This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0616
Case C-616/15: Action brought on 20 November 2015 — European Commission v Federal Republic of Germany
Sag C-616/15: Sag anlagt den 20. november 2015 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
Sag C-616/15: Sag anlagt den 20. november 2015 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
EUT C 98 af 14.3.2016, p. 17–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
14.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 98/17 |
Sag anlagt den 20. november 2015 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-616/15)
(2016/C 098/22)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagsøgerens påstande
|
1. |
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 132, stk. 1, litra f), i direktivet om merværdiafgiftssystemet (1), idet den indskrænker merværdiafgiftsfritagelsen på levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, såfremt disse grupper kun afkræver deres medlemmer en godtgørelse, som nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles udgifter, til kun at omfatte grupper, hvis medlemmer alene udøver et begrænset antal erhverv. |
|
2. |
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort følgende gældende:
Forbundsrepublikken Tyskland indskrænker fritagelsen for merværdiafgift på levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, til kun at omfatte bestemte præcist angivne erhvervsgrupper. Fritagelse i henhold til den tyske lovgivning om omsætningsafgift omfatter alene grupper, hvis medlemmer enten er læger eller personer, der udøver til lægegerningen knyttede erhverv, eller er sygehuse eller sygehuslignende etablissementer.
Dette er uforeneligt med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem. Hverken ordlyden af, formålet med eller tilblivelseshistorien bag artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF begrunder en sådan indskrænkning af fritagelsen for merværdiafgift til bestemte erhvervsgrupper. Fritagelsen skal tværtimod indrømmes samtlige erhvervsformer, for så vidt som disse udøver afgiftsfritaget virksomhed.
Den indskrænkning, der er indeholdt i den tyske lovgivning om omsætningsafgift, er heller ikke begrundet i en eventuelt foreliggende generel konkurrenceforvridning. Spørgsmålet, om der foreligger konkurrenceforvridning i forbindelse med anvendelsen af afgiftsfritagelsen, kan således alene bedømmes under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag. Det kan ikke på generel vis fastslås, at der foreligger konkurrenceforvridning for så vidt angår bestemte erhvervsformers levering af ydelser og de hermed direkte knyttede ydelser, der leveres af en gruppe.
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).