Appel iværksat den 9. september 2015 af Westermann Lernspielverlag GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-333/13 — Westermann Lernspielverlag GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-482/15 P)

(2015/C 406/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Westermann Lernspielverlag GmbH (ved Rechtsanwälte A. Nordemann og M.C. Maier)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Såfremt Domstolen skulle nå til den konklusion, at Rettens dom af 15. juli 2015 har mistet sin genstand, fordi den anden part med virkning fra den 13. juni 2013 har fortabt sin ret til det varemærke, som indsigelsen var støttet på, i sin helhed, nedlægges der subsidiært påstand om, at:

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten er af den opfattelse, at Retten tilsidesatte appellantens grundlæggende ret til at blive hørt, da (1) Rettens justitssekretær den 3. juni 2015 underrettede appellanten om, at det af appellanten anførte — hvormed Retten blev informeret om, at det varemærke, som indsigelsen var støttet på, ex tunc ikke længere eksisterer — ikke kunne tages i betragtning, og (2) da Rettens dom af 15. juli 2015 slet ikke nævnte det forhold, at den anden parts varemærke, som indsigelsen i det væsentlige var støttet på, ikke længere eksisterede på tidspunktet for dommens afsigelse.

Appellanten er af den opfattelse, at Retten tilsidesatte appellantens grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, da (1) Retten afslog appellantens anmodning om udsættelse af sagen, og derfor ikke tog hensyn til det forhold, at appellantens begæring om fortabelse af 13. juni 2013 og den ugyldighedsbegæring, der var støttet på absolutte ugyldighedsgrunde, som appellanten indgav den 5. januar 2015 mod den anden parts varemærke, er legitime forsvarsmidler, som indvirker direkte på resultatet af den foreliggende sag, og da (2) Retten afslog at tage hensyn til appellantens bemærkninger af 12. juni 2015.

Appellanten er af den opfattelse, at Retten tilsidesatte artikel 69, litra c) og d), i Rettens procesreglement, da den afslog begge appellantens anmodninger om udsættelse af sagen uden forklaring, selv om indstævnte i ingen af tilfældene havde nogen indvendinger imod en sådan udsættelse af sagen og selv om appellanten fremførte vægtige grunde for nødvendigheden af en udsættelse af sagen.

Appellanten er af den opfattelse, at Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), da den begik en retlig fejl og gengav sagens faktiske omstændigheder urigtigt, eftersom bedømmelsen af risikoen for forveksling var støttet på et varemærke, hvis indehavers ret blev erklæret fortabt den 22. maj 2015 med virkning fra 13. juni 2013, og således før appellanten anlagde sag for Retten den 17. juni 2013 og før Retten traf afgørelse. På tidspunktet for dommens afsigelse den 15. juli 2015 kunne der følgelig hverken tages hensyn til den anden parts EF-ord- og figurmærke nr. 003915121, ligesom der ikke kunne drages nogen konklusioner på grundlag af det nævnte varemærke.

Endelig har appellanten nedlagt påstand om, at Domstolen, såfremt den skulle nå frem til, at Rettens dom af 15. juli 2015 har mistet sin genstand, fordi den anden parts varemærke, som indsigelsen var støttet på, er blevet erklæret fortabt i sin helhed med virkning fra 13. juni 2013, skal fastslå, at den foreliggende sag har mistet sin genstand, og at der ikke længere er anledning til at træffe afgørelse.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).