—

David L. Parris ved M. Bolger, SC, E. Barry, BL, og solicitor J. Tomkin

—

Trinity College Dublin ved T. Mallon, barrister, for solicitor K. Langford

—

Higher Education Authority, Department of Public Expenditure and Reform og Department of Education and Skills ved G. Hodge, E. Creedon og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af barrister A. Kerr

—

Det Forenede Kongeriges regering ved S. Simmons, som befuldmægtiget, bistået af J. Coppel, QC

—

Europa-Kommissionen ved A. Lewis og D. Martin, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side David L. Parris og på den anden side Trinity College Dublin, Higher Education Authority (myndighed for højere uddannelse, Irland), Department of Public Expenditure and Reform (afdeling for offentlige udgifter og reformer, Irland) og Department of Education and Skills (afdeling for uddannelse og kvalifikationer, Irland) vedrørende Trinity College Dublins afslag på, ved David L. Parris’ død, at tildele hans partner efterladtepension, som fastsat i den erhvervstilknyttede pensionsordning, som David Parris var medlem af.

3

22. betragtning til direktiv 2000/78 har følgende ordlyd:

»Dette direktiv berører ikke national ret vedrørende civilstand og ydelser, der er afhængige heraf.«

4

Dette direktivs artikel 1 bestemmer:

»Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«

5

Nævnte direktivs artikel 2 har følgende ordlyd:

»1.   I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelshandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.

2.   I henhold til stk. 1:

6

Samme direktivs artikel 3 er affattet som følger:

»1.   Inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:

[…]

[…]

3.   Dette direktiv omfatter ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

[…]«

7

Under overskriften »Berettigelse af ulige behandling på grund af alder« bestemmer artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78:

»Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.«

8

I overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i direktiv 2000/78 skulle medlemsstaterne i princippet have vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet senest den 2. december 2003 eller kunne overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet for så vidt angår bestemmelser, der henhører under kollektive overenskomster, idet medlemsstaterne skulle sikre sig, at disse var gennemført samme dato.

9

Pensions Act 1990 (lov om pension, herefter »lov af 1990«) blev ændret ved § 22 i Social Welfare (Miscellaneous Provisions) Act 2004 (Number 9 of 2004) (lov om social bistand (diverse bestemmelser) af 2004 (nr. 9 af 2004)), der indførte et nyt kapitel VII i lov af 1990 med henblik på at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2000/78 i national ret for så vidt angår princippet om ligebehandling i de erhvervstilknyttede pensionsordninger.

10

§ 66 i lov af 1990 fastsætter et generelt forbud mod enhver ringere behandling for så vidt angår de erhvervstilknyttede pensionsordninger, bl.a. på grund af alder og seksuel orientering. I modsætning til direktiv 2000/78 forbyder denne lov også enhver forskelsbehandling på grund af civilstand.

11

§ 72 i lov af 1990, der havde til formål at gennemføre artikel 6 i direktiv 2000/78, fastsætter fravigelser og undtagelser til det generelle forbud mod forskelsbehandling inden for de erhvervstilknyttede pensionsordninger på følgende vis:

»(1)   Det udgør ikke en overtrædelse på grund af alder af princippet om ligebehandling hvad angår pension, hvis en ordning

forudsat at dette ikke medfører en overtrædelse på grund af køn af princippet om ligebehandling hvad angår pension.

(2)   Det udgør ikke en overtrædelse på grund af civilstand eller familiemæssig stilling af princippet om ligebehandling hvad angår pension, at en ordning tildeler mere fordelagtige erhvervstilknyttede pensionsydelser, såfremt disse ydelser anvendes i forhold til alle personer, til hvilke en ydelse udbetales i henhold til ordningens regler ved medlemmets død, forudsat at dette ikke medfører en overtrædelse på grund af køn af princippet om ligebehandling hvad angår pension.

(3)   Det udgør ikke en overtrædelse på grund af civilstand eller seksuel orientering af princippet om ligebehandling hvad angår pension, at stille et afdødt medlems enke eller enkemand mere fordelagtigt med hensyn til erhvervstilknyttede pensionsydelser, forudsat at dette ikke medfører overtrædelse af det omtalte princip på grund af køn.

(4)   I nærværende bestemmelse omfatter enhver henvisning til fastsættelse af alder, der giver ret til ydelser, en henvisning til fastsættelse af den pensionsalder, der giver ret til ydelser.«

12

Den 19. juli 2010 blev Civil Partnership and Certain Rights and Obligations of Cohabitants Act 2010 (lov af 2010 om registreret partnerskab og visse rettigheder og forpligtelser for samlevende) (herefter »lov om registreret partnerskab«) vedtaget, og den trådte i kraft den 1. januar 2011 med udarbejdelsen af den ministerielle afgørelse, der kræves ved dekret nr. 648/2010. Denne lov udelukkede anerkendelsen med tilbagevirkende kraft af et registreret partnerskab i et andet land.

13

Det fremgår af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at i henhold til lov om registreret partnerskabs § 99 »finder ydelserne i pensionsordningen, der er fastsat for et medlems ægtefælle, anvendelse på samme betingelser for et medlems registreret partnerskab«.

14

På tidspunktet for de faktiske omstændigheder i nærværende sag kunne ægteskab i Irland kun indgås mellem personer af forskelligt køn. Anerkendelsen af ægteskab mellem personer af samme køn krævede en forfatningsændring efter en folkeafstemning. En sådan folkeafstemning fandt sted den 22. maj 2015, og forslaget om at tillade ægteskab mellem to personer uanset køn blev godkendt. Retsakterne skulle imidlertid vedtages for at gennemføre den ændrede bestemmelse i forfatningen. Det fremgår i denne henseende af de indlæg, der er afgivet af Trinity College Dublin, at irsk ret har anerkendt ægteskab mellem personer af samme køn siden den 16. november 2015.

15

David L. Parris er født den 21. april 1946 og har både irsk og britisk statsborgerskab. Han har levet i et stabilt forhold med sin partner af samme køn i over 30 år.

16

I 1972 blev David L. Parris ansat ved Trinity College Dublin som underviser. I henhold til sin ansættelseskontrakt blev han i oktober 1972 optaget som medlem uden bidragspligt af Trinity College Dublins pensionsordning. Denne ordning blev lukket for nye medlemmer den 31. januar 2005.

17

Regel 5 i den nævnte pensionsordning fastsætter, at der skal udbetales en efterladtepension til medlemmets ægtefælle eller, fra den 1. januar 2011, til medlemmets registrerede partner, hvis medlemmet afgår ved døden inden sin ægtefælle eller herefter sin registrerede partner. I henhold til den nævnte pensionsordning har medlemmet navnlig ved sin pensionering ret til en pension, der svarer til to tredjedele af hans sidste løn. Når medlemmet afgår ved døden efter sin pensionering, har den overlevende ægtefælle eller herefter registrerede partner ret til en livsvarig pension, der svarer til to tredjedele af det beløb, som medlemmet var berettiget til før sin død. Denne efterladtepension udbetales imidlertid kun, hvis medlemmet har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, inden han fylder 60 år.

18

Den 21. december 2005 blev det muligt at indgå registreret partnerskab i Det Forenede Kongerige i henhold til Civil Partnership Act 2004 (lov af 2004 om registreret partnerskab). Den 21. april 2009, da David L. Parris var 63 år, indgik han registreret partnerskab i denne medlemsstat. På dette tidspunkt var der ingen bestemmelser i irsk ret, der gav mulighed for at anerkende David L. Parris’ registrerede partnerskab.

19

Den 3. december 2009 blev Trinity College Dublins pensionsmidler overført til National Treasury Management Agency (NTMA, Irland). NTMA er et statslig agentur, der er ansvarlig for forvaltning af aktiver og passiver for regeringen. Siden januar 2010 finansieres alle gældsposter i den pågældende pensionsordning af statslige midler.

20

Den 25. januar 2010 ansøgte David L. Parris om og fik mulighed for at blive førtidspensioneret, uden ekstraomkostninger for udbyderen, fra den 31. december 2010, selv om han kontraktmæssigt havde ret til at beholde sin pensionsberettigede stilling indtil den 30. september 2013.

21

Den 19. juli 2010 blev lov om registreret partnerskab vedtaget i Irland.

22

Den 17. september 2010 anmodede David L. Parris Trinity College om anerkendelse af hans partners ret til efterladtepension ved hans død. Denne anmodning blev afslået ved afgørelse af 15. november 2010. Den 20. december 2010 indgav David L. Parris en klage over denne afgørelse ved myndigheden for højere uddannelse.

23

Den 31. december 2010 gik David L. Parris på pension.

24

Lov om registreret partnerskab trådte i kraft den 1. januar 2011.

25

Den 12. januar 2011 blev David L. Parris’ britisk registrerede partnerskab anerkendt i irsk ret som følge af udarbejdelsen af den ministerielle afgørelse, der kræves ved dekret nr. 649/2010.

26

Ved afgørelse af 17. maj 2011 stadfæstede myndigheden for højere uddannelse den afgørelse, som var blevet truffet af Trinity College Dublin. Denne myndighed konstaterede bl.a., at David L. Parris var blevet pensioneret, inden den irske stat havde anerkendt hans registrerede partnerskab, og at de gældende regler for Trinity College Dublin i øvrigt udelukkede udbetalingen af en efterladteydelse, når medlemmet indgik ægteskab eller registreret partnerskab, efter han var fyldt 60 år.

27

David L. Parris anlagde herefter sag mod Trinity College Dublin, myndigheden for højere uddannelse, afdelingen for offentlige udgifter og reformer og afdelingen for uddannelse og kvalifikationer ved Equality Tribunal (domstol i sager om ligebehandling, Irland), og gjorde gældende, at sagsøgte i hovedsagen havde udsat ham for direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af alder og seksuel orientering i strid med lov af 1990. Da dette søgsmål blev afvist af Equality Tribunal (domstol i sager om ligebehandling), iværksatte David L. Parris appel ved Labour Court (arbejdsret, Irland).

28

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om anvendelsen, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, af en national lovgivning, der fastsætter en alder, inden hvilken et medlem af en erhvervstilknyttet pensionsordning skal indgå ægteskab eller registreret partnerskab for, at dennes ægtefælle eller registrerede partner har ret til en efterladtepension, fører til forskelsbehandling på grund af alder og/eller seksuel orientering i strid med direktiv 2000/78.

29

Af disse grunde har Labour Court (arbejdsret, Irland) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

30

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der inden for rammerne af en erhvervstilknyttet pensionsordning underlægger retten for medlemmernes længstlevende registrerede partnere til en efterladteydelse en betingelse om, at det registrerede partnerskab er indgået, inden medlemmet er fyldt 60 år, selv om den nationale lovgivning ikke gav medlemmet mulighed for at indgå registreret partnerskab, før denne aldersgrænse blev nået, udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

31

Med henblik på at besvare dette spørgsmål skal det først undersøges, om en national bestemmelse, såsom regel 5 i den i hovedsagen omhandlede pensionsordning, som hævdes at være diskriminerende, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2000/78.

32

Det fremgår i denne henseende af artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, at det inden for rammerne af Unionens beføjelser finder anvendelse »både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer« for så vidt angår bl.a. »ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn« (dom af 26.9.2013, Dansk Jurist- og Økonomforbund, C-546/11, EU:C:2013:603, præmis 24).

33

Domstolen har allerede anerkendt, at en efterladtepension, der udbetales i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning, er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 157 TEUF. Domstolen har i denne forbindelse præciseret, at den omstændighed, at en sådan pension pr. definition ikke udbetales til arbejdstageren, men til den efterladte, ikke kan afsvække denne fortolkning, eftersom en sådan ydelse er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes ægtefælle var tilsluttet ordningen, således at den efterladte erhverver retten til pensionen som led i arbejdsforholdet mellem arbejdsgiveren og ægtefællen, og pensionen udbetales til den efterladte som følge af ægtefællens arbejdsforhold (jf. dom af 1.4.2008, Maruko,C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 45 og den deri nævnte praksis).

34

Ved vurderingen af, om en alderspension, på grundlag af hvilken efterladteydelsen i givet fald beregnes – som i hovedsagen – henhører under anvendelsesområdet for artikel 157 TEUF, har Domstolen desuden præciseret, at blandt de kriterier, som den alt efter situationen havde skullet tage stilling til ved kvalificeringen af en pensionsordning, var det alene kriteriet om, at arbejdstageren modtager alderspensionen som følge af arbejdsforholdet mellem ham og hans tidligere arbejdsgiver, dvs. kriteriet om arbejdsforholdet, jf. bestemmelsens ordlyd, der kunne tillægges afgørende betydning (dom af 1.4.2008, Maruko,C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 46 og den deri nævnte praksis).

35

Domstolen har i denne henseende tilføjet, at selv om dette kriterium ganske vist ikke er eneafgørende, idet der ved pensioner, der udbetales i henhold til lovbestemte sociale sikringsordninger, helt eller delvis kan tages hensyn til den pågældendes løn, kan socialpolitiske, statsorganisatoriske, etiske eller endog budgetmæssige hensyn, som har haft eller har kunnet have betydning for den nationale lovgivningsmyndigheds fastsættelse af en ordning, ikke tillægges afgørende betydning, såfremt pensionen kun berører en særlig gruppe af arbejdstagere, såfremt den direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og såfremt den fastsættes på grundlag af tjenestemandens senest oppebårne løn (jf. dom af 1.4.2008, Maruko,C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 47 og 48 og den deri nævnte praksis).

36

Hvad angår den i hovedsagen omhandlede erhvervstilknyttede pensionsordning skal det for det første bemærkes, at den nævnte ordning ikke finder anvendelse på almindelige grupper af arbejdstagere, men alene vedrører de arbejdstagere, der er ansat hos Trinity College, eller fra 2005, højst de arbejdstagere, der er ansat af universiteterne, således som det fremgår af de forklaringer, som de sagsøgte i hovedsagen har givet under retsmødet, således at tilslutningen til denne ordning nødvendigvis afhænger af det ansættelsesforhold, der er indgået mellem sådanne arbejdstagere og en bestemt arbejdsgiver.

37

Den pågældende pensionsordning er for det andet ikke reguleret af en lov, men af særlige bestemmelser.

38

Det fremgår for det tredje, at den i hovedsagen omhandlede erhvervstilknyttede pensionsordning i det mindste indtil i løbet af 2005 blev finansieret af Trinity College, således at den var en del af de fordele, som arbejdsgiveren tilbød arbejdstagerne.

39

Hvad endelig angår efterladteydelsen beregnes denne på grundlag af alderspensionen, hvis beløb svarer til to tredjedele af medlemmets løn.

40

Under disse omstændigheder må det fastslås, at den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse udbetales som følge af David L. Parris’ ansættelsesforhold med hans arbejdsgiver, og at ydelsen er »løn« som omhandlet i artikel 157 TEUF.

41

Denne konklusion ændres ikke af den omstændighed, at Trinity College Dublins pensionsmidler i mellemtiden er blevet overført til en national myndighed, og at ydelserne nu finansieres af den irske stat, eftersom – således som generaladvokaten har anført i punkt 35 i forslaget til afgørelse – Domstolen allerede gentagne gange har fastslået, at reglerne om en pensionsordnings finansiering og administration ikke er afgørende for, om ordningen er omfattet af begrebet »løn« (jf. i denne retning 28.9.1994, Beune,C-7/93, EU:C:1994:350, præmis 38, af 29.11.2001, Griesmar,C-366/99, EU:C:2001:648, præmis 37, af 12.9.2002, Niemi,C-351/00, EU:C:2002:480, præmis 43, og af 26.3.2009, Kommissionen mod Grækenland,C-559/07, EU:C:2009:198, præmis 46).

42

Den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning er dermed omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2000/78.

43

Det skal for det andet undersøges, om anvendelsen af en sådan lovgivning udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og som følge heraf er forbudt i henhold til det nævnte direktiv.

44

Det bemærkes i denne henseende, at ifølge affattelsen af artikel 2 i direktiv 2000/78 betyder »princippet om ligebehandling«, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i samme direktivs artikel 1 anførte grunde, herunder bl.a. seksuel orientering.

45

Hvad for det første angår direkte forskelsbehandling foreligger der ifølge artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 en sådan forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i dette direktivs artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet.

46

Hvad angår bl.a. efterladteydelsen fremgår det af Domstolens retspraksis, at en medlemsstats lovgivning, der ikke giver den længstlevende partner ret til en efterladteydelse ligesom den, der tildeles en længstlevende ægtefælle, selv om det registrerede partnerskab i national ret placerer personer af samme køn i en situation, der kan sammenlignes med ægtefællers situation for så vidt angår den omhandlede efterladteydelse, skal betragtes som direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 (jf. i denne retning dom af 1.4.2008Maruko, C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 72 og 73).

47

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at lov om registreret partnerskab blev vedtaget i Irland den 19. juli 2010, og at regel 5 i den i hovedsagen omhandlede pensionsordning siden denne lovs ikrafttrædelse den 1. januar 2011 fastsætter, at der både skal udbetales en efterladteydelse til medlemmers længstlevende ægtefæller og til medlemmers længstlevende registrerede partnere.

48

Det fremgår ligeledes af den nævnte forelæggelsesafgørelse, at opnåelsen af en sådan efterladteydelse såvel for længstlevende ægtefæller som for længstlevende registrerede partnere er betinget af, at ægteskabet eller det registrerede partnerskab er indgået, inden medlemmet er fyldt 60 år.

49

Som generaladvokaten har anført i punkt 50 i forslaget til afgørelse, henviser et forsikringsvilkår som det i hovedsagen omtvistede nemlig ikke direkte til arbejdstagerens seksuelle orientering. Vilkåret er tværtimod formuleret neutralt og berører i øvrigt homoseksuelle arbejdstagere såvel som heteroseksuelle i og med, at det i samme grad udelukker disses partnere fra at modtage efterladtepension, såfremt ægteskabet eller det registrerede partnerskab ikke er blevet indgået, inden arbejdstageren fyldte 60 år.

50

Det følger heraf, at længstlevende registrerede partnere ikke behandles ringere end længstlevende ægtefæller for så vidt angår den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse, og at den nationale lovgivning vedrørende denne ydelse dermed ikke udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

51

Hvad for det andet angår indirekte forskelsbehandling bestemmer artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 2000/78, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre denne bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

52

Den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning underlægger opnåelsen af efterladteydelsen for de længstlevende registrerede partnere og ægtefæller til medlemmet af en erhvervstilknyttet pensionsordning en betingelse om, at det registrerede partnerskab eller ægteskabet er indgået, inden medlemmet er fyldt 60 år.

53

Det fremgår af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at David L. Parris den 1. januar 2011, der er datoen for ikrafttrædelsen af lov om registreret partnerskab, var 64 år, og at han på denne dato allerede var gået på pension, således at de pensionsrettigheder, han havde oparbejdet for sig selv samt for en eventuel længstlevende ægtefælle eller registreret partner, vedrører en beskæftigelsesperiode, der var fuldstændig tilbagelagt, inden den nævnte lov trådte i kraft. Det fremgår ligeledes af de nævnte sagsakter, at David L. Parris’ registrerede partnerskab, som han indgik i Det Forenede Kongerige den 21. april 2009, da han var 63 år, først blev anerkendt i Irland med virkning fra den 12. januar 2011.

54

Det er således ubestridt, at på den dato, hvor David L. Parris gik på pension, nemlig den 31. december 2010, opfyldte han ikke betingelserne i den gældende nationale lovgivning for at erhverve ret til den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse til sin registrerede partner, eftersom det registrerede partnerskab, han havde indgået i Det Forenede Kongerige, endnu ikke var anerkendt i Irland, og selv om det havde været anerkendt, kunne et sådan registreret partnerskab under alle omstændigheder ikke skabe en ret til en sådan ydelse, idet det var indgået efter, at medlemmet var fyldt 60 år.

55

David L. Parris er imidlertid af den opfattelse, at den i denne doms præmis 32 nævnte betingelse påvirker de homoseksuelle arbejdstagere, der allerede var fyldt 60 år på datoen for ikrafttrædelsen af loven om registreret partnerskab, dvs. homoseksuelle arbejdstagere, der er født før 1951, såsom sagsøgeren i hovedsagen, på en ufordelagtig måde, og at denne betingelse derfor udgør indirekte forskelsbehandling af homoseksuelle, der befinder sig i en sådan situation, som følge af, at det er umuligt for dem at opfylde den nævnte betingelse.

56

Det skal imidlertid bemærkes, at den omstændighed, at det er umuligt for David L. Parris at opfylde en sådan betingelse, er en følge dels af den gældende ret i Irland på det tidspunkt, hvor han fyldte 60 år, bl.a. den omstændighed, at der ikke forelå en lov på dette tidspunkt, der på en eller anden måde anerkendte det registrerede partnerskab for et homoseksuelt par, dels af manglende overgangsbestemmelser inden for rammerne af den lovgivning, der regulerer den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse, for homoseksuelle medlemmer, der er født før 1951.

57

Der erindres i denne henseende om, at det i 22. betragtning til direktiv 2000/78 udtrykkeligt er angivet, at direktivet ikke berører national ret vedrørende civilstand og ydelser, der er afhængige heraf.

58

Domstolen har i denne henseende fastslået, at civilstanden og de dertil knyttede ydelser er områder, der henhører under medlemsstaternes kompetence, og at EU-retten ikke gør indgreb i denne kompetence. Medlemsstaterne skal imidlertid ved udøvelsen af denne kompetence overholde EU-retten, herunder bestemmelserne vedrørende princippet om forbud mod forskelsbehandling (jf. dom af 1.4.2008Maruko, C-267/06, EU:C:2008:179, præmis 59).

59

Det står således medlemsstaterne frit for at indføre ægteskab for personer af samme køn eller en alternativ form for juridisk anerkendelse af deres forhold samt i givet fald at fastsætte den dato, hvorfra et sådan ægteskab eller en sådan alternativ form får virkninger.

60

EU-retten og navnlig direktiv 2000/78 forpligtede derfor ikke Irland hverken til at indføre ægteskab eller en form for registreret partnerskab for homoseksuelle par inden den 1. januar 2011, eller til at give lov om registreret partnerskab samt de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til denne lov, tilbagevirkende kraft, og heller ikke til, for så vidt angår den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse, at fastsætte overgangsforanstaltninger for par af samme køn, hvor medlemmet allerede er fyldt 60 år på datoen for ikrafttrædelsen af den nævnte lov.

61

Under disse omstændigheder bør det fastslås, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning ikke udgør indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering som omhandlet i denne doms præmis 55.

62

Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 2 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der inden for rammerne af en erhvervstilknyttet pensionsordning underlægger retten for medlemmernes længstlevende registrerede partnere til en efterladteydelse en betingelse om, at det registrerede partnerskab er indgået, inden medlemmet er fyldt 60 år, selv om den nationale lovgivning ikke gav det pågældende medlem mulighed for at indgå registreret partnerskab, før denne aldersgrænse blev nået, ikke udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

63

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der inden for rammerne af en erhvervstilknyttet pensionsordning underlægger retten for medlemmernes længstlevende registrerede partnere til en efterladteydelse en betingelse om, at det registrerede partnerskab er indgået, inden medlemmet er fyldt 60 år, selv om den nationale lovgivning ikke gav medlemmet mulighed for at indgå registreret partnerskab, før denne aldersgrænse blev nået, udgør forskelsbehandling på grund af alder.

64

For at besvare dette spørgsmål skal det først undersøges, om den omtvistede nationale lovgivning medfører en ulige behandling på grund af alder.

65

Det bemærkes i denne henseende, at i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78 betyder »princippet om ligebehandling«, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i direktivets artikel 1 anførte grunde, herunder på grund af alder. Det præciseres i direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), at der i henhold til denne artikels stk. 1 foreligger direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i direktivets artikel 1 anførte grunde behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet.

66

I det foreliggende tilfælde anerkender regel 5 i den i hovedsagen omhandlede pensionsordning kun efterladteydelse til længstlevende ægtefæller og registrerede partnere til medlemmer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, inden de er fyldt 60 år.

67

En sådan lovgivning giver således en mindre fordelagtig behandling til medlemmer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, efter de er fyldt 60 år, end til medlemmer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, inden de er fyldt 60 år.

68

Det følger heraf, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning medfører en ulige behandling, der er direkte baseret på alderskriteriet.

69

Det skal for det andet undersøges, om denne ulige behandling imidlertid kan være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78.

70

I henhold til denne bestemmelse kan medlemsstaterne uanset artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78 bestemme, at »fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.«

71

Domstolen har i denne henseende præciseret, at det nævnte direktivs artikel 6, stk. 2, kun finder anvendelse på de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der dækker risiciene ved alderdom og invaliditet, og at anvendelsesområdet for denne bestemmelse dermed ikke omfatter samtlige de elementer, der kendetegner en erhvervstilknyttet social sikringsorden, som dækker sådanne risici, men alene de elementer, der er udtrykkeligt angivet i bestemmelsen (dom af 16.6.2016, Lesar,C-159/15, EU:C:2016:451, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

72

I det foreliggende tilfælde er den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse en form for alderspension.

73

Det må derfor undersøges, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning er omfattet af de situationer, som er anført i bestemmelsen, nemlig »fastsættelse af aldersgrænser for adgang til [pensions- eller invaliditetsydelser]« som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78.

74

Ved at underlægge erhvervelsen af retten til en efterladteydelse en betingelse om, at medlemmet har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, inden han er fyldt 60, fastsætter den nævnte bestemmelse i denne henseende kun en aldersgrænse for at erhverve ret til denne ydelse. Med andre ord fastsætter den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning en alder for at få adgang til den efterladteydelse, der følger af den pågældende pensionsordning.

75

Under disse omstændigheder må det fastslås, at denne pensionsordnings regel 5 fastsætter en aldersgrænse for adgang til en alderspension, og at en sådan bestemmelse derfor er omfattet af artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78.

76

Det følger heraf, at den ulige behandling på grund af alder, der er indført ved en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder.

77

Den omstændighed, at det var juridisk umuligt for medlemmet af den i hovedsagen omhandlede ordning at indgå registreret partnerskab, inden han fyldte 60 år, ændrer ikke den tidligere konklusion, idet en sådan umulighed, således som det er anført i denne doms præmis 56, følger af den omstændighed, at den nationale ret på tidspunktet for hans 60-års fødselsdag ikke fastsatte nogen form for registreret partnerskab for homoseksuelle par. Som det følger af denne doms præmis 57-60, var EU-retten imidlertid ikke til hinder for denne nationale retsstilling.

78

Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der inden for rammerne af en erhvervstilknyttet pensionsordning underlægger retten for medlemmernes længstlevende registrerede partnere til en efterladteydelse en betingelse om, at det registrerede partnerskab er indgået, inden medlemmet er fyldt 60 år, selv om den nationale lovgivning ikke gav medlemmet mulighed for at indgå registreret partnerskab, før denne aldersgrænse blev nået, ikke udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

79

Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede kan udgøre forskelsbehandling på grund af den kombinerede virkning af seksuel orientering og alder, selv om denne lovgivning ikke udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller alder isoleret set.

80

Selv om en forskelsbehandling i denne henseende ganske vist kan finde sted på grund af flere af de grunde, der er nævnt i artikel 1 i direktiv 2000/78, findes der imidlertid ikke nogen ny kategori af forskelsbehandling som følge af en kombination af flere af disse grunde, såsom seksuel orientering og alder, som kan konstateres, når der ikke kan fastslås at foreligge forskelsbehandling på grund af de nævnte grunde isoleret set.

81

Når en national bestemmelse hverken indebærer forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller forskelsbehandling på grund af alder, kan en sådan bestemmelse følgelig ikke fastslå, at der foreligger forskelsbehandling på grund af kombinationen af disse to faktorer.

82

Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 2 og artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke kan udgøre forskelsbehandling på grund af den kombinerede virkning af seksuel orientering og alder, når denne lovgivning ikke udgør forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller alder isoleret set.

83

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret: