Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0579

    Sag C-579/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. juni 2017 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Daniel Adam Popławski (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager — rammeafgørelse 2002/584/RIA — den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse — artikel 4, nr. 6) — den fuldbyrdende medlemsstats forpligtelse til at fuldbyrde straffen i henhold til sin nationale lovgivning — gennemførelse — forpligtelsen til en overensstemmende fortolkning)

    EUT C 283 af 28.8.2017, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.8.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 283/3


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. juni 2017 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Daniel Adam Popławski (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)

    (Sag C-579/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse - artikel 4, nr. 6) - den fuldbyrdende medlemsstats forpligtelse til at fuldbyrde straffen i henhold til sin nationale lovgivning - gennemførelse - forpligtelsen til en overensstemmende fortolkning))

    (2017/C 283/04)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank Amsterdam

    Parter i hovedsagen

    Daniel Adam Popławski

    Procesdeltager: Openbaar Ministerie

    Konklusion

    1)

    Artikel 4, nr. 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning om gennemførelse af denne bestemmelse, der, såfremt en anden medlemsstat anmoder om overgivelse af en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er bosat i den førstnævnte medlemsstat, med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, som denne borger er idømt ved en endelig dom, dels ikke tillader en sådan overgivelse, dels blot fastsætter en forpligtelse for den førstnævnte medlemsstats judicielle myndigheder til at underrette den anden medlemsstats judicielle myndigheder om, at de er rede til at overtage denne straffuldbyrdelse, uden at den faktiske overtagelse af fuldbyrdelsen er garanteret på tidspunktet for afslaget på overgivelse, og uden at et sådant afslag endvidere kan anfægtes, såfremt denne overtagelse senere måtte vise sig umulig.

    2)

    Bestemmelserne i rammeafgørelse 2002/584 har ikke direkte virkning. Den kompetente nationale domstol skal imidlertid — idet den tager national ret i dens helhed i betragtning og anvender de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne ret — i videst muligt omfang fortolke de i hovedsagen omhandlede nationale bestemmelser i lyset af denne rammeafgørelses ordlyd og formål, hvilket i nærværende sag indebærer, at den fuldbyrdende medlemsstats judicielle myndigheder, såfremt der gives afslag på at fuldbyrde en europæisk arrestordre, som er udstedt med henblik på overgivelse af en person, der i den udstedende medlemsstat har været genstand for en endelig dom, hvorved han er pålagt en frihedsstraf, er forpligtede til selv at sikre, at den straf, som denne person er idømt, faktisk fuldbyrdes.

    3)

    Artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den ikke giver en medlemsstat ret til at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, som er udstedt med henblik på overgivelse af en person, som har været genstand for en endelig dom, hvorved han er idømt en frihedsstraf, alene fordi denne medlemsstat påtænker at indlede strafforfølgning af denne person vedrørende de samme forhold som dem, der lå til grund for den afsagte dom.


    (1)  EUT C 27 af 25.1.2016.


    Top