Parter
Dommens præmisser
Afgørelse

Parter

I sag T-708/14,

Marpefa, SL, Barcelona (Spanien), ved advokat I. Barroso Sánchez-Lafuente,

sagsøger,

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design):

Kabushiki Kaisha Sony Computer Entertainment , Tokyo (Japan),

angående en påstand om annullation af afgørelser truffet den 2. og 4. juli 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 1813/2013-2, R 2013/2013-2, R 1626/2013-2 og R 1631/2013-2) vedrørende indsigelsessager mellem Marpefa, SL og Kabushiki Kaisha Sony Computer Entertainment,

har

RETTEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen (refererende dommer), og dommerne F. Dehousse og A.M. Collins,

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Kendelse

Dommens præmisser

De faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne

1. Ved afgørelser truffet den 2. og 4. juli 2014 (sagerne R 1813/2013-2, R 2013/2013-2, R 1626/2013-2 og R 1631/2013-2) vedrørende indsigelsessager mellem Marpefa, SL og Kabushiki Kaisha Sony Computer Entertainment (herefter »de anfægtede afgørelser«) afviste Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) den indsigelse, som sagsøgeren havde rejst mod registreringen af EF-ordmærkerne og EF-figurmærket PSVITA og PLAYSTATION VITA. Disse afgørelser blev meddelt sagsøgeren den 11. og 15. juli 2014.

2. Ved stævning indgået til Rettens Justitskontor pr. elektronisk post den 22. september 2014 anlagde sagsøgeren nærværende søgsmål.

3. Den 30. september 2014 indgik papirversionen af stævningen og et følgebrev dateret den 26. september 2014 til Rettens Justitskontor samt seks bekræftede genparter af stævningen og nogle sider, der korrigerede stævningen. Følgebrevet, som ikke var blevet fremsendt pr. elektronisk post, var forsynet med sagsøgerens advokats håndskrevne underskrift. Stævningen var en scannet genpart med sagsøgerens advokats scannede underskrift og ikke med dennes håndskrevne underskrift. Justitskontoret påpegede dette over for sagsøgerens advokat.

4. Ved skrivelse dateret den 1. oktober 2014, indgået til Justitskontoret den 2. oktober 2014, indleverede sagsøgerens advokat stævningens sidste side (s. 17), som var forsynet med advokatens håndskrevne underskrift, til Justitskontoret. Denne underskrift var imidlertid ikke identisk med den underskrift, der var påført den stævning, som blev sendt pr. elektronisk post den 22. september 2014, hvilket sagsøgerens advokat blev oplyst om pr. telefax af 23. oktober 2014.

Sagsøgerens påstande

5. Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

– De anfægtede afgørelser annulleres.

– Registreringen af varemærkerne for de omhandlede varer og tjenesteydelser annulleres.

– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige bemærkninger

6. I henhold til artikel 111 i Rettens procesreglement kan Retten, når det er åbenbart, at sagen må afvises, uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

7. Retten finder i denne sag, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at den i medfør af denne artikel kan træffe afgørelse uden at fortsætte sagens behandling.

8. I henhold til artikel 65, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) skal en klage over en afgørelse, der er truffet af et appelkammer ved Harmoniseringskontoret, indbringes inden to måneder efter datoen for meddelelsen af den nævnte afgørelse. I overensstemmelse med procesreglementets artikel 102, stk. 2, forlænges procesfristerne under hensyn til afstanden med en fast særlig frist på ti dage.

9. Efter fast retspraksis er denne søgsmålsfrist præceptiv, da formålet hermed er at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling og vilkårlighed i retsplejen, og Unionens retsinstanser skal derfor af egen drift efterprøve, om fristen er overholdt (jf. analogt dom af 23.1.1997, Coen, C-246/95, Sml., EU:C:1997:33, præmis 21, og af 18.9.1997, Mutual Aid Administration Services mod Kommission, T-121/96 og T-151/96, Sml., EU:T:1997:132, præmis 38 og 39, samt kendelse af 3.10.2012, Tecnimed mod KHIM – Ecobrands (ZAPPER-CLICK), T-360/10, EU:T:2012:517, præmis 12).

10. I denne sagblev de anfægtede afgørelser , som det fremgår af præmis 1 ovenfor, meddelt sagsøgeren den 11. og den 15. juli 2014.

11. Det følger af reglerne for beregning af procesfristerne i procesreglementets artikel 101, stk. 1, og artikel 102, stk. 2, at søgsmålsfristerne udløb den 22. og den 25. september 2014.

12. I henhold til procesreglementets artikel 43, stk. 1, »[skal] det originale eksemplar af ethvert processkrift […] underskrives af partens befuldmægtigede eller advokat«.

13. Det følger af procesreglementets artikel 43, stk. 6, at ved afgørelsen af, om procesfristerne er overholdt, gælder den dato, hvor en genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift når frem til Rettens Justitskontor pr. telefax eller pr. elektronisk post, kun, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet indleveres til Justitskontoret senest ti dage efter modtagelsen af telefaxen eller den elektroniske post. Endvidere bestemmer punkt 7 i de praktiske anvisninger til parterne for Retten (EUT 2012 L 68, s. 23, berigtiget i EFT L 73, s. 23), at i tilfælde af, at det underskrevne originaleksemplar afviger fra den tidligere indleverede genpart, vil kun datoen på det underskrevne originaleksemplar blive taget i betragtning.

14. Hvis fremsendelsen af det dokument, der er sendt pr. elektronisk post, således ikke opfylder de krav til retssikkerhed, der følger af procesreglementets artikel 43, kan der ikke tages hensyn til datoen for fremsendelsen af genparten af stævningen pr. telefax eller pr. elektronisk post ved vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt, og kun datoen for indleveringen af det underskrevne originaleksemplar skal tages i betragtning ved vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt (jf. analogt kendelse af 13.12.2013, Marcuccio mod Kommission, F-2/13, Sml. Pers., EU:F:2013:214, præmis 43, stadfæstet efter appel ved kendelse af 22.5.2014, Marcuccio mod Kommission, T-148/14 P, Sml. Pers, EU:T:2014:315, præmis 9 og den deri nævnte retspraksis).

15. Med henblik på en forskriftsmæssig indgivelse af ethvert procesdokument pålægger procesreglementets artikel 43 – der vedrører muligheden for, at datoen for fremsendelsen af en genpart af det underskrevne originaleksemplar kan tages i betragtning som dato for søgsmålets anlæggelse – partens repræsentant at underskrive originaleksemplaret af processkriftet i hånden, før det fremsendes pr. elektronisk post, og at indlevere dette originaleksemplar til Rettens Justitskontor senest ti dage senere. Hvis det efterfølgende viser sig, at det underskrevne originaleksemplar af det processkrift, som fysisk er indleveret til Rettens Justitskontor senest ti dage efter dets fremsendelse pr. elektronisk post, i det mindste ikke er forsynet med den samme underskrift som den underskrift, der er på det dokument, der er overbragt pr. elektronisk post, er dette forhold under disse omstændigheder tilstrækkeligt til at fastslå, at disse to dokumenter er forskellige, selv om underskriften faktisk er påført af den samme person (jf. analogt kendelse Marcuccio mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 14, EU:F:2013:214, præmis 40 og 41).

16. I denne sag er stævningen, der er forsynet med en scannet underskrift, indgået pr. elektronisk post til Rettens Justitskontor den 22. september 2014, dvs. før søgsmålsfristens udløb.

17. Papirversionen af stævningen indgik den 30. september 2014 til Rettens Justitskontor. Der var imidlertid tale om en scannet genpart af originaleksemplaret af stævningen, hvorpå der kun var påført sagsøgerens advokats scannede underskrift (jf. præmis 3 ovenfor). Denne stævning var således ikke forsynet med sagsøgerens advokats håndskrevne underskrift. Ganske vist var følgebrevet, der indgik til Justitskontoret den 30. september 2014, påført advokatens håndskrevne underskrift. Imidlertid var dette følgebrev ikke med i forsendelsen pr. elektronisk post af 22. september 2014. Stævningen kan derfor ikke betragtes som underskrevet i hånden og som svarende til den originale stævning, der blev sendt pr. elektronisk post.

18. Det skal derfor konstateres, at det dokument, der indgik pr. elektronisk post til Rettens Justitskontor den 22. september 2014, ikke er en reproduktion af originaleksemplaret af stævningen, der efterfølgende indgik med post til Justitskontoret den 30. september.

19. Den manglende indgivelse af det underskrevne originaleksemplar af stævningen senest ti dage efter modtagelsen af genparten af stævningen pr. elektronisk post hos Rettens Justitskontor kan endvidere ikke anses for berigtiget ved indgivelsen den 2. oktober 2014 af den side af originaleksemplaret af stævningen, der var forsynet med sagsøgerens advokats håndskrevne underskrift. Denne indgivelse, som endvidere ikke omfattede originaleksemplaret af stævningens samlede tekst, var nemlig forsynet med en underskrift, der ikke var identisk med underskriften på den stævning, som blev sendt pr. elektronisk post den 22. september 2014 (jf. præmis 4 ovenfor).

20. Det underskrevne originaleksemplar af stævningen er således ikke blevet indgivet til Justitskontoret senest ti dage efter denne sidstnævntes modtagelse af genparten af stævningen pr. elektronisk post.

21. I dette tilfælde – i overensstemmelse med procesreglementets artikel 43, stk. 6 – kan kun datoen for indgivelsen af det underskrevne originaleksemplar af stævningen tages i betragtning ved vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt (kendelse af 28.4.2008, PubliCare Marketing Communications mod KHIM (Publicare), T-358/07, EU:T:2008:130, præmis 13, og af 28.11.2011, Noscira mod KHIM – Agouron Pharmaceuticals (ZENTYLOR), T-307/11, EU:T:2011:697, præmis 15).

22. I denne sag var det på datoen den 30. september 2014, at dokumenterne, som blev sendt af sagsøgeren, indgik til Justitskontoret med et følgebrev, der var behørigt underskrevet i hånden, dvs. senere end søgsmålsfristen, der udløb den 22. og 25. september 2014.

23. Det skal derfor konkluderes, at stævningen ikke blev indgivet før søgsmålsfristens udløb.

24. Det skal desuden bemærkes, at den manglende indgivelse af originaleksemplaret af stævningen, der er underskrevet af en advokat, som har beføjelse hertil, ikke er omfattet af de formmangler, som kan afhjælpes efter procesreglementets artikel 44, stk. 6. Dette krav må nemlig anses for at udgøre en væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt, med den virkning, at manglende overholdelse medfører, at sagen må afvises efter udløbet af procesfristerne (jf. i denne retning dom af 22.9.2011, Bell & Ross mod KHIM, C-426/10 P, Sml., EU:C:2011:612, præmis 42, kendelse af 21.9.2012, Noscira mod KHIM, C-69/12 P, EU:C:2012:589, præmis 22 og 23, og dom af 23.5.2007, Parlamentet mod Eistrup, T-223/06 P, Sml., EU:T:2007:153, præmis 48 og 51).

25. Endvidere har sagsøgeren hverken godtgjort eller blot påberåbt sig en undskyldelig fejl, eller at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, således at Retten kan fravige den omhandlede frist i henhold til artikel 45, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som i medfør af artikel 53 finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten.

26. Under disse omstændigheder er det åbenbart, at søgsmålet må afvises, uden at det er nødvendigt at forkynde det over for Harmoniseringskontoret.

Sagens omkostninger

27. Da den foreliggende kendelse er afsagt, før der er sket forkyndelse af stævningen for Harmoniseringskontoret, og inden dette har haft lejlighed til at afholde nogle omkostninger, er det tilstrækkeligt at bestemme, at sagsøgeren bærer sine egne omkostninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 87, stk. 1.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser bestemmer

RETTEN (Sjette Afdeling):

1) Sagen afvises.

2) Marpefa, SL bærer sine egne omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg den 3. februar 2015.