Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0331

    Sag T-331/14: Sag anlagt den 12. maj 2014 — Azarov mod Rådet

    EUT C 223 af 14.7.2014, p. 62–63 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.7.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 223/62


    Sag anlagt den 12. maj 2014 — Azarov mod Rådet

    (Sag T-331/14)

    2014/C 223/64

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Mykola Yanovych Azarov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26) og Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 1) annulleres i medfør af artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

    Der træffes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement.

    Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i medfør af procesreglementets artikel 87, stk. 2.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

    1.

    Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten

    I denne forbindelse har sagsøgeren bl.a. gjort gældende, at de anfægtede retsakters begrundelse hverken gør det muligt for sagsøgeren at anfægte dem for Retten eller for Retten at efterprøve deres lovlighed.

    2.

    Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder

    I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til erhvervsmæssig virksomhed. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de pålagte restriktive foranstaltninger er uforholdsmæssige. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat.

    3.

    Tredje anbringende vedrørende magtfordrejning

    Sagsøgeren har i denne forbindelse bl.a. gjort gældende, at Rådet har gjort sig skyldig i magtfordrejning, idet den omstændighed, at sagsøgeren er blevet pålagt restriktive foranstaltninger, primært forfølger andre formål end faktisk at styrke og understøtte retsstatsprincippet og overholdelsen af menneskerettigheder i Ukraine.

    4.

    Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik

    Sagsøgeren har i forbindelse med dette anbringende navnlig gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af retten til en upartisk behandling, af retten til retfærdig og fair behandling samt af retten til en grundig undersøgelse af de faktiske omstændigheder.

    5.

    Femte anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn


    Top