1

Den 13. august 2013 offentliggjorde Europa-Kommissionen en udbudsbekendtgørelse i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2013/S 156-271471) vedrørende en indkaldelse af tilbud med referencenummeret 02/2013/OIL angående sikkerhedskontroller i forskellige bygninger i Luxembourg, opdelt på to delaftaler. Den 21. september 2013 blev der offentliggjort en berigtigelse, hvorved fristen for at afgive bud blev rykket fra den 19. september 2013 til den 8. oktober 2013 (EUT 2013/S 184-316785).

2

Den 8. oktober 2013 indgav sagsøgeren, Secolux, Association pour le contrôle de la sécurité de la construction et tilbud for delaftale nr. 1 samt et tilbud for delaftale nr. 2.

3

Den 3. december 2013 gav Kommissionen sagsøgeren meddelelse om afslag på sagsøgerens tilbud med den begrundelse, at disse ikke var de mest økonomisk fordelagtige, og at kontrakterne var blevet tildelt andre tilbudsgivere. Kommissionen gjorde ligeledes sagsøgeren opmærksom på, at denne efter skriftlig anmodning ville kunne få udleveret oplysninger om det valgte tilbuds egenskaber og fordele samt navnet på den valgte tilbudsgiver.

4

Ved skrivelse af 4. december 2013 indgav sagsøgeren en sådan begæring.

5

Den 11. december 2013 udleverede Kommissionen de omhandlede oplysninger til sagsøgeren.

6

Den 18. december 2013 indgav sagsøgeren begæring om yderligere oplysninger med den begrundelse, at de priser, der var nævnt i de valgte tilbudsgiveres tilbud, forekom sagsøgeren at være ualmindeligt lave. Sagsøgeren anmodede ligeledes om suspension af underskrivelsen af kontrakterne vedrørende disse tilbud.

7

Den 24. december 2013 blev en bekendtgørelse om tildelingen af de to delaftaler fra indkaldelsen af tilbud offentliggjort i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2013/S 249-433951).

8

Den 29. januar 2014 indgav sagsøgeren en begæring på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43), om udlevering af en kopi af dokumenterne vedrørende tildelingsproceduren for delaftale nr. 1, herunder navnlig evalueringsrapporten og den valgte tilbudsgivers bud eller i det mindste dennes prisliste.

9

Den 30. januar 2014 meddelte Kommissionen sagsøgeren, at eftersom den ikke havde modtaget nogen bemærkning angående tildelingsproceduren inden for en frist på ti dage fra meddelelsen om afslaget, var kontrakterne blevet underskrevet den 16. december 2013. Kommissionen udleverede ligeledes yderligere oplysninger angående forskellighederne mellem de priser, der var blevet udbudt af sagsøgeren, og dem, der var blevet udbudt af den valgte tilbudsgiver.

10

Den 3. februar 2014 anlagde sagsøgeren sag med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse, hvorved den afslog sagsøgerens tilbud angående delaftale nr. 1, dels om erstatning for det tab, der angiveligt er lidt som følge af denne afgørelse. Denne sag gav anledning til dom af 8. oktober 2015, Secolux mod Kommissionen (T-90/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:772).

11

Den 11. februar 2014 besvarede Kommissionen begæringen om aktindsigt. For det første gav Kommissionen delvis aktindsigt i evalueringsrapporten vedrørende delaftale nr. 1 med undtagelse af personoplysningerne heri og de dele af dokumentet, der ikke var omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt, idet de vedrørte delaftale nr. 2. Den præciserede imidlertid ikke, for hvilke dele der var blevet givet afslag på aktindsigt i henhold til undtagelsen, og hvilke der blot ikke var omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt. For det andet gav Kommissionen afslag på aktindsigt i tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver samt i dennes prisliste med den begrundelse, at disse dokumenter indeholdt følsomme forretningsmæssige oplysninger for denne virksomhed.

12

Den 3. marts 2014 genfremsatte sagsøgeren for første gang sin begæring om aktindsigt i dokumenterne. Sagsøgeren begærede bl.a. aktindsigt i del 6 i evalueringsrapporten med overskriften »overensstemmelse med udbudsspecifikationen«, der indeholdt visse spørgsmål til en tilbudsgiver samt tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver eller i det mindste dennes prisliste. Ydermere begærede sagsøgeren aktindsigt i den kontrakt, der blev indgået med den valgte tilbudsgiver.

13

Den 20. marts 2014 meddelte Kommissionen sagsøgeren, at dennes begæring om aktindsigt i den kontrakt, der var blevet indgået med den valgte tilbudsgiver, ikke var en del af den oprindelige begæring, og derfor var den blevet behandlet særskilt som en oprindelig begæring. Kommissionen gav delvis aktindsigt i kontraktens tekst, idet den gav afslag på aktindsigt i visse dele for at sikre beskyttelsen af personoplysninger, og i kontraktens bilag I.A. og II i deres helhed (som indeholdt henholdsvis prislisten og den valgte tilbudsgivers bud), med henblik på at sikre beskyttelsen af den valgte tilbudsgivers følsomme forretningsmæssige oplysninger.

14

Den 1. april 2014 traf Kommissionen afgørelse om den første genfremsatte begæring (herefter »afgørelsen af 1. april 2014«), hvorved den gav afslag på yderligere aktindsigt end den, der allerede var blevet tildelt. Ifølge denne afgørelse var dette afslag for så vidt angik evalueringsrapporten den valgte tilbudsgivers bud og dennes prisliste, støttet på beskyttelsen af personoplysninger [artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001], beskyttelsen af forretningsmæssige interesser (nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, første led) og beskyttelsen af beslutningsprocessen (samme forordnings artikel 4, stk. 3). Hvad angår evalueringsrapporten præciserede Kommissionen heller ikke på dette tidspunkt de dele, der var omfattet af undtagelsen om personoplysninger, og dem, der vedrørte delaftale nr. 2, og som således ikke var omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt.

15

Den 2. april 2014 genfremsatte sagsøgeren for anden gang sin begæring om aktindsigt med anmodning om aktindsigt i den fulde kontrakt.

16

Den 14. april 2014 traf Kommissionen afgørelse om den anden genfremsatte begæring (herefter »afgørelsen af 14. april 2014«), hvorved den gav afslag på yderligere aktindsigt end den, der allerede var blevet tildelt, på baggrund af de samme begrundelser, der var blevet anført i afgørelsen af 1. april 2014.

17

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 2. juni 2014 har sagsøgeren anlagt nærværende sag og nedlagt følgende påstande:

18

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

19

Inden for rammerne af bevisoptagelsen som fastsat i artikel 91, litra c), i Rettens procesreglement, har Retten på forslag fra den refererende dommer pålagt Kommissionen at fremlægge en fuldstændig kopi af de dokumenter, der var omfattet af afslaget på aktindsigt. Kommissionen efterkom disse anmodninger inden for den fastsatte frist. I henhold til procesreglementets artikel 104 blev disse dokumenter ikke meddelt sagsøgeren.

20

På forslag fra den refererende dommer har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling og har som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 89 stillet sagsøgeren skriftlige spørgsmål og anmodet denne om at besvare dette inden retsmødet.

21

Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 30. juni 2016.

22

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat tre anbringender. Det første vedrører den omstændighed, at Kommissionen ikke havde truffet afgørelse angående samtlige de begærede dokumenter, det andet vedrører tilsidesættelsen af artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, og det tredje vedrører tilsidesættelsen af artikel 296 TEUF.

23

Da sagsøgeren har frafaldet det første anbringende, er det ufornødent at undersøge dette.

24

Sagsøgeren gør med det andet anbringende gældende, at de anfægtede afgørelser tilsidesætter artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Dette anbringende er opdelt i fem led, hvoraf det første vedrører, at der ikke foreligger en krænkelse af personoplysninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, det andet vedrører, at der ikke er tale om en krænkelse af beskyttelsen af forretningsmæssige interesser i henhold til samme forordnings artikel 4, stk. 2, første led, det tredje vedrører, at der ikke foreligger en krænkelse af beslutningsprocessen som omhandlet i samme forordnings artikel 4, stk. 3, det fjerde vedrører, at der foreligger en tungtvejende offentlig interesse, der begrunder udbredelsen som omhandlet i samme forordnings artikel 4, og det femte vedrører tilsidesættelsen af samme forordnings artikel 4, stk. 6, som følge af afslaget på delvis aktindsigt i de omhandlede dokumenter.

25

Det følger af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, at institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til de EU-retlige forskrifter om beskyttelse af personoplysninger. I dette tilfælde støttes den relevante lovgivning bl.a. på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).

26

Som det fremgår af retspraksis, skal det ved en vurdering af forholdet mellem forordning nr. 1049/2001 og nr. 45/2001 med henblik på anvendelsen af undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 på det foreliggende tilfælde bemærkes, at de nævnte forordninger har forskellige formål. Den første forordning har til formål at sikre den størst mulige gennemsigtighed i de offentlige myndigheders beslutningsproces og i de oplysninger, som ligger til grund for myndighedernes beslutninger. Forordningen har således til formål i videst muligt omfang at fremme udøvelsen af retten til aktindsigt samt at fremme god forvaltningsskik. Den anden forordning har til formål at sikre beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger (dom af 29.6.2010, Kommissionen mod Bavarian Lager, C-28/08 P, EU:C:2010:378, præmis 49).

27

Forordning nr. 45/2001 og nr. 1049/2001 blev vedtaget på næsten samme tidspunkt. De indeholder ingen bestemmelser, som udtrykkeligt fastslår, at den ene har forrang for den anden. De skal derfor i princippet begge anvendes fuldt ud (dom af 29.6.2010, Kommissionen mod Bavarian Lager, C-28/08 P, EU:C:2010:378, præmis 56).

28

I henhold til artikel 2, litra a), i forordning nr. 45/2001 forstås der ved »personoplysninger« enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en identificerbar person forstås en person, der kan identificeres direkte eller indirekte, især ved henvisning til et identifikationsnummer eller et eller flere specifikke kendetegn med hensyn til den pågældendes fysiske, fysiologiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

29

I syvende betragtning til forordning nr. 45/2001 anføres, at personer, der kan beskyttes, er dem, hvis personoplysninger behandles af EU-institutioner eller ‑organer, uanset hvilken sammenhæng der er tale om, f.eks. fordi de pågældende er ansat i disse institutioner eller organer.

30

Desuden er der i princippet ikke er nogen grund til, at erhvervsmæssig virksomhed skulle være udelukket fra begrebet privatliv (dom af 20.5.2003, Österreichischer Rundfunk m.fl., C-465/00, C-138/01 og C-139/01, EU:C:2003:294, præmis 73, og af 8.11.2007, Bavarian Lager mod Kommissionen, T-194/04, EU:T:2007:334, præmis 114).

31

I denne sag følger det af Kommissionens skriftlige bemærkninger og de fremlagte dokumenter i forbindelse med den af Retten foranstaltede bevisoptagelse, at Kommissionen har påberåbt sig beskyttelsen af personoplysninger med henblik på at give afslag på aktindsigt i visse passager, der indeholder efternavnene og fornavnene på de valgte tilbudsgiveres ansatte samt på medlemmerne i udvælgelsesudvalget, deres underskrifter og deres hverv. Kommissionen begik således ikke nogen fejl, da den antog, at disse forhold udgjorde personoplysninger.

32

Som det er anført i afgørelsen af 1. april 2014, må personoplysninger i henhold til artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 kun videregives til modtagere såsom sagsøgeren, hvis disse godtgør nødvendigheden af videregivelsen af personoplysningerne, og der ikke er grund til at formode, at den registreredes legitime interesser vil kunne lide skade derved.

33

Idet sagsøgeren hverken er fremkommet med nogen udtrykkelig og lovlig begrundelse eller har fremført noget overbevisende argument for at godtgøre, at en videregivelse af disse personoplysninger til sagsøgeren er nødvendig, er det med rette, at Kommissionen har givet afslag på aktindsigt i de omhandlede personoplysninger (jf. i denne retning dom af 29.6.2010, Kommissionen mod Bavarian Lager, C-28/08 P, EU:C:2010:378, præmis 78).

34

Det er først i replikken, at sagsøgeren for første gang gør gældende, at Kommissionen i henhold til retspraksis, herunder navnlig præmis 216 i dom af 9. september 2009, Brink’s Security Luxembourg mod Kommissionen (T-437/05, EU:T:2009:318), skulle have givet sagsøgeren aktindsigt i den del af evalueringsrapporten, der indeholdt personoplysninger angående medlemmerne af udvælgelsesudvalget.

35

I denne henseende skal det bemærkes, at dom af 9. september 2009, Brink’s Security Luxembourg mod Kommissionen (T-437/05, EU:T:2009:318), tidsmæssigt ligger før dom af 29. juni 2010, Kommissionen mod Bavarian Lager (C-28/08 P, EU:C:2010:378). Det er imidlertid i denne sidstnævnte dom, at Domstolen har præciseret de regler, som EU-institutionerne skal følge, når de behandler begæringer om aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger. Under retsmødet blev sagsøgeren udspurgt om retspraksis, og i denne forbindelse anerkendte denne ydermere, at dom af 29. juni 2010, Kommissionen mod Bavarian Lager (C-28/08 P, EU:C:2010:378), har forrang.

36

I denne sammenhæng må det konstateres, at det påhviler den person, der begærer en videregivelse af personoplysninger, at godtgøre nødvendigheden heraf. Såfremt dette godtgøres, tilkommer det den berørte institution at undersøge, om der foreligger nogen grund til at formode, at den omhandlede videregivelse ville kunne skade den berørte persons legitime interesser (dom af 16.7.2015, ClientEarth og PAN Europe mod EFSA, C-615/13 P, EU:C:2015:489, præmis 47).

37

Det skal i denne henseende konstateres, at selv om en forbigået tilbudsgiver i princippet ville kunne fremkomme med lovlige begrundelser for at få aktindsigt i navnene på medlemmerne af udvælgelsesudvalget i forbindelse med den omhandlede udbudsprocedure, har sagsøgeren ikke fremført nogen argumenter for at begrunde denne begæring inden vedtagelsen af de anfægtede afgørelser. Ikke engang i forbindelse med nærværende procedure har sagsøgeren formuleret en detaljeret påstand i denne henseende. Under disse omstændigheder skal sagsøgerens klagepunkt angående aktindsigt i de dele af evalueringsrapporten, der indeholder personoplysninger vedrørende identiteten på medlemmerne af udvælgelsesudvalget, dvs. afsnittene på midten af s. 6 og i bilag nr. 1 til evalueringsrapporten, afvises.

38

Hvad angår de andre afsnit af evalueringsrapporten, der ikke er blevet udbredt, herunder spørgsmålene til en tilbudsgiver som er anført i rapportens del 6, dvs. afsnittene på s. 2-5, s. 6 øverst og nederst og i bilag nr. 2 til evalueringsrapporten, skal det præciseres, at disse vedrørte delaftale nr. 2 og var derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt. Selv hvis Kommissionen kunne have fremmet sagsøgerens forståelse af afgørelsen af 1. april 2014 ved at præcisere de dele af evalueringsrapporten, som var omfattet af beskyttelsen af personoplysninger, og dem, der vedrørte delaftale nr. 2, har den ikke tilsidesat nogen retlig pligt ved at handle, som den har gjort i dette tilfælde.

39

På baggrund af det ovenstående bør det andet anbringendes første led forkastes.

40

Sagsøgeren har påstået, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at der forelå en risiko for krænkelse af beskyttelsen af forretningsmæssige interesser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001.

41

Indledningsvis bemærkes, at inden for rammerne af behandlingen af det andet anbringendes andet led skal det alene undersøges, om Kommissionen kunne støtte ret på beskyttelsen af forretningsmæssige interesser med henblik på at nægte aktindsigt i den valgte tilbudsgivers bud, herunder prislisten, og i bilag I.A. og II til kontrakten. Som det fremgår af Rettens konklusion angående det andet anbringendes første led, begik Kommissionen således ikke en fejl, da den gav delvis aktindsigt i evalueringsrapporten og i kontraktens tekst, eftersom videregivelsen af visse afsnit ville kunne krænke beskyttelsen af personoplysninger, mens andre afsnit vedrørte delaftale nr. 2, og var derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt.

42

I de anfægtede afgørelser har Kommissionen påberåbt sig artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, og artikel 113 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1, herefter »finansforordningen«).

43

Det følger af retspraksis, at forordning nr. 1049/2001 og finansforordningen har forskellige formål, og at de ikke indeholder nogen bestemmelser, som udtrykkeligt anfører, at den ene har forrang for den anden. Opgaven består derfor i at sikre en anvendelse af hver af disse forordninger, der er forenelig med anvendelsen af den anden, og som således gør en sammenhængende anvendelse mulig (dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 85).

44

Hvad særligt angår anvendelsen af forordning nr. 1049/2001 har nævnte forordning til formål at give offentligheden den videst mulige ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter (dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 87).

45

Denne ret er dog ikke desto mindre underlagt visse begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser. Da sådanne undtagelser ikke desto mindre fraviger princippet om, at der skal gives størst mulig adgang til dokumenterne, skal de fortolkes og anvendes strengt (dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 88 og 89).

46

Når en berørt institution beslutter at afslå en begæring om aktindsigt i et dokument, skal den derfor i princippet give en forklaring på, hvorledes aktindsigt i dokumentet konkret og faktisk kunne være til skade for den interesse, der er beskyttet ved en undtagelse i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, og som institutionen har påberåbt sig. I øvrigt skal risikoen for en sådan skade være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk. Institutionen kan imidlertid basere sin beslutning herom på de generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, da sådanne generelle betragtninger må antages også at have gyldighed for begæringer om aktindsigt i dokumenter af tilsvarende karakter (dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 90).

47

Det følger af retspraksis, at de tilbud, der indgives af tilbudsgiverne i en udbudsprocedure, kan være omfattet af anvendelsesområdet for undtagelsen vedrørende beskyttelse af forretningsmæssige interesser, bl.a. på grund af de økonomiske og tekniske oplysninger, som tilbuddene indeholder (jf. i denne retning, dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 95).

48

Endvidere er beskyttelsen af tilbudsgivernes bud i forhold til de øvrige tilbudsgivere fastsat i de relevante bestemmelser i finansforordningen, og navnlig ved dennes artikel 113, stk. 2, som ikke foreskriver videregivelse af de indgivne bud, heller ikke efter skriftlig forespørgsel fra de forbigåede tilbudsgivere. Denne begrænsning er forbundet med formålet med reglerne for offentlige udbud i EU, der er baseret på en ufordrejet konkurrence. For at virkeliggøre dette mål skal de ordregivende myndigheder ikke afsløre oplysninger, som vedrører procedurer til indgåelse af offentlige kontrakter, hvis indhold vil kunne anvendes til at fordreje konkurrencen, enten under en verserende indgåelse af en offentlig kontrakt eller en senere indgåelse heraf (dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 100).

49

Henset til det ovenstående er det fastslået i retspraksis, at der eksisterer en generel formodning, hvorefter aktindsigt i tilbudsgivernes bud i princippet er til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser (jf. i denne retning dom af 29.1.2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38, præmis 101).

50

Det er imidlertid vigtigt at fremhæve, at den ovenfor i præmis 49 nævnte generelle formodning imidlertid ikke udelukker muligheden for at godtgøre, at et givent dokument, der er begæret aktindsigt i, ikke er omfattet af denne formodning, eller at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet (dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 126).

51

Det er i lyset af disse principper, at den foreliggende sag skal undersøges.

52

Det skal for det første bemærkes, at i denne sag har sagsøgeren fået afslag på aktindsigt i det tilbud, den valgte tilbudsgiver har indgivet, herunder prislisten og den sammenfattede prisliste. Ydermere består bilag I.A til kontrakten, som Kommissionen også gav fuldt afslag på aktindsigt i, ligeledes i prislisten for den valgte tilbudsgivers bud. Hvad angår bilag II til kontrakten, hvori der ligeledes blev givet afslag på aktindsigt, indeholder denne den valgte tilbudsgivers bud. Det drejer sig således om nøjagtig samme slags dokumenter, som dem, der er omhandlet i dom af 29. januar 2013, Cosepuri mod EFSA (T-339/10 og T-532/10, EU:T:2013:38). I modsætning til det af sagsøgeren anførte kan det ikke udledes af denne dom, at den udelukkende drejer sig om en begæring om aktindsigt i samtlige tilbudsgiveres tilbud, og ikke en begæring om aktindsigt i blot den valgte tilbudsgivers bud.

53

Det er således åbenlyst, at de dokumenter, der er omfattet af nærværende begæring om aktindsigt, i sagens natur kan indeholde fortrolige tekniske og økonomiske oplysninger angående den valgte tilbudsgiver, herunder navnlig oplysninger om kompetencer og arbejdsmetoder, knowhow, den interne organisation, omkostninger og de tilbudte priser.

54

Under disse omstændigheder var det med rette, at Kommissionen i de anfægtede afgørelser vurderede, at tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver, herunder prislisten, bilag I.A til kontrakten, der indeholdt prislisten, og bilag II til kontrakten, der indeholdt tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver, var omfattet af en generel formodning om, at deres videregivelse i princippet ville kunne være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser.

55

Det skal desuden fremhæves, at netop med henblik på at bevare fortroligheden for så vidt angår disse følsomme forretningsmæssige oplysninger, foreskriver finansforordningens artikel 113, stk. 2, ikke, at den valgte tilbudsgivers bud kan udleveres til de forbigåede tilbudsgivere, og fastsætter endda, at det er muligt at undlade at udlevere visse oplysninger, når disse er til skade for lovlige forretningsmæssige interesser eller vil kunne undergrave den fair konkurrence.

56

For det andet skal det konstateres, at sagsøgeren på intet tidspunkt under proceduren har fremført et eneste argument, der gør det muligt at godtgøre, at de begærede dokumenter ikke var omfattet af den formodning, der er nævnt ovenfor.

57

Hvad angår prislisten i sin helhed har sagsøgeren anført, at videregivelsen af dette dokument ikke vil kunne være til skade for den valgte tilbudsgivers forretningsmæssige interesser, da bekendtgørelsen om indgåelse af kontrakt angav prisniveauet for dennes tilbud. Dette argument kan ikke tiltrædes, eftersom prislisten er et dokument, der er meget mere detaljeret, som post for post angiver prisen for de tilbudte tjenesteydelser, mens bekendtgørelsen om indgåelse af kontrakt begrænser sig til at angive den samlede pris for den tildelte kontrakt.

58

Det samme gør sig gældende for den sammenfattede prisliste i bilaget til tilbuddet. Det må konstateres, at dette dokument ligeledes indeholder oplysninger om prisen for de tilbudte tjenesteydelser, der er mere deltaljerede end den oplysning, der blev offentliggjort ved bekendtgørelsen om indgåelse af kontrakt. Dermed er den sammenfattede prisliste også omfattet af anvendelsesområdet for den formodning, der er nævnt ovenfor.

59

Heraf følger, at Kommissionen med rette kunne antage, at de omhandlede dokumenter, dvs. den valgte tilbudsgivers bud, herunder prislisten og den sammenfattede prisliste, samt bilag I.A og II til kontrakten, var omfattet af undtagelsen om beskyttelse af forretningsmæssige interesser, uden at foretage en konkret og individuel undersøgelse, som sagsøgeren har gjort gældende.

60

For så vidt angår sagsøgerens argumenter vedrørende den påståede mere tungtvejende offentlige interesse i videregivelsen, vil disse argumenter blive behandlet i forbindelse med det fjerde led nedenfor.

61

Hvad endelig angår sagsøgerens argument om, at de oplysninger, som denne fik udleveret af Kommissionen angående prisen i det valgte tilbud, ikke opfylder kravene i finansforordningens artikel 113, stk. 2, må det – selv hvis det kan antages til realitetsbehandling – konstateres, at i modsætning til hvad sagsøgeren har anført, indeholder finansforordningens artikel 113, stk. 2, ikke en pligt til at give den forbigåede tilbudsgiver detaljerede oplysninger angående prisen i forbindelse med oplysningerne om det antagne tilbuds karakteristika og fordele.

62

På baggrund af det ovenstående bør det andet anbringendes andet led forkastes.

63

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen med urette har støttet ret på undtagelsen om beskyttelse af beslutningsprocessen med henblik på at afslå aktindsigt i visse dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

64

I denne henseende skal det bemærkes, at det samme dokument ifølge retspraksis kan være omfattet af anvendelsesområdet for en eller flere af de i forordning nr. 1049/2001 fastsatte undtagelser (dom af 10.9.2008, Williams mod Kommissionen, T-42/05, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:325, præmis 126). Det fremgår imidlertid af det ovenstående, at Kommissionen begik ikke en fejl, da den vurderede, at i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, litra b), ville videregivelsen af det fulde indhold af evalueringsrapporten og hele teksten af den kontrakt, Kommissionen har indgået med den valgte tilbudsgiver, være til skade for beskyttelsen af personoplysninger, og at videregivelsen af den valgte tilbudsgivers bud, herunder prislisten og bilag I.A og II til kontrakten, ville være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser i henhold til samme forordnings artikel 4, stk. 2, første led.

65

Eftersom disse undtagelser, som Retten har fastslået er begrundede, omfatter dokumenter, der er blevet fuldstændigt undtaget fra aktindsigt, og de overstregede afsnit i de begærede dokumenter, er det af procesøkonomiske hensyn ikke nødvendigt at undersøge, om sagsøgerens klagepunkter vedrørende undtagelse om beskyttelsen af beslutningsprocessen er begrundede, idet disse er irrelevante (jf. i denne retning kendelse af 27.11.2012, Steinberg mod Kommissionen, T-17/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2012:625, præmis 89).

66

Sagsøgeren har anført, at der trods risikoen for at skade beskyttelsen af forretningsmæssige interesser er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet som omhandlet i sidste sætningsled i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.

67

Som anført ovenfor følger det af retspraksis, at anvendelsen af en generel formodning, som formodningen om at gøre skade på forretningsmæssige interesser i dette tilfælde, ikke udelukker muligheden for at godtgøre, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen (dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 126).

68

Det påhviler imidlertid den person, som begærer aktindsigt, konkret at angive de omstændigheder, der udgør en mere tungtvejende offentlige interesse, der kan begrunde udbredelsen af de omhandlede dokumenter (dom af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 94, og af 16.7.2015, ClientEarth mod Kommissionen, C-612/13 P, EU:C:2015:486, præmis 90).

69

I denne forbindelse skal den mere tungtvejende offentlige interesse, der kan begrunde udbredelsen af et dokument, ikke nødvendigvis være adskilt fra de principper, der ligger bag forordning nr. 1049/2001 (dom af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 92, og af 16.7.2015, ClientEarth mod Kommissionen, C-612/13 P, EU:C:2015:486, præmis 92).

70

Generelle betragtninger kan imidlertid ikke lægges til grund som begrundelse for at give aktindsigt i de begærede dokumenter (jf. i denne retning dom af 14.11.2013, LPN og Finland mod Kommissionen, C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 93, og af 16.7.2015, ClientEarth mod Kommissionen, C-612/13 P, EU:C:2015:486, præmis 93).

71

Hvad angår den foreliggende sag må det konstateres, at sagsøgeren i sine genfremsatte begæringer alene påberåbte sig princippet om gennemsigtighed og tilføjede, at der var et modsætningsforhold mellem det beløb, der var angivet i bekendtgørelsen om indgåelse af kontrakt, og størrelsen af tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver. Ifølge de genfremsatte begæringer er videregivelsen af de begærede dokumenter nødvendig for at gøre det muligt for sagsøgeren at kontrollere det beløb, som lå til grund for tildelingen af kontrakten.

72

Det skal i denne henseende bemærkes, at den 1. april 2014 havde sagsøgeren allerede anlagt sag med påstand om annullation af afvisningen af sagsøgerens tilbud. Inden for rammerne af dette søgsmål gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at der angiveligt forelå en uregelmæssighed i forbindelse med tildelingen af kontrakten for et beløb, der er højere end beløbet på den valgte tilbudsgivers bud, som det fremgår af præmis 19 i dom af 8. oktober 2015, Secolux mod Kommissionen (T-90/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:772). Under disse omstændigheder må det antages, at den af sagsøgeren påberåbte interesse er en privat interesse og ikke en offentlig.

73

Det fremgår således af fast retspraksis, at den omstændighed, at de begærede dokumenter kan vise sig at være nødvendige for sagsøgerens forsvar i forbindelse med en retssag, udgør en privat interesse. For så vidt som sagsøgeren har begæret aktindsigt i de omhandlede dokumenter for bedst muligt at kunne gøre sine argumenter gældende i forbindelse med sit annullationssøgsmål, kan dette dermed ikke udgøre en mere tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde udbredelsen (jf. i denne retning dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 145 og 146, og af 20.3.2014, Reagens mod Kommissionen, T-181/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:139, præmis 142).

74

Sagsøgeren har ikke fremført andre detaljerede argumenter til støtte for sin generelle påberåbelse af princippet om gennemsigtighed. Hvad angår proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling har sagsøgeren således – ud over den omstændighed, at denne ikke har gjort disse gældende i sine genfremsatte begæringer med henblik på at begrunde, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse – begrænset sig til at påberåbe sig disse principper uden at fremføre et eneste konkret argument. Så generelle betragtninger kan imidlertid ikke tjene som begrundelse for at give aktindsigt i de begærede dokumenter.

75

Henset til de ovenstående betragtninger skal det konkluderes, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de omhandlede dokumenter som omhandlet i artikel 4, stk. 2, sidste sætningsled, i forordning nr. 1049/2001.

76

Følgelig skal det andet anbringendes fjerde led forkastes.

77

Sagsøgeren har gjort gældende, at de anfægtede afgørelser tilsidesætter artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, for så vidt som de giver afslag på en delvis aktindsigt i visse af de begærede dokumenter. Ifølge sagsøgeren burde Kommissionen have foretaget en konkret vurdering for hvert dokument af årsagerne til, at en delvis videregivelse ikke var mulig.

78

Hvis kun dele af det begærende dokument er omfattet af en undtagelse, skal den resterede del af dokumentet i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 udleveres.

79

Det skal i denne henseende for det første konstateres, at Kommissionen gav delvis aktindsigt i evalueringsrapporten og i teksten til den kontrakt, der blev indgået med den valgte tilbudsgiver, uden at sagsøgeren fremsatte nogen argumenter, der gjorde det muligt at konkludere, at den skulle have givet aktindsigt i andre dele af disse dokumenter. Det bemærkes i denne henseende som anført i præmis 38 ovenfor, at Kommissionen ikke gav aktindsigt i del 6 i evalueringsrapporten, eftersom den vedrørte delaftale nr. 2, som ikke var omfattet af begæringens anvendelsesområde.

80

Hvad for det andet angår den valgte tilbudsgivers bud, herunder prislisten, i fuld eller sammenfattet udgave, samt bilag I.A og II til kontrakten, følger det af retspraksis, at den generelle formodning, der er nævnt i denne doms præmis 52-54, indebærer, at de dokumenter, der er omfattet heraf, ikke er undergivet en forpligtelse til hel eller delvis udbredelse af deres indhold (jf. i denne retning dom af 28.6.2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, EU:C:2012:393, præmis 133).

81

Følgelig skal det andet anbringendes femte led forkastes, og det andet anbringende skal derfor i sin helhed forkastes som ugrundet.

82

Det bemærkes indledningsvis, at den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, i henhold til fast retspraksis skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at Unionens retsinstanser kan udøve sin prøvelsesret. Pligten til begrundelse skal vurderes i lyset af sagens omstændigheder, navnlig indholdet af retsakten, arten af de påberåbte grunde og den interesse, som adressaterne eller andre umiddelbart og individuelt berørte kan have i at modtage forklaringer. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en afgørelses begrundelse opfylder kravene efter nævnte artikel, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (dom af 10.9.2008, Williams mod Kommissionen, T-42/05, EU:T:2008:325, præmis 94, af 7.7.2011, Valero Jordana mod Kommissionen, T-161/04, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:337, præmis 48, og af 15.7.2015, Dennekamp mod Parlamentet, T-115/13, EU:T:2015:497, præmis 136).

83

Hvad angår en begæring om aktindsigt i dokumenter i tilfælde, hvor den pågældende institution har afslået at give en sådan aktindsigt, skal institutionen i hvert enkelt tilfælde, på baggrund af de oplysninger, den råder over, påvise, at de dokumenter, hvori der ønskes aktindsigt, er omfattet af de undtagelser, der er opregnet i forordning nr. 1049/2001 (dom af 10.9.2008, Williams mod Kommissionen, T-42/05, EU:T:2008:325, præmis 94, af 7.7.2011, Valero Jordana mod Kommissionen, T-161/04, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:337, præmis 49). Ifølge retspraksis tilkommer det således den institution, som har givet afslag på aktindsigt i et dokument, at give en begrundelse, der gør det muligt at forstå eller efterprøve dels, om det dokument, der er begæret aktindsigt i, faktisk er omfattet af anvendelsesområdet for den påberåbte undtagelse, dels, om behovet for beskyttelse i forhold til denne undtagelse er reelt.

84

Den foreliggende sag skal behandles i lyset af disse principper.

85

Hvad for det første angår klagepunktet om en manglende begrundelse for så vidt angår beskyttelsen af privatlivets fred skal det konstateres, at de anfægtede afgørelser i tilstrækkelig grad forklarer årsagerne til, at visse dele af evalueringsrapporten og den kontrakt, der blev indgået med den valgte tilbudsgiver, for at beskytte personoplysningerne ikke kunne videregives.

86

Sagsøgerens argumenter vedrørende del 6 i evalueringsrapporten savner faktisk grundlag, eftersom denne del, således som Kommissionen har forklaret i sine skriftlige bemærkninger, og som det følger af Rettens behandling af dette dokument, vedrører delaftale nr. 2, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt.

87

Som anført i præmis 38 ovenfor skal det i denne henseende bemærkes, at selv hvis Kommissionen kunne have fremmet sagsøgerens forståelse af de anfægtede afgørelser, såfremt den havde præciseret, hvilke dele af dokumentet der var omfattet af beskyttelsen af personoplysninger, og hvilke dele der vedrørte delaftale nr. 2, har den ikke tilsidesat begrundelsespligten ved at handle, som den har gjort i denne sag.

88

Sagsøgerens argument vedrørende den valgte tilbudsgivers bud skal ligeledes forkastes, da Kommissionen ikke støttede sig på beskyttelsen af privatlivets fred som begrundelse for at give afslag på aktindsigt i dette dokument.

89

Hvad for det andet angår beskyttelsen af forretningsmæssige interesser indeholder de anfægtede afgørelser – i modsætning til hvad sagsøgeren har gjort gældende – en tilstrækkelig begrundelse for anvendelsen af en generel formodning om ikke at videregive den valgte tilbudsgivers bud, herunder prislisten, og bilag I.A og II til kontrakten, med henblik på at sikre nævnte beskyttelse.

90

For det tredje er det af de samme grunde, som dem, der er nævnt ovenfor i denne doms præmis 64 og 65, ikke nødvendigt at undersøge grundlaget for klagepunktet vedrørende en påstået manglende begrundelse vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen for at kunne træffe afgørelse i denne sag, da dette er irrelevant.

91

Hvad for det fjerde angår begrundelsen om, at der ikke er en mere tungtvejende offentlig interesse, skal det bemærkes, at sagsøgeren i sine genfremsatte begæringer begrænsede sig til i generelle vendinger at påberåbe sig princippet om gennemsigtighed, og i en sidebemærkning nævnte sin interesse i at kontrollere, om der var et modsætningsforhold mellem bekendtgørelsen om indgåelse af kontrakt, og det beløb, der var anført i tilbuddet fra den valgte tilbudsgiver. I denne henseende fremgår det af de anfægtede afgørelser – ganske vist kortfattet, men klart – at Kommissionen var af den opfattelse, at sagsøgeren ikke havde fremført nogen argumenter, der kunne godtgøre en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Kommissionen tilføjede desuden, at den ikke havde været i stand til at identificere nogen form for tungtvejende offentlig interesse i en sådan udbredelse. Det skal desuden bemærkes, at Kommissionen i sine oprindelige afgørelser for så vidt angår dette punkt udtrykkeligt angav, at sagsøgerens interesse i udbredelsen var af privat karakter. På denne baggrund skal argumentet om en manglende begrundelse vedrørende spørgsmålet om en mere tungtvejende offentlig interesse forkastes.

92

Endelig skal det for så vidt angår afgørelsen af 14. april 2014 tilføjes, at bilag I.A og II til kontrakten indeholdt prislisten og den valgte tilbudsgivers bud. Af denne grund kunne afgørelsen af den 14. april 2014 med rette henvise til afgørelsen af 1. april 2014, hvori der allerede var blevet truffet afgørelse for så vidt angår videregivelsen af disse oplysninger.

93

Heraf følger, at det tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten må forkastes som ugrundet.

94

Kommissionen bør derfor frifindes i det hele.

95

I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og pålægges derfor at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Sjette Afdeling):