Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TA0817

    Sag T-817/14: Rettens dom af 17. marts 2016 — Zoofachhandel Züpke m.fl. mod Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold — dyresundhed — bekæmpelse af aviær influenza — forbud mod import til EU af indfangede vilde fugle — forordning (EF) nr. 318/2007 og gennemførselsforordning (EU) nr. 139/2013 — tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af retsregler, der tillægger borgerne rettigheder — grov og åbenbar overskridelse af grænserne for skønsbeføjelsen — proportionalitet — pligt til at udvise fornøden omhu — artikel 15-17 i chartret om grundlæggende rettigheder)

    EUT C 156 af 2.5.2016, p. 38–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.5.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 156/38


    Rettens dom af 17. marts 2016 — Zoofachhandel Züpke m.fl. mod Kommissionen

    (Sag T-817/14) (1)

    ((Ansvar uden for kontraktforhold - dyresundhed - bekæmpelse af aviær influenza - forbud mod import til EU af indfangede vilde fugle - forordning (EF) nr. 318/2007 og gennemførselsforordning (EU) nr. 139/2013 - tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af retsregler, der tillægger borgerne rettigheder - grov og åbenbar overskridelse af grænserne for skønsbeføjelsen - proportionalitet - pligt til at udvise fornøden omhu - artikel 15-17 i chartret om grundlæggende rettigheder))

    (2016/C 156/49)

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøgere: Zoofachhandel Züpke GmbH, Wesel (Tyskland), Zoohaus Bürstadt, Helmut Ofenloch GmbH & Co. KG, Bürstadt (Tyskland), Zoofachgeschäft — Vogelgroßhandel Import-Export Heinz Marche, Heinsberg (Tyskland), Rita Bürgel, Uthleben (Tyskland) og Norbert Kass, Altenbeken (Tyskland) (ved advokat C. Correll)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og H. Kranenborg, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Søgsmål med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt siden den 1. januar 2010 som følge af vedtagelsen af et forbud mod import til EU af indfangede vilde fugle, der først var indeholdt i Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor (EUT L 84, s. 7) og dernæst i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 139/2013 af 7. januar 2013 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Unionen samt karantænebetingelser herfor (EUT L 47, s. 1)

    Konklusion

    1)

    Europa-Kommissionen frifindes.

    2)

    Zoofachhandel Züpke GmbH, Zoohaus Bürstadt, Helmut Ofenloch GmbH & Co. KG, Zoofachgeschäft — Vogelgroßhandel Import-Export Heinz Marche, Rita Bürgel og Norbert Kass bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.


    (1)  EUT C 89 af 16.3.2015.


    Top