Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0608

    Sag C-608/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 23. december 2014 — Elena Delia Pondiche mod Statul român, Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării

    EUT C 89 af 16.3.2015, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.3.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 89/10


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 23. december 2014 — Elena Delia Pondiche mod Statul român, Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării

    (Sag C-608/14)

    (2015/C 089/11)

    Processprog: rumænsk

    Den forelæggende ret

    Tribunalul Sibiu

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Elena Delia Pondiche

    Sagsøgt: Statul român, Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal den sociale beskyttelse, barnets rettigheder, ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, der i EU-retten er sikret ved artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union, artikel 20, artikel 21, stk. 1, artikel 24, stk. 1 og 2, artikel 34 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 (1) om koordinering af de sociale sikringsordninger, fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, der uden nogen objektiv og rimelig begrundelse begrænser bidrag til børns underhold på grundlag af datoen for barnets fødsel og ikke på grundlag af datoen for undfangelsen, selv om et undfanget barn, såfremt det fødes levende og er levedygtigt, anses for at eksistere?

    2)

    Indfører lovdekret nr. 111/2010 en foranstaltning, der indebærer forskelsbehandling af personer, som befinder sig i identiske situationer, dvs. børn, som er undfanget og født inden den 31. december 2010, og børn, som er undfanget inden den 31. december 2010 og født efter denne dato?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) (EUT L 166, s. 1).


    Top