Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0601

    Sag C-601/14: Sag anlagt den 22. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

    EUT C 89 af 16.3.2015, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.3.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 89/7


    Sag anlagt den 22. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

    (Sag C-601/14)

    (2015/C 089/08)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Traversa og F. Moro, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Italienske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80/EF (1), idet den ikke har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige til at sikre, at der forefindes en ordning for erstatning til ofre for alle forsætlige voldsforbrydelser begået på dens eget område.

    Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    For at lette adgangen til en passende erstatning til ofre for forbrydelser i hele Den Europæiske Union i grænseoverskridende situationer indfører direktiv 2004/80/EF en ordning for samarbejde mellem de nationale myndigheder. Ordningen bygger på de enkelte medlemsstaters ordninger for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser, der er begået på deres eget område. Med henblik på at sikre anvendelsen af denne samarbejdsordning kræver direktivets artikel 12, stk. 2, at medlemsstaterne har, eller at de indfører en ordning for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på deres eget område, som garanterer en rimelig og passende erstatning til ofre. Denne forpligtelse forstås således, at den omfatter alle forsætlige voldsforbrydelser og ikke alene visse af dem.

    I den italienske lovgivning er der fastsat en national ordning for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser, der består af en række særlove om erstatning i tilfælde af bestemte forsætlige voldsforbrydelser, men den indeholder ikke nogen generel erstatningsordning, der omfatter samtlige ofre for de forbrydelser, der i den italienske straffelov er opført og kvalificeret som forsætlige voldsforbrydelser. Navnlig indeholder den italienske ordning ikke en erstatningsordning for de forsætlige voldsforbrydelser i forbindelse med såkaldt »almindelige kriminalitet«, der ikke er reguleret i speciallove.

    Det skal følgelig fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80/EF.


    (1)  Rådets direktiv 2004/80/EF af 29.4.2004 om erstatning til ofre for forbrydelser (EUT L 261, s. 15).


    Top