Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0557

    Sag C-557/14: Sag anlagt den 4. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

    EUT C 46 af 9.2.2015, p. 28–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.2.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 46/28


    Sag anlagt den 4. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

    (Sag C-557/14)

    (2015/C 046/35)

    Processprog: portugisisk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braga da Cruz og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde den dom, der blev afsagt den 7. maj 2009 i sag C-530/07 (1), Kommissionen mod Den Portugisiske Republik.

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale en tvangsbøde på 20  196 EUR for hver dags forsinkelse i opfyldelsen af den ovenfor nævnte dom, der blev afsagt i sag C-530/07, regnet fra datoen for afsigelse af dom i nærværende sag og indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der blev afsagt i den førnævnte sag C-530/07.

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale et fast dagligt beløb på 2  244 EUR fra datoen for afsigelsen af dom i den nævnte sag C-530/07 indtil datoen for afsigelse af dom i nærværende sag eller indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der blev afsagt i den førnævnte sag C-530/07, såfremt denne dato indtræffer først.

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    I)

    Fastsættelse af sanktionen: Den bør baseres på følgende tre kriterier:

    1.

    Overtrædelsens karakter: Kommissionen foreslår en koefficient på 3 for overtrædelsens karakter på en skala fra 1 til 20. Ifølge meddelelse fra Kommissionen om gennemførelse af EF-traktatens artikel 228 (herefter »meddelelsen fra 2005«) beregner Kommissionen denne koefficient under hensyn til nedenstående:

    a)

    Betydningen af de EU-retlige regler, der var genstand for overtrædelsen:Det fremgår af artikel 1, 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 4, samt bilag I til Rådets direktiv 91/271/EØF (2) af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (herefter »direktiv 91/271/EØF«), at udledning af ikke-renset byspildevand til vandrecipienter forårsager en forurening, der i væsentligt omfang har konsekvenser for kvaliteten af vandet i disse vandrecipienter og de dertil knyttede økosystemer. Opsamling og rensning af al byspildevand fra byområder med over 15  000 personækvivalenter (PE) har afgørende betydning for bevaringen og forbedringen af kvaliteten af de vandrecipienterne, vand- og landøkosystemer, der er direkte afhængige af disse vandmasser, samt for den fulde og korrekte gennemførelse af andre af Unionens direktiver.

    b)

    Overtrædelsens følger for interesser af generel og individuel art:

    Miljøbeskyttelse og beskyttelse af folkesundheden vedrører en interesse af generel art. En ufuldstændig opfyldelse af Domstolens dom i sag C-530/07 (herefter »Domstolens dom«) medfører en betydelig risiko for miljøforurening og har konsekvenser for folkesundheden.

    En ufuldstændig opfyldelse af Domstolens dom kan ligeledes berøre anvendelsen af andre af Den Europæiske Unions direktiver og har direkte virkninger på borgernes mulighed for at drage fordel af ikke-forurenede vandrecipienter, der muliggør fritidsaktiviteter, hvilket har betydning for turistsektoren og den dertil knyttede økonomiske aktivitet.

    c)

    Andre skærpende og formildende omstændigheder:

    Formildende omstændigheder:

    i)

    Antallet af byområder med over 15  000 personækvivalenter, som ikke overholder artikel 4 i direktiv 91/271/EØF blev nedbragt fra 15 til 2 fra datoen for afsigelsen af Domstolens dom i henhold til artikel 258 TEUF.

    ii)

    For så vidt angår byområdet Vila Real de Santo António er et nyt rensningsanlæg sat i drift fra 2009, og kun tre zoner i dette byområde er ikke tilsluttet dette rensningsanlæg. For så vidt angår Matosinhos kan det nuværende rensningsanlæg foretage en primær rensning af byspildevandet, der herefter udledes i havet via en kloakudledning under havet mere end to kilometer fra kysten.

    Ifølge de portugisiske myndigheder berører dette ikke badevandskvaliteten.

    Skærpende omstændigheder:

    i)

    Dommen kan ikke opfyldes fuldt ud inden 2018, selv om forpligtelserne til opsamling og rensning som omhandlet i nærværende sag skulle have været gennemført senest den 31. december 2000.

    ii)

    De omhandlede bestemmelser i direktiv 91/271/EØF, som Den Portugisiske Republik fortsat overtræder, indeholder klare forpligtelser.

    iii)

    De tidsrammer, som de portugisiske myndigheder har fremlagt for Kommissionen er blevet tilsidesat på en måde, som Kommissionen finder alvorlig.

    iv)

    Det høje antal traktatkrænkelsessøgsmål mod Portugal og endog domme, der allerede er afsagt af Domstolen på dette bestemte område vedrørende rensning af byspildevand viser en gentagen ulovlig adfærd, der endvidere foregår i en sektor, hvor konsekvenserne for folkesundheden og miljøet er særligt store.

    2.

    Overtrædelsens varighed: Under hensyn til den tid, der allerede er forløbet siden datoen for afsigelsen af Domstolens dom, foreslår Kommissionen anvendelse af den maksimale koefficient for varigheden af overtrædelsen, dvs. 3.

    3.

    Behovet for at sikre sanktionens præventive virkning: Således som anført i meddelelsen fra 2005 tages den præventive virkning i betragtning ved hjælp af en »n«-faktor, som svarer til et gennemsnit, der baseres dels på den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP), dels på stemmevægten i Rådet. Den »n«-faktor, der for nuværende anvendes på Den Portugisiske Republik er 3,40.

    II.    Beregning af sanktionens størrelse:

    a)

    Daglig tvangsbøde for forsinkelse:

    I overensstemmelse med meddelelsen fra 2005 beregnes tvangsbøden således:

    multiplikation af en ensartet grundsats med en koefficient, der afspejler overtrædelsens karakter, og med en koefficient, der afspejler dens varighed, samt med »n«-faktoren, det vil i nærværende sag sige 660 x 3 x 3 x 3,40 = 20  196 EUR pr. dag.

    For at sikre en progressiv nedsættelse af den daglige tvangsbøde, foreslår Kommissionen at dividere det daglige bødebeløb for forsinkelse (20  196 EUR) med antallet af personækvivalenter, for hvilke dommen endnu ikke er opfyldt. Ifølge de seneste oplysninger er antallet af personækvivalenter, for hvilke direktiv 91/271 endnu ikke overholdes, 3 21  950. Kommissionen foreslår således at dividere værdien af den ensartede grundsats (20  196 EUR/dag) med 3 21  950.

    Resultatet af denne division (20  196: 3 21  950), dvs. 0,06 EUR pr. dag, vil blive fratrukket værdien af den ensartede grundsats for hver personækvivalent, der i mellemtiden er blevet lovliggjort.

    b)

    Fast beløb

    Metoden for beregning af det daglige beløb, der anvendes i forbindelse med fastsættelsen af det faste beløb, ligner den for det daglige beløb til fastsættelse af tvangsbøden og består i at multiplicere en ensartet grundsats med en koefficient, der afspejler overtrædelsens karakter, og multiplicere det derved opnåede resultat med en fast faktor for hvert land (»n«-faktoren), som er en faktor, der både afspejler den pågældende medlemsstats betalingsevne og det antal stemmer, den har i Rådet.

    Kommissionen vil imidlertid med henblik på det faste beløb tage udgangspunkt i en grundsats, der er lavere end den, der finder anvendelse i forbindelse med tvangsbøden, idet medlemsstatens adfærd i forbindelse med en overtrædelse er mere forsømmelig, når der afsiges dom i henhold til artikel 260 TEUF, i det omfang overtrædelsen varer ved til trods for de to domme afsagt af Domstolen. Den ensartede grundsats med henblik på betaling af det faste beløb er på nuværende tidspunkt fastsat til 220 EUR pr. dag, uden at der her foreslås nogen koefficient for varigheden af overtrædelsen.

    Under hensyntagen til den ensartede grundsats, koefficienten for overtrædelsens karakter og »n«-faktoren, beløber det daglige beløb med henblik på fastsættelse af det faste beløb sig til 220 x 3 x 3,40 = 2  244 EUR.

    c)

    Undersøgelse af det faste minimumsbeløb

    Det er nødvendigt at undersøge — under hensyn til det faste minimumsbeløb, der er fastsat for den omhandlede medlemsstat — om der for Domstolen skal foreslås et dagligt beløb eller et fast beløb. Med henblik herpå skal den samlede akkumulerede værdi af det daglige beløb til fastsættelse af det faste beløb, der er beregnet indtil datoen for Kommissionens afgørelse (om at anlægge sag i henhold til artikel 260 TEUF), sammenlignes med det faste minimumsbeløb, der er fastsat for den omhandlede medlemsstat.

    Antallet af dage, der er forløbet mellem datoen for afsigelsen af Domstolens dom (den 7. maj 2009) og datoen for Kommissionens afgørelse om, at anlægge sag i henhold til artikel 260 TEUF (den 16. oktober 2014) er 1  987 dage. Følgelig er — på datoen for den nævnte Kommissionsafgørelse — den samlede akkumulerede værdi af det daglige beløb til fastsættelse af det faste beløb 2  244 EUR x 1  987 dage = 4 4 58  828 EUR.

    Det faste minimumsbeløb, der er fastsat for Portugal, er for nuværende 1 8 75  000 EUR.

    Således foreslår Kommissionen — henset til, at den samlede akkumulerede værdi af det daglige beløb til fastsættelse af det faste beløb den 16. oktober 2014 er højere end det faste minimumsbeløb, der er fastsat for Portugal — at Portugal pålægges at betale et dagligt beløb som beregnet i forbindelse med fastsættelsen af det faste beløb, dvs. 2  244 EUR pr. dag regnet fra datoen for afsigelsen af Domstolens dom indtil datoen for afsigelsen af dommen i henhold til artikel 260 TEUF, eller indtil den dato, hvor Portugal opfylder den første af disse domme, såfremt denne dato indtræffer først.


    (1)  EU:C:2009:292.

    (2)  EFT L 135, s. 40


    Top