EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0242

Sag C-242/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Mannheim (Tyskland) den 19. maj 2014 — Saatgut-Treuhandverwaltungs GmbH mod Firma Gerhard und Jürgen Vogel GbR, Jürgen Vogel og Gerhard Vogel

EUT C 303 af 8.9.2014, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Mannheim (Tyskland) den 19. maj 2014 — Saatgut-Treuhandverwaltungs GmbH mod Firma Gerhard und Jürgen Vogel GbR, Jürgen Vogel og Gerhard Vogel

(Sag C-242/14)

2014/C 303/12

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Mannheim

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Saatgut-Treuhandverwaltungs GmbH

Sagsøgt: Firma Gerhard und Jürgen Vogel GbR, Jürgen Vogel og Gerhard Vogel

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en landbruger, som har benyttet formeringsmateriale af en beskyttet sort, der er tilvejebragt ved dyrkning, uden at have indgået kontraktlig aftale herom med indehaveren af sortsbeskyttelsen, forpligtet til at betale et rimeligt vederlag i henhold til artikel 94, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 (1) af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse og — hvis den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt — at betale erstatning for en yderligere opstået skade som følge af krænkelsen af sortsbeskyttelsen i henhold til forordningens artikel 94, stk. 2, hvis han på tidspunktet for den faktiske anvendelse af høstudbyttet med henblik på formering på marken endnu ikke har opfyldt de forpligtelser til at betale et rimeligt vederlag (dyrkningsvederlag), som påhviler ham i henhold til denne forordnings artikel 14, stk. 3, fjerde led, jf. artikel 5 ff. i Kommissionens forordning (EF) nr. 1768/95 (2) af 24. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse?

2)

Hvis det første spørgsmål skal besvares således, at landbrugeren også kan opfylde sin forpligtelse til at betale et rimeligt vederlag for dyrkningen efter den faktiske anvendelse af høstudbyttet med henblik på formering på marken: Skal de nævnte bestemmelser fortolkes således, at de fastsætter en frist, inden for hvilken landbrugeren, som har anvendt formeringsmateriale tilvejebragt ved dyrkning af en beskyttet sort, skal opfylde den ham påhvilende forpligtelse til at betale et rimeligt vederlag for dyrkningen, for at dyrkningen i henhold til artikel 94, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2100/94 jf. artikel 14 i samme forordning kan betragtes som »berettiget«?


(1)  EFT L 227, s. 1.

(2)  EFT L 173, s. 14.


Top