This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0229
Case C-229/14: Request for a preliminary ruling from the Arbeitsgericht Verden (Germany) lodged on 12 May 2014 — Ender Balkaya v Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH
Sag C-229/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Verden (Tyskland) den 12. maj 2014 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH
Sag C-229/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Verden (Tyskland) den 12. maj 2014 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH
EUT C 303 af 8.9.2014, p. 8–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.9.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303/8 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Verden (Tyskland) den 12. maj 2014 — Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH
(Sag C-229/14)
2014/C 303/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Arbeitsgericht Verden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ender Balkaya
Sagsøgt: Kiesel Abbruch- und Recycling Technik GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal den relevante EU-ret, navnlig artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1), fortolkes således, at den er til hinder for nationale lovbestemmelser eller national praksis, hvorefter et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité ikke medregnes ved beregningen af personale i henhold til den nævnte bestemmelse, selv om det pågældende medlem udfører sin virksomhed efter anvisninger fra og under tilsyn af et andet organ i dette selskab, for denne virksomhed modtager et vederlag og ikke selv ejer anparter i selskabet? |
2) |
Skal den relevante EU-ret, navnlig artikel 1, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, fortolkes således, at den ufravigeligt kræver, at også de personer, der i praksis deltager i arbejdet, uden vederlag fra arbejdsgiveren, men med økonomisk støtte fra og anerkendt af de offentlige myndigheder, der har ansvaret for arbejdsfremmende foranstaltninger, for at erhverve eller udbygge kundskaber eller som led i en erhvervsuddannelse (»praktikant«), skal medregnes som arbejdstagere ved beregningen af personale, eller er det op til medlemsstaterne at fastsætte national lovgivning eller praksis i så henseende? |