Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0217

Sag C-217/14: Sag anlagt den 2. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Irland

EUT C 223 af 14.7.2014, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/6


Sag anlagt den 2. maj 2014 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-217/14)

2014/C 223/09

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, L. Flynn og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (1) af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, idet denne medlemsstat ikke senest den 3. marts 2011 har vedtaget bestemmelser, der gennemfører definitionerne i direktivets artikel 2, punkt 8, 18, 21, 22, 32, 33 og 34 og de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 9, stk. 1-7 og stk. 12, sammenholdt med artikel 9, stk. 11, i direktivets artikel 16, andet og tredje punktum, samt artikel 16, stk. 2 og 3, i direktivets artikel 38, stk. 1, andet punktum, i direktivets artikel 39, stk. 1, 4 og 8, og i direktivets artikel 40, stk. 1-3, 5 og 7, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

Irland pålægges at betale en tvangsbøde i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF på 20  358 EUR pr. dag med virkning fra datoen for Domstolens dom, som skal tilgå Unionens egne midler, idet det ikke har opfyldt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne til et direktiv, der er vedtaget i henhold til en lovgivningsprocedure.

Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 3. marts 2011.


(1)  EUT L 211, s. 55.


Top