19.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/13

1)

Såfremt en bank i 2009 har fremsat et krav som led i gennemførelsen af et obligationsretligt søgsmål med påstand om inddrivelse af det beløb, der anses for skyldigt af dens kunder efter en tvangsauktion over de belånte ejendomme, finder direktiv 93/13 (1) anvendelse med henblik på at undersøge kontraktvilkårene i en aftale om realkreditlån underskrevet i 1986, når der tages hensyn til, at såvel den tredje tvangsauktion (19.7.1993) som afgørelsen fra førsteinstansretten om godkendelse af renteopkrævningen (3.7.2000) og af den endelige overdragelse af de bortauktionerede ejendomme (18.7.2000) ligger efter offentliggørelsen af nævnte direktiv?

2)

Såfremt en bank i 2009 har fremsat et krav som led i gennemførelsen af et obligationsretligt søgsmål med påstand om inddrivelse af det beløb, der anses for skyldigt af dens kunder efter en tvangsauktion over de belånte ejendomme, skal den nationale ret fortolke artikel 10 i lov nr. 26/1984 i lyset af direktiv 93/13 under hensyn til, at såvel den tredje tvangsauktion (19.7.1993) som afgørelsen fra førsteinstansretten om godkendelse af renteopkrævningen (3.7.2000) og af den endelige overdragelse af de bortauktionerede ejendomme (18.7.2000) ligger efter offentliggørelsen af nævnte direktiv?

3)

Påvirker den ufravigelige karakter af regel 12 i artikel 131 i ley hipotecaria med henblik på den udelukkelse, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i direktiv 1993/13, udelukkende den fremgangsmåde, der skal følges ved den tredje tvangsauktion, som foretages af kreditor som led i et søgsmål om tinglige rettigheder, men er ikke til hinder for, at den nationale ret, når kreditor efterfølgende indleder et obligationsretligt søgsmål, undersøger, om metoden til beregning af det krævede beløb er i overensstemmelse med fællesskabsretten?

4)

Er det i strid med de EU-retlige bestemmelser vedrørende forbrugerbeskyttelse (artikel 3 og 4 i direktiv 93/13), at en bank, efter en tvangsauktion over de belånte ejendomme og deres overdragelse til en »latterlig« pris, efterfølgende indleder et obligationsretligt søgsmål mod sine kunder, når der tages hensyn til denne »latterlige« pris, der dengang blev budt for de bortauktionerede ejendomme ved fastsættelsen af den opkrævede skyld?

5)

Hvis en bank i 2009 indleder et obligationsretligt søgsmål med krav om betaling af det beløb, som anses for skyldigt af dens kunder efter tvangsauktionen over de belånte ejendomme, som den fik overdraget til en »latterlig« pris, er det da i strid med det generelle ligebehandlingsprincip ikke at tage hensyn til de lovændringer, der er gennemført ved lov nr. 1/2000 og nr. 4/2011?