EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0085

Sag C-85/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het Bedrijfsleven (Nederlandene) den 18. februar 2014 — KPN BV mod Autoriteit Consument en Markt (ACM), procesdeltager: UPC Nederland BV m.fl.

EUT C 151 af 19.5.2014, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het Bedrijfsleven (Nederlandene) den 18. februar 2014 — KPN BV mod Autoriteit Consument en Markt (ACM), procesdeltager: UPC Nederland BV m.fl.

(Sag C-85/14)

2014/C 151/14

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het Bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KPN BV

Sagsøgt: Autoriteit Consument en Markt (ACM)

Procesdeltager: UPC Nederland BV, UPC Nederland Business BV, Tele2 Nederland BV og BT Nederland BV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det efter forsyningspligtdirektivets (1) artikel 28 tilladt, at der pålægges en takstregulering, uden at det af en markedsanalyse er fremgået, at en part har en stærk markedsposition med hensyn til den regulerede tjeneste, mens det uden videre er teknisk muligt at foretage grænseoverskridende opkald til ikke-geografiske numre, og den eneste hindring for adgang til disse numre består i, at der anvendes takster, hvorefter et opkald til et ikke-geografisk nummer er dyrere end et opkald til et geografisk nummer?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ser den forelæggende ret sig stillet over for de følgende to spørgsmål:

a.

Gælder beføjelsen til takstregulering også, såfremt højere takster kun har en begrænset virkning på mængden af opkald til ikke-geografiske numre?

b.

I hvilket omfang kan de nationale retter stadigt afgøre, om en i henhold til forsyningspligtdirektivets artikel 28 nødvendig takstregulering ikke er uforholdsmæssigt bebyrdende for transitudbyderen i forhold til de formål, der forfølges hermed?

3.

Lader forsyningspligtdirektivets artikel 28, stk. 1, den mulighed stå åben, at de i denne bestemmelse omhandlede foranstaltninger udfærdiges af en anden myndighed end den nationale tilsynsmyndighed, som udøver den i adgangsdirektivets (2) artikel 13, stk. 1, nævnte beføjelse, og at sidstnævnte myndighed kun har kompetencen til at håndhæve dem?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.3.2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108, s. 7).


Top