1

Ved appelskrift har Brandconcern BV nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 30. september 2014, Scooters India mod KHIM – Brandconcern (LAMBRETTA) (T-51/12, ikke trykt i Sml., herefter »den appellerede dom«, EU:T:2014:844), hvorved Retten annullerede den afgørelse, der blev truffet af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) den 1. december 2011 (sag R 2312/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Brandconcern og Scooters India Ltd (herefter »den omtvistede afgørelse«).

2

Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), der trådte i kraft den 13. april 2009, kodificerede Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994, L 11, s. 1) og ophævede denne.

3

Artikel 51 i forordning nr. 207/2009, der svarer til artikel 50 i forordning nr. 40/94, med overskriften »Fortabelsesgrunde« bestemmer:

»1.   [EU-]varemærkeindehaverens ret erklæres fortabt efter indgivelse af begæring herom til [kontoret] eller ved fremsættelse af modkrav under en sag om varemærkekrænkelse:

[…]

2.   Hvis fortabelsesgrunden kun er til stede for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke [EU]-varemærket er registreret, erklæres indehaverens ret kun fortabt for så vidt angår de pågældende varer eller tjenesteydelser.«

4

Ved to meddelelser – den ene offentliggjort i 2003 og den anden i 2012 – fremlagde EUIPO’s præsident vejledninger vedrørende brugen af de klasseoverskrifter for varer, der er fastlagt i Nice-arrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker af 15. juni 1957, som revideret og ændret (herefter »Nicearrangementet«).

5

Punkt IV, første afsnit, i meddelelse nr. 4/03 af 16. juni 2003 fra EUIPO’s præsident vedrørende brug af klasseoverskrifter i fortegnelsen over varer og tjenesteydelser for EF-varemærkeansøgninger og -registreringer (herefter »meddelelse nr. 4/03«) angav:

»De 34 vareklasser og 11 tjenesteydelsesklasser omfatter alle varer og tjenesteydelser, hvorfor brugen af alle de generelle angivelser i klasseoverskriften for en bestemt klasse indebærer, at der gøres krav på alle varerne eller tjenesteydelserne i denne bestemte klasse.«

6

Den 20. juni 2012 vedtog EUIPO’s præsident meddelelse nr. 2/12 om ophævelse af meddelelse nr. 4/03 og vedrørende brug af klasseoverskrifter i fortegnelsen over varer og tjenesteydelser for EF-varemærkeansøgninger og -registreringer (herefter »meddelelse nr. 2/12«) Punkt V i denne meddelelses bestemmer:

»For så vidt angår [EU-varemærker], der er registreret inden denne meddelelses ikrafttræden, og som anvender alle de generelle angivelser, der findes i klasseoverskriften for en bestemt klasse, er [EUIPO] af den opfattelse, at ansøgerens hensigt i lyset af indholdet af den tidligere meddelelse nr. 4/03 var at dække alle de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den alfabetiske fortegnelse for denne klasse i den udgave, der var i kraft på ansøgningstidspunktet.«

7

Scooters India er indehaver af EU-varemærket »Lambretta«, der blev ansøgt den 7. februar 2000 og registreret af EUIPO den 6. august 2002. De varer, for hvilke dette varemærke er registreret, henhører bl.a. under klasse 12 i Nicearrangementet, der svarer til følgende beskrivelse: klasse 12: »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«.

8

Den 19. november 2007 indgav Brandconcern en begæring om delvis fortabelse af varemærket LAMBRETTA i henhold til artikel 50, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning nr. 40/94, nu artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009, for varer i bl.a. klasse 12. Brandconcern gjorde i denne forbindelse gældende, at der ikke var blevet gjort reel brug af det nævnte varemærke i en sammenhængende periode på fem år.

9

Den 24. september 2010 erklærede annullationsafdelingen varemærket LAMBRETTA delvist fortabt med virkning fra den 19. november 2007 for bl.a. varerne i den nævnte klasse 12. Den 23. november 2010 indgav Scooters India en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse.

10

Ved den omtvistede afgørelse afslog Første Appelkammer ved EUIPO bl.a. klagen med hensyn til varerne i klasse 12 i Nicearrangementet. I denne afgørelse begrænsede appelkammeret med hensyn til varerne i denne klasse sin undersøgelse af, om der var gjort reel brug af varemærket LAMBRETTA, til at omfatte alene »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet« i bogstavelig forstand. Appelkammeret fandt, efter at det havde konstateret, at de beviser, som Scooters India havde fremlagt til støtte for, at der var blevet gjort reel brug af varemærket, begrænsede sig til beviser i forhold til salg af reservedele til scootere og ikke omfattede noget bevis med hensyn til salg af »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«, at »man ikke af salget af reservedele kan udlede, at [Scooters India] ligeledes har fremstillet eller solgt nogen køretøjer«.

11

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 8. februar 2012 anlagde Scooters India sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse under påberåbelse af et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 51, stk. 2, i forordning nr. 207/2009. Dette anbringende er opdelt i to led.

12

Ved gennemgangen af det eneste anbringendes første led fandt Retten i den appellerede doms præmis 35-38, at henvisningen til »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet« i EF-varemærkeansøgningen skulle fortolkes således, at den tilsigtede at beskytte varemærket LAMBRETTA for alle varerne i den alfabetiske fortegnelse for klasse 12 i Nicearrangementet. Retten fandt således, at selv om »reservedele til scootere« faktisk ikke findes i den alfabetiske varefortegnelse for klasse 12, burde appelkammeret have undersøgt, om der var gjort reel brug af varemærket for de talrige former for tilbehør og dele til køretøjer, som er indeholdt heri. Idet Retten konstaterede, at der ikke var foretaget en undersøgelse af, om der var blevet gjort reel brug af det nævnte varemærke for de omtalte reservedele til scootere, tog den følgelig det første led til følge og annullerede den omtvistede afgørelse.

13

Hvad angår det eneste anbringendes andet led fandt Retten i den appellerede doms præmis 42-44, at appelkammeret, som følge af annullationen af den omtvistede afgørelse, som fastslået i forbindelse med det første led, skulle undersøge, om Scooters India havde gjort brug af varemærket LAMBRETTA for reservedele. Retten fastslog, at denne undersøgelse skulle foretages ud fra de kriterier, som Domstolen har fastlagt i dom af 11. marts 2003, Ansul (C-40/01, EU:C:2003:145, præmis 40-43).

14

Brandconcern har nedlagt følgende påstande:

15

EUIPO har nedlagt følgende påstande:

16

Scooters India har nedlagt følgende påstande:

17

Til støtte for appellen har Brandconcern gjort to anbringender gældende vedrørende henholdsvis tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 51, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, og en procedurefejl begået af Retten.

18

Indledningsvis har Brandconcern gjort gældende, at Scooters India ikke for Retten har bestridt den betragtning, som appelkammeret ved EUIPO har anført i den omtvistede afgørelse, og hvorefter der ikke var blevet gjort brug af varemærket LAMBRETTA for de varer, for hvilke det var blevet registreret – dvs. »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«, der henhører under klasse 12 i Nicearrangementet. Under disse omstændigheder og af denne grund alene burde Retten have afvist Scooters Indias søgsmål. Under alle omstændigheder har Brandconcern gjort gældende, at Retten burde have afvist Scooters Indias søgsmål med den begrundelse, at søgsmålets genstand var forskellig fra genstanden for det nævnte appelkammer. Appellanten har således anført, at Scooters India først rejste spørgsmålet om beskyttelsen af varemærket LAMBRETTA med hensyn til reservedele som »elementer udgørende« de varer, for hvilke varemærket er registreret, under sagen for Retten og ikke for EUIPO.

19

Efterfølgende har Brandconcern gjort gældende, at Retten, henset til den regel, som Domstolen formulerede i præmis 61 i dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361) med hensyn til ordtegnet »IP translator«, begik en retlig fejl, derved at den fandt, at appelkammeret ved EUIPO var forpligtet til i henhold til retssikkerhedsprincippet at undersøge, om Scooters India havde gjort reel brug af varemærket LAMBRETTA for varer, for hvilke det ikke var registreret. Ifølge appellanten var det nemlig med urette, at Retten fandt, at Scooters India, selv om selskabet havde opnået registrering af varemærket LAMBRETTA for – i overensstemmelse med sin ansøgning – »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«, der henhører under klasse 12 i Nicearrangementet, skulle gives den beskyttelse, som registreringen af varemærket giver, for samtlige varer, som er opført i den alfabetiske fortegnelse i denne klasse.

20

I dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361) fastslog Domstolen, at en registreringsansøgning af klarheds- og præcisionshensyn skal præcisere, om den omfatter samtlige varer eller tjenesteydelser, som er opført i den alfabetiske fortegnelse i denne bestemte klasse, eller blot visse af disse varer eller tjenesteydelser. Den pågældende ansøgning kan uden en erklæring fra ansøgeren i denne retning ikke fortolkes således, at den betegner samtlige varer i en klasse. Brandconcern har gjort gældende, at den retspraksis, der følger af denne dom, i modsætning til hvad der fremgår af den appellerede dom, burde være bragt i anvendelse i den foreliggende sag i betragtning af princippet om, at en dom, der er afsagt i henhold til artikel 267 TEUF, har retsvirkninger med tilbagevirkende kraft, uanset de hensyn til retssikkerheden som Retten har gjort gældende.

21

Under alle omstændigheder kan kravene om klarhed og præcision med hensyn til omfanget af registreringen ikke være overholdt, når der er taget hensyn til ansøgerens påståede hensigt om at ville gå ud over den bogstavelige betydning af de betegnelser, der er anvendt i forbindelse med registreringen, når – som i det foreliggende tilfælde – en sådan hensigt ikke er blevet godtgjort i en erklæring, der omhandler varer, der er opført i den alfabetiske fortegnelse i en klasse.

22

EUIPO og Scooters India har gjort gældende, at dette anbringende skal forkastes som ugrundet.

23

Hvad angår det argument, som Brandconcern har fremført indledningsvis, er det tilstrækkeligt at konstatere, at Scooters India i sit søgsmål for Retten nedlagde påstand om annullation af den omtvistede afgørelse, for så vidt som den gav afslag på selskabets klage over annullationsafdelingen ved EUIPO’s afgørelse om fortabelse af varemærket LAMBRETTA for varer, der henhører under klasse 12 i Nicearrangementet, herunder »dele og tilbehør til motorkøretøjer og befordringsmidler til brug på land«.

24

Under det samme søgsmål gjorde Scooters India nemlig gældende, at disse sidstnævnte simpelthen udgjorde en underkategori af »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«, dvs. varer, der henhører under overskriften i denne klasse 12 i selskabets registreringsansøgning, og ikke andre varer. Følgelig har Brandconcern ikke noget grundlag for at gøre gældende, at Scooters India ikke for Retten har bestridt den betragtning, som appelkammeret ved EUIPO har anført i den omtvistede afgørelse, og hvorefter der ikke var blevet gjort brug af varemærket LAMBRETTA for de varer, for hvilke det var blevet registreret.

25

Under disse omstændigheder må dette argument forkastes som ugrundet.

26

Brandconcern har også foreholdt Retten, at den begik en retlig fejl, for så vidt som den begrænsede de tidsmæssige virkninger af dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361). Ifølge Brandconcern finder denne dom anvendelse i den foreliggende sag, for så vidt som den pålægger, at ansøgninger om registrering af et EU-varemærke, herunder de ansøgninger, der er indgivet før afsigelsen af dommen, skal fortolkes således, at alene de varer, der udtrykkeligt er angivet i sådanne ansøgninger, er omfattet af den beskyttelse, som EU-varemærket giver.

27

I denne henseende skal det bemærkes, at det er rigtigt, at Retten i den appellerede doms præmis 21-24 undersøgte spørgsmålet om indvirkningen af dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361) – og navnlig dennes præmis 61– på fortolkningen af ansøgningen om registrering af varemærket LAMBRETTA, idet den ligeledes konstaterede, at Domstolen ikke tidsmæssigt havde begrænset retsvirkningerne af denne dom.

28

I præmis 61 i dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361) fandt Domstolen således, at en ansøger af et nationalt varemærke, som gør brug af alle de generelle angivelser i klasseoverskriften for en bestemt klasse i Niceklassifikationen med henblik på at identificere de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen om varemærkebeskyttelse, for at opfylde de krav om klarhed og præcision, der pålægges ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2008, L 299, s. 25), skal præcisere, om den pågældendes registreringsansøgning omfatter samtlige varer eller tjenesteydelser, som er opført i den alfabetiske fortegnelse i denne bestemte klasse, eller blot visse af disse varer eller tjenesteydelser. Såfremt ansøgningen blot vedrører visse af de nævnte varer eller tjenesteydelser, er ansøgeren forpligtet til at anføre, hvilke varer eller tjenesteydelser i denne klasse der er omfattet.

29

Det skal imidlertid for det første bemærkes, at præmis 61 i denne dom ikke vedrører indehaverne af et varemærke, der allerede er registreret, men udelukkende varemærkeansøgere.

30

For det andet begrænser Domstolen sig i den nævnte præmis 61 i dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361) til at præcisere de krav, som nye ansøgere om nationale varemærker, der anvender de generelle angivelser i klasseoverskriften med henblik på at identificere de varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges om varemærkebeskyttelse, fortsat er underlagt. Sådanne krav ville, således som generaladvokaten har fastslået i punkt 64 i forslaget til afgørelse, gøre det muligt at forhindre en situation, hvor det ikke var muligt med sikkerhed at kende omfanget af den beskyttelse, et varemærke giver, når en ansøger anvender alle angivelserne i en klasseoverskrift.

31

Det kan således ikke antages, at Domstolen med dom af 19. juni 2012, Chartered Institute of Patent Attorneys (C-307/10, EU:C:2012:361) havde til hensigt at rejse tvivl om den i meddelelse nr. 4/03 anførte tilgang for så vidt angår varemærker der er registreret før afsigelsen af denne dom. Følgelig finder den regel, der blev fastlagt i den nævnte doms præmis 61, ikke anvendelse på registreringen af varemærket LAMBRETTA, der skete før dennes afsigelse.

32

Derfor har Retten, idet den i den appellerede doms præmis 35, fastslog, at henvisningen til »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«, der svarer til de varer, der er angivet i overskriften i Nice-klassifikationens klasse 12, som indeholdt i ansøgningen om varemærket LAMBRETTA, i medfør af den tilgang, der var fastsat i punkt V i meddelelse nr. 2/12, skulle fortolkes således, at den tilsigtede at beskytte varemærket for samtlige varer, som er opført i den alfabetiske fortegnelse i klasse 12, ikke begået nogen retlig fejl, der kan begrunde ophævelsen af den appellerede dom.

33

I øvrigt understøttes den fortolkning af den omtvistede registreringsansøgning, som Retten foretog, af den ændring, der blev indført i artikel 28, stk. 8, i forordning nr. 207/2009 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015 (EUT 2015, L 341, s. 21). Sidstnævnte forordning indsatte nemlig en overgangsbestemmelse i artiklen, der gør det muligt for indehavere af EU-varemærker, der er ansøgt om inden den 22. juni 2012, og som er registreret for en hel klasseoverskrift i Niceklassifikationen, inden den 24. september 2016 at erklære, at det på ansøgningsdatoen var deres hensigt at søge om beskyttelse for andre varer eller tjenesteydelser end dem, der ud fra en ordlydsfortolkning er omfattet af klasseoverskriften, men er medtaget i den alfabetiske liste for den pågældende klasse.

34

Følgelig skal det første anbringende forkastes som ugrundet.

35

Med det andet anbringende, som er subsidiært, har Brandconcern gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en begrundelsesmangel, for så vidt som Retten annullerede den omtvistede afgørelse, selv om den konstaterede, at Scooters India ikke havde gjort brug af varemærket LAMBRETTA for de varer, som det var registreret for – dvs. »køretøjer; befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet«, der henhører under overskriften i Nice-klassifikationens klasse 12. Navnlig foreligger der en modstrid mellem på den ene side begrundelsen i dommen ved afgørelsen af spørgsmålet om brugen af varemærket for reservedele til scootere alene og på den anden side begrundelsen i den nævnte dom for annullation af den omtvistede afgørelse for så vidt ligeledes angår varer, der henhører under overskriften i klasse 12.

36

EUIPO har gjort gældende, at det andet anbringende ikke kan antages til realitetsbehandling eller under alle omstændigheder er ugrundet. Scooters India er af den opfattelse, at dette anbringende skal forkastes som ugrundet.

37

Det følger af Domstolens praksis, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand. Domstolen har ligeledes fremhævet, at en ren abstrakt opregning af anbringenderne i appellen ikke opfylder kravene i artikel 58 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og i artikel 168, stk. 1, litra d), i Domstolens procesreglement. Derudover præciseres det i procesreglementets artikel 169, stk. 2, at de retlige anbringender og argumenter, der gøres gældende, skal angive præcist, hvilke præmisser i Rettens afgørelse der anfægtes. En appel, der ikke opfylder disse krav, kan ikke gøres til genstand for en retlig vurdering, der gør det muligt for Domstolen at varetage den opgave, som den er pålagt og udøve dens legalitetskontrol (dom af 7.11.2013, Wam Industriale mod Kommissionen, C-560/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:726, præmis 42-44).

38

I nærværende sag har Brandconcern ikke i sit appelskrift angivet de præmisser i den appellerede dom, i hvilke Retten fastslog, at Scooters India ikke havde gjort brug af varemærket LAMBRETTA for de varer, som det var registreret for. Selv om det i øvrigt er rigtigt, at Brandconcern i sin replik har henvist til præmis 14, 16 og 17 i den appellerede dom, fremgår det ikke af disse præmisser, at Retten fandt, at Scooters India ikke havde gjort brug af varemærket LAMBRETTA for de varer, som det var registreret for.

39

I modsætning til hvad Brandconcern har gjort gældende, vedrører den appellerede dom nemlig spørgsmålet om fortolkningen af en ansøgning om registrering, og den siger ikke noget om den faktiske brug af det omtvistede varemærke for nogen af varerne i klasse 12 i Nicearrangementet.

40

Det andet anbringende må herefter forkastes som ugrundet.

41

Da ingen af Brandconcerns anbringender har kunnet tiltrædes, skal appellen i sin helhed forkastes.

42

I henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 2, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen ikke tages til følge. I henhold til reglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

43

Da EUIPO og Scooters India har nedlagt påstand om, at Brandconcern pålægges at betale sagens omkostninger, og da dette selskab har tabt sagen, pålægges det selskabet at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):