Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0085

Sag C-85/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. september 2015 — KPN BV mod Autoriteit Consument en Markt (ACM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — forsyningspligt og brugerrettigheder — direktiv 2002/22/EF — artikel 28 — adgang til numre og tjenester — ikke-geografiske numre — direktiv 2002/19/EF — artikel 5, 8 og 13 — de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser — priskontrol — transittjenester i forbindelse med opkald — national lovgivning, der pålægger udbydere af transittjenester i forbindelse med telefonopkald ikke at anvende højere takster for opkald til ikke-geografiske numre end for opkald til geografiske numre — virksomhed uden stærk position på markedet — kompetent national myndighed)

EUT C 371 af 9.11.2015, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/9


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. september 2015 — KPN BV mod Autoriteit Consument en Markt (ACM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)

(Sag C-85/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - forsyningspligt og brugerrettigheder - direktiv 2002/22/EF - artikel 28 - adgang til numre og tjenester - ikke-geografiske numre - direktiv 2002/19/EF - artikel 5, 8 og 13 - de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser - priskontrol - transittjenester i forbindelse med opkald - national lovgivning, der pålægger udbydere af transittjenester i forbindelse med telefonopkald ikke at anvende højere takster for opkald til ikke-geografiske numre end for opkald til geografiske numre - virksomhed uden stærk position på markedet - kompetent national myndighed))

(2015/C 371/11)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het Bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KPN BV

Sagsøgt: Autoriteit Consument en Markt (ACM)

Konklusion

1)

EU-retten skal fortolkes således, at den giver en kompetent national myndighed mulighed for at pålægge en takstforpligtelse, såsom den i hovedsagen omhandlede, i henhold til artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, for at fjerne en hindring for opkald til ikke-geografiske numre inden for Den Europæiske Union, som ikke er af teknisk karakter, men som følger af anvendte takster, uden at der er foretaget en markedsanalyse, der godtgør, at den omhandlede virksomhed har en stærk position på markedet, såfremt en sådan forpligtelse udgør en nødvendig foranstaltning til sikring af, at slutbrugerne har adgang til de tjenester, der bruger ikke-geografiske numre inden for EU.

Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om denne bestemmelse er opfyldt, og om takstforpligtelsen er objektiv, gennemsigtig, forholdsmæssig, støttet på problemets karakter og begrundet i de formål, der er opregnet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, og at procedurerne i artikel 6, 7 og 7a i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, er iagttaget.

2)

EU-retten skal fortolkes således, at en medlemsstat kan foreskrive, at en takstforpligtelse i henhold til artikel 28 i direktiv 2002/22, som ændret ved direktiv 2009/136, såsom den i hovedsagen omhandlede, pålægges af en anden national myndighed end den nationale tilsynsmyndighed, der generelt har til opgave at anvende EU’s rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, med forbehold for, at denne myndighed opfylder de betingelser vedrørende kompetence, uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed, som er fastsat i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, og at de afgørelser, den træffer, effektivt kan påklages til en klageinstans, som er uafhængig af de involverede parter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 151 af 19.5.2014.


Top