Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0361

    Sag T-361/13: Sag anlagt den 9. juli 2013 — Menelaus mod KHIM — Garcia Mahiques (VIGOR)

    EUT C 260 af 7.9.2013, p. 46–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 260 af 7.9.2013, p. 35–36 (HR)

    7.9.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 260/46


    Sag anlagt den 9. juli 2013 — Menelaus mod KHIM — Garcia Mahiques (VIGOR)

    (Sag T-361/13)

    2013/C 260/82

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Menelaus BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

    De andre parter i sagen for appelkammeret: V. Garcia Mahiques (Jesus Pobre, Spanien) og F. Garcia Mahiques (Jesus Pobre, Spanien)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 23. april 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 88/2012-2) annulleres, for så vidt som den annullerer annullationsafdelingens afgørelse af 11. november 2011 i sag 5061.

    Appellen, iværksat af den anden part i sagen til prøvelse af afgørelse truffet af annullationsafdelingen den 10. november 2011 i sag C 5061, afvises.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i sagen for appelkammeret.

    Såfremt V. Garcia Mahiques og F. Garcia Mahiques intervener i sagen, tilpligtes de at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i sagen for appelkammeret.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »VIGOR« — EF-varemærkeregistrering nr. 4 386 371.

    Indehaver af EF-varemærket: Menelaus BV.

    Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: V. Garcia Mahiques og F. Garcia Mahiques

    Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på artikel 8, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 53, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009

    Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

    Appelkammerets afgørelse: Tog delvist appellen til følge, og annullerede den anfægtede afgørelse, for så vidt som den gav afslag på ugyldighedsbegæringen for visse varer i klasse 21, og afviste i øvrigt appellen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 22, stk. 4, og regel 79-82 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (gennemførelsesforordningen), varemærkeforordningens artikel 57, stk. 2, sammenholdt med varemærkeforordningens artikel 15, stk. 1, litra a), varemærkeforordningens artikel 57, stk. 2, sammenholdt med varemærkeforordningens artikel 15, stk. 1, litra a), og varemærkeforordningens artikel 75, artikel 56, stk. 1, litra b), sammenholdt med varemærkeforordningens artikel 41, stk. 1, og artikel 57, stk. 2 og 3, og artikel 76, stk. 2 sammenholdt med varemærkeforordningens regel 40 og 22.


    Top