Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0254

    Sag T-254/13: Sag anlagt den 6. maj 2013 — Stayer Ibérica mod KHIM — Korporaciya Masternet (STAYER)

    EUT C 207 af 20.7.2013, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 207 af 20.7.2013, p. 10–10 (HR)

    20.7.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 207/40


    Sag anlagt den 6. maj 2013 — Stayer Ibérica mod KHIM — Korporaciya »Masternet« (STAYER)

    (Sag T-254/13)

    2013/C 207/68

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Stayer Ibérica, SA (Pinto, Spanien) (ved advokat S. Rizzo)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: ZAO Korporaciya »Masternet« (Moskva, Rusland)

    Sagsøgerens påstande

    Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den giver delvis medhold i klagen og erklærer EF-varemærkeregistrering nr. 4675881 ugyldig for så vidt angår følgende varer:

    klasse 7: redskaber og værktøj; dele af maskiner, diamantskæreværktøjer til skæring og rengøring; borehoveder og skiver til skæring af marmor, granit, sten, sandsten, gulvfliser, teglsten og mursten og mere generelt skæreværktøjer, såsom dele af maskiner indeholdt i klasse 7.

    klasse 8: hånddrevne slibeværktøjer (skiver og slibeskiver).

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »STAYER« — EF-varemærkeregistrering nr. 4 675 881

    Indehaver af EF-varemærket: Stayer Ibérica, SA

    Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: ZAO Korporaciya »Masternet«

    Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på grundene i henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009

    Annullationsafdelingens afgørelse: Afviste ugyldighedsbegæringen i sin helhed

    Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, artikel 15 og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådet forordning nr. 207/2009.


    Top