13.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 108/32

—

Artikel 1, stk. 2, og artikel 2, stk. 2, i Kommissionens afgørelse K(2012) 8839 endelig af 5. december 2012 i sag COMP/39.437 — TV og computer skærmrør (herefter den »anfægtede afgørelse«) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1, stk. 2, for så vidt som den vedrører begyndelses- og slutdatoerne for sagsøgernes deltagelse i overtrædelsen vedrørende farvebilledrør til TV-apparater (herefter »TV-skærmrør«), og den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt ved den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 2, nedsættes.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen med urette anvendte artikel 101 TEUF, idet Kommissionen fandt, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse, som omfattede alle typer af TV-skærmrør under overtrædelsens samlede varighed og samtlige de foranstaltninger, der fandt sted i Asien.

2)

Andet anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at Kommissionen begik fejl både ved fastlæggelsen af begyndelsesdatoen og slutdatoen for sagsøgernes deltagelse i TV-skærmrørsovertrædelsen, hvilket førte til en forlængelse af den samlede varighed af kartellet på mindst 16 måneder.

3)

Tredje anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at Kommissionens afgørelse om ikke at indrømme sagsøgerne den maksimale 50 % nedsættelse i henhold til samarbejdsmeddelelsen, var baseret på urigtige faktiske omstændigheder og åbenlyst fejlagtig.

1)

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte sine retningslinjer for bødeberegning (1) ved at inkludere salget af computerskærmrør leveret til Samsung Electronics i Europa i værdien af salgene ved bødeberegningen på trods af den omstændighed, at konkurrencen om disse salg udelukkende fandt sted i Korea.

2)

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte sine retningslinjer for bødeberegning ved at anvende den gennemsnitlige årlige omsætning for hele overtrædelsesperioden som grundlag for beregningen af bøden, hvorved den afveg fra reglen om at anvende det sidste fulde regnskabsår under overtrædelsen.

3)

Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at Kommissionens afgørelse om ikke at indrømme sagsøgerne den maksimale 50 % nedsættelse i henhold til samarbejdsmeddelelsen, var baseret på urigtige faktiske omstændigheder og åbenlyst fejlagtig.