7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 260/22

a)

Rettens dom (Femte Afdeling), afsagt den 10. april 2013 og forkyndt den 11. april 2013 i sag T-360/11, ophæves, og i konsekvens heraf annulleres afgørelsen truffet den 8. april 2011 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 1253/2008-2 […] i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i fællesskabsretten.

b)

Det fastslås, at appellantens varemærke derved opretholder sin gyldighed og lovlighed.

c)

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Artikel 60 i varemærkeforordningen (1) bestemmer for så vidt angår indgivelse af klage og den skriftlige begrundelse for klagen, at denne klage skal indgives skriftligt inden to måneder, og at der inden fire måneder efter den dato, på hvilken der er givet meddelelse om afgørelsen, skal indgives en skriftlig begrundelse for klagen.

—

Selv om den blev afsendt med post den 27. januar 2011 blev begrundelsen for klagen imidlertid først modtaget den 2. februar 2011, dvs. efter udløbet af den frist på fire måneder, der er fastsat i varemærkeforordningens artikel 60.

—

Endvidere er der fastsat regler for beregningen af frister og måder for meddelelse i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).

—

Når de er udtrykt i dage, uger, måneder eller år begynder fristerne at løbe på den dag, der følger efter dagen for den meddelelse, nemlig dagen for den fysiske modtagelse af det meddelte dokument i overensstemmelse med forordningens artikel 70, stk. 1 og 2.

—

Når fristen er udtrykt i måneder som fristen i det foreliggende tilfælde, udløber fristen den samme dag (på den dag, der har samme talbetegnelse) fire måneder senere i overensstemmelse med artikel 70, stk. 4.

—

Denne frist suspenderes, såfremt der indtræder særlige omstændigheder eller i tilfælde af force majeure, der ikke kan tilskrives parterne

—

Eftersom appellanten modtog meddelelse om afgørelsen den 27. september 2010, og eftersom appellanten havde en frist på fire måneder til at indgive en begrundelse for klagen, begyndte fristen følgelig at løbe den 28. september 2010 og udløb på samme dag fire måneder senere, dvs. den 28. januar 2011.

—

Dette betyder, at appellanten skulle gennemføre sin handling inden for denne frist, idet appellanten i modsat fald vil få begrænset sin ret, dvs. få en kortere frist end de fire måneder.

—

Appellanten fremsendte begrundelsen for klagen med posten den 27. januar 2011. dvs. dagen inden fristens udløb.

—

Begrundelsen for klagen indgik til appelindstævnte den 2. februar 2011, eftersom den blev afsendt sidst på ugen.

—

Appellanten er af den opfattelse at have handlet lovligt og inden for den fastsatte frist, således at klagen skulle have været behandlet.

—

Appellanten har i denne forbindelse præciseret, at klagen blev rejst inden de to måneder, der er fastsat i varemærkeforordningens artikel 60.

—

Endvidere blev begrundelsen for klagen fremført skriftligt inden for fristen på fire måneder.

—

Appellanten har anført, at den pågældende begrundelse blev fremført via post og således forlod appellantens indflydelsessfære.

—

Den »indgivelse«, som den pågældende dom henviser til, kan under ingen omstændigheder og med al respekt for en anderledes opfattelse og fortolkning anses for indstævntes modtagelse, medmindre appellanten ikke iagttager den frist, der er foreskrevet.

—

Selv om artikel 60 i forordning nr. 207/2009 ganske vist i modsætning til den fortolkning, der blev gentaget og lagt til grund i den appellerede dom, henviser til en indgivelse af skriftlig begrundelse for klagen inden en frist på fire måneder, kan dette imidlertid hverken anses for at betyde eller medføre, at modtagelsen af den pågældende begrundelse skal ske inden denne frist, idet indgivelsen og modtagelsen ikke altid finder sted samtidigt.

—

Appellanten skal naturligvis opfylde sin forpligtelse inden for den fastsatte frist, hvilket appellanten har gjort, og den fortolkning, hvorefter det er datoen for modtagelsen, der tæller, kan derfor ikke lægges til grund, eftersom dette ville indebære en tilsidesættelse af lighedsprincippet henset til landenes forskellighed og til den omstændighed, at de samme kommunikationsmidler ikke er til rådighed eller kræves, og udgør således alternativer i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 2868/95.

—

Appellanten har gjort gældende, at der inden for denne frist på fire måneder er pligt til at fremsende, indgive etc. så meget desto mere som at appellanten allerede havde givet udtrykt for sin intention om at anlægge sag, hvorfor fremsættelsen af begrundelserne hverken en nyhed eller en overraskelse.

—

Henset til udfaldet af afgørelsen (afvisning i sin helhed), tilsidesatte Retten artikel 60 i forordning nr. 207/2009 og regel 61, 62, 63, 64, 65 og 70 i forordning nr. 2868/95.