—

den østrigske regering ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget

—

Europa-Kommissionen ved B.-R. Killmann og D. Martin, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt af artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Georg Felber og Bundesministerin für Unterricht, Kunst und Kultur (den føderale minister for undervisning, kunst og kultur, herefter »Bundesministerin«) vedrørende Bundesministerins afslag på at tage hensyn til undervisningsperioder tilbagelagt inden Georg Felbers tiltrædelse af tjenesten med henblik på beregningen af hans pensionsrettigheder.

3

I henhold til artikel 1 i direktiv 2000/78 er formålet med dette direktiv »med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering«.

4

Direktivets artikel 2 fastsætter:

»1.   I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde.

2.   Med henblik på stk. 1:

[...]«

5

Nævnte direktivs artikel 3 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer i stk. 1 og 3:

»1.   Inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår:

[...]

[...]

3.   Dette direktiv omfatter ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.«

6

Direktivets artikel 6 har følgende ordlyd:

»1.   Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling:

[…]

2.   Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.«

7

Artikel 7 i direktiv 2000/78 med overskriften »Positiv særbehandling og særforanstaltninger« bestemmer i stk. 1:

»For at sikre fuld ligestilling i arbejdslivet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager særforanstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde.«

8

§§ 53, 54 og 56 i Bundesgesetz über die Pensionsansprüche der Bundesbeamten, ihrer Hinterbliebenen und Angehörigen (Pensionsgesetz 1965) (forbundslov om pensionsrettigheder for føderale tjenestemænd, deres efterkommere og familiemedlemmer (lov om pension af 1965)) af 18. november 1965 (BGBl., 340/1965, herefter »PG 1965«) havde, i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, følgende ordlyd:

»Perioder forud for tiltrædelsen af tjenesten, der skal tages hensyn til ved beregningen af pensionspoint

§ 53. (1)   Perioder, som kan sidestilles, er de perioder, der er opregnet i stk. 2-4, for så vidt som de ligger forud for den dato, fra hvilken den føderale tjenestetid, der kan tages hensyn til med henblik på pension, begynder at løbe. Disse perioder medregnes ved modregning.

(2)   Følgende perioder medregnes:

[...]

[...]

Ingen hensyntagen og afkald

§ 54 [...]

(2)   Der tages ikke hensyn til følgende sammenlignelige perioder:

[…]

Ekstraordinært bidrag

§ 56. (1)   Tjenestemanden skal indbetale et ekstraordinært bidrag, for så vidt som Bund ikke for de sammenlignelige perioder, der tages i betragtning, modtager et såkaldt overførselsbeløb i overensstemmelse med retsreglerne om social sikring [...]«

9

Georg Felber, som er født i 1956, er lærer og har siden 1991 været statstjenestemand.

10

Med henblik på beregningen af hans pensionsrettigheder blev de sammenlignelige perioder forud for hans tiltrædelse af tjenesten ved administrationen fastsat ved en afgørelse truffet i 1992. Kun de uddannelses- og beskæftigelsesperioder, som var tilbagelagt efter det fyldte 18. år, blev taget i betragtning ved beregningen af Georg Felbers pensionsrettigheder. Den uddannelsesperiode, som sidstnævnte har tilbagelagt inden det fyldte 18. år, i det foreliggende tilfælde tre års studier, blev følgelig ikke medregnet. Georg Felber ansøgte med henvisning til dom Hütter (C-88/08, EU:C:2009:381) om, at der tages hensyn til denne periode, eller at den kan tilbagekøbes mod indbetaling af et ekstraordinært bidrag.

11

Landesschulrat für Salzburg (akademi i Land Salzburg) afslog hans ansøgning ved afgørelse af 25. november 2010 med den begrundelse, at § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965 ikke tillader hensyntagen til undervisningsperioder tilbagelagt før det fyldte 18. år for tjenestemænd, der som Georg Felber henhører under § 88, stk. 1, i PG 1965, da de blev ansat før den 1. maj 1995. Georg Felber indbragte denne afgørelse fra Landesschulrat für Salzburg for Bundesministerin, men denne afslog hans klage ved afgørelse af 1. december 2011.

12

Georg Felber anlagde herefter sag til prøvelse af denne afgørelse ved Verfassungsgerichtshof (forfatningsdomstolen), som ved afgørelse af 5. marts 2012 erklærede sig inkompetent til fordel for den forelæggende ret. Verfassungsgerichtshof fastslog ikke desto mindre, at den omstændighed, at regler, som finder anvendelse på anerkendelse af uddannelsesperioder, der ligger forud for tiltrædelsen af tjenesten, ved beregningen af alderspensioners størrelse, afviger fra dem, der finder anvendelse på anerkendelsen af disse perioder med henblik på fastsættelsen af størrelsen af tjenestemænds løn, er foreneligt med det forfatningsmæssige princip om ligebehandling.

13

Ifølge den forelæggende ret kræver dom Hütter (EU:C:2009:381), at der foretages en ny beregning af de beskæftigelses- og uddannelsesperioder, som den pågældende ansatte har tilbagelagt inden det fyldte 18. år, som ikke må være udtryk for forskelsbehandling. Følgelig er den i tvivl om, hvorvidt denne nye beregning, som ikke må være udtryk for forskelsbehandling, skal foretages ikke blot med hensyn til de lønmæssige rettigheder, men også med hensyn til pensionsrettighederne.

14

Verwaltungsgerichtshof har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

15

Den forelæggende ret har med sine præjudicielle spørgsmål anmodet Domstolen om at fortolke princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder som forankret i chartrets artikel 21 og konkretiseret ved direktiv 2000/78.

16

Således som det følger af Domstolens praksis, skal medlemsstaterne, når de vedtager foranstaltninger, som falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/78, der inden for området for beskæftigelse og erhverv konkretiserer princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, handle i overensstemmelse med dette direktiv (jf. i denne retning domme Prigge m.fl., C-447/09, EU:C:2011:573, præmis 48, og Tyrolean Airways Tiroler Luftfahrt, C-132/11, EU:C:2012:329, præmis 22).

17

Under disse omstændigheder skal de spørgsmål, der er forelagt i forbindelse med hovedsagen mellem en borger og den nationale administration, behandles alene på grundlag af direktiv 2000/78.

18

Med det første og det tredje spørgsmål, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som udelukker hensyntagen til uddannelsesperioder tilbagelagt af en tjenestemand inden dennes fyldte 18. år med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af dennes alderspension, mens der tages hensyn til disse perioder, når de tilbagelægges, efter at tjenestemanden har nået denne alder.

19

Det må først undersøges, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/78. I denne forbindelse fremgår det af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a) og c), at dette direktiv inden for rammerne af Den Europæiske Unions beføjelser finder anvendelse »både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer« for så vidt angår dels »vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse […] herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet«, og dels »ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn«.

20

Anvendelsesområdet for direktiv 2000/78 skal således, i lyset af direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 3, stk. 3, sammenholdt med 13. betragtning hertil, forstås således, at det ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 157, stk. 2, TEUF (jf. i denne retning domme HK Danmark, C-476/11, EU:C:2013:590, præmis 25, og Dansk Jurist- og Økonomforbund, C-546/11, EU:C:2013:603, præmis 25).

21

Begrebet »løn« – i den forstand, hvori det anvendes i artikel 157, stk. 2, TEUF – omfatter samtlige ydelser, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i penge eller naturalier (domme HK Danmark, EU:C:2013:590, præmis 26, og Dansk Jurist- og Økonomforbund, EU:C:2013:603, præmis 26).

22

Hovedsagen vedrører manglende hensyntagen, ved beregningen af pensionspoint, til uddannelsesperioder, som Georg Felber har tilbagelagt før det fyldte 18. år og inden hans tiltrædelse af tjenesten ved Bund.

23

Således som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, afhænger størrelsen af alderspensionen af tjenesteperioder og sammenlignelige perioder samt af den løn, som tjenestemanden oppebar. Alderspension udgør en fremtidig betaling i penge, der udbetales af arbejdsgiveren til dennes ansatte, som en direkte følge af sidstnævntes ansættelsesforhold. Denne pension anses i national ret nemlig for en løn, der fortsat udbetales i forbindelse med et tjenesteforhold, som fortsætter, efter at tjenestemanden er gået på pension. Nævnte pension udgør herved en løn som omhandlet i artikel 157, stk. 2, TEUF.

24

Det følger af det foregående, at da § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965, med henblik på beregningen af en sådan alderspension, udelukker en del af tjenestemændene fra en hensyntagen til uddannelsesperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, berøres disse tjenestemænds lønvilkår som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78. Følgelig finder sidstnævnte direktiv anvendelse i en situation som den i hovedsagen omtvistede.

25

Hvad for det andet angår spørgsmålet, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning i forhold til ansættelsen og arbejdet indebærer en ulige behandling på grund af alder, må det konstateres, at i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78 betyder »princippet om ligebehandling« i dette direktiv, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i direktivets artikel 1 omhandlede grunde, heriblandt alder. Det præciseres i direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), at der i henhold til stk. 1 foreligger en direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i direktivets artikel 1 anførte grunde behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation.

26

I overensstemmelse med § 53, stk. 2, litra h), i PG 1965 skal der tages hensyn til varigheden af et fuldstændigt studieforløb tilbagelagt af tjenestemanden på en erhvervs- eller handelsskole, på et erhvervs- eller handelsgymnasium, på et akademi eller på en tilsvarende uddannelsesinstitution, forudsat at den minimale uddannelsesvarighed ikke er overskredet. § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965 begrænser imidlertid denne hensyntagen til perioder, som tjenestemanden har tilbagelagt inden det fyldte 18. år.

27

Som den forelæggende ret har anført, begunstiger en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede de personer, som afslutter eller påbegynder et sådant uddannelsesforløb efter det fyldte 18. år, for så vidt som det alene er dem, der er omfattet af en hensyntagen til de uddannelsesperioder, som de har tilbagelagt på en erhvervs- eller handelsskole eller på et erhvervs- eller handelsgymnasium før deres tiltrædelse af tjenesten ved Bund. En sådan lovgivning indebærer en forskelsbehandling af personer afhængig af, på hvilke alderstrin de har gennemført deres uddannelse. Dette kriterium kan, udelukkende på grund af disse personers alder, medføre en forskelsbehandling af to personer, som har fulgt den samme uddannelse. En sådan bestemmelse indebærer følgelig en direkte forskelsbehandling på grundlag af et kriterium om alder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78 (jf. analogt dom Hütter, EU:C:2009:381, præmis 38).

28

For det tredje må det undersøges, om denne ulige behandling ikke desto mindre kan begrundes i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78.

29

I denne bestemmelses første afsnit præciseres, at medlemsstaterne kan bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

30

For så vidt angår, for det første, spørgsmålet, om det formål, der forfølges med den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, er legitimt, har Domstolen gentagne gange fastslået, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargen ved valget af, ikke blot hvilket bestemt formål blandt andre man ønsker at forfølge på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det (dom Specht m.fl., C-501/12 – C-506/12, C-540/12 og C-541/12, EU:C:2014:2005, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

31

I denne forbindelse fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at den hensyntagen til perioder, der ligger forud for tjenestemandens indtræden i tjenesten, og som denne har tilbagelagt uden for tjenesteforholdet, er en undtagelsesbestemmelse, som er blevet indført for ikke, med hensyn til optjening af pensionsrettigheder, at diskriminere de tjenestemænd, som forud for deres tiltrædelse af tjenesten ved Bund har gennemført en længere uddannelse end dem, hvis ansættelse ikke er underlagt et særligt uddannelseskrav, og som følgelig har kunnet tiltræde tjenesten ved Bund ved det fyldte 18. år. Reglerne i tjenestemændenes pensionsordning er således udformet på en sådan måde, at den samlede karriere, der skal tages hensyn til med henblik på beregningen af alderspensionens størrelse, starter ved den krævede minimumsalder for indtræden i statens tjeneste. Den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning tilsigter at ensrette starttidspunktet for bidragsindbetaling til pensionsordningen og følgelig at bibeholde pensionsalderen. I denne sammenhæng er en manglende hensyntagen til de uddannelsesperioder, der er tilbagelagt inden det fyldte 18. år, begrundet ved, at den pågældende principielt ikke i disse perioder udøver nogen form for lønnet beskæftigelse, der giver anledning til betaling af bidrag til pensionsordningen.

32

For så vidt som forfølgelsen af et sådant formål gør det muligt at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes for alle personer i en given sektor og i forhold til et væsentligt element i deres arbejdsforhold, såsom hvornår de skal gå på pension, udgør dette formål et legitimt beskæftigelsespolitisk formål (jf. analogt dom Kommissionen mod Ungarn, C-286/12, EU:C:2012:687, præmis 61).

33

For det andet må det, jf. selve ordlyden af artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, undersøges, om de midler, der anvendes til at opfylde det pågældende formål, er hensigtsmæssige og nødvendige inden for rammerne af den vide skønsmargen, som tilkommer medlemsstaterne, og som der er henvist til i denne doms præmis 30.

34

Hvad dels angår den hensigtsmæssige karakter af § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965 fremgår det af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at minimumsalderen for ansættelse i den offentlige tjeneste er fastsat til 18 år, og at en tjenestemand følgelig først kan være tilsluttet pensionsordningen for tjenestemænd og betale bidrag til denne ordning fra denne alder.

35

Følgelig er en manglende hensyntagen, jf. denne bestemmelse, til de uddannelsesperioder, der er tilbagelagt før det fyldte 18. år, egnet til at nå det legitime formål, som er at vedtage en beskæftigelsespolitik, som kan gøre det muligt for alle dem, der er tilsluttet pensionsordningen for tjenestemænd, at påbegynde bidragsbetalingen på samme alderstrin, at optjene ret til at oppebære en fuldstændig alderspension og således at sikre ligebehandling af tjenestemændene.

36

Hvad dels angår spørgsmålet, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det forfulgte formål, bemærkes, at den ansøgning, der ligger til grund for tvisten i hovedsagen, ikke tilsigter en hensyntagen til beskæftigelsesperioder, i lighed med den sag, der gav anledning til dom Hütter (EU:C:2009:381), men udelukkende til uddannelsesperioder tilbagelagt på en erhvervs- eller handelsskole eller på et erhvervs- eller handelsgymnasium.

37

I denne forbindelse synes den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning at være sammenhængende, henset til den begrundelse, der er fremført af den forelæggende ret, dvs. at udelukke de perioder, hvor den pågældende ikke indbetaler bidrag til pensionsordningen, fra beregningen af alderspension.

38

Dels giver uddannelsesperioder som de omtvistede nemlig ikke anledning til betaling af sådanne bidrag. Dels fremgår det for så vidt angår uddannelsesperioder tilbagelagt af tjenestemanden efter det fyldte 18. år af forelæggelsesafgørelsen, at de ikke anses for perioder, der kan sidestilles med tjenesteår, og følgelig kun kan tages i betragtning ved beregningen af pensionspoint på den betingelse, jf. § 56 i PG 1965, at der indbetales et ekstraordinært bidrag svarende til de manglende bidragsindbetalinger. Det fremgår af de sagsakter, som er forelagt for Domstolen, at dette ekstraordinære bidrag udgør modydelsen for den pågældendes manglende bidrag til pensionsordningen gennem obligatoriske bidrag i disse uddannelsesår. Det nævnte ekstraordinære bidrag har herved en kompenserende funktion.

39

På disse betingelser er en foranstaltning som den i § 54, stk. 2, litra a), i PG 1965 fastsatte, henset til den vide skønsmargen, som medlemsstaterne er tillagt ved valget af, ikke blot hvilket bestemt formål man ønsker at forfølge på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af hvilke foranstaltninger der kan opfylde det, egnet til at nå de formål, der er anført i denne doms præmis 31 og 32 og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål.

40

Det første og det tredje spørgsmål skal følgelig besvares med, at artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som udelukker hensyntagen til uddannelsesperioder tilbagelagt af en tjenestemand inden dennes fyldte 18. år med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af dennes alderspension, for så vidt som den dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk mål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette mål.

41

I betragtning af det svar, der er givet på det første og det tredje spørgsmål, er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

42

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som udelukker hensyntagen til uddannelsesperioder tilbagelagt af en tjenestemand inden dennes fyldte 18. år med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af dennes alderspension, for så vidt som den dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk mål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette mål.