Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0519

    Sag C-519/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. september 2015 — Alpha Bank Cyprus Ltd mod Dau Si Senh m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Anotato Dikastirio Kyprou — Cypern) (Præjudiciel forelæggelse — samarbejde på det civil- og handelsretlige område — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — forordning (EF) nr. 1393/2007 — artikel 8 — nægtelse af at modtage dokumentet — manglende oversættelse af et af de fremsendte dokumenter — manglende vedlæggelse af standardformularen i bilag II til forordningen — virkninger)

    EUT C 371 af 9.11.2015, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.11.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 371/3


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. september 2015 — Alpha Bank Cyprus Ltd mod Dau Si Senh m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Anotato Dikastirio Kyprou — Cypern)

    (Sag C-519/13) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde på det civil- og handelsretlige område - forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter - forordning (EF) nr. 1393/2007 - artikel 8 - nægtelse af at modtage dokumentet - manglende oversættelse af et af de fremsendte dokumenter - manglende vedlæggelse af standardformularen i bilag II til forordningen - virkninger))

    (2015/C 371/04)

    Processprog: græsk

    Den forelæggende ret

    Anotato Dikastirio Kyprou

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Alpha Bank Cyprus Ltd

    Sagsøgte: Dau Si Senh, Alpha Panareti Public Ltd, Susan Towson, Stewart Cresswell, Gillian Cresswell, Julie Gaskell, Peter Gaskell, Richard Wernham, Tracy Wernham, Joanne Zorani og Richard Simpson

    Konklusion

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (»forkyndelse af dokumenter«) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at:

    den modtagende enhed under alle omstændigheder, og uden at den har en skønsmargin i denne henseende, er forpligtet til at underrette et dokuments adressat om hans ret til at nægte at modtage dette dokument, ved konsekvent at anvende standardformularen i bilag II til denne forordning til dette formål, og

    den omstændighed, at denne instans, når den foretager forkyndelsen af et dokument til dets adressat, ikke har vedlagt standardformularen i bilag II til forordning nr. 1393/2007, ikke udgør en grund til at erklære proceduren ugyldig, men er en undladelse, der skal afhjælpes i henhold til bestemmelserne i denne forordning.


    (1)  EUT C 377 af 21.12.2013.


    Top