Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CA0315

    Sag C-315/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. december 2014 — straffesag mod Edgard Jan De Clercq m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Mechelen — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — fri udveksling af tjenesteydelser — artikel 56 TEUF og 57 TEUF — direktiv 96/71/EF — artikel 3, stk. 1 og 10 — direktiv 2006/123/EF — artikel 19 — national lovgivning, som pålægger den person, hos hvem der udføres arbejde af udstationerede arbejdstagere eller praktikanter, at indsende en anmeldelse for de personer, der ikke er i stand til at fremlægge et bevis for modtagelse af den anmeldelse, der burde have været foretaget til værtsmedlemsstaten af deres arbejdsgiver, der er etableret i en anden medlemsstat — strafferetlig sanktion)

    EUT C 46 af 9.2.2015, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.2.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 46/10


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. december 2014 — straffesag mod Edgard Jan De Clercq m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Mechelen — Belgien)

    (Sag C-315/13) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF og 57 TEUF - direktiv 96/71/EF - artikel 3, stk. 1 og 10 - direktiv 2006/123/EF - artikel 19 - national lovgivning, som pålægger den person, hos hvem der udføres arbejde af udstationerede arbejdstagere eller praktikanter, at indsende en anmeldelse for de personer, der ikke er i stand til at fremlægge et bevis for modtagelse af den anmeldelse, der burde have været foretaget til værtsmedlemsstaten af deres arbejdsgiver, der er etableret i en anden medlemsstat - strafferetlig sanktion))

    (2015/C 046/12)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank van eerste aanleg te Mechelen

    Parter i hovedsagen

    Edgard Jan De Clercq, Emiel Amede Rosa De Clercq, Nancy Genevieve Wilhelmina Rottiers, Ermelinda Jozef Martha Tampère og Thermotec NV

    Konklusion

    Artikel 56 TEUF og 57 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter modtagere af tjenester udført af arbejdstagere, der er udstationeret af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, er forpligtet til, forud for beskæftigelsen af disse arbejdstagere, til de kompetente myndigheder at fremsende oplysninger til identifikation af arbejdstagerne, når disse ikke er i stand til at fremlægge et bevis for den anmeldelse, som deres arbejdsgiver burde have foretaget i denne værtsmedlemsstat inden påbegyndelsen af nævnte ydelse, da en sådan lovgivning kan være begrundet i beskyttelsen af et tvingende alment hensyn, såsom beskyttelsen af arbejdstagere eller bekæmpelsen af social svig, forudsat at det fastslås, at den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af de formål, den forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålene, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.


    (1)  EUT C 252 af 31.8.2013.


    Top