This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012TN0177
Case T-177/12: Action brought on 20 April 2012 — Spraylat v ECHA
Sag T-177/12: Sag anlagt den 20. april 2012 — Spraylat mod ECHA
Sag T-177/12: Sag anlagt den 20. april 2012 — Spraylat mod ECHA
EUT C 174 af 16.6.2012, p. 26–27
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
16.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 174/26 |
Sag anlagt den 20. april 2012 — Spraylat mod ECHA
(Sag T-177/12)
2012/C 174/44
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Spraylat GmbH (Aachen, Tyskland) (ved advokat K. Fischer)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstande
— |
ECHA’s fastsættelse af en administrationsafgift af 21. februar 2012 (faktura nr. 10030371), der blev meddelt sagsøgeren den 21. februar 2012, annulleres. |
— |
ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at afgørelse SME(2012)1445 af 15. februar 2012 annulleres.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1) |
Det første anbringende: Tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) og af forordning (EF) nr. 340/2008 (2) Sagsøgeren gør gældende, at i henhold til begge forordninger er den eneste tilladte begrundelse for at opkræve administrationsafgiften i henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning nr. 340/2008, at ECHA får dækket sine omkostninger til vurderingen af registreringen vedrørende virksomhedsstørrelsen, og at der ikke tages hensyn hertil ved en fastsættelse af administrationsafgiften i henhold til ECHA’s bestyrelses afgørelse MB/29/2010. En opkrævning af administrationsafgiften på grundlag af virksomhedsstørrelsen, som har til følge, at de store virksomheder skal være med til at bære de omkostninger, der opstår ved vurderingen af de mindre virksomheder, er også ulovlig. |
2) |
Det andet anbringende: Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet Dette princip kræver, at ECHA’s opkrævning af administrationsafgiften skal stå i et passende forhold til det arbejde, som ECHA har udført. Dette er efter sagsøgerens opfattelse ikke tilfældet, når man sammenligner afgiftens størrelse på 20 700 EUR med det administrative arbejde, som ECHA faktisk har udført. |
3) |
Det tredje anbringende: Tilsidesættelse af det generelle lighedsprincip Sagsøgeren gør herom gældende, at forskellen på størrelsen af administrationsafgiften efter virksomhedsstørrelsen, ligeledes medfører en ulovlig forskelsbehandling. Endvidere har ECHA med omlægningen af sin forvaltningspraksis tilsidesat lighedsprincippet, idet ECHA har behandlet sagsøgeren anderledes end andre registranter, som af ECHA fik mulighed for også efter at have modtaget registreringsnummeret at foretage tilpasninger i forhold til virksomhedens størrelse med henblik på at undgå opkrævningen af administrationsafgiften. |
4) |
Det fjerde anbringende: Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af princippet om retten til god forvaltningsskik Selv om ECHA har indset, at det i registreringspraksis er vanskeligt at fastlægge den rigtige virksomhedsstørrelse, har ECHA i strid med retten til god forvaltningsskik ikke givet sagsøgeren mulighed for at tilpasse oplysningerne med henblik på at undgå administrationsafgiften. |
5) |
Det femte anbringende: Ulovlig delegation af lovgivningsbeføjelser til ECHA Artikel 13, stk. 4, i forordning nr. 340/2008 bemyndiger ECHA til at opkræve en administrationsafgift, uden at detaljerne for, hvordan afgiften skal opkræves, navnlig rammerne for afgiften, angives i forordningen. Det er sagsøgerens opfattelse, at dette udgør en ulovlig delegation af lovgivningsbeføjelser til ECHA. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16.4.2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 107 af 17.4.2008, s. 6).