1

Ved stævninger indleveret til Personalerettens Justitskontor den 20. februar 2013 under sagsnummer F-23/12 af Jérôme Glantenay og otte andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, og den 5. marts 2012 under sagsnummer F-30/12 af Marco Cecchetto, har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af de afgørelser fra udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10, hvorved sagsøgerne fik afslag på deres respektive ansøgninger.

2

Artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) bestemmer:

»Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet; de skal udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater.

[…]«

3

Vedtægtens artikel 29, stk. 1, bestemmer:

»Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden […]:

[…]

[…] gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser, på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.

Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.«

4

Artikel 5 i bilag III til vedtægten, der omhandler udvælgelsesproceduren, bestemmer:

»Udvælgelseskomitéen udfærdiger efter at have set [...] akter[ne vedrørende de ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i henhold til artikel 28, litra a), b) og c), i vedtægten,] listen over ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Ved en udvælgelse på grundlag af prøver har alle de ansøgere, der er opført på listen, adgang til prøverne.

Ved en udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser fastlægger udvælgelseskomitéen kriterierne, på grundlag af hvilke bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationsbeviser sker, og efterprøver derefter kvalifikationsbeviserne for de ansøgere, der er opført på den i [stk. 1] ovenfor nævnte liste.

Ved en udvælgelsesprocedure på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver bestemmer Udvælgelseskomitéen, hvilke af de på denne liste opførte ansøgere der skal have adgang til prøverne.

I tilslutning hertil opstiller Udvælgelseskomitéen den i henhold til artikel 30 i vedtægten nævnte liste over egnede ansøgere; antallet af de på denne liste opførte [beståede] ansøgere skal så vidt muligt være mindst dobbelt så stort som antallet af de stillinger, der skal besættes.

Udvælgelseskomitéen tilsender ansættelsesmyndigheden listen over egnede ansøgere samt en rapport, der er ledsaget af grunde og eventuelt de enkelte udvalgsmedlemmers bemærkninger.«

5

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) offentliggjorde i Den Europæiske Unions Tidende den 28. oktober 2010 (EUT C 292 A, s. 1) en meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10, som blev berigtiget (EUT C 318 A, s. 1), med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af 40 egnede ansøgere, som kunne anvendes ved besættelsen af ledige stillinger som administrator i lønklasse AD 6 inden for området for forvaltning af strukturfondene/Samhørighedsfonden (herefter »meddelelsen om udvælgelsesprøven«).

6

Afsnit IV i meddelelsen om udvælgelsesprøven, der havde overskriften »Adgang til udvælgelsesprøven og indkaldelse til assessmentcentret«, havde følgende ordlyd:

I første omgang er det ansøgernes egne oplysninger i [det elektroniske] ansøgningsskema[…], der lægges til grund for gennemgangen af de almindelige og særlige betingelser og udvælgelsen efter kvalifikationer.

Udvælgelseskomitéen opstiller herefter på grundlag af denne pointtildeling en ordnet liste over ansøgerne. Til assessmentcentret indkaldes der højst tre gange så mange ansøgere […] som antallet af pladser på listen over egnede ansøgere, som er angivet i denne meddelelse [dvs. i det foreliggende tilfælde 120].

Afhængig af de opnåede resultater vil de oplysninger, som ansøgerne har givet ide[t] elektroniske ansøgning[sskema], efter assessmentcentrets afslutning blive kontrolleret af EPSO, som kontrollerer de generelle betingelser, og af udvælgelseskomitéen, som kontrollerer de særlige betingelser og udvælgelsen efter kvalifikationer. Hvis denne kontrol viser, at oplysningerne ikke understøttes af de relevante bilag, vil de pågældende ansøgere blive udelukket fra udvælgelsesprøven.

[…]«

7

Bilaget til meddelelsen om udvælgelsesprøven har følgende ordlyd:

Udvælgelsen efter kvalifikationer, som foretages af udvælgelseskomitéen, sker under hensyntagen til følgende:

[…]

8

Det elektroniske ansøgningsskema til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10, som ansøgerne obligatorisk skulle udfylde for at komme i betragtning, indeholdt under et faneblad med overskriften »Talent screener« ni spørgsmål, der var opdelt i to dele, og som var affattet på følgende måde:

»Spørgsmål 2 a:

Har De en supplerende uddannelse inden for et af følgende områder: – regionaludvikling – beskæftigelse, uddannelse og undervisning – udvikling af landdistrikter og landbrug – fiskerisektoren?

Spørgsmål 2 b:

I bekræftende fald angiv navnet på den institution, der har udbudt uddannelsen, uddannelsens område og varighed samt det opnåede eksamensbevis eller certifikat. Giv endvidere en udførlig beskrivelse af uddannelsens indhold.

Spørgsmål 3 a:

Har De relevant erhvervserfaring inden for forvaltning, revision, kontrol og evaluering af programmer og projekter, der modtager støtte fra strukturfondene/Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) eller Den Europæiske Fiskerifond (EFF)? […]

Spørgsmål 3 b:

I bekræftende fald angives navnet på arbejdsgiveren og ansættelsens varighed. Giv en udførlig beskrivelse af erhvervserfaringen samt arbejdsopgaver.

Spørgsmål 4 a:

Har De erhvervsfaring, som beskrevet i punkt 3 i bilaget til meddelelsen om udvælgelsesprøven, ud over de tre år, der stilles krav om i det nævnte punkt [dvs. erhvervserfaring vedrørende anvendelse af bestemmelser og administrative procedurer og planlægning, forvaltning og gennemførelse af programmer og/eller investeringsprojekter, som finansieres med offentlige eller private midler eller lån, idet der kun tages hensyn til erhvervserfaring, der er opnået efter erhvervelsen af det eksamensbevis, der giver adgang til udvælgelsesprøven]?

Spørgsmål 4 b:

I bekræftende fald angives navnet på arbejdsgiveren og ansættelsens varighed. Giv en udførlig beskrivelse af erhvervserfaringen samt arbejdsopgaver.

Spørgsmål 5 a:

Har De erhvervserfaring fra et af de indsatsområder, som de pågældende fonde dækker, f.eks. infrastrukturer inden for transport, miljø, telekommunikation og energi – fysisk planlægning af by- og landområder – produktive investeringer – forskning, innovation og teknologioverførsel – erhvervslivets lånemuligheder og adgang til finansieringsteknik – beskæftigelse, uddannelse og undervisning – udvikling af landdistrikter og landbrug – fiskerisektoren? […]

Spørgsmål 5 b:

I bekræftende fald angives navnet på arbejdsgiveren og ansættelsens varighed. Giv en udførlig beskrivelse af erhvervserfaringen samt arbejdsopgaver.

Spørgsmål 6 a:

Har De forhandlingserfaring fra en nationale eller international organisation?

Spørgsmål 6 b:

I bekræftende fald angives, hvilken nationale eller international organisationer De har repræsenteret, de involverede parter, forhandlingens genstand samt Deres rolle i forbindelse med forhandlingen.

Spørgsmål 7 a:

Har De forsknings- eller undervisningserfaring fra et af følgende områder: regionaludvikling – beskæftigelse, uddannelse og undervisning – udvikling af landdistrikter og landbrug – udvikling og omstilling af fiskerisektoren?

Spørgsmål 7 b:

I bekræftende fald angives navnet på institutionen, varigheden af og emnet for Deres undervisning eller forskning.

Spørgsmål 8 a:

Har De offentliggjort publikationer inden for et eller flere af følgende områder: – regionaludvikling – beskæftigelse, uddannelse og undervisning – udvikling af landdistrikter og landbrug – udvikling og omstilling af fiskerisektoren?

Spørgsmål 8 b:

I bekræftende fald angives fora, datoer, titler og/eller relevante kilder vedrørende publikationen.

Spørgsmål 9 a:

Har De en mastergrad med relevans for den i punkt 3 i bilaget til meddelelsen om udvælgelsesprøven beskrevne erhvervserfaring?

Spørgsmål 9 b:

I bekræftende fald angives den præcise titel på eksamensbeviset, navnet på den institution, der har udstedt eksamensbeviset, samt tidspunktet for eksamensbevisets udstedelse.

Spørgsmål 10 a:

Har De en doktorgrad med relevans for den i punkt 3 i meddelelsen om udvælgelsesprøven beskrevne erhvervserfaring?

Spørgsmål 10 b:

I bekræftende fald angives den præcise titel på eksamensbeviset, navnet på den institution, der har udstedt eksamensbeviset, samt tidspunktet for eksamensbevisets udstedelse.«

9

Artikel 2 i Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620/EF af 25. juli 2002 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EFT L 197, s. 53) bestemmer:

»1.   [EPSO] udøver de udvælgelsesbeføjelser, som i henhold til artikel 30, stk. 1, i vedtægten og bilag III til vedtægten er overdraget til ansættelsesmyndighederne i de institutioner, der har undertegnet denne afgørelse [...]«

10

Artikel 4 i afgørelse 2002/620, der omhandler anmodninger og klager, bestemmer:

»I henhold til artikel 91a i vedtægten skal anmodninger og klager vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der følger af artikel 2, stk. 1 og 2, i nærværende afgørelse, indgives til [EPSO]. Klager på disse områder rettes mod Kommissionen.«

11

Sagsøgerne indgav en ansøgning til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10.

12

Den 14. december 2010 udpegede EPSO følgende medlemmer til udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10 (herefter »udvælgelseskomitéen«):

13

Den 20. januar 2011 fik P. Nicolas forfald, hvorefter administrationen udpegede E. Bokias som suppleant til udvælgelseskomitéen.

14

I forbindelse med en række møder, der blev afholdt den 7., 11., 14., 15., 16. og 24. februar 2011 og den 2. og 3. marts 2011, foretog udvælgelseskomitéens medlemmer en vægtning af hvert enkelt af de kriterier, der var nævnt i meddelelsen om udvælgelsesprøven og gentaget i form af spørgsmål under fanebladet »Talent screener« i ansøgningsskemaet (herefter »de forberedende møder«).

15

Den 24. februar 2011 fik C. Scano og L. Casanovas forfald, hvorefter personaleudvalget udpegede F.J. Alvarez Hidalgo og F. Negru som henholdsvis ordinært medlem og suppleant.

16

Den 17. marts 2011 fik A. Serizier og M. Schelfhout forfald, hvorefter administrationen udpegede C. Sauvaget og E. Rodriguez som henholdsvis ordinært medlem og suppleant.

17

På et ukendt tidspunkt mellem den 3. marts og den 13. april 2011 foretog udvælgelseskomitéen den udvælgelse på grundlag af kvalifikationer, der er nævnt i afsnit IV i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

18

I forbindelse med den første udvælgelsesfase tildelte udvælgelseskomitéen for hvert bekræftende svar på den første del af hver enkelt af de ni spørgsmål under fanebladet »Talentscreener« i ansøgningsskemaet det antal point, der svarede til vægtningen af det pågældende spørgsmål, således som denne vægtning var fastlagt under de forberedende møder. Efter dette forløb fastlagde udvælgelseskomitéen den pointtærskel, som ville gøre det muligt at udvælge så tæt på 360 ansøgere som muligt, idet dette antal ansøgere, som anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven, skulle svare til tre gange det antal ansøgere, der blev inviteret til assessmentcentret. Henset til det af ansøgerne opnåede antal point blev denne tærskel fastsat til 16 point, hvilket indebar, at der kun blev inviteret 316 ansøgere til den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer.

19

Efter at have vurderet relevansen af de eksamensbeviser og den erhvervserfaring, som ansøgerne havde givet oplysninger om som svar på den anden del af de ni spørgsmål under fanebladet »Talentscreener«, multiplicerede udvælgelseskomitéen i forbindelse med den anden fase det antal point, som ansøgerne havde opnået i forbindelse med den første fase, for hvert af de af ansøgerne afgivne bekræftende svar med en koefficient mellem 0 og 4. Efter dette forløb indkaldte udvælgelseskomitéen højst tre gange så mange ansøgere til assessmentcentret som det antal af pladser på listen over egnede ansøgere, der var angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

20

Ved skrivelser af 13. april 2011 meddelte EPSO Davide Bonagurio, Marco Cecchetto Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Załęska, at de havde opnået et samlet pointantal, der var lavere end den tærskel på 16 point, som udvælgelseskomitéen havde fastsat i forbindelse med den første udvælgelsesprocedure på grundlag af kvalifikationer i forhold til hvert af de kriterier, der fremgik af bilaget til meddelelsen om udvælgelsesprøven og efter vægtning, og at deres ansøgninger derfor var blevet afslået uden at være blevet behandlet i forbindelse med den anden fase af udvælgelsen på grundlag af kvalifikationer i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

21

Ved skrivelse af 13. april 2011fik Irina Cruceru meddelelse om, at hendes navn ikke fremgik af den liste over de ansøgere, der fik adgang til at aflægge prøver ved assessmentcentret, idet hun efter de to udvælgelsesfaser på grundlag af kvalifikationer kun havde opnået 27 point, hvilket var 34 point mindre end det pointantal, der var tildelt den sidste ansøger, som var blevet indkaldt til assessmentcentret.

22

Den 20. april 2011 accepterede D. Rapacciuolo at træde tilbage fra udvælgelseskomitéen, idet EPSO havde konstateret, at antallet af udpegede permanente medlemmer var højere end nødvendigt.

23

Den 29. april 2011 udnævnte EPSO »en række yderligere ikke-permanente medlemmer af udvælgelseskomitéen«, nemlig G. Groppi og N. Pipiliagkas, der var udpeget af personaleudvalget som ordinære medlemmer, samt M. Robert og J. Perez Escanilla, der var udpeget af personaleudvalget som suppleanter. Ifølge Kommissionen var baggrunden for disse nye udnævnelser, at D. Rapacciuolo og F.J. Alvarez Hidalgo, F. Negru og P. Stendera-Bzdela havde fået forfald.

24

Den 25. maj 2011 blev I. Sotirchos udnævnt af personaleudvalget som suppleant, idet J. Perez Escanilla havde fået forfald.

25

Den 27. maj 2011 blev listen over udvælgelseskomitéen offentliggjort.

26

Med undtagelse af Alar Kalamees og Magdalena Załęska indgav sagsøgerne anmodning om fornyet behandling af udvælgelseskomitéens afgørelser om at afslå deres respektive ansøgninger, og samtlige disse anmodninger blev forkastet.

27

Hver enkelt sagsøger indgav en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over udvælgelseskomitéens afgørelse om at afslå deres ansøgninger. Ansættelsesmyndigheden forkastede disse klager ved afgørelser, der blev truffet i perioden fra den 9. til den 25. november 2011.

28

Sagsøgerne i sag F-23/12 har nedlagt følgende påstande:

29

Sagsøgeren i sag F-30/12 har nedlagt følgende påstande:

30

Ved kendelse afsagt af formanden for Personalerettens Anden Afdeling den 22. maj 2012 blev sagerne F-23/12 og F-30/12 forenet med henblik på de skriftlige og mundtlige retsforhandlinger samt dommen i denne instans.

31

Kommissionen har indgivet et enkelt svarskrift, der er fælles for de to sager. Kommissionen har i dette svarskrift nedlagt følgende påstande:

32

Sagsøgerne har under retsmødet som svar på et spørgsmål fra Personaleretten anført, at de vil fremsætte en ny påstand om annullation af samtlige resultater af udvælgelsesprøven eller i det mindste udvide deres påstande, idet dette forhold allerede var nævnt i deres stævninger.

33

Sagsøgerne har i deres stævninger anmodet Personaleretten om, før der træffes afgørelse, at pålægge Kommissionen at fremlægge samtlige referater fra de møder, der har været afholdt mellem EPSO’s kontorchefer vedrørende udvælgelsesprøve EPSO/AD/204/10, og samtlige referater fra de møder, som udvælgelseskomitéen har afholdt i perioden fra den 9. december 2010 til den 27. maj 2011. Henset til de dokumenter, som parterne har vedlagt deres skriftlige indlæg, samt til de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som Personaleretten har truffet bestemmelse om, finder Personaleretten imidlertid, at den råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen, og at det derfor ikke er fornødent at imødekomme sagsøgernes anmodning på dette punkt.

34

Det bemærkes, at det følger af procesreglementets artikel 35, at det alene er de påstande, der er nedlagt i stævningen, som kan tages i betragtning, og at en part derfor principielt ikke under sagen kan nedlægge nye påstande eller udvide en allerede nedlagt påstand, idet sagens genstand derved vil blive ændret (jf. i denne retning Domstolens dom af 8.7.1965, sag 83/63, Krawczynski mod Kommissionen). Det er kun i det tilfælde, hvor der foreligger et nyt element, som kan have betydning for sagens genstand, som f.eks. den omstændighed, at der under sagens behandling vedtages en retsakt, der ophæver eller ændrer den anfægtede retsakt, at det kan tillades sagsøgeren at ændre sine påstande (jf. i denne retning Domstolens dom af 3.3.1982, sag 14/81, Alpha Steel mod Kommissionen, præmis 8).

35

Det bemærkes, at selv om sagsøgerne i det foreliggende tilfælde i forbindelse med gennemgangen af de anbringender, de har fremsat i stævningen, har anført, at de anså det for nødvendigt at anfægte samtlige resultater af udvælgelsesprøven, kan det ikke heraf, i modsætning til, hvad de har hævdet, udledes, at de derved i deres stævninger har nedlagt påstand om annullation af samtlige resultater af udvælgelsesprøven.

36

Følgelig, og når der endvidere tages hensyn til, at det følger af fast retspraksis, at sagens genstand skal være så klar og præcis, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar (Personalerettens kendelse af 28.9.2011, sag F-66/06, Kyriazi mod Kommissionen, præmis 42), må påstandene om annullation af samtlige resultater af udvælgelsesprøven anses for at være nedlagt første gang i forbindelse med retsmødet. Da sagsøgerne ikke har begrundet, at de først under retssagen har fremsat de nævnte påstande, med henvisning til, at der var dukket et nyt element op, som kunne have betydning for sagens genstand, kan disse påstande ikke antages til realitetsbehandling.

37

Sagsøgerne har til støtte for de påstande, der er rettet mod udvælgelseskomitéens afgørelser om at afslå sagsøgernes ansøgninger (herefter »de anfægtede afgørelser«), formelt fremsat tre anbringender, der vedrører følgende:

38

Det bemærkes, at sagsøgerne vedrørende det første anbringende har fremsat tre klagepunkter, der har det til fælles, at de vedrører de bestemmelser, der regulerer udvælgelseskomitéens sammensætning og funktion. Det første anbringende skal derfor forstås således, at det ikke kun vedrører en formmangel, men mere generelt vedrører tilsidesættelsen af de bestemmelser, der regulerer udvælgelseskomitéens sammensætning og funktion.

39

Hvad angår det andet og det tredje anbringende fremgår det af sagsøgernes skriftlige indlæg, at disse anbringender med undtagelse af klagepunktet om et åbenbart urigtigt skøn skal forstås således, at de vedrører en ulovlighedsindsigelse vedrørende meddelelsen om udvælgelsesprøven. Den argumentation, som sagsøgerne har fremsat til støtte for disse to anbringender, har nemlig i det væsentlige til formål at anfægte lovligheden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, idet det af den nævnte meddelelse fremgik, at visse ansøgere i forbindelse med den første udvælgelsesfase på grundlag af kvalifikationer ville blive udelukket alene på baggrund af det antal positive svar, de måtte give på den første del af hver af de ni spørgsmål under fanebladet »Talentscreener« i ansøgningsskemaet, uden at udvælgelseskomitéen ville kontrollere rigtigheden af disse udsagn og undersøge relevansen af deres eksamensbeviser og erhvervserfaring. Sagsøgerne har endvidere som svar på et spørgsmål fra Personaleretten bekræftet, at det andet og det tredje anbringende tilsammen udgør en indsigelse om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig.

40

Det bemærkes endelig, at sagsøgerne under retsmødet har fremsat et nyt anbringende, der vedrører tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven, for så vidt som det efter sagsøgernes opfattelse følger af den nævnte meddelelse, at udvælgelseskomitéen skulle udvælge 360 ansøgere til at deltage i den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, men den udvalgte kun 316 ansøgere. Henset til den sammenhæng, som den foreliggende sag indgår i, skal dette anbringende derfor behandles før indsigelsen om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig.

41

Det følger af ovenstående betragtninger, at de anbringender, som sagsøgerne har fremsat til støtte for annullationspåstanden, skal forstås således, at de vedrører følgende:

42

Sagsøgerne har for det første anført, at udvælgelseskomitéen ikke var nedsat på det tidspunkt, hvor udvælgelsen på grundlag af kvalifikationer blev indledt, eller på det tidspunkt, hvor vægtningen af udvælgelseskriterierne blev fastlagt.

43

Det bemærkes i denne henseende, at en udvælgelseskomité nødvendigvis skal være nedsat, før udvælgelsen af ansøgere indledes, og at en udvælgelseskomité må anses for nedsat, når ansættelsesmyndigheden første gang har udpeget samtlige dens medlemmer. Selv om sammensætningen af udvælgelseskomitéen kan ændre sig som følge af, at visse medlemmer træder tilbage, kan denne omstændighed ikke med tilbagevirkende kraft have betydning for, hvornår den nævnte komité kan anses for nedsat.

44

Det fremgår i det foreliggende tilfælde af sagen, at ansættelsesmyndigheden første gang havde udpeget samtlige medlemmer af udvælgelseskomitéen den 14. december 2010. Vægtningen af udvælgelseskriterierne blev imidlertid fastlagt i forbindelse med de forberedende møder, og udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer skete den 3. marts og den 14. april 2011. Det første klagepunkt, som sagsøgerne har fremsat til støtte for det første anbringende, må derfor forkastes, da det savner grundlag i de faktiske omstændigheder.

45

Sagsøgerne har for det andet kritiseret EPSO for at have offentliggjort den endelige sammensætning af udvælgelseskomitéen for sent, idet offentliggørelsen først skete, efter at udvælgelseskomitéen havde truffet de anfægtede afgørelser.

46

Det bemærkes i denne henseende, at selv om det antages, at ansættelsesmyndigheden har pligt til at offentliggøre sammensætningen af hver enkelt udvælgelseskomité, før prøverne afholdes, udgør overholdelsen af denne pligt ikke en væsentlig formforskrift, hvis overtrædelse kan medføre, at udvælgelseskomitéens afgørelser er ugyldige, idet en sådan manglende overholdelse af denne pligt ikke påvirker de nævnte afgørelser eller berøver ansøgerne en garanti. For det første har kendskabet til, hvilke medlemmer en udvælgelseskomité er sammensat af, ikke betydning for ansøgerens mulighed for at bestå udvælgelsesprøven, idet udvælgelsen af ansøgere sker på grundlag af kriterier, der er fast i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og således ikke er afhængig af, hvilke medlemmer udvælgelseskomitéen er sammensat af. Selv om formålet med at offentliggøre en liste over udvælgelseskomitéens medlemmer er at give ansøgerne mulighed for at sikre sig, at de medlemmer af udvælgelseskomitéen, som skal vurdere deres ansøgninger, ikke befinder sig i en interessekonflikt, har sagsøgerne for det andet ikke hævdet, at der forelå en sådan interessekonflikt i det foreliggende tilfælde. Dertil kommer, at den sene offentliggørelse af en liste over en udvælgelseskomités medlemmer helt generelt ikke berøver ansøgerne en garanti, idet de har mulighed for at påberåbe sig en eventuel interessekonflikt i forbindelse med en senere klage over, at den pågældende udvælgelseskomité ikke valgte at optage dem på reservelisten.

47

Det er under alle omstændigheder tilstrækkeligt for at forkaste det andet klagepunkt at anføre, at det hverken fremgår af vedtægten eller af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at EPSO var forpligtet til at offentliggøre udvælgelseskomitéens sammensætning i det foreliggende tilfælde.

48

Sagsøgerne har for det tredje anført, at udvælgelseskomitéen på det tidspunkt, hvor den foretog udvælgelsen på grundlag af kvalifikationer, ikke var sammensat af et tilstrækkeligt antal medlemmer, eller at der i det mindste ikke var tale om en stabil sammensætning.

49

Selv om det er fastslået, at det for at give de ansøgere, der deltager i en mundtlig prøve, sikkerhed for, at der foretages konsekvente og objektive bedømmelser, og når der henses til, at udvælgelsesprøver indebærer et sammenlignende element, er nødvendigt, at alle udvælgelseskomitéens medlemmer er til stede, eller i det mindste, at der opretholdes en vis stabilitet i sammensætningen af udvælgelseskomitéen (jf. bl.a. Personalerettens dom af 29.9.2010, sag F-5/08, Brune mod Kommissionen, præmis 41, og dommen i sagen Honnefelder mod Kommissionen, sag F-41/08, præmis 36), må det bemærkes, at det ikke forekommer at være nødvendigt at opretholde en sådan stabilitet for at sikre overholdelsen af ligebehandlingsprincippet, når der er tale om skriftlige prøver. Et medlem af en udvælgelseskomité, der ikke har været til stede på det tidspunkt, hvor de andre medlemmer af udvælgelseskomitéen har behandlet en ansøgers prøve, kan nemlig efterfølgende, såfremt dette medlem måtte anse det for nødvendigt, gennemgå den nævnte prøve med henblik på at sammenligne den med andre prøver og dermed deltage aktivt i vurderingen heraf (jf. i denne retning dom afsagt af Retten i Første Instans den 26.1.2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen, præmis 38).

50

Når der henses til, at et medlem af udvælgelseskomitéen, der ikke havde været til stede på det tidspunkt, hvor de øvrige medlemmer behandlede de elektroniske ansøgningsskemaer, i det foreliggende tilfælde havde mulighed for i givet fald at foretage en efterfølgende vurdering af de nævnte ansøgningsskemaer, må det konstateres, at det ikke var nødvendigt at opretholde en vis stabilitet i sammensætningen af udvælgelseskomitéen, således som det kræves i forbindelse med de mundtlige prøver. Det tredje klagepunkt, som sagsøgerne har anført til støtte for det første anbringende, må derfor forkastes som ugrundet.

51

Det følger af det ovenstående, at det første anbringende skal forkastes i det hele.

52

Det bemærkes, at det fremgår af procesreglementets artikel 35, stk. 1, litra e), at en stævning skal indeholde en redegørelse for søgsmålsgrundene og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende. Det er nemlig af retssikkerheds- og retsplejehensyn en forudsætning for, at et klagepunkt kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som en sagsøger støtter sig på, fremgår på en sammenhængende og forståelig måde af selve stævningen, således at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og Personaleretten i givet fald kan tage stilling til sagen på det foreliggende grundlag (Personalerettens dom af 10.11.2011, sag F-18/09, Merhzaoui mod Rådet, præmis 43). Selv om sagsøgerne i det foreliggende tilfælde har påberåbt sig et åbenbart urigtigt skøn, har de imidlertid ikke præciseret, hvorledes ophavsmanden til de anfægtede afgørelser, dvs. udvælgelseskomitéen, har begået en sådan fejl vedrørende den materielle lovlighed. Følgelig kan det andet anbringende ikke antages til realitetsbehandling, da det ikke er tilstrækkelig præcist angivet.

53

Sagsøgerne har under retsmødet fremsat et anbringende om, at udvælgelseskomitéen tilsidesatte meddelelsen om udvælgelsesprøven, idet den i forbindelse med udvælgelsesproceduren kun udvalgte 316 ansøgere, selv om det fremgår af den nævnte meddelelses ordlyd, at antallet burde have været 360.

54

Det bemærkes indledningsvis, at det fremgår af procesreglementets artikel 43, stk. 1, at nye anbringender ikke må fremsættes efter den første udveksling af processkrifter, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne (dommen i sagen Merhzaoui mod Rådet, præmis 36). I betragtning af, at sagsøgerne i det foreliggende tilfælde støtter deres anbringende på en omstændighed, der er kommet frem under retsforhandlingerne, nemlig at kun 316 ansøgere fik adgang til at deltage i den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, kan dette anbringende antages til realitetsbehandling.

55

Hvad angår rigtigheden af dette anbringende må det for det første bemærkes, at selv om det af meddelelsen om udvælgelsesprøven fremgår, at der i forbindelse med den anden fase af udvælgelsesprøven på grundlag af kvalifikationer vil blive gennemgået tre gange så mange ansøgninger, som der vil blive indkaldt ansøgere til assessmentcentret, præciseres det, at dette antal ikke er bindende, idet der skal være tale om »ca.« tre gange så mange ansøgninger. For det andet fremgår det udtrykkeligt af den nævnte meddelelse, at der til assessmentcentret indkaldes »højst tre gange så mange ansøgere som antallet af pladser på listen over egnede ansøgere«, som er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Når der således henses til, at antallet af ansøgninger, der vil blive gennemgået i forbindelse med den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, afhænger af antallet af ansøgere, der indkaldes til assessmentcentret, må det konstateres, at det i meddelelsen om udvælgelsesprøven indirekte, men ikke nødvendigvis, har været ønsket at fastsætte det antal ansøgninger, der skulle gennemgås i forbindelse med den anden fase af udvælgelsesproceduren, uden at dette kan anses for bindende.

56

Denne konstatering bestyrkes endvidere af den omstændighed, at udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer er indrettet således, at det antal ansøgere, der får adgang til anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, afhænger af en tærskel, der ikke kan fastlægges med sikkerhed, før alle ansøgninger er modtaget, idet denne tærskel fastsættes som forholdet mellem antallet af ansøgere og det antal point, som ansøgerne opnår på baggrund af deres besvarelse af den første del af hvert enkelt af de spørgsmål, der er stillet under fanebladet »Talentscreener« i det elektroniske ansøgningsskema.

57

Følgelig må det tredje anbringende forkastes som ugrundet.

58

Sagsøgerne har i det væsentlige anført, at bestemmelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven vedrørende den første fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer var ulovlig, idet den medførte, at ansøgere blev udelukket alene på baggrund af det antal positive svar, de havde givet under fanebladet »Talentscreener« i det elektroniske ansøgningsskema. Udelukkelse af ansøgere uden konkret undersøgelse af deres eksamensbeviser og erhvervserfaring er imidlertid i strid med for det første vedtægtens artikel 27, hvoraf fremgår, at en udvælgelsesprøve har til formål at tilstræbe ansættelsen af personer, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer og indsats, samt artikel 5 i bilag III til vedtægten, således om denne bestemmelse fortolkes i retspraksis, og hvoraf fremgår, at udvælgelseskomitéen skal foretage en konkret gennemgang af ansøgernes eksamensbeviser, for det andet den fordeling af kompetencerne mellem ansættelsesmyndigheden og udvælgelseskomitéen, der følger af bilag III til vedtægten, og for det tredje ligebehandlingsprincippet, idet de omtvistede bestemmelser i meddelelsen om udvælgelsesprøven indebærer, at ansøgere, der har de samme eksamensbeviser og de samme erhvervserfaringer som andre ansøgere, der har fået adgang til den anden fase, udelukkes efter den første fase alene som følge af den omstændighed, at de på grund af manglende klarhed ikke har kunnet vurdere, om de opfyldte de nødvendige betingelser.

59

Sagsøgerne har endvidere anført, at de udvælgelseskriterier, som disse spørgsmål vedrører, ikke er klare. I den engelske udgave af det elektroniske ansøgningsskema anvendes nemlig begrebet »Master«, mens der i den franske udgave anvendes begrebet »maîtrise«. I det nævnte ansøgningsskema anvendes endvidere begreberne »uddannelse« og »publikationer«, selv om disse begreber er tvetydige.

60

Kommissionen har heroverfor anført, at anbringendet i det hele ikke kan antages til realitetsbehandling, idet sagsøgerne ikke har anlagt sag til prøvelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven inden for fristen og derfor ikke længere kan fremsætte en ulovlighedsindsigelse. Kommissionen har endvidere anført, at klagepunktet om tilsidesættelse af kompetencefordelingen mellem udvælgelseskomitéen og ansættelsesmyndigheden ikke kan antages til realitetsbehandling, idet sagsøgerne ikke har fremsat dette klagepunkt under den administrative procedure. Sagsøgerne har nemlig i deres klager udelukkende fremsat klagepunkter vedrørende den materielle lovlighed af de anfægtede afgørelser uden at fremsætte klagepunkter om den formelle lovlighed af de nævnte afgørelser, som er den kategori, som det omtvistede klagepunkt henhører under, idet det vedrører udvælgelseskomitéens kompetence.

61

Hvad angår realiteten har Kommissionen for så vidt angår påstanden om, at den valgte udvælgelsesmetode er i strid med vedtægtens artikel 27, anført, at Kommissionen råder over en vid skønsbeføjelse med hensyn til at fastsætte reglerne for afholdelsen af udvælgelsesprøver. Efter Kommissionens opfattelse udgør udelukkelsen af visse ansøgere på grundlag af det antal positive svar, der gives på en række spørgsmål, som vedrører deres eksamensbeviser og erhvervserfaring, en passende udvælgelsesmetode, idet en sådan metode gør det muligt at foretage en målrettet udvælgelse af ansøgere inden for et meget specifikt område. Anvendelsen af denne metode var endvidere nødvendig i det foreliggende tilfælde, idet det, når der henses til det store antal ansøgere, der havde indgivet ansøgning til udvælgelsesprøven, ikke kunne kræves, at udvælgelseskomitéen fra starten af udvælgelsesproceduren skulle undersøge samtlige ansøgninger og tilhørende bilag. En sådan udvælgelsesprocedure indebar ganske vist en risiko for, at visse af de bedst egnede ansøgere ville blive udelukket som følge af, at de ikke havde besvaret visse spørgsmål bekræftende, selv om de imidlertid opfyldte de opstillede kriterier. Ifølge Kommissionen var ansøgerne bedst i stand til at vurdere, om de kunne besvare visse spørgsmål bekræftende, selv om den dog var bevidst om, at det påhvilede ansøgerne at anlægge en smidig forståelse af spørgsmålene samt deres eksamensbeviser og erhvervserfaring. Hvad angår den omstændighed, at udvælgelseskomitéen først kontrollerede, om ansøgernes udsagn var relevante, i forbindelse med den anden fase af udvælgelsen på grundlag af kvalifikationer, har Kommissionen anført, at en sådan omstændighed ikke har betydning for, om udvælgelsesmetoden var lovlig, idet det ikke desto mindre forholder sig således, at en person, der ved en fejl måtte have besvaret visse spørgsmål bekræftende, ikke ville have mulighed for at blive indkaldt til assessmentcentret. Hvad angår sagsøgernes argumenter om, at udvælgelseskomitéen udøvede Kommissionens beføjelser, har Kommissionen anført, at de anfægtede afgørelser blev vedtaget af udvælgelseskomitéen, og at den nævnte komité udøvede sine beføjelser, da den fastlagde vægtningen af spørgsmålene, og da den gennemgik de af ansøgerne givne svar.

62

Hvad angår sagsøgernes påstand om, at ligebehandlingsprincippet eventuelt er blevet tilsidesat, har Kommissionen anført, at dette klagepunkt ikke er begrundet, idet sagsøgerne i modsætning til de ansøgere, der fik adgang til at deltage i den anden fase, ikke opfyldte betingelserne for at deltage.

63

Hvad angår den omstændighed, at visse kriterier ikke var klare, har Kommissionen bestridt, at disse kriterier var tvetydige. Selv om udtrykket »maîtrise« blev anvendt i den franske udgave af det elektroniske ansøgningsskema, giver en læsning af meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke anledning til tvivl om, at dette udtryk udgør en henvisning til et specialiseret eksamensbevis, der er opnået i forbindelse med en forskeruddannelse. Det samme gør sig gældende for så vidt angår udtrykket »uddannelse«. Sagsøgerne havde nemlig mulighed for at udlede af den omstændighed, at det ikke af det elektroniske ansøgningsskema fremgik, at der skulle være tale om en akademisk uddannelse, hvorimod dette netop var tilfældet i forhold til den ønskede erfaring med forskning, at den nævnte uddannelse ikke nødvendigvis var begrænset til universitetsuddannelser. Hvad angår kriteriet om publikationer har sagsøgerne ikke forklaret, i hvilken henseende der bestod tvivl.

64

Endelig har Kommissionen anført, at selv om det antages, at meddelelsen om udvælgelsesprøven er ulovlig, er der ikke grundlag for at annullere de anfægtede afgørelser, idet den procedurefejl, som den foreliggende ulovlighedsindsigelse vedrører, kun gør de nævnte afgørelser mangelfulde, såfremt det kan godtgøres, at de nævnte afgørelser i mangel af denne fejl kunne have fået et andet indhold. I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne imidlertid ikke godtgjort, at de ville have fået adgang til den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, såfremt udvælgelseskomitéen havde foretaget en konkret gennemgang af deres ansøgninger og tilhørende bilag.

65

Hvad for det første angår den ulovlighedsindsigelse, som Kommissionen har fremsat vedrørende hele dette anbringende, under henvisning til, at sagsøgerne ikke har anfægtet meddelelsen om udvælgelsesprøven inden for fristen, er det tilstrækkeligt for at forkaste den nævnte indsigelse at bemærke, at en sagsøger i forbindelse med en sag anlagt til prøvelse af en afgørelse, som er truffet af en udvælgelseskomité, kan påberåbe sig enhver uregelmæssighed, der måtte være opstået under udvælgelsesprøvens afholdelse, herunder de uregelmæssigheder, der skyldes fejl i selve meddelelsen om udvælgelsesprøven (jf. i denne retning Domstolens dom af 11.8.1995, sag C-448/93 P, Kommissionen mod Noonan, præmis 17). Så længe sagsøgernes ansøgninger ikke var blevet forkastet af udvælgelseskomitéen, var det nemlig fortsat usikkert, om de ville have en interesse i at anlægge sag til prøvelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven, og de kan derfor ikke foreholdes, at de ikke anlagde en sådan sag til prøvelse af den nævnte meddelelsen inden for de frister, der er nævnt i vedtægtens artikel 90 og 91.

66

Hvad endvidere angår den ulovlighedsindsigelse, der er rettet mod klagepunktet om, at den første fase af udvælgelsen på grundlag af kvalifikationer indebærer en tilsidesættelse af reglerne om fordelingen af kompetence mellem udvælgelseskomitéen og ansættelsesmyndigheden, bemærkes, at reglen om overensstemmelse mellem klage og søgsmål er til hinder for, at stævningen ændrer årsagen til klagen, idet begrebet »årsagen« til klagen skal fortolkes vidt. For så vidt angår påstande om annullation skal der ved »tvistens årsag« forstås sagsøgerens anfægtelse af den pågældende forvaltningsakts indre lovlighed eller, alternativt, anfægtelse af dens ydre lovlighed (jf. bl.a. Personalerettens dom af 1.7.2010, sag F-45/07, Mandt mod Parlamentet, præmis 119).

67

Kommissionen har i denne henseende anført, at det ovenfor nævnte klagepunkt ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det hviler på en forudsætning om, at klagepunktet vedrører den omstændighed, at ophavsmanden til retsakten ikke havde den fornødne kompetence, og at der således er tale om en mangel vedrørende den formelle lovlighed, selv de mangler, som sagsøgerne har henvist til i deres klager, udelukkende vedrørte fejl vedrørende den materielle lovlighed.

68

Det må imidlertid konstateres, at den forudsætning, som Kommissionen har baseret sin argumentation på, er urigtig. Sagsøgerne har nemlig på ingen måde anfægtet, at udvælgelseskomitéen var kompetent til at vedtage de anfægtede afgørelser, men har i det væsentlige anført, at ansættelsesmyndigheden ikke kunne fastsætte en udvælgelsesmetode, hvorved der udelukkende blev lagt vægt på det antal positive svar, som ansøgerne gav på spørgsmål vedrørende deres eksamensbeviser og erhvervserfaring, uden samtidig at stille krav om, at udvælgelseskomitéen skulle foretage en konkret undersøgelse af, om de nævnte eksamensbeviser og erhvervserfaringer var relevante. Når det er sagt, må det bemærkes, at det af sagsøgerne fremsatte klagepunkt vedrører de anfægtede afgørelsers materielle og ikke formelle lovlighed. Den af Kommissionen fremsatte ulovlighedsindsigelse må derfor forkastes, idet det er ubestridt, at sagsøgerne i deres klager i det mindste har påberåbt sig en mangel vedrørende den materielle lovlighed, uden at det er fornødent at undersøge, om hver enkelt af de nævnte klager indeholder angivelsen af et klagepunkt vedrørende de anfægtede afgørelses formelle lovlighed.

69

Hvad angår rigtigheden af dette anbringende bemærkes, at organiseringen af en udvælgelsesprøve har til formål at besætte de ledige stillinger i institutionerne, og at det derfor påhviler ansættelsesmyndigheden, således som det fremgår af bl.a. artikel 1, stk. 1, og artikel 4, i bilag III til vedtægten, at udfærdige en meddelelse om udvælgelsesprøven og i denne henseende beslutte, hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige at udvælge ansøgerne efter, på grundlag af de krav, der stilles til den stilling, der skal besættes, og mere generelt under hensyntagen til tjenestens interesse (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 27.9.2006, sag T-420/04, Blackler mod Parlamentet, præmis 45).

70

Det skal imidlertid bemærkes, at ansættelsesmyndighedens udøvelse af denne skønsbeføjelse nødvendigvis begrænses af, at ansættelsesmyndigheden skal overholde de gældende bestemmelser og almindelige retsprincipper, uanset hvor mange personer der måtte kunne indgive en ansøgning til den pågældende udvælgelsesprøve. Det følger heraf, at den metode, som ansættelsesmyndigheden vælger, for det første skal have til formål at ansætte de personer, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer og indsats, jf. vedtægtens artikel 27, for det andet skal overlade det til en uafhængig udvælgelseskomité i henhold til artikel 5 i bilag III til vedtægten at vurdere, om de indgivne eksamensbeviser samt den af ansøgerne angivne erhvervserfaring er i overensstemmelse med det niveau, som kræves efter vedtægten og meddelelsen om udvælgelsesprøven (dommen i sagen Blackler mod Parlamentet, præmis 23), og det for tredje skal føre til en sammenhængende og objektiv udvælgelse af ansøgere.

71

Det bemærkes, at den metode, som ansættelsesmyndigheden i meddelelsen om udvælgelsesprøven i det foreliggende tilfælde anvendte til at udvælge ansøgere på grundlag af kvalifikationer i forbindelse med den første fase, bestod i ved hjælp af et spørgeskema at spørge sagsøgerne, om de mente at opfylde en række betingelser vedrørende uddannelse og erhvervserfaring, og derefter ud fra samtlige ansøgeres besvarelser at fastlægge en tærskel, hvorunder de ansøgere, der ikke efter vægtning havde opnået et tilstrækkeligt antal positive svar omregnet til point, blev udelukket. Personaleretten finder, at en metode, der er indrettet på denne måde, er i strid med vedtægtens bestemmelser og de almindelige retsprincipper, der gælder for udvælgelsesprøver.

72

Det fremgår nemlig af artikel 5, stk. 1 og 3, i bilag III til vedtægten, at ved en udvælgelsesprocedure på grundlag af kvalifikationsbeviser påhviler det udvælgelseskomitéen at undersøge, om ansøgerens eksamensbeviser og erhvervserfaring opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven (jf. i denne retning domme afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 14.12.2011, sag T-361/10 P, Kommissionen mod Pachtitis, præmis 43, og sag T-6/11 P, Kommissionen mod Vicente Carbajosa m.fl., præmis 58). Den udvælgelsesmetode, der blev anvendt i den første fase, gav imidlertid kun udvælgelseskomitéen til opgave at fastlægge vægtningen af hvert enkelt spørgsmål og derefter at udregne, hvor mange point hver enkelt ansøger havde opnået, og endelig på grundlag af antallet af konkurrerende personer i forbindelse med den første fase samt det antal point, som disse personer havde opnået, at fastlægge tærsklen for det antal point, der var nødvendigt at opnå for at få adgang til den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer.

73

Denne udvælgelsesmetode indebærer imidlertid ikke, at udvælgelseskomitéen skal kontrollere relevansen af ansøgernes eksamensbeviser og erhvervserfaringer. En sådan metode indebærer nødvendigvis, at de nævnte ansøgere ikke udvælges på grundlag af, om deres eksamensbeviser og erhvervserfaringer er relevante, men ud fra en antagelse om, at de pågældende ansøgere har relevante eksamensbeviser og erhvervserfaringer, hvilket ikke udgør en tilstrækkelig objektiv oplysning til at sikre, at det er de bedste egnede ansøgere, der udvælges, og at der er tale om en sammenhængende udvælgelse.

74

Det bemærkes endvidere, at det følger af den udvælgelsesmetode, som EPSO har anvendt i det foreliggende tilfælde, at det antal point, som en ansøger skulle opnå, for at den pågældendes ansøgning kunne undersøges i forbindelse med den anden fase, afhang af det antal point, som de andre ansøgere havde opnået. En ansøger kunne derfor udelukkes alene af den omstændighed, at andre ansøgere havde besvaret visse spørgsmål bekræftende på grundlag af en forståelse af de opstillede kriterier, som var urimeligt gunstig for dem selv, at de havde misforstået spørgsmålene, eller at de havde vurderet værdien af deres eksamensbeviser og erhvervserfaringer forkert, idet samtlige de stillede spørgsmål indebar, at ansøgere skulle foretage en meget subjektiv vurdering af, om den pågældendes eksamensbeviser og erhvervserfaring var relevante (jf. hvad angår nødvendigheden af ind imellem at foretage grundige vurderinger af relevansen af et eksamensbevis eller en erhvervserfaring bl.a. Personalerettens dom af 24.4.2013, sag F-73/11, CB mod Kommissionen, præmis 50-52). Det må endvidere i denne henseende konstateres, at denne udvælgelsesmetode ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at bedømmelsen er objektiv og sammenhængende.

75

Det bemærkes i denne sammenhæng, at den udvælgelsesmetode, som EPSO har anvendt i det foreliggende tilfælde, adskiller sig fra de udvælgelsesmetoder, som er anvendt i forbindelse med andre udvælgelsesprøver, som er blevet forelagt Unionens retsinstanser, og som ikke er blevet annulleret. Selv om det er korrekt, at ansøgere i visse udvælgelsesprøver udelukkes, før de første prøver afholdes, på grund af, at de oplyste eksamensbeviser og erhvervserfaringer ikke er relevante, forholder det sig nemlig ikke desto mindre således, at afgørelserne om at udelukke visse ansøgere inden for rammerne af disse udvælgelsesprøver træffes af udvælgelseskomitéen, når den konkret har undersøgt, om de oplyste eksamensbeviser og erhvervserfaringer er relevante. I forbindelse med sådanne udvælgelsesprøver, hvor det først efter afholdelsen af udvælgelsesprøven kontrolleres, om ansøgernes oplysninger er korrekte, er det ganske vist muligt, at visse ansøgere kan få adgang til de første prøver på grundlag af forkerte oplysninger, men det bemærkes, at inden for rammerne af disse udvælgelsesprøver opstilles der ikke en grænse for, hvor mange ansøgere der kan gives adgang til de første prøver, hvilket indebærer, at disse ansøgeres fejl eller svig kun har minimal betydning for de andre ansøgere i modsætning til, hvad der tilfældet i den foreliggende udvælgelsesprøve.

76

Følgelig må det fastslås, at de bestemmelser i meddelelsen om udvælgelsesprøven, der vedrører den første fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, og hvorefter visse ansøgere blev udelukket på grund af, at deres eksamensbeviser og erhvervserfaring ikke var tilstrækkeligt relevante, uden at udvælgelseskomitéen foretog en konkret vurdering af heraf, indebærer en uberettiget begrænsning af den nævnte komités beføjelser og derfor må anses for ulovlige.

77

Da udvælgelseskomitéens afgørelser om at udelukke Davide Bonagurio, Marco Cecchetto Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Załęska fra udvælgelsesproceduren blev truffet på grundlag af de bestemmelser i meddelelsen om udvælgelsesprøven, der vedrører den første fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationer, må disse afgørelser annulleres. I modsætning til, hvad Kommissionen har hævdet, medfører den omstændighed, at en retsakt, der ligger til grund for vedtagelsen af en afgørelse, er ulovlig, at den nævnte afgørelse også må anses for ulovlig.

78

Det er korrekt, at en annullationspåstand skal forkastes, når det er åbenbart, at det i forbindelse med, at en afgørelse annulleres, er nødvendigt, at der træffes en ny afgørelse, som er identisk med den første (Personalerettens dom af 4.2.2010, sag F-15/08, Wiame mod Kommissionen, præmis 27, og analogt dom af 29.9.2011, sag F-114/10, Bowles m.fl. mod ECB, præmis 64), men i det foreliggende tilfælde er det ikke muligt at påvise i tilstrækkeligt omfang, at det vil være nødvendigt at træffe nye identiske afgørelser, såfremt de anfægtede afgørelser annulleres. Når der henses til, at den relevante pointtærskel er fastsat under hensyntagen til de andre ansøgeres besvarelser, kan det ikke udelukkes, at Davide Bonagurio, Marco Cecchetto Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Zaleska ville have opnået et pointantal, der lå over den fastsatte tærskel, såfremt udvælgelseskomitéen, som det burde have været tilfældet, havde undersøgt, om samtlige ansøgeres eksamensbeviser og erhvervserfaringer var relevante.

79

Hvad angår Irina Cruceru må det bemærkes, at hun ikke har gjort gældende, at den omstændighed, at den første fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationsbeviser var ulovlig, og at visse af udvælgelseskriterierne ikke var klare, har haft betydning for hendes chance for at blive udvalgt i forbindelse med den anden fase af udvælgelsesproceduren på grundlag af kvalifikationsbeviser. Irina Cruceru oplyste endvidere, da hun blev adspurgt herom i forbindelse med foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, at der i hendes tilfælde kun var et relevant anbringende, nemlig anbringendet om tilsidesættelse af reglerne for nedsættelse af en udvælgelseskomité og dennes funktion. Da dette anbringende er blevet forkastet, må sagen følgelig forkastes for så vidt angår Irina Cruceru.

80

Det må under alle omstændigheder bemærkes, at selv om visse ansøgere med urette har haft mulighed for at besvare visse spørgsmål bekræftende, selv om de rent faktisk ikke opfyldte de fastsatte betingelser, har denne omstændighed ikke haft betydning for Irina Crucerus chance for at blive udvalgt, idet udvælgelseskomitéen i forbindelse med den anden fase undersøgte, om ansøgernes svar var relevante, og således havde mulighed for at afhjælpe de eventuelle fejl, som ansøgerne måtte have begået i denne forbindelse. Omvendt har den omstændighed, at ansøgerne som følge af den påståede manglende klarhed besvarede visse spørgsmål benægtende, selv om de opfyldte de stillede betingelser, kun kunnet indebære, at de andre ansøgere opnåede at lavere antal point, og at tærsklen for det antal point, der var nødvendige for at blive indkaldt til assessmentcentret, følgelig blev sænket. Da Irina Cruceru hverken i stævningen eller klagen har anført, at denne manglende klarhed har påvirket hendes egne svar, må det fastslås, at denne manglende klarhed ikke har stillet hende ringere.

81

Det følger af det ovenstående, at søgsmålet må tages til følge for så vidt angår Davide Bonagurio, Marco Cecchetto, Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Zaleska, og at det må forkastes for så vidt angår Irina Cruceru.

82

I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 1, pålægges det, medmindre andet følger af dette reglements andet afsnit, ottende kapitel, den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I medfør af denne artikels stk. 2 kan Personaleretten, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger.

83

Det følger af de ovenfor anførte præmisser, at sagsøgernes påstande udelukkende er taget til følge for så vidt angår Davide Bonagurio, Marco Cecchetto, Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Zaleska, og ikke for så vidt angår Irina Cruceru. Under disse omstændigheder bør det pålægges Kommissionen at bære 9/10 af sine egne omkostninger samt at betale de omkostninger, der er afholdt af Davide Bonagurio, Marco Cecchetto, Attila Gecse, Jérôme Glantenay, Blazej Gorgol, Alar Kalamees, Krzysztof Skrobich, Indre Venckunaite og Magdalena Zaleska. Det bør endvidere pålægges Irina Cruceru at bære sine egne omkostninger og at betale 1/10 af de af Kommissionen afholdte omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

PERSONALERETTEN (Anden Afdeling):