This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0402
Case C-402/12 P: Appeal brought on 24 August 2012 by the European Parliament against the judgment of the General Court (Seventh Chamber) delivered on 14 June 2012 in Case T-396/09 Vereniging Milieudefensie, Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht v Commission
Sag C-402/12 P: Appel iværksat den 24. august 2012 af Europa-Parlamentet til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. juni 2012 i sag T-396/09, Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen
Sag C-402/12 P: Appel iværksat den 24. august 2012 af Europa-Parlamentet til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. juni 2012 i sag T-396/09, Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen
EUT C 9 af 12.1.2013, p. 26–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
12.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 9/26 |
Appel iværksat den 24. august 2012 af Europa-Parlamentet til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. juni 2012 i sag T-396/09, Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen
(Sag C-402/12 P)
2013/C 9/43
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Europa-Parlamentet (ved L. Visaggio og G. Corstens, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Vereniging Milieudefensie, Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht, Europa-Kommissionen, Kongeriget Nederlandene og Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 14. juni 2012 i sag T-396/09 ophæves. |
|
— |
Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og Kommissionen frifindes for den af sagsøgerne i første instans nedlagte påstand. |
|
— |
Sagsøgerne i første instans tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med den foreliggende appel. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Efter Parlamentets opfattelse begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at den kunne efterprøve gyldigheden af forordning (EF) nr. 1367/2006 (1) i forhold til Århus-konventionens (2) artikel 9, stk. 3, selv om denne bestemmelse ikke har direkte virkning. Denne antagelse fra Rettens side beror på en grundlæggende fejlagtig udlægning af såvel fast retspraksis vedrørende borgernes mulighed for at påberåbe sig bestemmelser i en international konvention med det formål at rejse tvivl om gyldigheden af en aktion fra Den Europæiske Unions side, som arten og omfanget af de internationale forpligtelser, som foreligger i nærværende sag.
Retten anvendte nærmere bestemt den retspraksis, der følger af Fediol-dommen (3) og Nakajima-dommen (4), men var ikke opmærksom på, at denne retspraksis, som i øvrigt indtil nu har været begrænset til ganske få retssager, kun undtagelsesvis og under ganske særlige betingelser kan finde anvendelse. Retten ulejligede sig i den appellerede dom for det første ikke med at efterprøve, om disse betingelser i nærværende sag rent faktisk var opfyldt og tog for det andet ikke hensyn til den undtagelseskarakter, som nævnte retspraksis har.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13).
(2) Århus-konventionen af 25.6.1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klager på miljøområdet, godkendt ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17.2.2005 (EUT L 124, s. 1).
(3) Domstolens dom af 22.6.1989, sag 70/87, Fediol mod Kommissionen, Sml. 1989, s. 1789.
(4) Domstolens dom af 7.6.1991, sag C-69/89, Nakajima mod Rådet, Sml. 1991 I, s. 2069.