This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0165
Case C-165/12: Action brought on 3 April 2012 — European Commission v Council of the European Union
Sag C-165/12: Sag anlagt den 3. april 2012 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
Sag C-165/12: Sag anlagt den 3. april 2012 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
EUT C 157 af 2.6.2012, p. 6–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
2.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 157/6 |
Sag anlagt den 3. april 2012 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-165/12)
2012/C 157/10
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet og E. Paasivirta, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
— |
Rådets afgørelse 19/2012/EU (1) af 16. december 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst, annulleres, for så vidt som den er baseret på artikel 218, stk. 6, litra b), TEUF, sammenholdt med artikel 43, stk. 3, TEUF. |
— |
Virkningerne af den annullerede afgørelse skal opretholdes, indtil en ny afgørelse, der er vedtaget med rette hjemmel, dvs. artikel 218, stk. 6, litra a), TEUF, sammenholdt med artikel 43, stk. 2, TEUF, inden for en rimelig frist træder i kraft, eller, såfremt Europa-Parlamentet nægter at give sin godkendelse, indtil udløbet af en kort, rimelig frist efter Europa-Parlamentets beslutning om at nægte godkendelse. |
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse 19/2012/EU, med opretholdelse af virkningerne indtil vedtagelsen af en ny retsakt, idet valget af retsgrundlag grundlæggende afviger fra det, som Kommissionen foreslog med Europa-Parlamentets godkendelse, nemlig artikel 218, stk. 6, litra a) (sammenholdt med artikel 43) TEUF.
Kommissionen har gjort gældende, at Rådet ved at handle på den måde har begået en fejl, og at Rådet i henhold til Kommissionens forslag skulle have anmodet om Europa-Parlamentets godkendelse inden vedtagelsen af den omtvistede retsakt.
Til støtte for søgsmålet har Kommissionen anført tre anbringender: det første, der er opdelt i tre led, vedrører dels tilsidesættelsen af artikel 218, stk. 6, litra a), TEUF og artikel 43, stk. 2, TEUF, for så vidt som Rådet valgte artikel 218, stk. 6, litra b), TEUF og artikel 43, stk. 3, TEUF som retsgrundlag for den anfægtede retsakt, dels tilsidesættelsen af artikel 296, stk. 2, TEUF, for så vidt som Rådet har givet en selvmodsigende begrundelse for sit valg af retsgrundlag.
Det andet anbringende, der er udledt af det første, vedrører også tilsidesættelsen af artikel 218, stk. 6, litra a), TEUF, for så vidt som Rådet har tilsidesat Europa-Parlamentets institutionelle beføjelser ved ikke at have opnået sidstnævntes godkendelse, selv om denne er påkrævet i henhold til den pågældende artikel.
Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelsen af artikel 17 TEU og artikel 218, stk. 6, TEUF, for så vidt som Rådet har foretaget en urigtig gengivelse af Kommissionens forslag.