Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0266

    Sag T-266/11: Sag anlagt den 19. maj 2011 — El Gazaerly mod Rådet

    EUT C 219 af 23.7.2011, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.7.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 219/20


    Sag anlagt den 19. maj 2011 — El Gazaerly mod Rådet

    (Sag T-266/11)

    2011/C 219/31

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Naglaa Abdallah El Gazaerly (London, Det Forenede Kongerige) (ved D. Pannick, QC, barrister R. Lööf og solicitor M. O'Kane)

    Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 63) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

    Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4), der gennemfører Rådets afgørelse 2011/172/FUSP, annulleres.

    Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale en erstatning på 10 000 EUR.

    Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

    1)

    Ved det første anbringende gøres det gældende, at artikel 29 TEU er et fejlagtigt og/eller utilstrækkeligt retsgrundlag for Rådets afgørelse 2011/172/FUSP, idet:

    nævnte afgørelse ikke har et udenrigspolitisk formål

    vedtagelsen af en sådan afgørelse (og af Rådets forordning (EU) nr. 270/2011) udgør magtmisbrug, og

    optagelsen af sagsøgeren i bilaget til Rådets afgørelse 2011/172/FUSP (og den tilhørende forordning) var irrationel.

    2)

    Ved det andet anbringende gøres det gældende, at inkluderingen af sagsøgeren i anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 tilsidesætter hans ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

    3)

    Ved det tredje anbringende gøres det gældende, at inkluderingen af sagsøgeren i anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

    4)

    Ved det fjerde anbringende gøres det gældende, at sagsøgeren som en direkte følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 har lidt tab, som Unionen skal erstatte.


    Top