Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0674

    Sag C-674/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 29. december 2011 — Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer), som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Office national interprofessionnel des fruits, des légumes, des vins et de l’horticulture (VINIFLHOR) mod Société Agroprovence

    EUT C 89 af 24.3.2012, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.3.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 89/9


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 29. december 2011 — Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer), som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Office national interprofessionnel des fruits, des légumes, des vins et de l’horticulture (VINIFLHOR) mod Société Agroprovence

    (Sag C-674/11)

    2012/C 89/13

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Conseil d’État

    Parter i hovedsagen

    Appellant: Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer), som er indtrådt i de rettigheder, der tilkommer Office national interprofessionnel des fruits, des légumes, des vins et de l’horticulture (VINIFLHOR)

    Indstævnt: Société Agroprovence

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Hvorledes kan en medlemsstat gøre brug den mulighed, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 af 21. december 1989 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem EUGFL, Garantisektionen (1), for at udvide kontrolperioden til »at dække perioder […] som ligger forud for eller følger efter tolv-måneders perioden«, henset dels til kravene om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser, dels til retssikkerhedsprincippet og nødvendigheden af ikke at overlade tilsynsmyndighederne en uafgrænset beføjelse?

    2)

    Særligt:

    Skal den kontrollerede periode i alle tilfælde — da man ellers risikerer at, kontrollen bliver behæftet med en uregelmæssighed, som den kontrollerede virksomhed vil kunne påberåbe sig ved anfægtelse af afgørelsen om konsekvenserne af kontrollens resultater — slutte i den tolv-måneders periode, som ligger forud for den såkaldte kontrolperiode, i løbet af hvilken der er gennemført kontrolforanstaltninger?

    Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, hvorledes skal da den ved forordningen udtrykkeligt fastsatte mulighed for at udvide kontrolperioden til perioder, som »følger efter tolv-måneders perioden«, forstås?

    Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal den kontrollerede periode da alligevel — da man ellers risikerer at, kontrollen bliver behæftet med en uregelmæssighed, som den kontrollerede virksomhed vil kunne påberåbe sig ved anfægtelse af afgørelsen om konsekvenserne af kontrollens resultater — dække en tolv-måneders periode, der slutter i den kontrolperiode, der ligger forud perioden, i hvilken kontrollen fandt sted, eller kan kontrollen kun dække en periode, som slutter før begyndelsen af den forudgående kontrolperiode?


    (1)  Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 af 21.12.1989 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, og om ophævelse af direktiv 77/435/EØF (EFT L 388, s. 18).


    Top