24.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/6

1)

Når det viser sig, at en producent, som har fået tildelt EF-støtte til oplagring af koncentreret druemost mod at have indgået en oplagringskontrakt med det nationale interventionsorgan, har erhvervet druemosten fra et fiktivt eller ikke eksisterende selskab, og der herefter på hans ansvar er foretaget en koncentrering af druemosten før oplagringen heraf, kan han da anses for at være »ejer« af den koncentrerede druemost i den forstand, hvori udtrykket anvendes i bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1059/83 af 29. april 1983 (1)? Finder samme forordnings artikel 17 anvendelse, når den oplagringskontrakt, der er indgået med det nationale interventionsorgan, er behæftet med en særligt alvorlig mangel, som navnlig består i, at det selskab, der har indgået kontrakten med det nationale interventionsorgan, ikke kan anses for at være ejer af den oplagrede vare?

2)

Når en sektorspecifik forordning, såsom Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 (2), har indført en ordning for EF-støtte uden nogen dertil knyttede sanktioner i tilfælde af tilsidesættelse af ordningens bestemmelser, finder Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 (3) da anvendelse i tilfælde af en sådan tilsidesættelse?

3)

Når en økonomisk beslutningstager har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til en sektorspecifik EF-forordning, såsom forordning nr. 1059/83, såvel som de deri fastsatte betingelser for at modtage EF-støtte, og den sektorspecifikke forordning fastsætter en ordning med foranstaltninger eller sanktioner, således som det er tilfældet med nævnte forordnings artikel 17, finder denne ordning da anvendelse, således at den udelukker enhver anden EU-retlig ordning, selv når den pågældende tilsidesættelse skader Unionens finansielle interesser? Eller finder derimod alene den ordning vedrørende administrative foranstaltninger og sanktioner, der er fastsat i forordning nr. 2988/95, anvendelse i tilfælde af en sådan tilsidesættelse? Eller finder begge forordninger anvendelse?

4)

Såfremt både den sektorspecifikke forordning og forordning nr. 2988/95 finder anvendelse, hvorledes skal deres bestemmelser da sammenholdes, for at det kan afgøres, hvilke foranstaltninger og sanktioner der skal iværksættes?

5)

Når en økonomisk beslutningstager har tilsidesat flere EU-retlige bestemmelser, og nogle af disse tilsidesættelser falder inden for anvendelsesområdet for ordningen med foranstaltninger eller sanktioner i en sektorspecifik forordning, mens andre udgør uregelmæssigheder i den forstand, hvori udtrykket anvendes i forordning nr. 2988/95, finder da alene sidstnævnte forordning anvendelse?