Appel iværksat den 25. november 2011 af HGA Srl m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 20. september 2011 i de forenede sager T-394, T-408/08, T-453/08 og T-454/08, Regione autonoma della Sardegna m.fl. mod Kommisionen

(Sag C-630/11 P)

2012/C 118/12

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: HGA Srl m.fl. (ved avvocati G. Dore, F. Ciulli og A. Vinci)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Regione autonoma della Sardegna og Selene di Alessandra Cannas Sas m.fl.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har fremført seks anbringender.

Med det første anbringende har appellanterne i det væsentlige påberåbt sig tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 4, 6, 7 og 16 i forordning (EF) nr. 659/99 (1), tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet og tilsidesættelse af artikel 81 i Rettens procesreglement. Kommissionens beslutning er ulovlig, idet den er vedtaget efter berigtigelsen af kvalificeringen af støtten, uden at der er taget hensyn til denne berigtigelse i nogen bestemmelse. Indledningen af proceduren efter berigtigelsen blev i øvrigt først meddelt tre et halvt år efter, at Kommissionen havde modtaget al dokumentation vedrørende støtten. Dette anbringende blev fremsat under sagen i første instans, men Retten har undladt at tage stilling hertil.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 4, 7, 10 og 16 i forordning (EF) nr. 659/99. Kommissionens beslutning blev vedtaget i strid med de fastlagte processuelle frister.

Det tredje anbringende angår tilsidesættelse af artikel 108 TEUF og artikel 1, 7, 14 og 16 i forordning (EF) nr. 659/99. Til støtte for dette anbringende har appellanterne anført, at Kommissionens beslutning er ulovlig på grund af, at støtten aldrig er blevet ændret af den pågældende region i forhold til, hvad der følger af Legge Regionale nr. 9/1998.

Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af nødvendighedsprincippet, princippet om støttens tilskyndelsesvirkning og princippet om beskyttelsen af konkurrencen samt den heraf følgende tilsidesættelse af artikel 7 og 14 i forordning (EF) nr. 659/99, tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 108 TEUF, manglende begrundelse og tilsidesættelse af artikel 81 i Rettens procesreglement. Appellanterne er af den opfattelse, at beslutningen er ulovlig, for så vidt som støtten reelt var karakteriseret ved en tilskyndelsesvirkning, hvilket Kommissionen ligeledes burde have undersøgt i tilfælde af indgivelse af en anmodning efter påbegyndelse af arbejdet. Retten har ikke taget stilling til dette punkt.

Det femte anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ud fra et andet synspunkt og tilsidesættelse af artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/99. Dommen bygger på den fejlagtige forudsætning, at Fællesskabslovgiver ikke kan undersøge den berettigede forventning, som de nationale organer har kunnet skabe hos støttemodtagerne.

Det sidste anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om upartiskhed og om beskyttelse af konkurrencen. Retten har fejlagtigt fastslået, at Kommissionen ikke har skabt nogen forskelsbehandling med den anfægtede beslutning, skønt den har fastslået en forpligtelse til at tilbagesøge den støtte, der er udbetalt til appellanterne, samtidig med at den fastslår, at tilskyndelsesvirkningen forelå for ti andre selskaber, som havde påbegyndt deres arbejde efter indgivelsen af deres anmodning, på trods af, at anmodningen i sig selv ikke gav nogen sikkerhed for at opnå støtten.

(1)  EFT L 83, s. 1.