1.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/3

1)

Er en alderspension, der er baseret på bidragsbetaling som den, der er fastsat i den spanske socialsikringsordning, som følger af bidrag betalt af og til fordel for arbejdstageren under hele dennes karriere, omfattet af begrebet »ansættelsesvilkår«, jf. forbuddet mod forskelsbehandling i § 4 i direktiv 97/81 (1)?

2)

Såfremt Domstolen måtte besvare det første spørgsmål bekræftende og fastslå, at en alderspension som den, der er indeholdt i den spanske socialsikringsordning, og som er baseret på bidragsbetaling, er omfattet af begrebet »ansættelsesvilkår« i § 4 i direktiv 97/81, skal forbuddet mod forskelsbehandling i § 4 da fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, der — som følge af en dobbelt anvendelse af pro rate temporis-princippet — af deltidsansatte kræver en forholdsmæssigt længere bidragsperiode i forhold til fuldtidsansatte for i givet fald at få adgang til en alderspension baseret på bidragsbetaling, hvis størrelse er forholdsmæssigt nedsat i forhold til de deltidsansattes arbejdstid?

3)

Som supplerende spørgsmål til de foregående spørgsmål, kan en lovgivning som den spanske lovgivning (der er indeholdt i syvende tillægsbestemmelse til den almindelige lov om social sikring), som vedrører ordningen for bidrag til, adgang til og fastsættelse af alderspension for deltidsansatte anses for et af de »lønelementer og lønvilkår«, som er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 4 i direktiv 2006/54 (2) og artikel 157 i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 141 EF)?

4)

Som et subsidiært spørgsmål til de foregående spørgsmål, for det tilfælde, at den spanske alderspension, baseret på bidragsbetaling, hverken er omfattet af begrebet »ansættelsesvilkår«, eller af begrebet »lønelementer og lønvilkår«, skal forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 79/7 (3) da fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, der — som følge af en dobbelt anvendelse af pro rata temporis-princippet — af deltidsansatte (som hovedsageligt er kvinder) kræver en forholdsmæssigt længere bidragsperiode i forhold til fuldtidsansatte for i givet fald at få adgang til en alderspension, baseret på bidragsbetaling, som er forholdsmæssigt nedsat i forhold til de deltidsansattes arbejdstid?