Parter
Dommens præmisser
Afgørelse

Parter

I sag C-568/11,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Vestre Landsret (Danmark) ved afgørelse af 9. november 2011, indgået til Domstolen den 14. november 2011, i sagen:

Agroferm A/S

mod

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne G. Arestis (refererende dommer), J.-C. Bonichot, A. Arabadjiev og J.L. da Cruz Vilaça,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 22. november 2012,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Agroferm A/S ved advokat J. Lentz

– den danske regering ved V. Pasternak Jørgensen, som befuldmægtiget, bistået af advokat J. Pinborg

– Europa-Kommissionen ved C. Barslev og P. Rossi, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 24. januar 2013,

afsagt følgende

Dom

Dommens præmisser

1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af pos. 2309, 2922 og 3824 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 (EUT L 286, s. 1, herefter »KN«), samt af de EU-retlige principper om tilbagebetaling af beløb, der er udbetalt med urette.

2. Denne anmodning er fremsat i en sag mellem Agroferm A/S (herefter »Agroferm«) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter »ministeriet«) vedrørende Agroferms tilbagebetaling af produktionsrestitutioner for lysinsulfat, der er udbetalt med urette til denne virksomhed.

Retsforskrifter

International ret

3. Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«) er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet, nu Verdenstoldorganisationen, som oprettet ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983 og godkendt med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT L 198, s. 1).

4. Ifølge de forklarende bemærkninger til HS vedrørende kapitel 29 heri forstås ved »urenheder« udelukkende stoffer, hvis forbindelse med den enkelte kemiske forbindelse udelukkende er en følge af fremstillingsprocessen. Sådanne stoffer betragtes ikke som tilladte urenheder i henhold til disse bemærkninger, hvis de bevidst er bibeholdt i produktet for at gøre det specielt egnet til visse formål eller forbedre dets egnethed til en bestemt anvendelse.

5. Det følger af de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 2309 heri, at denne position omfatter tilberedte varer til brug ved fremstillingen af »komplette« foderblandinger eller »tilskudsfoder«. Disse tilberedte varer er almindeligvis stærkt sammensatte blandinger bestående af en række stoffer, der ofte betegnes »additiver«, hvis art og blandingsforhold fastsættes i overensstemmelse med kravene til den pågældende dyreproduktion. De omhandlede stoffer, herunder aminosyrer, forbedrer fordøjelsen og medvirker mere generelt til, at dyret udnytter føden bedst muligt og bevarer sit helbred.

EU-retten

Tarifering

6. KN er baseret på HS. Anden del af KN indeholder en vareklassifikation i afsnit, kapitler, positioner og underpositioner.

7. KN’s kapitel 23 har overskriften »rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder«. I henhold til bestemmelse 1 til dette kapitel omfatter pos. 2309 »varer anvendelige som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet, fremstillet ved forarbejdning af vegetabilske eller animalske produkter i en sådan grad, at de har mistet deres oprindelige karakteristika; positionen omfatter ikke vegetabilske affaldsprodukter samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter«. KN pos. 2309 har overskriften »tilberedninger af den art, der anvendes til dyrefoder«.

8. KN’s kapitel 29 har overskriften »Organiske kemikalier«. Bestemmelse 1, litra a) og b), til dette kapitel har følgende ordlyd:

»Hvor intet andet følger af sammenhængen, omfatter dette kapitel kun:

a) isolerede kemisk definerede organiske forbindelser, også med indhold af urenheder

b) blandinger af to eller flere isomere af samme organiske forbindelse (også med indhold af urenheder), undtagen blandinger af isomere (dog ikke stereoisomere) af mættede eller umættede acycliske carbonhydrider (kapitel 27)«

9. KN pos. 2922 har overskriften »Aminer indeholdende oxygenholdige grupper«.

10. KN’s kapitel 38 har overskriften »Diverse kemiske produkter«. Pos. 3824 omfatter »[t]ilberedte bindemidler til støbeforme eller støbekerner; produkter fra kemiske og nærstående industrier (herunder blandinger af naturprodukter), ikke andetsteds tariferet«.

Produktionsrestitutioner

– Forordning (EF) nr. 1260/2001

11. Artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (EFT L 178, s. 1) bestemmer:

»Det vedtages, såfremt bestemmelserne i […] artikel 23, stk. 2, [EF] er opfyldt, at yde produktionsrestitutioner for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og f), omhandlede varer, for de i artikel 1, stk. 1, litra d), omhandlede former for sirup samt for kemisk ren fructose henhørende under KN-kode 1702 50 00 som mellemprodukt, hvis disse anvendes til fremstilling af visse varer inden for den kemiske industri.

[…]«

– Forordning (EF) nr. 1265/2001

12. Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (EFT L 178, s. 63), bestemmer:

»1. I denne forordning forstås ved »basisprodukter«:

a) de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a) og f), i forordning […] nr. 1260/2001

b) sukkersirup, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning […] nr. 1260/2001 henhørende under KN-kode ex 1702 60 95 og ex 1702 90 99 af en renhed på mindst 85%,

og som anvendes til fremstilling af de kemiske produkter, som er nævnt i bilag I til denne forordning.

[...]«

13. Artikel 2 i forordning nr. 1265/2001 har følgende ordlyd:

»1. Produktionsrestitutionen ydes af den medlemsstat, på hvis område forarbejdningen af basisprodukterne finder sted.

2. Medlemsstaten må kun yde restitutionen, såfremt der ved en toldkontrol eller en administrativ kontrol, der frembyder samme garanti, er skabt sikkerhed for, at basisprodukterne anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med det anvendelsesformål, som er angivet i den i artikel 3 omhandlede ansøgning.«

14. Forordningens artikel 10 bestemmer:

»1. Ansøgning om produktionsrestitutionsbevis skal fremsættes skriftligt til den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor basisproduktet skal forarbejdes.

Ansøgningen skal indeholde:

[…]

c) toldpositionen og varebeskrivelsen for det kemiske produkt, til hvis fremstilling basisproduktet skal anvendes

[...]

3. Ved anvendelsen af stk. 2 gælder følgende:

[...]

b) er udbetalingen af produktionsrestitutionen betinget af, at forarbejdningsvirksomheden forudgående er godkendt af den medlemsstat, på hvis område vedkommende skal forarbejde mellemproduktet til et kemisk produkt nævnt i bilag I.

De i andet afsnit omhandlede godkendelser gives af den pågældende medlemsstat, såfremt den berørte part sikrer denne alle faciliteter for den nødvendige kontrol.

[...]«

15. Det fremgår af bilag I til forordning nr. 1265/2001, at produktionsrestitutionerne tildeles for fremstilling af produkter henhørende under KN’s kapitel 29 (organiske kemikalier) og 38 (diverse kemiske produkter).

Finansieringen af den fælles landbrugspolitik

16. Artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik bestemte:

»1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med de nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser de fornødne foranstaltninger for:

a) at sikre sig, at de af fonden finansierede foranstaltninger virkelig er blevet gennemført, og at de er blevet gennemført på behørig måde

b) at forhindre og forfølge uregelmæssigheder

c) at geninddrive beløb, der er udbetalt med urette på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå, navnlig om forløbet af sager vedrørende administrativ eller retslig forfølgning.

2. Tilbagebetales de nævnte beløb ikke fuldt ud, bærer Fællesskabet de finansielle følger af uregelmæssighederne eller forsømmelserne; dette gælder dog ikke for uregelmæssigheder eller forsømmelser, som medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for.

De tilbagebetalte beløb indbetales til de godkendte betalingsorganer, der trækker beløbene fra de udgifter, som finansieres af fonden. Renter af tilbagebetalte eller for sent indbetalte beløb indbetales til fonden.

[...]«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

17. Agroferm er en dansk virksomhed, der indtil juni 2006 fremstillede lysinsulfat på sit fabriksanlæg i Esbjerg. Produkter bestående af lysin fremstilles med sukker som basisprodukt.

18. Agroferm indgav den 19. maj 2004 ansøgning om forhåndsgodkendelse af tildeling af produktionsrestitution for produktionen af lysinsulfat til de danske toldmyndigheder. Virksomheden oplyste i ansøgningen, at det produkt, der skulle fremstilles, var lysinsulfat, som ifølge virksomheden skulle tariferes i KN pos. 2922. Efter disse myndigheders godkendelse modtog Agroferm løbende produktionsrestitutioner svarende til de mænger sukker, virksomheden anvendte i produktionen af lysinsulfat.

19. Efter undersøgelser foretaget af Force Technology, der er en privat virksomhed, der på de danske toldmyndigheders vegne analyserer vareprøver med henblik på deres tarifering, blev det foreslået at henføre Agroferms produkt til KN’s kapitel 23 og ikke kapitel 29. I indstilling af 5. april 2006 angav Force Technology, at den undersøgte prøve var fremstillet ved fermentering, og at produktet indeholdt lysinsulfat og biprodukter fra fermenteringen. Virksomheden anførte, at et produkt med en renhed på kun 66% (lysinsulfat beregnet på tørstof) ikke kan henføres til KN’s kapitel 29.

20. Sagen blev af de danske toldmyndigheder forelagt Den Europæiske Unions toldkodeksudvalg, som præciserede, at en tilgangsvinkel med stillingtagen fra sag til sag var at foretrække med henblik på fastsættelsen af niveauet af urenheder og tarifering af kemiske produkter, og at det pågældende præparat skulle henføres til KN’s kapitel 23 og ikke kapitel 29.

21. Ved afgørelse af 10. august 2006 meddelte Direktoratet for FødevareErhverv (herefter »direktoratet«) Agroferm, at det nu, efter at der var rettet henvendelse til Europa-Kommissionen og toldkodeksudvalget, var afklaret, at de af Agroferm fremstillede produkter ikke skulle tariferes som lysinprodukter i henhold til KN pos. 2922, og at virksomheden på det grundlag ikke var berettiget til produktionsrestitutioner.

22. Den 22. november 2006 traf direktoratet afgørelse om, at Agroferm skulle tilbagebetale et beløb på i alt ca. 86,6 mio. DKK med tillæg af renter, angiveligt svarende til modtagne produktionsrestitutioner i perioden august 2004 til marts 2006. Parterne i hovedsagen er ikke enige om dette beløb.

23. Ved klage af 18. december 2006 indbragte Agroferm de af direktoratet trufne afgørelser for ministeriet. I en afgørelse af 18. juli 2008 fulgte ministeriet på alle punkter de af direktoratet trufne afgørelser og an førte, at Agroferm ikke havde været i god tro om retten til produktionsrestitutioner.

24. Ved stævning af 23. september 2009 indbragte Agroferm sagen for Retten i Esbjerg, som – efter parternes samstemmende begæring – ved beslutning af 4. november 2009 henviste sagen til Vestre Landsret med den begrundelse, at sagen var principiel i henhold til dansk retspleje, fordi den vedrørte fortolkningen af EU-retlige spørgsmål, og da en anmodning om præjudiciel afgørelse forventedes forelagt.

25. Vestre Landsret besluttede på denne baggrund at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Henhører et produkt, der er fremstillet på basis af sukker ved fermentering ved hjælp af Corynebacterium glutamicum og – som nærmere specificeret i bilag l til forelæggelseskendelsen – består af ca. 65% lysinsulfat og derudover af urenheder fra fremstillingsprocessen (uomdannet udgangsmateriale, reagenser, der er anvendt i fremstillingsprocessen, samt biprodukter), under pos. 2309, pos. 2922 eller pos. 3824 i [KN]?

Har det i den forbindelse betydning, om urenhederne måtte være bibeholdt bevidst med henblik på at gøre produktet specielt egnet til eller forbedre dets egnethed til foderfremstilling, eller om urenhederne måtte være bibeholdt, fordi det ikke er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fjerne dem? Efter hvilke retningslinjer skal dette i givet fald bedømmes?

Har det betydning for besvarelsen, at det er muligt at fremstille andre lysinholdige produkter, herunder »ren« lysin (≥ 98%) og lysin-HCI-produkter, der har et højere lysinindhold end det foran beskrevne lysinsulfatprodukt, og har det i den forbindelse betydning, at indholdet af lysinsulfat og urenheder i det foran beskrevne lysinsulfatprodukt svarer til, hvad der gælder for andre fabrikanters lysinsulfatprodukter? Efter hvilke retningslinjer skal dette i givet fald bedømmes?

2) Hvis det lægges til grund, at produktionen efter legalitetsprincippet ikke var omfattet af restitutionsordningen, vil det da være i strid med EU-retten, at de nationale myndigheder under iagttagelse af nationale retssikkerhedsprincipper og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i en sag som den foreliggende undlader at tilbagesøge restitutionsbeløb, som producenten har modtaget i god tro?

3) Hvis det lægges til grund, at produktionen efter legalitetsprincippet ikke var omfattet af restitutionsordningen, vil det da være i strid med EU-retten, at de nationale myndigheder under iagttagelse af nationale retssikkerhedsprincipper og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i en sag som den foreliggende opfylder tidsbegrænsede tilsagn (restitutionscertifikater), som producenten har modtaget i god tro?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

26. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om et produkt som det i hovedsagen omhandlede, som består af lysinsulfat og af urenheder fra fremstillingsprocessen, henhører under KN pos. 2309, 2922 eller 3824.

27. Der skal i denne henseende henvises til fast retspraksis, hvorefter det følger af såvel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler (jf. bl.a. dom af 25.5.1989, sag 40/88, Weber, Sml. s. 1395, præmis 13, af 18.7.2007, sag C-142/06, Olicom, Sml. I, s. 6675, præmis 16, og af 28.7.2011, sag C-215/10, Pacific World og FDD International, Sml. I, s. 7255, præmis 28).

28. Der skal ligeledes henvises til, at de forklarende bemærkninger til HS udgør et vigtigt hjælpemiddel til at sikre en ensartet anvendelse af den fælles toldtarif, hvorfor de kan betragtes som gyldige bidrag til dens fortolkning (jf. i denne retning dom af 19.5.1994, sag C-11/93, Siemens Nixdorf, Sml. I, s. 1945, præmis 12, og af 27.4.2006, sag C-15/05, Kawasaki Motors Europe, Sml. I, s. 3657, præmis 36, samt dommen i sagen Pacific World og FDD International, præmis 29).

29. Hvad for det første angår KN pos. 2922 fremgår det af bestemmelse 1, litra a), til kapitel 29 i KN, at positionerne i dette kapitel kun omfatter isolerede kemisk definerede organiske forbindelser, også med indhold af urenheder.

30. Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at det i hovedsagen omhandlede lysinsulfatprodukt var en kemisk defineret organisk forbindelse, som indeholdt ca. 65% lysinsulfat og 35% cellemasse, som stammer fra fermenteringsprocessen. Den forelæggende ret har i øvrigt anført, at denne cellemasse, som indeholder et antal næringsstoffer med en høj biologisk værdi, er blevet bibeholdt bevidst i produktet med henblik på at forbedre dets egnethed til anvendelse som additiv i foder og forhindre, at lysinsulfatet absorberer fugtighed.

31. Herefter opstår spørgsmålet, om denne cellemasse kan betragtes som henhørende under urenheder, hvis tilstedeværelse i henhold til bestemmelse 1, litra a), til kapitel 29 i KN ikke ændrer ved tariferingen i dette kapitels positioner.

32. Selv om denne bestemmelse 1 til kapitel 29 i KN tillader tilstedeværelsen af urenheder, skal det i denne forbindelse bemærkes, at disse nødvendigvis må have karakter af rester, for at den omhandlede organiske forbindelses »isolerede« fremtoning ikke berøres. Som generaladvokaten har anført i punkt 31 i forslaget til afgørelse, er grunden til denne tolerance forbundet med den omstændighed, at en renhedsgrad på 100% almindeligvis ikke er teknisk mulig.

33. Det følger i øvrigt af bestemmelse 1, litra f) og g), til kapitel 29 i KN, at positionerne i dette kapitel bl.a. kan omfatte de under bestemmelse 1, litra a), nævnte stoffer tilsat forskellige stoffer, der er nødvendige for deres konservering eller transport, der letter deres identifikation, eller der er tilsat af sikkerhedsmæssige grunde, forudsat at tilsætningen ikke gør stoffet mere egnet til specielle formål end til almindelig anvendelse.

34. Da tilsætningen af andre stoffer til de produkter, der kan tariferes under kapitel 29 i henhold til bestemmelse 1, litra f) og g), til dette kapitel, skal opfylde visse præcise krav vedrørende bl.a. de sikkerhedsmæssige grunde eller deres identifikation samtidig med, at det omhandlede produkts almindelige anvendelse skal bevares, skal det bemærkes, at dette gælder så meget desto mere for de urenheder, der er nævnt i bestemmelse 1, litra a), til samme kapitel.

35. Når et produkt indeholder urenheder, der stammer fra fremstillingsprocessen, og som gør produktet egnet til en særlig anvendelse, som er forskellig fra dets almindelige anvendelse, kan et sådan produkt ikke betragtes som »isolere[t]« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 1, litra a), til kapitel 29 i KN, når sådanne urenheder er afgørende for produktets anvendelse.

36. Denne vurdering fremgår endvidere af den forklarende bemærkning til HS vedrørende kapitel 29 heri, således som det er anført i denne doms præmis 4.

37. Det fremgår i den foreliggende sag af forelæggelseskendelsen, at urenhederne er bibeholdt i det i hovedsagen omhandlede produkt efter fermenteringen for at gøre produktet egnet til en særlig anvendelse frem for produktets almindelige anvendelse, nemlig som additiv til sammensat dyrefoder indeholdende en vis mængde næringsstoffer med en høj biologisk værdi.

38. Det følger heraf, at et lysinsulfatprodukt som det i hovedsagen omhandlede ikke kan tariferes i KN pos. 2922.

39. Hvad angår KN pos. 2309 omfatter denne position »tilberedninger af den art, der anvendes til dyrefoder«. I overensstemmelse med bestemmelse 1 til KN’s kapitel 23 omfatter denne position varer anvendelige som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet, fremstillet ved forarbejdning af vegetabilske eller animalske produkter i en sådan grad, at de har mistet deres oprindelige karakteristika; positionen omfatter ikke vegetabilske affaldsprodukter samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter.

40. Det følger i øvrigt af de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 2309 heri, således som der er redegjort for i denne doms præmis 5, at denne position bl.a. omfatter additiver, herunder aminosyrer, hvis art og blandingsforhold fastsættes i overensstemmelse med kravene til den pågældende dyreproduktion.

41. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at varens bestemmelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (jf. dom af 15.2.2007, sag C-183/06, RUMA, Sml. I, s. 1559, præmis 36, Olicom-dommen, præmis 18, og dom af 29.4.2010, sag C-123/09, Roeckl Sporthandschuhe, Sml. I, s. 4065, præmis 28).

42. Det fremgår imidlertid af forelæggelseskendelsen, at det i hovedsagen omhandlede lysinsulfatprodukt var bestemt til som additiv at indgå i fremstillingen af dyrefoder. Det var sammensat af en vis mængde elementer, herunder aminosyrer, som havde en ernæringsmæssig fordel for dyrene.

43. De objektive kendetegn ved et sådant produkt, og særligt de forhold ved cellemassen, som stammede fra fremstillingsprocessen, og som bevidst var bibeholdt i produktet, gjorde det således egnet til anvendelse som additiv, der kan indgå i fremstillingen af dyrefoder. Det følger heraf, at produktet opfylder betingelserne for tarifering i KN pos. 2309.

44. Hvad angår KN pos. 3824 er det tilstrækkeligt at bemærke, at dette er en opsamlingsbestemmelse, som alene finder anvendelse, når det omhandlede produkt ikke kan tariferes i nogen anden position. Da dette ikke er tilfældet i den foreliggende sag, er det ufornødent at undersøge denne positions relevans.

45. Det første spørgsmål skal følgelig besvares med, at KN skal fortolkes således, at et produkt, som består af lysinsulfat og urenheder, som stammer fra fremstillingsprocessen, skal tariferes i pos. 2309 som en tilberedning af den art, der anvendes som dyrefoder.

Om det andet og det tredje spørgsmål

46. Med det andet og det tredje spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om EU-retten er til hinder for, at de nationale toldmyndigheder under iagttagelse af principper om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, som er gældende i henhold til national ret, dels kræver tilbagebetaling af en uberettiget produktionsrestitution for lysinsulfat, som producenten har modtaget i god tro, dels nægter at udbetale produktionsrestitution for dette produkt, som myndighederne havde forpligtet sig til at udbetale til den pågældende producent.

47. Der skal først henvises til fast retspraksis, hvorefter det ikke kan anses for at være i strid med EU-retten, at national ret hvad angår ophævelsen af forvaltningsakter og tilbagesøgning af finansielle ydelser, som den offentlige forvaltning har udbetalt med urette, tager hensyn til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet samtidig med, at legalitetsprincippet iagttages, da disse principper udgør en del af Unionens retsorden. Disse principper gælder med særlig styrke, hvor der er tale om regler, som kan have økonomiske virkninger (jf. dom af 13.3.2008, forenede sager C-383/06 – C-385/06, Vereniging Nationaal Overlegorgaan Sociale Werkvoorziening m.fl., Sml. I, s. 1561, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis).

48. Det skal imidlertid bemærkes, at forordning nr. 1265/2001, i henhold til hvilken Agroferm har modtaget produktionsrestitutioner for lysinsulfat, fastlægger gennemførelsesbestemmelserne for forordning nr. 1260/2001 om den fælles markedsordning for sukker inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

49. Retsgrundlaget for tilbagesøgning af beløb, som uberettiget er udbetalt af Unionen i henhold til den pågældende forordning nr. 1265/2001, findes i bestemmelserne i forordning nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (jf. analogt for så vidt angår tilbagesøgning af støtte, som uberettiget er udbetalt fra strukturfondene, dommen i sagen Vereniging Nationaal Overlegorgaan Sociale Werkvoorziening m.fl., præmis 39).

50. Artikel 8, stk. 1, litra c), i sidstnævnte forordning skaber særligt en forpligtelse for medlemsstaterne til, uden at det er nødvendigt, at national ret hjemler en beføjelse hertil, at geninddrive beløb, der er udbetalt med urette på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser (jf. i denne retning dom af 21.9.1983, forenede sager 205/82-215/82, Deutsche Milchkontor m.fl., Sml. s. 2633, præmis 22).

51. I denne forbindelse skal anvendelsen af principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning ske i overensstemmelse med EU-rettens regler (jf. analogt dommen i sagen Vereniging Nationaal Overlegorgaan Sociale Werkvoorziening m.fl., præmis 53).

52. I denne henseende skal det fremhæves, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke kan påberåbes over for en præcis bestemmelse i en EU-retsakt, og den omstændighed, at en national myndighed, der anvender EU-retten, har handlet i strid hermed, kan ikke skabe en berettiget forventning hos en erhvervsdrivende om en behandling, der strider mod EU-retten (jf. dom af 1.4.1993, forenede sager C-31/91 – C-44/91, Lageder m.fl., Sml. I, s. 1761, præmis 35, af 16.3.2006, sag C-94/05, Emsland-Stärke, Sml. I, s. 2619, præmis 31, og af 7.4.2011, sag C-153/10, Sony Supply Chain Solutions (Europe), Sml. I, s. 2775, præmis 47).

53. Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1265/2001 omfatter som »basisprodukt«, der kan berettige til produktionsrestitution, bl.a. sukker, som anvendes til fremstillingen af de i bilag I til forordningen opregnede kemiske produkter. I dette bilag nævnes udtrykkeligt produkter henhørende under kapitel 29 og 38 i KN. Det fremgår endvidere af denne forordnings artikel 10, stk. 1, litra c), at ansøgningen om produktionsrestitution skal indeholde toldpositionen og varebeskrivelsen for det kemiske produkt, til hvis fremstilling basisproduktet skal anvendes.

54. Som generaladvokaten har anført i punkt 63 i forslaget til afgørelse, kan en forarbejdningsvirksomhed i denne forbindelse kun have en berettiget forventning om tildeling af produktionsrestitutioner, hvis det produkt, virksomheden fremstiller, kan henføres under den position eller det kapitel i KN, der er angivet i restitutionsbeviset.

55. Som det fremgår af svaret på det første præjudicielle spørgsmål, skulle det i hovedsagen omhandlede produkt faktisk have været tariferet i KN pos. 2309 og ikke i KN pos. 2922, således som den støttemodtagende virksomhed med urette havde angivet.

56. Produktionsrestitutionerne for dette produkt var således i strid med EU-retten. Det skal følgelig bemærkes, at de danske toldmyndigheder ikke kunne skabe en berettiget forventning hos den pågældende virksomhed – uafhængigt af dennes gode tro – om at drage fordel af en behandling, der var i strid med EU-retten. Dette gør sig gældende, selv om de pågældende restitutioner for det første blev tildelt på grundlag af en forudgående godkendelse udstedt af disse myndigheder, og myndighederne for det andet havde forpligtet sig til at udbetale nye restitutioner, før de blev bekendt med den fejl, som virksomheden havde begået i sin erklæring.

57. Det fremgår af ovenstående bemærkninger, at det andet og det tredje spørgsmål skal besvares med, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de nationale toldmyndigheder i en situation som den i hovedsagen omhandlede for det første kræver tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte produktionsrestitutioner for lysinsulfat, som producenten allerede har modtaget, og for det andet nægter at udbetale produktionsrestitutioner for dette produkt, som myndighederne havde forpligtet sig til at udbetale til den pågældende producent.

Sagens omkostninger

58. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

1) Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005, skal fortolkes således, at et produkt, som består af lysinsulfat og urenheder, som stammer fra fremstillingsprocessen, skal tariferes i pos. 2309 som en tilberedning af den art, der anvendes som dyrefoder.

2) Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de nationale toldmyndigheder i en situation som den i hovedsagen omhandlede for det første kræver tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte produktionsrestitutioner for lysinsulfat, som producenten allerede har modtaget, og for det andet nægter at udbetale produktionsrestitutioner for dette produkt, som myndighederne havde forpligtet sig til at udbetale til den pågældende producent.