1

I appelskriftet har Frucona Košice a.s. (herefter »Frucona Košice«) nedlagt påstand om ophævelse af den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. december 2010, Frucona Košice mod Kommissionen (sag T-11/07, Sml. II, s. 5453, herefter »den appellerede dom«), hvorved denne frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/254/EF af 7. juni 2006 om Den Slovakiske Republiks statsstøtte C 25/2005 (ex NN 21/2005) til Frucona Košice a.s. (EUT 2007 L 112, s. 14, herefter »den omtvistede beslutning«).

2

Frucona Košice er et handelsselskab i henhold til slovakisk ret, der drev virksomhed bl.a. inden for produktion af alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

3

Den 25. februar 2004 var appellanten, der tidligere flere gange havde fået betalingshenstand for betaling af selskabets skattegæld, ikke i stand til at betale de punktafgifter, der påhvilede selskabet for januar 2004.

4

Den 6. marts 2004 blev selskabets tilladelse til at producere og forarbejde alkohol og alkoholholdige drikkevarer derfor inddraget. Efterfølgende begrænsede selskabet sig til at distribuere alkoholholdige varer under varemærket »Frucona«, som blev købt af en virksomhed, der i henhold til en aftale producerede de alkoholholdige varer på licens i appellantens fabrikker.

5

Appellanten var ligeledes insolvent som omhandlet i lov nr. 328/1991 vedrørende retslig likvidation og kreditorordninger (zákon č. 328/1991 Zb. o konkurze a vyrovnaní, herefter »loven om retslig likvidation og kreditorordninger«).

6

Det fremgår af den omtvistede beslutning, at procedurerne for retslig likvidation og kreditorordninger er underlagt tilsyn fra en domstol, der sigter mod at afklare forgældede selskabers økonomiske situation. Mens en retslig likvidation fører til det forgældede selskabs ophævelse, gør en kreditorordning det muligt for selskabet at fortsætte sin virksomhed ved at indgå en aftale, hvorefter den forgældede virksomhed betaler en del af sin gæld, og restbeløbet annulleres.

7

Den administrerende direktør for Frucona Košice holdt møde med repræsentanter for det slovakiske skattegeneraldirektorat og den slovakiske finansminister den 16. december 2003 samt den 23. og den 30. januar 2004 bl.a. med henblik på at foreslå myndighederne at fastsætte selskabets skattemæssige forpligtelser i henhold til en kreditorordning.

8

I den forbindelse kontaktede selskabet den 8. januar 2004 ligeledes skattekontoret Košice IV (herefter »de lokale skattemyndigheder«), som selskabet henhørte under, der ikke modsatte sig oprettelsen af en kreditorordning.

9

Den 8. marts 2004 indgav appellanten en anmodning om at indlede en kreditorordningsprocedure ved Krajský súd v Košiciach (retten for regionen Košice) (Slovakiet), hvori selskabet foreslog sine kreditorer at betale alle en andel på 35% af det samlede beløb, som selskabet skyldte dem (herefter »forslaget til kreditorordning«). Appellantens samlede gæld var på ca. 644,6 mio. SKK, hvoraf ca. 640,8 mio. SKK var skattegæld.

10

Ved afgørelse af 29. april 2004 traf Krajský súd v Košiciach afgørelse om, at kreditorordningsproceduren kunne indledes, og gengav bl.a. forslaget til kreditorordning.

11

Med henblik på at give de lokale skattemyndigheder mulighed for at bedømme de respektive fordele ved forslaget til kreditorordning, den retslige likvidation og fuldbyrdelse af skattekravet, fremlagde Frucona Košice den 26. april 2004 en revisionsrapport udarbejdet af selskabets interne revisor (herefter »K-rapporten«) og den 7. juli 2004 en revisionsrapport udarbejdet af et uafhængigt revisionsfirma (herefter »E-rapporten«).

12

De slovakiske skattemyndigheder foretog den 21. juni 2004 et kontrolbesøg på stedet i appellantens lokaler. Under kontrolbesøget blev det konstateret, at appellanten den 17. juni 2004 bl.a. havde en beholdning af likvide midler på 161,3 mio. SKK.

13

Ved skrivelse af 6. juli 2004 anmodede generaldirektøren for det slovakiske skattegeneraldirektorat de lokale skattemyndigheder om ikke at acceptere forslaget til kreditorordning med henvisning til, at dette forslag var ufordelagtigt for Den Slovakiske Republik.

14

Den 9. juli 2004 accepterede appellantens kreditorer, herunder de lokale skattemyndigheder, forslaget til kreditorordning under et retsmøde om kreditorordningen.

15

Ved afgørelse af 14. juli 2004 godkendte Krajský súd v Košiciach kreditorordningen og fastslog bl.a., at de slovakiske skattemyndigheders krav skulle godtgøres med en tilbagebetaling på 35%, dvs. et skyldigt beløb på ca. 224,3 mio. SKK.

16

Samme dag suspenderede og erstattede det slovakiske skattegeneraldirektorat direktøren for de lokale skattemyndigheder, og den 14. december 2004 blev han tiltalt for bedrageri og underslæb i henhold til de lokale skattemyndigheders accept af kreditorordningen. Ved dom af 6. marts 2006 frifandt Špeciálny súd v Pezinku (særdomstolen i Pezinok) (Slovakiet) direktøren for alle anklagepunkterne mod ham.

17

Ved skrivelse af 20. oktober 2004 meddelte de lokale skattemyndigheder Frucona Košice, at kreditorordningens vilkår udgjorde en indirekte statsstøtte, som er betinget af en tilladelse fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

18

Den 17. december 2004 betalte appellanten et beløb på 224,3 mio. SKK til de lokale skattemyndigheder, hvilket svarede til 35% af selskabets samlede skattegæld. Ved afgørelse af 30. december 2004 erklærede Krajský súd v Košiciach kreditorordningsproceduren for afsluttet. Den 18. august 2006 fastsatte Krajský súd v Košiciach det beløb, der skulle betales til de lokale skattemyndigheder, til 224,1 mio. SKK.

19

Den 15. oktober 2004 blev der indgivet en klage til Kommissionen vedrørende påstået ulovlig støtte til Frucona Košice.

20

Som svar på Kommissionens anmodning om oplysninger fra Den Slovakiske Republik informerede den ved skrivelse af 4. januar 2005 Kommissionen om, at det var muligt, at Frucona Košice havde modtaget en ulovlig støtte, og anmodede Kommissionen om at godkende denne støtte som redningsstøtte til et selskab i vanskeligheder.

21

Efter at den havde modtaget supplerende oplysninger oplyste Kommissionen ved skrivelse af 5. juli 2005 Den Slovakiske Republik om, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 88, stk. 2, EF med hensyn til den pågældende foranstaltning. Denne beslutning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2005 C 233, s. 47).

22

Den 7. juni 2006 vedtog Kommissionen den omtvistede beslutning, som i artikel 1 bestemmer, at den statsstøtte, som Den Slovakiske Republik har ydet Frucona Košice, og som beløber sig til 416515990 SKK, er uforenelig med fællesmarkedet, og i artikel 2 kræver denne støtte tilbagebetalt.

23

I den del af beslutningen, som vedrører vurderingen af, om der er ydet statsstøtte, bemærkede Kommissionen, at ordningen indeholdt de samme gældssaneringsvilkår for både de private kreditorer og skattemyndighederne, selv om sidstnævnte i kraft af sin status som privilegeret kreditor i den retslige likvidationsprocedure var i en juridisk og økonomisk mere fordelagtig position end de private kreditorer.

24

Derfor mente Kommissionen, at anvendelsen af kriteriet om den private kreditor krævede en undersøgelse af, om de lokale skattemyndigheder »opnåede mere ved at acceptere den ordning, som [Frucona Košice] havde foreslået, end ved en [procedure for retslig likvidation] eller en skattefuldbyrdelsesprocedure«.

25

Ved en undersøgelse af udbyttet af en retslig likvidation anså Kommissionen ikke E-rapporten for et pålideligt grundlag, idet den var baseret på Frucona Košices aktiver pr. 31. marts 2004 og ikke pr. 17. juni 2004. De i E-rapporten anvendte likvidationsfaktorer var således for lave. Desuden var deres beregningsmetode ikke forklaret. Beregningen for de forskellige gebyrer, der i forbindelse med en retslig likvidationsprocedure skulle trækkes fra det samlede udbytte af salget af aktiver, var ydermere tvivlsom, henset til de andre foreliggende skøn.

26

På grundlag af det bevismateriale, som Kommissionen var i besiddelse af, konkluderede den, at »salget af aktiverne ved en [procedure for retslig likvidation] efter al sandsynlighed ville have givet […] et højere udbytte« end ved en kreditorordning, og at »næsten hele udbyttet i forbindelse med [den retslige likvidation] ville tilfalde« de lokale skattemyndigheder på baggrund af deres privilegerede status. Kommissionen nåede frem til samme konklusion for så vidt angår udbyttet af en skattefuldbyrdelsesprocedure.

27

Herefter understregede Kommissionen, at Den Slovakiske Republiks skattegeneraldirektorat modsatte sig forslaget til kreditorordning, og udelukkede vedrørende anvendelsen af kriteriet om den private kreditor, at statens mulige langsigtede interesser, såsom kontinuiteten i statens skatteprovenu fra Frucona Košices virksomhed, havde nogen betydning.

28

Kommissionen konkluderede, at kriteriet om den private kreditor i en markedsøkonomi ikke var overholdt, og at den undersøgte foranstaltning derfor udgjorde statsstøtte svarende til den gæld, som de lokale skattemyndigheder gav afkald på. Endelig fandt Kommissionen, at denne statsstøtte var uforenelig med fællesmarkedet.

29

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 12. januar 2007 nedlagde Frucona Košice påstand om annullation af den omtvistede beslutning.

30

Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 8. juni 2007 fremsatte selskabet St. Nicolaus – trade a.s. (herefter »St. Nicolaus – trade«) begæring om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande. Denne begæring blev taget til følge ved kendelse afsagt den 11. oktober 2007 af formanden for Rettens Anden Afdeling.

31

Til støtte for sin påstand fremsatte Frucona Košice ti anbringender, hvoraf det fjerde anbringende vedrørte en retlig og faktisk fejl begået af Kommissionen, idet den antog, at det, med hensyn til kvalificeringen af den omhandlede foranstaltning som statsstøtte, var mere hensigtsmæssigt med en retslig likvidation end en kreditorordning, og at kriteriet om den oplyste private kreditor derfor ikke var opfyldt.

32

Med dette anbringende gjorde Frucona Košice i det væsentlige gældende, at Kommissionen bl.a. i forbindelse med det af selskabet fremlagte bevismateriale havde undladt at tage stilling til varigheden af den retslige likvidationsprocedure og dennes indflydelse på det valg, som en privat kreditor, der befinder sig i skattemyndighedernes situation, skal træffe.

33

For det første fandt Retten, at idet anvendelsen af kriteriet om den private kreditor indebærer komplicerede økonomiske vurderinger, skulle legalitetskontrollen af den omtvistede beslutning begrænses til at undersøge, om Kommissionen fortog et åbenbart urigtigt skøn.

34

Dernæst fandt Retten, at der i den foreliggende sag med henblik på denne kontrol skulle tages hensyn til de slovakiske skattemyndigheders status som privilegeret kreditor, til den særligt forsigtige karakter af den vurdering, som Kommissionen havde foretaget med hensyn til udbyttet fra salget af Frucona Košices aktiver i forbindelse med en retslig likvidationsprocedure, og til den omstændighed, at den retslige likvidation i modsætning til kreditorordningen ikke giver mulighed for eftergivelse af gæld.

35

På grundlag af disse betragtninger fastslog Retten i den appellerede doms præmis 123-129 følgende:

[…]

36

Retten forkastede følgelig ligeledes de andre anbringender, som Frucona Košice havde fremsat, frifandt Kommissionen og pålagde selskabet at betale sagens omkostninger.

37

Frucona Košice har nedlagt følgende påstande:

38

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

39

St. Nicolaus – trade har nedlagt påstand om, at appellen forkastes, at den appellerede dom stadfæstes, og at Frucona Košice tilpligtes at betale sagens omkostninger.

40

Til støtte for sine påstande under appelsagen har Frucona Košice fremsat to anbringender. Det første anbringende vedrører en retlig fejl begået af Retten i forbindelse med anvendelsen af kriteriet om den private kreditor. Dette anbringende kan i det væsentlige opdeles i to led, hvoraf det første vedrører varigheden af en retslig likvidation, og det andet vedrører betydningen af sagkyndige vurderinger med henblik på fastsættelsen af likvidationsfaktorerne.

41

Med det andet anbringende har Frucona Košice kritiseret Retten for at have erstattet argumentationen i den omtvistede afgørelse med sin egen og for at have gengivet beviserne urigtigt. Dette anbringende kan i det væsentlige opdeles i fire led, hvoraf det første vedrører omkostningerne ved en retslig likvidationsprocedure, det andet vedrører varigheden af en sådan procedure, det tredje vedrører Kommissionens forsigtighed i forbindelse med sin vurdering, og det fjerde vedrører betydningen af en restgæld efter nævnte likvidation.

42

Det første anbringendes første led og det andet anbringendes andet led vedrørende varigheden af en retslig likvidationsprocedure skal for det første undersøges samlet.

43

Med det første anbringendes første led af har Frucona Košice gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af kriteriet om den private kreditor.

44

Frucona Košice er af den opfattelse, at Retten i forbindelse med sin vurdering ikke har undersøgt situationen på samme måde, som en privat kreditor ville have gjort med hensyn til de oplysninger, som sidstnævnte kunne være i besiddelse af i forbindelse med indgåelsen af kreditorordningen. Retten har bekræftet Kommissionens efterfølgende vurdering, der ikke tager hensyn til visse risici og frister, der kan påvirke den private kreditors beslutning i forbindelse med undersøgelsen af fordelene ved henholdsvis den retslige likvidation og kreditorordningen.

45

Ifølge Frucona Košice har Retten navnlig begrænset sig til at undersøge, om Kommissionens analyse indeholdt fejl, og ikke, om denne analyse var blevet udarbejdet under hensyntagen til den forsigtige private kreditors synspunkt.

46

Frucona Košice mener, at dette kriterium indebærer en undersøgelse af, om den omhandlede foranstaltning, når henses til de oplysninger, der rimeligvis var tilgængelige på tidspunktet for kreditorordningens indgåelse, udgjorde en klart større fordel i forhold til den løsning, en privat kreditor i samme situation havde valgt.

47

Retten burde således for det første have taget stilling til, om oplysningerne vedrørende varigheden af en retslig likvidation kunne påvirke en hypotetisk privat kreditors beslutningsproces. Dernæst påhvilede det den at undersøge, om Kommissionen havde taget hensyn til disse oplysninger. Endelig burde Retten have undersøgt, om Kommissionen havde tillagt disse oplysninger den rette betydning.

48

Frucona Košice har anført, at en forsigtig privat kreditor med henblik på at fortage sit valg mellem de forskellige metoder til at inddrive en gæld ville tage hensyn til de forskellige tilgængelige oplysninger i den foreliggende sag vedrørende varigheden af en konkursbehandling såvel som den usikkerhed, der er forbundet hermed. De forskellige rapporter og dokumenter vedrørende den retslige likvidation af selskabet Liehofruct, der tidligere befandt sig inden for den samme handelssektor, indeholdt ifølge Frucona Košice retligt relevante oplysninger, som Kommissionen dermed var forpligtet til at tage hensyn til, hvilket den undlod at gøre, hvorved den begik en retlig fejl, som Retten undlod at påtale.

49

Frucona Košice har præciseret, at i det omfang Retten fandt, at den af Kommissionen foretagne vurdering af rapporterne angik et spørgsmål af faktisk karakter, dvs. konkursbehandlingernes varighed, i hvilken forbindelse Kommissionen råder over en skønsmargen, har Retten begået en retlig fejl, eftersom det rejste spørgsmål angik disse oplysningers indvirkning på den bedømmelse, som en forsigtig privat kreditor ville have fortaget.

50

Med det andet anbringendes andet led har Frucona Košice gjort gældende, at for så vidt angår varigheden af en retslig likvidationsprocedure har Retten bl.a. på baggrund af sin egen argumentation begrundet Kommissionens manglende undersøgelse af disse omstændigheder.

51

I den appellerede doms præmis 123 har Retten således set bort fra indholdet af den omtvistede beslutning, eftersom de betragtninger, som Retten henviser til i denne præmis, ikke er et udtryk for Kommissionens holdning til varigheden af de forskellige procedurer, men beskriver Frucona Košices og Den Slovakiske Republiks holdninger.

52

Ved i den appellerede doms præmis 124 at fastslå, at de af Frucona Košice fremlagte oplysninger ikke opfyldte kravene til pålidelighed og sammenhæng, har Retten – med henblik på at forkaste disse argumenter – på ulovlig vis tilføjet nye begrundelser til den i den omtvistede beslutning anførte argumentation. Desuden udgjorde Rettens bemærkning om, at Kommissionen var i besiddelse af adskillige skøn vedrørende den sandsynlige varighed af en retslig likvidationsprocedure i Slovakiet, ikke en besvarelse af Frucona Košices argumentation.

53

Ved i den appellerede doms præmis 125 at afvise betydningen af Kommissionens rapporter fra 2002 og 2003 om Den Slovakiske Republiks fremskridt i retning mod tiltrædelse af Den Europæiske Union med den begrundelse, at de ikke tager hensyn til de særlige omstændigheder i den foreliggende sag, fremførte Retten ligeledes et argument, som Kommissionen ikke støttede sig på med henblik på at begrunde den omtvistede beslutning. Denne begrundelse er desuden ikke gyldig, idet Kommissionen, når den anvender kriteriet om den private kreditor, ofte støtter sig delvis på generelle oplysninger vedrørende de økonomiske forhold i den berørte medlemsstat.

54

Ved i den appellerede doms præmis 126 at bemærke, at en af de af Frucona Košice fremlagte rapporter skønnede varigheden af en retslig likvidationsprocedure til ca. to år, forsøgte Retten igen selv at tilvejebringe en begrundelse for den manglende hensyntagen til varigheden af en retslig likvidationsprocedure. En varighed på to år er desuden stadig længere end den frist på fire måneder, der er nødvendig for at komme i besiddelse af midlerne i forbindelse med en kreditorordningsprocedure.

55

Det var ligeledes alene på baggrund af sine egne argumenter, at Retten i den appellerede doms præmis 127 fandt, at selv om en retslig likvidationsprocedure havde fundet sted i den foreliggende sag, ville varigheden heraf have været kortere end den normale varighed af en sådan procedure.

56

For så vidt angår det første appelanbringendes første led mener Kommissionen, at med hensyn til anvendelsen af kriteriet om den private kreditor skal det fastlægges, om de betalingslettelser, der er blevet ydet af en medlemsstat, også ville være blevet tildelt af en privat kreditor, eller om det er åbenbart, at sidstnævnte ikke ville yde lignende lettelser. Denne fortolkning understøttes af Kommissionens skønsbeføjelse i forbindelse med komplekse økonomiske vurderinger såsom dem, anvendelsen af kriteriet om den private kreditor indebærer.

57

Ifølge Kommissionen har Retten foretaget en korrekt anvendelse af det juridiske kriterium, der består i at afgøre, om den offentlige myndighed har handlet på samme måde, som en privat kreditor i samme situation ville have gjort, henset til omstændighederne, og Retten har med rette fastslået, at dens kontrol begrænser sig til at identificere åbenbare fejl, som Kommissionen har begået i forbindelse med vurderingen af de faktiske omstændigheder.

58

Endelig har Kommissionen gjort gældende, at Frucona Košices argumenter vedrørende den manglende henvisning til kriteriet om den private kreditor og omfanget af Rettens kontrol af Kommissionens vurderinger er rettet mod den måde, hvorpå Kommissionen og Retten har bedømt bevismaterialet, og således ikke vedrører Rettens argumentation vedrørende det retlige kriterium, der finder anvendelse.

59

For så vidt angår det andet appelanbringendes andet led gør Kommissionen indledningsvis opmærksom på, at vurderingen af de faktiske omstændigheder med hensyn til kriteriet om den private kreditor skal baseres på en vurdering af samtlige relevante faktorer, hvorimod Frucona Košice kun har anfægtet vurderingen af nogle af disse mange faktorer.

60

Hvad angår varigheden af den retslige likvidationsprocedure gør Kommissionen opmærksom på, at Retten i den appellerede doms præmis 123 fastslog, at Kommissionen ikke havde undladt at tage stilling til dette spørgsmål i den omtvistede beslutning, men fandt imidlertid, at det på baggrund af oplysningerne i den omtvistede beslutnings punkt 17, 40 og 54 var uvæsentligt at anse varigheden af den retslige likvidationsprocedure for en faktor, der talte imod iværksættelsen af en sådan procedure.

61

I den appellerede doms præmis 124 bekræfter Retten blot det bevismateriale, som Kommissionen var i besiddelse af. Rettens henvisning til rapporterne i den appellerede doms præmis 125 og 126, som ikke er anført i den omtvistede beslutning, udgør alene et obiter dictum.

62

I den appellerede doms præmis 127 har Retten ligeledes alene taget stilling til de beviser, som Kommissionen var i besiddelse af, med henblik på at vurdere, om sidstnævnte havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn. Kommissionen har i denne henseende gjort gældende, at den ikke er forpligtet til at give et konkret svar på ethvert argument, som modtageren af en angivelig støtte fremfører, og at Kommissionen ikke hæftede sig særligt ved betragtningerne om varigheden af den retslige likvidationsprocedure, da spørgsmålet – navnlig henset til de lokale skattemyndigheders status som privilegeret kreditor – ikke ville berøre en hypotetisk privat kreditor.

63

De af Frucona Košice fremførte argumenter i forbindelse med første appelanbringendes første led, der havde til formål at fastslå, at Retten havde erstattet Kommissionens argumentation med sin egen, er følgelig ubegrundede.

64

St. Nicolaus – trade har gjort gældende, at det med henblik på anvendelsen af kriteriet om den private kreditor er relevant at rejse det spørgsmål, om en privat investor ville have gennemført transaktionen på de samme vilkår, og hvis det ikke er tilfældet, må det undersøges, hvad disse vilkår ville have været.

65

Selskabet har anført, at for de lokale skattemyndigheder var Frucona Košices omgående betaling af fordringen ikke en nødvendighed i tilfælde af, at skattemyndighederne accepterede forslaget til kreditorordning. En privat kreditor i en lignende situation som de lokale skattemyndigheder ville således ikke være tilbøjelig til at opgive muligheden for at få udbetalt en større del end det, der blev tilbudt i kreditorordningen.

66

Hvad angår varigheden af den retslige likvidationsprocedure har St. Nicolaus – trade gjort gældende, at det fremgår af den appellerede doms præmis 123, at Kommissionen har undersøgt dette spørgsmål. Institutionen råder i denne henseende over en vid skønsbeføjelse, og den har i den foreliggende sag vurderet den konkrete situation, som er blevet forelagt for den, hovedsageligt på baggrund af en retslig likvidationsprocedures kompleksitet, antallet af kreditorer og den omstændighed, at skattemyndigheden ikke blot var hovedkreditor, men også Frucona Košices privilegerede kreditor. Kommissionen og Retten har på denne baggrund med rette konkluderet, at den retslige likvidationsprocedure højst sandsynligt ville være blevet afsluttet inden for en kortere frist end den, der normalt ville være nødvendig for at afslutte en sådan procedure.

67

Frucona Košice kritiserer i det væsentlige Retten for at have begrænset sig til at undersøge, om Kommissionens analyse indeholdt åbenbart urigtige skøn, og for at have undladt at undersøge, om denne analyse var blevet udarbejdet ud fra en privat kreditors synspunkt. Retten har navnlig undladt at kontrollere, om de tilgængelige oplysninger vedrørende varigheden af en retslig likvidationsprocedure kunne påvirke en privat kreditors beslutningsproces, og om Kommissionen havde taget hensyn til disse oplysninger. I stedet for at foretage denne kontrol har Retten begrundet den manglende undersøgelse af disse omstændigheder i den omtvistede beslutning på grundlag af sin egen argumentation.

68

Det fastslås i artikel 107, stk. 1, TEUF, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

69

Støttebegrebet omfatter ikke blot positive ydelser såsom tilskud, men ligeledes indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger (dom af 1.12.1998, sag C-200/97, Ecotrade, Sml. I, s. 7907, præmis 34, og af 19.5.1999, sag C-6/97, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s.2981, præmis 15).

70

De betingelser, som en foranstaltning skal opfylde for at være omfattet af begrebet »støtte« som omhandlet i artikel 107 TEUF, er imidlertid ikke opfyldt, hvis den begunstigede virksomhed kunne opnå den samme fordel som den, der er blevet stillet til rådighed for den ved hjælp af statens midler, på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår (jf. i denne retning dom af 5.6.2012, sag C-124/10 P, Kommissionen mod EDF m.fl., præmis 78 og den deri nævnte retspraksis).

71

Denne vurdering sker, når en offentlig kreditor yder betalingslettelser for en virksomheds skyldige gæld, i princippet under anvendelse af kriteriet om den private kreditor. Dette kriterium er således, når det finder anvendelse, blandt de elementer, som Kommissionen har pligt til at tage hensyn til for at fastslå, om der foreligger en sådan støtte (jf. i denne retning dom af 29.4.1999, sag C-342/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2459, præmis 46, og af 29.6.1999, sag C-256/97, DM Transport, Sml. I, s. 3913, præmis 24, samt dommen i sagen Kommissionen mod EDF, præmis 78 og 103).

72

Sådanne betalingslettelser udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, såfremt den modtagende virksomhed, henset til størrelsen af den økonomiske fordel, den dermed opnår, klart ikke kunne have opnået tilsvarende ydelser hos en privat kreditor, som befinder sig i en situation, som ligger så tæt som muligt på den situation, som den offentlige kreditor befinder sig i, og som søger at få inddækket de beløb, som en debitor i økonomiske vanskeligheder skylder ham (jf. i denne retning dommen i sagen Spanien mod Kommissionen, præmis 46, DM Transport-dommen, præmis 30, og dommen i sagen Kommissionen mod EDF, præmis 79).

73

Det tilkommer således Kommissionen at foretage en samlet vurdering, som skal tage hensyn til alle de relevante beviser i sagen, som gør det muligt for den at afgøre, om den modtagende virksomhed klart ikke kunne have opnået tilsvarende ydelser hos en sådan privat kreditor (jf. i denne retning dommen i sagen Kommissionen mod EDF, præmis 86).

74

Det er ubestridt, at Kommissionens undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt bestemte foranstaltninger kan kvalificeres som statsstøtte på grund af, at de offentlige myndigheder ikke har handlet på samme måde som en privat kreditor, kræver en kompleks økonomisk vurdering (jf. dom af 22.11.2007, sag C-525/04 P. Spanien mod Lenzing, Sml. I, s. 9947, præmis 59).

75

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at inden for rammerne af den kontrol, som Unionens retsinstanser foretager af Kommissionens komplekse økonomiske vurderinger på området for statsstøtte, tilkommer det imidlertid ikke Unionens retsinstanser at sætte deres eget økonomiske skøn i stedet for Kommissionens (jf. i denne retning dom af 2.9.2010, sag C-290/07 P, Kommissionen mod Scott, sml. I, s. 7763, præmis 64 og 66 og den deri nævnte retspraksis).

76

Unionens retsinstanser skal således ikke blot tage stilling til bl.a. den materielle nøjagtighed af de beviser, der henvises til, samt oplysningernes troværdighed og sammenhæng, men ligeledes kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de heraf dragne konklusioner (dom af 15.2.2005, sag C-12/03 P, Kommissionen mod Tetra Laval, Sml. I, s. 987, præmis 39, og dommen i sagen Kommissionen mod Scott, præmis 65).

77

Det følger heraf, at Retten på grundlag af de af Frucona Košice fremførte argumenter i første instans bl.a. skulle undersøge, om de tilgængelige oplysninger vedrørende varigheden af en retslig likvidation var relevante i den foreliggende sag med henblik på en vurdering i lyset af kriteriet om den private kreditor, og i bekræftende fald om Kommissionen havde taget hensyn hertil.

78

I denne forbindelse skal enhver oplysning, der i ikke uvæsentlig grad kan påvirke beslutningsprocessen for en privat kreditor, der normalt anses for forsigtig og tilbageholdende, og som befinder sig i en situation, der ligger så tæt som muligt på den situation, som den offentlige kreditor befinder sig i, og som søger at opnå betaling af de beløb, som en debitor med finansielle problemer skylder ham, anses for relevant.

79

I nærværende sag er det ubestridt, at en normalt forsigtig og tilbageholdende privat kreditor, som befinder sig i en situation, der ligger så tæt som muligt på den situation, som de lokale skattemyndigheder befinder sig i, for at få inddækket de skyldige beløb vil træffe et valg mellem forslaget til kreditorordning og den retslige likvidation af Frucona Košice.

80

Heraf følger, at med henblik på at påvise det mest fordelagtige alternativ vil en sådan kreditor vurdere fordele og ulemper for hver af de nævnte procedurer.

81

Som Frucona Košice således med rette har gjort gældende, udskyder varigheden af de nævnte procedurer inddrivelsen af de skyldige beløb, hvilket således i tilfælde af langvarige procedurer bl.a. vil kunne påvirke deres værdi, hvorfor det må konstateres, at denne omstændighed i væsentlig grad vil kunne påvirke beslutningsprocessen for en normalt forsigtig og tilbageholdende kreditor, der befinder sig i en situation, som ligger så tæt som muligt på den situation, som de lokale skattemyndigheder befinder sig i.

82

Følgelig påhvilede det Retten at undersøge, om Kommissionen i forbindelse med vurderingen af kriteriet om den private kreditor havde taget hensyn til de tilgængelige oplysninger bl.a. vedrørende varigheden af en retslig likvidation.

83

Det fremgår i denne forbindelse af den appellerede doms præmis 123, som er nævnt i nærværende doms præmis 35, at Retten konstaterede, at Kommissionen i 54. betragtning til den omtvistede beslutning har anført Den Slovakiske Republiks holdning for så vidt angår varigheden af en sådan procedure, og at Kommissionen i 40. betragtning til beslutningen har anført Frucona Košices holdning. Heraf konkluderede Retten, at Kommissionen ikke havde undladt at tage »stilling til dette spørgsmål«.

84

For det første findes de betragtninger, som Retten henviser til, imidlertid – som Frucona Košice med rette har anført – i den omtvistede beslutnings afsnit IV og V, der er forbeholdt resuméer af bemærkningerne fra de interesserede parter og Den Slovakiske Republik, og ikke i afsnit VI, der indeholder Kommissionens vurdering.

85

Dernæst – som anført i nærværende doms præmis 82 – påhvilede det ikke Retten at undersøge, hvorvidt Kommissionen havde taget stilling til de tilgængelige oplysninger vedrørende varigheden af en retslig likvidationsprocedure eller ej, men om den havde taget hensyn hertil i forbindelse med vurderingen af kriteriet om den private kreditor.

86

Heraf følger, at Retten burde have undersøgt, om Kommissionen i sin argumentation, der er gengivet i den omtvistede beslutnings afsnit VI, herunder navnlig i dennes afsnit 2.1 vedrørende sammenligningen af kreditorordningen og den retslige likvidation, havde inddraget spørgsmålet om varigheden af en retslig likvidation. En sådan undersøgelse fremgår imidlertid ikke af den appellerede dom.

87

For så vidt som Retten i den appellerede doms præmis 125-127, der ligeledes er nævnt i nærværende doms præmis 35, har undersøgt forskellige omstændigheder vedrørende pålideligheden og sammenhængen af oplysninger, som Frucona Košice har fremlagt i løbet af den administrative procedure, og har fundet, at Kommission på baggrund af den foreliggende sags særlige omstændigheder kunne antage, at varigheden af en retslig likvidationsprocedure ikke ville kunne påvirke beslutningsprocessen for en privat kreditor, skal det endelig bemærkes, at Rettens undersøgelse ikke er knyttet til nogen vurdering i den omtvistede beslutning.

88

Det følger heraf, at Retten med henblik på at forkaste de anbringender, den undersøgte, støttede sig på en vurdering af varigheden af en retslig likvidationsprocedure, som udfyldte et hul i den omtvistede beslutnings begrundelse med argumenter, der ikke var en del af denne beslutning. Ved at handle således, har Retten imidlertid overskredet grænserne for sin kontrol.

89

Domstolen og Retten har i forbindelse med legalitetskontrollen i henhold til artikel 263 TEUF kompetence til at træffe afgørelse i sager, der anlægges under påberåbelse af inkompetence, tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse af EUF-traktaten eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt af magtfordrejning. I medfør af artikel 264 TEUF skal den anfægtede retsakt erklæres ugyldig, hvis sagsøgeren får medhold. Domstolen og Retten kan således under ingen omstændigheder sætte deres egen begrundelse i stedet for den, udstederen af den anfægtede retsakt har angivet (jf. dom af 27.1.2000, sag C-164/98 P, DIR International Film m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 447, præmis 38, og af 22.12.2008, sag C-487/06 P, British Aggregates mod Kommissionen, Sml. 1, s. 10515, præmis 141).

90

Det fremgår af det ovenstående, at Retten, idet den undlod at undersøge, om Kommissionen i forbindelse med vurderingen af kriteriet om den private kreditor havde taget hensyn til varigheden af en retslig likvidationsprocedure, og idet den i denne forbindelse udfyldte et hul i den omtvistede beslutnings begrundelse med sin egen argumentation, har begået retlige fejl.

91

Det første anbringendes første led og det andet anbringendes andet led er dermed velbegrundede, og følgelig må den appellerede dom ophæves.

92

Ifølge artikel 61, stk. 1, i statutten for Domstolen for Den Europæiske Union kan Domstolen, såfremt den ophæver den af Retten trufne afgørelse, selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse.

93

I den foreliggende sag råder Domstolen over de nødvendige oplysninger til at træffe endelig afgørelse vedrørende det fjerde anbringendes første led i sagen i første instans, der omhandler varigheden af en retslig likvidationsprocedure.

94

Med det fjerde anbringendes første led i sagen i første instans har Frucona Košice i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen har undladt at tage hensyn til varigheden af en retslig likvidationsprocedure og det bevismateriale vedrørende dette forhold, som Frucona Košice har fremlagt under den administrative behandling. En privat kreditor ville imidlertid have taget højde for denne varighed og ville derfor have foretrukket at acceptere kreditorordningen, idet den retslige likvidationsprocedure varer meget længere end kreditorordningsproceduren og således indebærer et tab i renteindtægter i forhold til udbyttet af kreditorordningen og derfor ikke sikrer inddrivelsen af et højere beløb end det, der er tilbudt inden for rammerne af forslaget til kreditorordning.

95

Kommissionen har hertil anført, at den i den omtvistede beslutnings betragtning 40 og 54 har taget hensyn til varigheden af en konkursbehandling, og at det efter omstændighederne i den foreliggende sag ikke var nødvendigt præcist at fastslå den forventede varighed af en sådan procedure.

96

Selv om det for det første antages, at den retslige likvidationsprocedure ville blive langvarig, hvilket Kommissionen bestrider, fremgår det af de i den omtvistede beslutning foretagne konstateringer, at kreditorordningen, når henses bl.a. til de slovakiske myndigheders holdning og det lille antal kreditorer, under alle omstændigheder ville have været mindre fordelagtig for den slovakiske stat end den retslige likvidationsprocedure.

97

Dernæst, idet de lokale skattemyndigheder har status som privilegeret kreditor, fordi gælden var garanteret ved Frucona Košices faste ejendomme, som af sidstnævnte var vurderet til 194 mio. SKK og af nævnte myndigheder til 397 mio. SKK, kunne myndighedernes fordring indfries på ethvert tidspunkt i løbet af den retslige likvidationsprocedure ved salg af de aktiver, hvori der var sikkerhed i overensstemmelse med lov nr. 328/1991 om retslig likvidation og kreditorordning. Dermed er varigheden af konkursbehandlingen uden relevans for så vidt angår disse aktiver.

98

Endelig er Frucona Košices beregning baseret på et endeligt udestående beløb, der er langt mindre end den reelle værdi af selskabets aktiver med fradrag af omkostningerne til den retslige likvidationsprocedure. Da de lokale skattemyndigheders fordring udgjorde mere end 99% af den registrerede gæld, ville myndighederne have modtaget mindst 435 mio. SKK i forbindelse med denne procedure. Selv når der tages hensyn til den af Frucona Košice fremførte kreditrente, ville en privat kreditor – såfremt han kunne inddrive et sådant beløb – være tilbøjelig til at afvente resultatet af en retslig likvidationsprocedure, selv om denne procedure ville strække sig over en længere periode end anslået.

99

St. Nicolaus – trade støtter Kommissionens argumenter.

100

Det fremgår bl.a. af nærværende doms præmis 78-81, at i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede er varigheden af den retslige likvidationsprocedure en omstændighed, der i væsentlig grad vil kunne påvirke beslutningsprocessen for en normalt forsigtig og tilbageholdende kreditor, der befinder sig i en situation, som ligger så tæt som muligt på den situation, som de lokale skattemyndigheder befinder sig i, og at Kommissionen derfor i forbindelse med vurderingen af kriteriet om den private kreditor var forpligtet til at tage hensyn til de tilgængelige oplysninger bl.a. vedrørende varigheden af en sådan procedure.

101

Det må imidlertid konstateres, at den omtvistede beslutnings afsnit VI, der indeholder Kommissionens vurdering, og navnlig dennes afsnit 2.1 vedrørende sammenligningen af kreditorordningen og den retslige likvidation, ikke indeholder nogen henvisning til varigheden af en sådan procedure.

102

For så vidt som Kommissionen gør gældende, at den på baggrund af de særlige omstændigheder i den foreliggende sag fandt, at varigheden af en retslig likvidationsprocedure ikke ville påvirke beslutningsprocessen for en privat kreditor, skal det bemærkes, at på baggrund af den argumentation og det bevismateriale, som Frucona Košice fremlagde under den administrative behandling samt det i nærværende doms præmis 78-81 anførte, var Kommissionen i den omtvistede beslutning forpligtet til – i det mindste kortfattet – at angive de betragtninger, der havde ført til denne konklusion.

103

Det fremgår af det ovenstående, at Kommissionen, idet den i forbindelse med vurderingen af kriteriet om den private kreditor undlod at tage hensyn til varigheden af den retslige likvidation, foretog en åbenbart urigtig bedømmelse. I det omfang Kommissionen har taget hensyn til denne omstændighed, er den omtvistede beslutning ikke tilstrækkeligt begrundet.

104

Det fjerde anbringendes første led i sagen i første instans er dermed velbegrundet.

105

Idet Kommissionen i den omtvistede beslutnings punkt 93-99 imidlertid fandt, at en skattefuldbyrdelsesprocedure var mere fordelagtig end forslaget til kreditorordning for en privat kreditor, der befandt sig i en situation, der lå så tæt som muligt på den situation, som de lokale skattemyndigheder befandt sig i, kan konstateringen i den foregående præmis ikke i sig selv medføre en annullation af nævnte beslutning.

106

Som Retten i henhold til denne konstatering har anført i den appellerede doms præmis 92, skal den derfor undersøge de andre anbringender, som Frucona Košice har fremsat, og som den ikke har taget stilling til, navnlig anbringenderne vedrørende vurderingen af kriteriet om den private kreditor for så vidt angår nævnte skattefuldbyrdelsesprocedure.

107

Det kan imidlertid konstateres, at sagen for så vidt angår denne undersøgelse ikke er moden til påkendelse. Sagen skal derfor hjemvises til Retten, der træffer afgørelse vedrørende de anbringender, der blev fremført for den, og som den ikke har taget stilling til.

108

Da sagen hjemvises til Retten, skal afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Anden Afdeling):