EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CB0563

Sag C-563/11: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 28. februar 2013 — SIA Forvards V mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Letland) (Procesreglementets artikel 99 — beskatning — moms — sjette direktiv — ret til fradrag — afslag — faktura, der er udstedt af et selskab, som anses for fiktivt)

EUT C 129 af 4.5.2013, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/2


Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 28. februar 2013 — SIA Forvards V mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Letland)

(Sag C-563/11) (1)

(Procesreglementets artikel 99 - beskatning - moms - sjette direktiv - ret til fradrag - afslag - faktura, der er udstedt af et selskab, som anses for fiktivt)

2013/C 129/03

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA Forvards V

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākās tiesas Senāts — fortolkning af artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fradrag for indgående moms — afgiftspligtig, der opfylder betingelserne i henhold til den nationale lovgivning for fradrag for moms, der er betalt i forbindelse med køb af goder og med hensyn til hvilke, der ikke er konstateret misbrug — nægtelse af fradrag for moms, når det fastslås, at den anden part i transaktionen ikke er i stand til at levere goderne i henhold til den formelt korrekte faktura

Konklusion

Artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at adressaten for en faktura bliver nægtet retten til at fradrage indgående merværdiafgift med den begrundelse, at den til fakturaudstedelsen knyttede transaktion henset til svig eller uregelmæssigheder, der er begået af udstederen af denne faktura, anses for ikke at have fundet faktisk sted, hvis ikke det på grundlag af objektive forhold godtgøres — og uden at det hermed kræves, at adressaten for nævnte faktura foretager kontroller, som ikke påhviler ham — at denne adressat vidste eller burde have vidst, at nævnte transaktion var led i merværdiafgiftssvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 13 af 14.1.2012.


Top