Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2013 — Patricia Dumont de Chassart mod Office national d'allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-619/11) (1)

(Social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 72, artikel 78, stk. 2, litra b), og artikel 79, stk. 1, litra a) - familieydelser til børn, der har mistet begge forældre eller en af dem - sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder - perioder tilbagelagt af den efterlevende forælder i en anden medlemsstat - manglende hensyntagen)

2013/C 114/22

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Patricia Dumont de Chassart

Sagsøgt: Office national d’allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal du travail de Bruxelles — fortolkning af artikel 17 EF, 39 EF, 43 EF, 72 EF og artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) — ydelser, der af bopælsmedlemsstaten udredes til børn, der har mistet begge forældre — hvorvidt en fællesskabsbestemmelse, hvorefter retten til ydelser er underlagt en betingelse om, at det alene er den afdøde forælde — og ikke den efterlevende forælder — der skal have tilbagelagt bestemte forsikringsperioder, er lovlig henset til principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling — nationale forskrifter, der er gunstigere, og hvorefter den efterlevende forælder ligeledes kan omfattes af reglerne om ligestilling af forsikringsperioder — mindre gunstig behandling af arbejdstagere, efterlevende forældre, der har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed — forskelsbehandling

Konklusion

Artikel 72, artikel 78, stk. 2, litra b), og artikel 79, stk. 1, andet afsnit, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Rådets forordning nr. 1399/1999 af 29. april 1999, skal fortolkes således, at når en medlemsstats nationale retsforskrifter foreskriver, at såvel den afdøde som den efterlevende forælder — når de har status som arbejdstagere — kan begrunde en ret til ydelser til børn, der har mistet begge forældre eller en af dem, kræver disse bestemmelser, at de forsikrings- og beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt af den efterlevende forælder i en anden medlemsstat, tages i betragtning med henblik på sammenlægningen af de perioder, som er nødvendige for erhvervelsen af ret til ydelser i den første af disse medlemsstater. Det er herved uden betydning, at den efterlevende forælder ikke kan påberåbe sig nogen forsikrings- eller beskæftigelsesperiode i denne medlemsstat i den referenceperiode, som er fastsat ved denne nationale lovgivning om erhvervelse af denne ret.

(1)  EUT C 49 af 18.2.2012.