Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0216

    Sag T-216/10: Sag anlagt den 10. maj 2010 — Monster Cable Products mod KHIM — Live Nation (Music) UK Ltd (MONSTER ROCK)

    EUT C 195 af 17.7.2010, p. 25–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.7.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 195/25


    Sag anlagt den 10. maj 2010 — Monster Cable Products mod KHIM — Live Nation (Music) UK Ltd (MONSTER ROCK)

    (Sag T-216/10)

    2010/C 195/39

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Monster Cable Products, Inc. (Brisbane, USA) (ved lawyers O. Günzel og W. von der Osten-Sacken)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Live Nation (Music) UK Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 24. februar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 216/2009-1) annulleres for så vidt som der blev givet afslag på klagen.

    Indsigelse nr. B 754335 mod EF-varemærkeansøgning nr. 3 333 804, »MONSTER ROCK« afvises i sin helhed.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: Monster Cable Products

    Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »MONSTER ROCK« for varer i klasse 9

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Live Nation (Music) UK Ltd

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Varemærkeregistreringer i Det Forenede Kongerige nr. 1 313 176 af ordmærket »MONSTERS OF ROCK« for varer i klasse 16, nr. 1 313 177 af ordmærket »MONSTERS OF ROCK« for varer i klasse 25, nr. 1 313 178 af ordmærket »MONSTERS OF ROCK« for varer i klasse 26, nr. 2 299 141 af ordmærket »MONSTERS OF ROCK« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 41 og 43; varemærket »MONSTERS OF ROCK«, der er vitterlig kendt (i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 6b i Pariserkonventionen) i de 15 gamle medlemsstater, uregistreret varemærke »MONSTERS OF ROCK«, som er anvendt erhvervsmæssigt i de 15 gamle medlemsstater, forretningsnavnet »MONSTERS OF ROCK«, som er anvendt erhvervsmæssigt i de 15 gamle medlemsstater

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for alle de omtvistede varer og ansøgningen afvist i sin helhed

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde:

    Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret i) foretog en fejlagtig vurdering af, om varerne var af samme eller lignende art, ii) ikke tog i betragtning, at varemærkerne er forskellige, navnlig deres begrebsmæssige forskelle, og iii) undlod at fastlægge omfanget af det ældre tegns beskyttelse.


    Top