56

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 8. september 2010 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.

57

Ved særskilt dokument registreret på Rettens Justitskontor samme dag har sagsøgeren indgivet en begæring om udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse. Denne begæring er blevet afslået ved kendelse af 15. juli 2011, Fapricela mod Kommissionen (T-398/10 R, EU:T:2011:395), og afgørelsen vedrørende sagens omkostninger er blevet udsat. Sagsøgeren har appelleret denne afgørelse, hvilken appel blev forkastet ved kendelse af 20. april 2012, Fapricela mod Kommissionen (C-507/11 P(R), EU:C:2012:231).

58

Ved processkrift af 12. december 2010 har Fapricela tilpasset sine anbringender og påstande som følge af vedtagelsen af den første ændringsafgørelse og har indgivet en ændret stævning.

59

Ved afgørelse af 6. juni 2011 har Retten anmodet Kommissionen om at fremlægge den anden ændringsafgørelse. Kommissionen har efterkommet denne anmodning den 17. juni 2011.

60

Efter vedtagelsen af den anden ændringsafgørelse har Fapricela endnu en gang tilpasset sine anbringender og påstande ved processkrift indgivet til Justitskontoret den 29. juli 2011.

61

Den skriftlige procedure blev afsluttet den 21. november 2011 med Kommissionens indgivelse af duplik på processproget.

62

Efter at sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret med virkning fra den 23. september 2013, er den refererende dommer blevet tilknyttet Sjette Afdeling, og den foreliggende sag er følgelig blevet tildelt denne afdeling den 3. oktober 2013.

63

Den foreløbige rapport, som omhandlet i artikel 52, stk. 2, i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 er blevet forelagt Sjette Afdeling den 7. februar 2014.

64

Sagsøgeren har den 14. marts 2014 tilstillet Retten en skrivelse vedrørende betaling af et forskud på den af Kommissionen pålagte bøde og den omstændighed, at der føres drøftelser vedrørende en betalingsplan.

65

Retten har den 9. april 2014 inden for rammerne af foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse fastsat i artikel 64 i procesreglementet af 2. maj 1991 tilstillet sagsøgeren og Kommissionen en liste med 16 skriftlige spørgsmål.

66

Kommissionen har ved skrivelser af henholdsvis den 8. maj og den 2. juni 2014 besvaret disse spørgsmål.

67

På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten den 14. maj 2014 besluttet at indlede den mundtlige forhandling.

68

Fapricela har nedlagt følgende påstande:

69

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

70

Sagsøgeren har fremsat syv anbringender til støtte for søgsmålet.

71

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, af princippet om personligt ansvar, af princippet om individuelle straffe, af uskyldsformodningen, af princippet om parternes processuelle ligestilling og af ligebehandlingsprincippet samt tilsidesættelse af retten til forsvar og en manglende begrundelse. Fapricela har nærmere bestemt anført, at selskabet ikke deltog i club Europe, at det ikke havde kendskab til denne klub (første led), og at det derfor var med urette, at Kommissionen fastslog, at det havde deltaget i en enkelt og vedvarende overtrædelse således som defineret i den anfægtede afgørelse (andet led). Selskabet har videre gjort gældende, at Kommissionen med urette fastslog, at det deltog i aftalen vedrørende snoet tråd (tredje led).

72

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af ligebehandlingsprincippet og af princippet om straffens personalitet. Fapricela har nærmere bestemt anført dels, at retningslinjerne af 2006 er behæftet med en strukturel mangel, som bevirker, at der med anvendelsen af loftet på 10% af omsætningen, pålægges mindre virksomheder hårdere bøder, dels, at Kommissionen i den foreliggende sag – foruden loftet på 10% af omsætningen – ikke tog hensyn til en række faktorer, som ville have resulteret i en nedsættelse af størrelsen af den bøde, med hvilken den sanktionerede selskabet.

73

Det tredje anbringende vedrører en fejl ved beregningen af varigheden af Fapricelas deltagelse i club España, idet Kommissionen ifølge selskabet med urette tog hensyn til en periode fra oktober 2000 til marts 2001, hvor selskabet var udtrådt af kartellet.

74

Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af retningslinjerne af 2006 og af ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen med urette ikke indrømmede nogen nedsættelse af bødens størrelse under henvisning til betalingsevne.

75

Fapricela har i forbindelse med tilpasningen af sine anbringender og påstande som følge af vedtagelsen af den første, og dernæst den anden, ændringsafgørelse fremsat først et og derefter et andet supplerende anbringende, som vedrører dels tilsidesættelse af retten til forsvar og af væsentlige formkrav samt en manglende begrundelse, dels tilsidesættelse af artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

76

Sagsøgeren har i retsmødet frafaldet det andet supplerende anbringende.

77

Endelig har sagsøgeren i retsmødet fremsat et nyt anbringende og har i det væsentlige anført, at Kommissionen har tilsidesat selskabets ret til forsvar, idet den ikke har fremsendt det den første ændringsafgørelse, hvori den ændrede den oprindelige afgørelse hvad angår den værdi af afsætningen, som den tog i betragtning ved beregningen af bødens størrelse.

78

Anbringenderne skal behandles i følgende rækkefølge: det første anbringende fremsat i retsmødet om tilsidesættelse af Fapricelas ret til forsvar (fremsendelse af den første ændringsafgørelse), det første anbringendes to første led (kendskab til club Europe og en enkelt og vedvarende overtrædelse), det tredje anbringende (afstandtagen fra club España fra oktober 2000 til den 9.4.2001), det første anbringendes tredje led (manglende deltagelse i kartellet vedrørende snoet tråd inden for rammerne af club España), det andet anbringende (bødens uforholdsmæssige karakter og grovheden af den overtrædelse, som sagsøgeren blev foreholdt), det fjerde anbringende (sagsøgerens manglende betalingsevne) og endelig det første supplerende anbringende fremsat i forbindelse med tilpasningen af selskabets anbringender og påstande.

79

Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at selskabets ret til forsvar er blevet tilsidesat såvel i forbindelse med den administrative procedure som for Retten, for så vidt som Kommissionen ikke har fremsendt det den første ændringsafgørelse, hvori den ændrede den oprindelige afgørelse hvad angår den værdi af afsætningen, som den tog i betragtning ved beregningen af bødens størrelse.

80

Uanset den omstændighed, at sagsøgeren meddelte Kommissionen beløbet vedrørende værdien af afsætningen den 16. juni 2009 (jf. bilag B1 til svarskriftet), hvilket sagsøgeren desuden har medgivet i retsmødet, bemærkes dels, at den første ændringsafgørelse er indeholdt i bilaget til det svarskrift om tilpasning af anbringenderne og påstandene, som sagsøgeren indgav den 12. december 2010, dels, at skrivelsen af 29. oktober 2010, hvormed Kommissionen meddelte sagsøgeren denne afgørelse, også er indeholdt i bilaget til nævnte svarskrift.

81

I modsætning til det af sagsøgeren anførte blev sagsøgeren således meddelt den første ændringsafgørelse, og sagsøgeren udøvede sin ret til forsvar ved at tilpasse sine anbringender og påstande efter denne meddelelse.

82

Dette anbringende skal derfor, uden at det er nødvendigt at tage stilling til, om dette anbringende, som blev fremsat for første gang i retsmødet, kan antages til realitetsbehandling, forkastes, idet det savner støtte i de faktiske omstændigheder.

83

Af 659. betragtning til den anfægtede afgørelse fremgår:

»Fapricela var også til stede på mødet i Madrid den 17. maj 2001 (jf. bilag 4). Selskabet har navnlig med henvisning til mødet den 6. juli 2001 (der er sandsynligvis tale om mødet den 17.5.2001) anført, at der ikke klart drages en parallel til club Italia. Kommissionen anfører imidlertid, at de samtidige notater fra dette møde klart angiver, at »formålet med dette møde var for de spanske og portugisiske producenter at forklare Tréfileurope, at deres aftale vedrørende forspændingsstål med hensyn til den iberiske halvø fungerede fint (som i Italien: kundelister, mængder pr. kunde og samlede mængder)«.«

84

Kommissionen konkluderede på denne baggrund, at Fapricela først fik kendskab til club Europe fra mødet den 17. maj 2001 (660. betragtning til den anfægtede afgørelse).

85

Kommissionen tog hensyn til dette sene kendskab til club Europe ved fastsættelsen af den procentdel af værdien af afsætningen, som blev anvendt ved fastlæggelsen af overtrædelsens grovhed (949. og 953. betragtning til den anfægtede afgørelse).

86

Det følger af fast retspraksis vedrørende reglerne om bevisbyrde dels, at det påhviler den part eller myndighed, der gør en tilsidesættelse af konkurrenceretten gældende, at føre bevis herfor ved på tilstrækkelig måde at føre bevis for de faktiske omstændigheder, der udgør en sådan overtrædelse, dels, at det påhviler den virksomhed, der påberåber sig retten til at bestride, at der foreligger en overtrædelse, at føre bevis for, at betingelserne for at gøre en sådan indsigelse gældende, er opfyldt, således at myndigheden herefter må anvende andre beviser (dom af 16.11.2006, Peróxidos Orgánicos mod Kommissionen, T-120/04, Sml., EU:T:2006:350, præmis 50; jf. ligeledes i denne retning dom af 17.12.1998, Baustahlgewebe mod Kommissionen, C-185/95 P, Sml., EU:C:1998:608, præmis 58, og af 7.1.2004, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, Sml., EU:C:2004:6, præmis 78). Overtrædelsens varighed udgør en integrerende del af overtrædelsesbegrebet i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF, som det først og fremmest påhviler Kommissionen at føre bevis for (dom af 7.7.1994, Dunlop Slazenger mod Kommissionen, T-43/92, Sml., EU:T:1994:79, præmis 79, og Peróxidos Orgánicos mod Kommissionen, EU:T:2006:350, præmis 51).

87

Denne fordeling af bevisbyrden kan imidlertid variere, for så vidt som de faktiske omstændigheder, som en part gør gældende, kan forpligte den anden part til at fremkomme med en forklaring eller en begrundelse, i mangel af hvilken det kan antages, at beviset er blevet ført (jf. i denne retning dom Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, EU:C:2004:6, præmis 79, og dom Peróxidos Orgánicos mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, EU:T:2006:350, præmis 53).

88

Hvad angår de bevismidler, som Kommissionen kan anvende, er det gældende princip inden for konkurrenceretten princippet om den frie bevisførelse (dom af 25.1.2007, Dalmine mod Kommissionen, C-407/04 P, Sml., EU:C:2007:53, præmis 63, og af 8.7.2004, JFE Engineering m.fl. mod Kommissionen, T-67/00, T-68/00, T-71/00 og T-78/00, Sml., EU:T:2004:221, præmis 273). Da forbuddet mod at deltage i konkurrencebegrænsende praksis og aftaler såvel som de sanktioner, der kan ifaldes ved at overtræde dette forbud, er almindeligt kendt, er det hyppigt forekommende, at de aktiviteter, som en sådan praksis og sådanne aftaler indebærer, gennemføres hemmeligt, at møderne afholdes hemmeligt – som oftest i et tredjeland – og at dokumenterne herom begrænses til et minimum. Selv i tilfælde, hvor Kommissionen opdager dokumenter, der udtrykkeligt viser en ulovlig kontakt mellem erhvervsdrivende, som f.eks. referater fra et møde, er disse normalt kun brudstykkeagtige og spredte, hvorfor det ofte viser sig nødvendigt at rekonstruere visse enkeltheder ved hjælp af følgeslutninger. I de fleste tilfælde må den omstændighed, at der foreligger en konkurrencebegrænsende praksis eller aftale, udledes ved en slutning ud fra et vist antal sammenfaldende omstændigheder og indicier, der, når de betragtes samlet, og i mangel af en anden logisk forklaring, kan udgøre beviset for en tilsidesættelse af konkurrencereglerne (dom Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, EU:C:2004:6, præmis 55-57). Sådanne indicier og sammenfaldende omstændigheder kan ikke kun give oplysninger om den blotte forekomst af konkurrencebegrænsende praksis eller aftaler, men også om varigheden af fortsat konkurrencebegrænsende adfærd eller om perioden for anvendelse af en aftale indgået i strid med konkurrenceretten (dom af 21.9.2006, Technische Unie mod Kommissionen, C-113/04 P, Sml., EU:C:2006:593, præmis 166).

89

Kommissionen skal fremlægge præcise og samstemmende beviser for sin faste overbevisning om, at overtrædelsen har fundet sted (jf. dom af 6.7.2000, Volkswagen mod Kommissionen, T-62/98, Sml., EU:T:2000:180, præmis 43 og 72 og den deri nævnte retspraksis, og af 25.10.2005, Groupe Danone mod Kommissionen, T-38/02, Sml., EU:T:2005:367, præmis 217 og den deri nævnte retspraksis). Hver enkelt af de af Kommissionen fremlagte beviser skal dog ikke nødvendigvis opfylde disse kriterier i relation til samtlige aspekter af overtrædelsen. Det er således tilstrækkeligt, at den række indicier, institutionen har påberåbt sig, ud fra en samlet betragtning opfylder dette krav (domme JFE Engineering m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2004:221, præmis 180, og Groupe Danone mod Kommissionen, EU:T:2005:367, præmis 218; jf. også i denne retning dom af 2.4.1999, Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, T-305/94 – T-307/94, T-313/94 – T-316/94, T-318/94, T-325/94, T-328/94, T-329/94 og T-335/94, Sml., EU:T:1999:80, præmis 768-778 og navnlig præmis 777). Hvad angår overtrædelsens varighed er det i henhold til retspraksis et krav, at i mangel af beviser, der gør det muligt at foretage en direkte fastlæggelse af en overtrædelses varighed, skal Kommissionen i det mindste støtte sig på beviser, der vedrører faktiske omstændigheder, som tidsmæssigt ligger indbyrdes så nær, at det med rimelighed kan medgives, at denne overtrædelse er forløbet uafbrudt mellem to specifikke datoer (domme Technische Unie mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:C:2006:593, præmis 169, Dunlop Slazenger mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, EU:T:1994:79, præmis 79, og Peróxidos Orgánicos mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, EU:T:2006:350, præmis 51).

90

Hvad angår den bevisværdi, der skal tillægges de forskellige beviser, skal det fremhæves, at det eneste relevante kriterium for bedømmelsen af de frit fremlagte beviser er deres troværdighed (dom Dalmine mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:C:2007:53, præmis 63; jf. dom af 8.7.2004, Mannesmannröhren-Werke mod Kommissionen, T-44/00, Sml., EU:T:2004:218, præmis 84 og den deri nævnte retspraksis; dom JFE Engineering m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2004:221, præmis 273). Ifølge de almindelige bevisregler afhænger troværdigheden og dermed bevisværdien af et dokument af, hvem dokumentet hidrører fra, under hvilke omstændigheder det er blevet til, hvem det er rettet til, og dets indhold (dom af 15.3.2000, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, T-25/95, T-26/95, T-30/95 – T-32/95, T-34/95 – T-39/95, T-42/95 – T-46/95, T-48/95, T-50/95 – T-65/95, T-68/95 – T-71/95, T-87/95, T-88/95, T-103/95 og T-104/95, Sml., EU:T:2000:77, præmis 1053; forslag til afgørelse fra dommer Vesterdorf som udpeget generaladvokat Rhône-Poulenc mod Kommissionen, T-1/89, EU:T:1991:38). Det skal navnlig tillægges væsentlig betydning, at et dokument er udarbejdet i umiddelbar sammenhæng med de faktiske omstændigheder (dom af 11.3.1999, Ensidesa mod Kommissionen, T-157/94, Sml., EU:T:1999:54, præmis 312) eller hidrører fra et direkte vidne til de faktiske omstændigheder (jf. i denne retning dom JFE Engineering m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2004:221, præmis 207). Dokumenter, hvoraf fremgår, at der har fundet kontakter sted mellem en række virksomheder, og at virksomhederne netop tilsigtede på forhånd at fjerne den usikkerhed, der var med hensyn til konkurrenternes fremtidige adfærd, er tilstrækkeligt bevis for en samordnet praksis (jf. i denne retning dom af 16.12.1975, Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Sml., EU:C:1975:174, præmis 175 og 179). Erklæringer, der går imod den erklærendes interesser, bør endvidere principielt betragtes som særligt troværdige beviser (jf. i denne retning dom JFE Engineering m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2004:221, præmis 207, 211 og 212).

91

Det følger desuden af fast retspraksis, at den omstændighed, at en virksomhed giver sine konkurrenter oplysninger som led i forberedelsen af en konkurrencebegrænsende aftale, er tilstrækkeligt bevis for en samordnet praksis i henhold til artikel 101 TEUF (jf. dom af 8.7.2008, BPB mod Kommissionen, T-53/03, Sml., EU:T:2008:254, præmis 178 og den deri nævnte retspraksis).

92

Er Retten i tvivl, skal dette komme den virksomhed til gode, hvortil den afgørelse er rettet, hvori der fastslås en overtrædelse, og Retten kan således ikke konkludere, at Kommissionen har ført fornødent bevis for den pågældende overtrædelse, hvis den fortsat nærer tvivl vedrørende dette spørgsmål (domme JFE Engineering m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 88 ovenfor, EU:T:2004:221, præmis 177, og Groupe Danone mod Kommissionen, nævnt i præmis 89 ovenfor, EU:T:2005:367, præmis 215). I en sådan situation skal der nemlig tages hensyn til grundsætningen om uskyldsformodningen, som den nærmere fremgår af artikel 6, stk. 2, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der indgår blandt de grundlæggende rettigheder, som efter Domstolens praksis, der i øvrigt er bekræftet af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, er beskyttet i EU's retsorden. Henset til karakteren af de pågældende overtrædelser samt til karakteren og strengheden af de hertil knyttede sanktioner, finder den principielle uskyldsformodning navnlig anvendelse på sager vedrørende tilsidesættelser af konkurrencereglerne, som vil kunne føre til at pålægge bøder eller tvangsbøder (dom af 8.7.1999, Hüls mod Kommissionen, C-199/92 P, Sml., EU:C:1999:358, præmis 149 og 150, og domme Montecatini mod Kommissionen, C-235/92 P, Sml., EU:C:1999:362, præmis 175 og 176, og Groupe Danone mod Kommissionen, nævnt i præmis 89 ovenfor, EU:T:2005:367, præmis 216).

93

Eksistensen af en overtrædelse skal desuden alene vurderes på grundlag af de beviser, som Kommissionen har anført i den afgørelse, hvorved overtrædelsen konstateres, og det eneste relevante spørgsmål er derfor, om der ved disse beviser er ført bevis for overtrædelsen (dom Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 90 ovenfor, EU:T:2000:77, præmis 726).

94

Endelig skal den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en afgørelses begrundelse opfylder kravene efter artikel 296 TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (dom af 2.4.1998, Kommissionen mod Sytraval og Brink’s France, C-367/95 P, Sml., EU:C:1998:154, præmis 63, af 30.9.2003, Tyskland mod Kommissionen, C-301/96, Sml., EU:C:2003:509, præmis 87, og af 22.6.2004, Portugal mod Kommissionen, C-42/01, Sml., EU:C:2004:379, præmis 66).

95

Sagsøgeren har i det væsentligt anfægtet de beviser, som Kommissionen har lagt til grund såvel med hensyn til overtrædelsesperioden før den 17. maj 2001 som med hensyn til overtrædelsesperioden fra den 17. maj 2001 til den 19. september 2002.

96

Fapricela har nærmere bestemt anfægtet relevansen af de beviser, som Kommissionen har lagt til grund vedrørende de to møder, som fandt sted den 25. november 1999 og den 18. oktober 2000, hvilke beviser giver indtryk af, at sagsøgeren allerede på dette tidspunkt havde kendskab til kartellets europæiske dimension.

97

Det må imidlertid fastslås, at Kommissionen ikke tog hensyn til disse beviser eller til disse to møder, som ikke forekom den tilstrækkeligt afgørende med henblik på at fastslå, at Fapricela havde kendskab til kartellets europæiske dimension før den 17. maj 2001.

98

Sagsøgerens argumentation vedrørende disse to møder er derfor uvirksom og skal forkastes.

99

Sagsøgeren har nærmere bestemt anfægtet relevansen af de af Kommissionen indsamlede beviser, som viser selskabets kendskab til kartellets europæiske dimension fra den 17. maj 2001.

100

Kommissionen anser to møder for at påvise Fapricelas kendskab til club Europe. Det drejer sig om møderne den 17. maj og den 6. juli 2001.

101

Det skal præciseres, at Kommissionen i sine skriftlige indlæg har nævnt »andre møder«, hvori sagsøgeren deltog, og i forbindelse med hvilke kartellets paneuropæiske dimension blev drøftet, uden at præcisere hvilke møder. En undersøgelse af den anfægtede afgørelse og navnlig af bilag 4 gør det imidlertid ikke muligt at fastslå, hvilke møder der er tale om, og det må fastslås, at der i den anfægtede afgørelse alene henvises til møderne den 17. maj og den 6. juli 2001.

102

De beviser, som Kommissionen har lagt til grund med hensyn til hvert af disse møder, skal derfor undersøges.

103

Det fremgår af skemaet i bilag 4 til den anfægtede afgørelse, at Fapricela deltog i dette møde, hvilket selskabet ikke har bestridt.

104

Selskabet har derimod nærmere bestemt fremført en række generelle argumenter, som også gælder for mødet den 6. juli 2001. For det første deltog selskabet ikke i møderne i club Europe på den iberiske halvø eller i noget internationalt møde, som blev afholdt uden for den iberiske halvø, ligesom selskabet heller ikke blev inviteret hertil. Dette bekræftes først af den omstændighed, at den anfægtede afgørelse slet ikke nævner selskabets deltagelse i møderne i club Europe eller i Eurostress Information Service (herefter »ESIS«), den vigtigste sammenslutning af producenter af forspændingsstål, eller i tilknytning til denne sammenslutning, dernæst af den omstændighed, at selskabet ikke nævnes i afsnit 9.1.5.1.7, som vedrører forhandlinger, der involverer Spanien og Portugal, og endelig af den omstændighed, at selskabets deltagelse i den udvidede club Europe i 2002 (jf. præmis 48 ovenfor) ikke var planlagt. For det andet var selskabet ikke aktivt uden for det iberiske marked. For det tredje gik det ind i kartellet på et sent stadie. For det fjerde anså de andre medlemmer det ikke for at være part i den paneuropæiske aftale. For det femte viser alt, og navnlig den koordinationsmodel, som tilskrives Tycsa, at de andre medlemmer forsøgte at holde selskabet på afstand af denne paneuropæiske aftale.

105

Sagsøgeren har desuden fremført en række argumenter, som specifikt vedrører mødet den 17. maj 2001. For det første har sagsøgeren ingen erindring om, at Tréfileurope deltog i dette møde, og selskabet har fremhævet, at denne deltagelse ikke fremgår af de notater, der blev udarbejdet ved den lejlighed (s. 30044 i de administrative sagsakter). For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at disse notater blot viser en bilateral drøftelse mellem Emesa og Tréfileurope, hvori sagsøgeren ikke var involveret. For det tredje kan Tréfileuropes deltagelse højst anses for et forsøg på at blive en del af club España, og det kan ikke heraf udledes, at andre forhold end aftalen vedrørende den iberiske halvø med denne virksomhed blev drøftet. For det fjerde er der ingen beviser, som godtgør, at club Italia blev drøftet under dette møde, herunder dokumentet, der fremgår af s. 34552 i sagsakterne. For det femte har sagsøgeren anført, at selv om der var blevet udvekslet oplysninger om dette spørgsmål, er dette ikke relevant med henblik på at godtgøre, at Fapricela havde kendskab til kartellets ikke-iberiske dimension. For det sjette har sagsøgeren anfægtet relevansen af de beviser, der fremgår af s. 30044, 30045, 20008-20011, 20063, 11690, 11691, 11697, 11698 og 34612 i sagsakterne. For det syvende har sagsøgeren anført, at disse dokumenter under alle omstændigheder ikke blev fremsendt til selskabet i forbindelse med den administrative procedure, hvilket indebærer en tilsidesættelse af retten til forsvar og af kontradiktionsprincippet. For det ottende har sagsøgeren bestridt, at selskabets markedsandele i EU blev drøftet under dette møde, og navnlig Kommissionens fortolkning i den henseende af de oplysninger, der fremgår af s. 30666 i sagsakterne.

106

Fapricela har efter et skriftligt spørgsmål herom fra Retten anerkendt at have modtaget den DVD, som Kommissionen fremsendte selskabet den 8. oktober 2008.

107

Sagsøgeren har ved den lejlighed også anerkendt, at selskabet af Kommissionen var blevet oplyst om, at de fortrolige dokumenter, der er knyttet til anmodningerne om bødenedsættelse, og som den DVD, som sagsøgeren fik tilsendt den 8. oktober 2008, indeholdt en fortegnelse over, kunne konsulteres i Kommissionens lokaler.

108

Fapricela har dernæst i retsmødet den 16. oktober 2014 anerkendt, at samtlige de beviser, som Kommissionen lagde til grund, og som sagsøgeren har givet udtryk for i dennes skriftlige indlæg ikke at have fået adgang til, enten var i selskabets besiddelse og vedlagt som bilag til stævningen eller tilgængelige på den DVD, som Kommissionen havde tilsendt det, eller kunne konsulteres i Kommissionens lokaler.

109

Fapricela har derfor trukket klagepunktet om tilsidesættelse af dets ret til forsvar tilbage.

110

Det skal bemærkes, at Kommissionen, uden at blive modsagt af Fapricela, har anført, at Tréfileuropes deltagelse i mødet den 17. maj 2001 bekræftes af Tréfileurope selv i dets erklæringer af 11. juni 2003 (som fremgår af s. 34552 i sagsakterne) og af notaterne fra Emesa og oplysningerne fremlagt af Tycsa (jf. bilag 4 til den anfægtede afgørelse, punktet vedrørende mødet den 17.5.2001).

111

Det er på baggrund af disse beviser Rettens opfattelse, at det i tilstrækkelig grad er blevet godtgjort, at denne virksomhed deltog i dette møde, og sagsøgerens benægtelser i den henseende skal derfor forkastes.

112

Fapricela og Kommissionen er ikke enige om indholdet af mødet den 17. maj 2001, således som der er redegjort herfor af Kommissionen i bilag 4 til den anfægtede afgørelse og om den fortolkning, der skal anlægges heraf.

113

De er ganske vist enige med hensyn til den omstændighed, at det blev sagt, at club España »fungerede godt«, men det er i det væsentlige sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen med urette heraf har draget den konklusion, at kartellets paneuropæiske del blev drøftet med Tréfileurope. Ifølge sagsøgeren er der desuden intet bevis, som bekræfter, at der blev henvist til club Italia på dette møde.

114

Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommissionen ikke i den anfægtede afgørelse har lagt grund, at club Europe eller kartellet i sin helhed blev drøftet. Den eneste drøftelse, som fremgår af bilag 4 til den anfægtede afgørelse, vedrører club Italia, hvilket leder Kommissionen til at fastslå, at deltagerne i dette møde fra dette tidspunkt måtte have kendskab til det paneuropæiske omfang af kartellet.

115

Inden det vurderes, om en drøftelse vedrørende club Italia kan gøre det muligt for Kommissionen at drage alle mødedeltagerne til ansvar med hensyn til hele kartellet, og navnlig dets paneuropæiske del, skal det imidlertid undersøges, i hvilket omfang Kommissionen i tilstrækkelig grad har godtgjort indholdet af den drøftelse, der fandt sted.

116

Det fremgår af Kommissionens skriftlige indlæg, at det dokumentbevis, hvorpå den baserer sig hvad angår indholdet af den drøftelse, der fandt sted mellem medlemmerne af club España og Tréfileurope, er erklæringen fra sidstnævnte fremsat i forbindelse med samarbejdsproceduren (s. 34552 i de administrative sagsakter, bilag E2).

117

Det fremgår af denne erklæring, at:

»Formålet med dette møde er for de spanske og portugisiske producenter at forklare Tréfileurope, at deres aftale vedrørende den iberiske halvø om snor af forspændingsstål fungerede fint (som i Italien: kundelister, mængder pr. kunde, andele pr. kunde). De meddelte også Tréfileurope de prisforhøjelser, som var aftalt mellem dem.«

118

Angivelsen »som i Italien« kunne tages som udtryk for, at Tréfileurope under mødet angav, at club España fungerede på samme måde som club Italia. Dette er Kommissionens tese.

119

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at denne angivelse blot indebærer en sammenligning mellem club España og club Italia, som repræsentanten for Tréfileurope har foretaget ved affattelsen af dette afsnit, uden at denne sammenligning mellem de to klubber er blevet behandlet under mødet.

120

Retten er derfor af den opfattelse, at dette bevis ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at godtgøre, at deltagerne i mødet den 17. maj 2001 reelt drøftede club Italia ved denne lejlighed.

121

Endvidere har Kommissionen i fodnoterne i bilag 4 til den anfægtede afgørelse identificeret beviser, der stammer fra Emesa og fra Tycsa, og som den har fremlagt som svar på et skriftligt spørgsmål fra Retten (bilag E3).

122

Det må fastslås, at disse andre beviser, herunder skrivelsen fra P., blot bekræfter, at der blev afholdt et møde den 17. maj 2001, hvori Tréfileurope deltog, men de gør det ikke muligt i tilstrækkelig grad at godtgøre indholdet af en drøftelse vedrørende club Italia, som skulle have fundet sted ved den lejlighed.

123

Kommissionens argumentation fremført i retsmødet, hvorefter det følger af disse notater, at en udveksling vedrørende priserne i Italien fandt sted under dette møde, hvilket på ingen måde fremgår af de fremlagte beviser, skal endvidere forkastes.

124

Der består således en tvivl med hensyn til indholdet af mødet, som skal komme sagsøgeren til gode.

125

Det må derfor fastslås, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at sagsøgeren nødvendigvis måtte have kendskab til club Europe fra mødet den 17. maj 2001.

126

Det bemærkes, at i bilag 4 til den anfægtede afgørelse præciseres følgende vedrørende dette møde:

»Notater fra dette møde indeholder ligeledes et skema, som angiver mængderne af snoet tråd og en tildeling af markedsandele i Spanien, i Portugal og i resten af EU for GSW, Aceralia og Fapricela (deres samlede andele var på 100%, og viser, at i det mindste i denne periode var det kun GSW og Aceralia, der eksporterede til resten af Europa, mens Fapricela kun solgte snoet tråd i de iberiske lande).«

127

Det er Kommissionens opfattelse, at oplysningerne i notaterne fundet hos Tycsa (s. 30066 i de administrative sagsakter, i bilag VII til stævningen, s. 895) ingen tvivl efterlader med hensyn til rækkevidden af dette møde.

128

De beviser, som Kommissionen har lagt til grund, vedrører imidlertid markedsandelene i Spanien, i Portugal og i resten af EU for GSW, Aceralia og Fapricela, og er indeholdt i det skema, der fremgår nederst til venstre i dette dokument.

129

Disse beviser godtgør imidlertid alene, at visse medlemmer af club España foretog salg uden for Spanien, hvilket derimod ikke viser, at der under dette møde fandt en drøftelse sted vedrørende club Europe, idet disse to aspekter af kartellet er klart forskellige.

130

Det må derfor fastslås, at Kommissionen ikke har ført bevis for, at sagsøgeren fra den 6. juli 2001 nødvendigvis havde kendskab til kartellets paneuropæiske del.

131

Det første anbringendes første led skal derfor tiltrædes.

132

Fapricela er inden for rammerne af det første anbringendes andet led nærmere bestemt af den opfattelse, at eftersom selskabet ikke havde kendskab til kartellets paneuropæiske del, kan det ikke foreholdes at have deltaget i en enkelt og vedvarende overtrædelse fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002.

133

Det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at karteller kun kan anses for at udgøre en enkelt konkurrencebegrænsende aftale, hvis det er bevist, at de er en del af en samlet plan med et fælles mål. Kun såfremt denne virksomhed, da den deltog i disse karteller, vidste eller burde have vidst, at den dermed tog del i en enkelt aftale, kan dens deltagelse i de pågældende karteller være udtryk for, at den tilsluttede sig aftalen (dom Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 90 ovenfor, EU:T:2000:77, præmis 4027 og 4112, og dom af 16.6.2011, Putters International mod Kommissionen, T-211/08, Sml., EU:T:2011:289, præmis 31 ff.).

134

Det fremgår således af denne retspraksis, at der er tre betingelser, der skal være opfyldt for at fastslå deltagelsen i en enkelt og vedvarende overtrædelse, nemlig at der foreligger en samlet plan med et fælles mål, at virksomheden har tilsigtet at bidrage til denne plan og den omstændighed, at den var bekendt (beviseligt eller antagelsesvis) med de øvrige deltageres ulovlige adfærd (dom Putters International mod Kommissionen, nævnt i præmis 133 ovenfor, EU:T:2011:289, præmis 35).

135

Hvis en virksomhed derimod var direkte involveret i en eller flere af de former for konkurrencebegrænsende adfærd, som den enkelte og vedvarende overtrædelse består af, men det ikke er godtgjort, at virksomheden ved sin egen adfærd havde til hensigt at bidrage til samtlige de fælles mål, som de øvrige karteldeltagere forfulgte, og at den havde kendskab til al den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som de nævnte deltagere havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller at den med rimelighed kunne forudse dem og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko, kan Kommissionen kun med føje pålægge virksomheden ansvaret for den adfærd, som den direkte har deltaget i, og den adfærd, som de øvrige deltagere havde planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, som virksomheden forfulgte, og hvorom det er godtgjort, at virksomheden havde kendskab til eller med rimelighed kunne forudse adfærden og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko (dom af 6.12.2012, Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, C-441/11, EU:C:2012:778, præmis 44).

136

Dette kan imidlertid ikke føre til at fritage virksomheden for ansvaret for den adfærd, i forhold til hvilken det er ubestridt, at den har deltaget heri, eller i forhold til hvilken den faktisk kan holdes ansvarlig. Den omstændighed, at en virksomhed ikke har deltaget i samtlige de elementer, som skal være til stede, for at der er tale om et kartel, eller at den kun har spillet en mindre rolle i de elementer, som den har deltaget i, er således ikke relevant med hensyn til beviset for, at virksomheden har begået en overtrædelse, idet disse omstændigheder kun skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed og i givet fald ved udmålingen af bøden (dom Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 135 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 45).

137

Det kan dog kun komme i betragtning at opdele en afgørelse fra Kommissionen, i henhold til hvilken et samlet kartel kvalificeres som en enkelt og vedvarende overtrædelse, på denne måde, hvis for det første den nævnte virksomhed under den administrative procedure blev sat i stand til at forstå, at den også blev foreholdt hver enkelt adfærd, som kartellet består af, og derfor at forsvare sig desangående, og hvis den nævnte afgørelse for det andet er tilstrækkeligt klar i denne henseende (dom Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 135 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 46).

138

Det følger heraf, at når de ovennævnte betingelser er opfyldt, må EU's retsinstanser, hvis de fastslår, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at en virksomhed i forbindelse med sin deltagelse i en af de former for konkurrencebegrænsende adfærd, som den enkelte og vedvarende overtrædelse består af, havde kendskab til den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd, som de øvrige karteldeltagere havde udvist med de samme mål for øje, eller med rimelighed kunne forudse denne adfærd og var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko, heraf alene udlede den følge, at denne virksomhed ikke kan gøres ansvarlig for den øvrige konkurrencebegrænsende adfærd og derfor den enkelte og vedvarende overtrædelse i sin helhed, og at den anfægtede afgørelse derfor må anses for at savne grundlag i denne udstrækning (dom Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 135 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 47).

139

I den foreliggende sag er det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at Fapricela havde kendskab til den ikke-iberiske og paneuropæiske dimension af kartellet og til den samlede plan, som kendetegnede dette, hverken fra den 17. maj 2001 (jf. præmis 125 ovenfor) eller fra den 6. juli 2001 (jf. præmis 130 ovenfor).

140

Det må endvidere fastslås, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse ikke har lagt noget andet bevis, der er fra efter den 6. juli 2001, og som godtgør, at Fapricela havde kendskab til club Europe før den 19. september 2002, hvor overtrædelsen ophørte, til grund.

141

Det er derfor ikke godtgjort, at Fapricela havde kendskab til club Europe i den overtrædelsesperiode, som den foreholdes.

142

Det var derfor med urette, at Kommissionen fandt, at sagsøgeren havde begået en enkelt og vedvarende overtrædelse fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002, der var kendetegnet dels ved en deltagelse i club España i denne periode, dels ved et, om end sent, kendskab, til club Europe fra maj 2001, idet denne anden bestanddel af den enkelte overtrædelse således ikke var godgjort.

143

Eftersom det første anbringendes første og andet led skal tiltrædes, skal den anfægtede afgørelses artikel 1 delvis annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at sagsøgeren har tilsidesat bestemmelserne i artikel 101, stk. 1, TEUF, ved foruden at deltage i en overtrædelse af de nævnte bestemmelser på det iberiske marked at deltage i et kartel, der omfatter det indre marked og dernæst EØS.

144

Fapricela har nærmere bestemt anført, at det var med urette, at Kommissionen fastslog selskabets fortsatte deltagelse i club España fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002. Selskabet har anført, at det tog afstand fra kartellet fra oktober 2000 til den 9. april 2001 og udviste en konkurrencemæssig adfærd i denne periode.

145

Følgende fremgår af 529. og 530. betragtning til den anfægtede afgørelse:

146

Det fremgår af fast retspraksis, at når en virksomhed har deltaget i møder mellem konkurrerende virksomheder med konkurrencebegrænsende karakter, påhviler det virksomheden at fremføre indicier af en sådan beskaffenhed, at den kan påvise, at dens deltagelse i de nævnte møder ikke var sket for at begrænse konkurrencen, og herved påvise, at den over for konkurrenterne havde oplyst, at den deltog i møderne med et andet formål end deres. For at en virksomheds deltagelse i et sådant møde ikke skal anses for en stiltiende godkendelse af et ulovligt initiativ eller for en tilslutning til mødets resultat, skal virksomheden offentligt tage afstand for initiativet på en måde, så de andre deltagere forstår, at den har afsluttet sin deltagelse, eller den skal gøre myndighederne opmærksom på det (jf. dom af 3.5.2012, Comap mod Kommissionen, C-290/11 P, EU:C:2012:271, præmis 74 og 75 og den deri nævnte retspraksis, og dom af 7.2.2013, Slovenská sporiteľňa, C-68/12, Sml., EU:C:2013:71, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

147

Der skal redegøres for de beviser, som Kommissionen har lagt til grund i den anfægtede afgørelse vedrørende Fapricelas deltagelse i club España fra den 18. oktober 2000 til den 9. april 2001.

148

Kommissionen fastslår først og fremmest Fapricelas deltagelse i mødet den 18. oktober 2000 og præciserer:

»Tycsa [...]. Drøftelser vedrørende den strategi, som skal anvendes med hensyn til snoet tråd. Et af de uofficielle møder med portugisiske og spanske producenter, hvorunder priser, salgsrestriktioner og kunder ifølge Emesa jævnligt blev drøftet [...]. Også Arcelor España m.fl.: tildeling af kvoter: Fapricela 20%, Tycsa 40%, Emesa 40%. Også drøftelse vedrørende de tildelte mængder i ton: »Tréfilunion 3000 ton Portugal […] Samlet, snoet tråd = 88000 ton […] Fapricela erklærer 300T/[…] i Spanien« (original på spansk).«

149

Hvad angår januar og februar 2001 har Kommissionen, uden at råde over en deltagerliste, nævnt:

»[I] notaterne fra Emesa, kopier af det samlede salg af tråd på det iberiske marked for første kvartal, nævnes: »Proderac, GSW (Tycsa + TQ), Aceralia (Emesa + Galycas), Socitrel og Fapricela« samt de beregnede afvigelser mellem det reelle salg og de aftalte kvoter (»% reel og% aftalt« – original på spansk).«

150

Hvad angår mødet den 15. marts 2001 har Kommissionen ikke lagt til grund, at Fapricelas deltog, men imidlertid angivet:

»[U]nder mødet blev der omdelt fire kopier, som vedrørte henholdsvis: 1) afsætningen på det »iberiske marked« i januar og februar 2001 for Proderac, GSW (Tycsa + CTQ), Aceralia (Emesa + Galycas), Socitrel og Fapricela [...]«

151

Med hensyn til mødet den 23. marts 2001 har Kommissionen nævnt tilstedeværelsen af Socitrel, »som også repræsenterer Fapricela«; den har hvad angår dette møde bemærket, at »efter løsningen af en tvist mellem Fapricela, Tycsa og Emesa vedrørende spørgsmålet om, hvilken virksomhed der skulle levere til en bestemt kunde, »lovede Fapricela at følge aftalen, der gav så gode resultater« (original på spansk)) (nbp)«, og at »leveringerne af og priserne på snoet tråd for Fapricela, Emesa og Tycsa afslutningsvis blev drøftet hvad angår en bestemt kunde«.

152

Hvad angår april 2001 har Kommissionen angivet, at »et dokument, der blev fundet hos Tycsa (nbp), og som vedrørte afsætningen i Spanien og Portugal, nævner fravigelser med hensyn til de aftalte kvoter for Emesa, Galycas, GSW, Socitrel, Fapricela og Proderac for januar, februar, marts og hele første kvartal af 2001 (nbp)«.

153

Endeligt er det ubestridt, at Fapricela deltog i mødet den 9. april 2001.

154

Fapricela har nærmere bestemt anført:

155

Selskabet har endvidere nærmere bestemt bestridt:

156

Sagsøgeren er af den opfattelse, at det har fremlagt tilstrækkeligt med modbeviser til, at bevisbyrden nu påhviler Kommissionen.

157

Endelig har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at den i den anfægtede afgørelse ikke har besvaret de argumenter, som selskabet har fremført i forbindelse med den administrative procedure, og har som en sidebemærkning anfægtet det referenceår, som Kommissionen har lagt til grund hvad angår den værdi af afsætningen, som der skal tages i betragtning, henset til selskabets angivelige udtræden af kartellet fra oktober 2000 til april 2001.

158

Kommissionen er ikke enig i denne argumentation.

159

Hvad angår den angivelige tilsidesættelse af Fapricelas ret til forsvar under henvisning til Kommissionens manglende fremsendelse af beviser til selskabet skal der henvises til præmis 106-109 ovenfor og til, at sagsøgeren i retsmødet frafaldt dette klagepunkt.

160

Hvad angår mødet den 18. oktober 2000 har Fapricela efter skriftlige spørgsmål fra Retten og endnu en gang i retsmødet anerkendt, at det havde deltaget i dette møde.

161

Det må endvidere konstateres, at Fapricela ikke har fremlagt nogen beviser for dets offentlige afstandtagen på mødet den 18. oktober 2000.

162

Selskabet har således alene påberåbt sig forhold, som tidsmæssigt ligger efter dette møde (s. 20058-20060 i de administrative sagsakter, som det har henvist til i stævningens punkt 172, vedrører således den »tvist«, som skulle have fundet sted på mødet den 23.3.2001), for heraf at drage den konklusion, at selskabets »manglende deltagelse« i møderne efter mødet den 18. oktober 2000 og indtil mødet den 9. april 2001 betyder, at det siden mødet den 18. oktober 2000 havde taget afstand.

163

Det fremgår endvidere af bilag 4 til den anfægtede afgørelse, at der på dette møde blev drøftet den strategi, som skulle følges med hensyn til snoet tråd, og tildelingen af kvoter, navnlig til Fapricela, og de mængder i ton, som dette selskab blev tildelt (jf. præmis 148 ovenfor), uden at sagsøgeren har fremlagt beviser, der har afkræftet Kommissionens konstateringer.

164

Sagsøgerens argumentation skal derfor forkastes.

165

Med hensyn til de møder, som blev afholdt i januar og februar 2001, må det fastslås, at det fremgår af bilag 4 til den anfægtede afgørelse, at oplysninger vedrørende »det samlede salg af tråd på det iberiske marked i første kvartal« og »de beregnede afvigelser mellem det reelle salg og de aftalte kvoter« for diverse virksomheder, herunder Fapricela, var i Emesas besiddelse. Bilag 4 henviser til s. 27946, 28544-28549 og 33622 i de administrative sagsakter.

166

Fapricela har for det første anført, at s. 27946 blot er et stykke papir uden indhold, og at selskabet ikke har fået adgang til s. 33622. For det andet indeholder s. 28544 et skema med oplysninger om salget i januar, februar og marts 2001, som imidlertid ikke kan være blevet udarbejdet i januar eller februar 2001, men først senere, og dette skema omfatter muligvis oplysninger fremlagt af Fapricela, efter at selskabet igen var blevet en del af club España. For det tredje indeholder s. 28546 og 28547 oplysninger vedrørende den samme periode, uden at datoen for udarbejdelsen heraf er angivet, men som kommer efter det foregående skema, der allerede indeholder oplysninger vedrørende marts. Hvad for det fjerde angår skemaet med salgsprognoserne for marts (s. 28548), som angiveligt er udarbejdet den 15. marts 2001, tillægger det Fapricela mindre omfattende salg end dem, der er angivet i skemaet på s. 28544 i sagsakterne. Denne forskel med hensyn til prognoserne foretaget den 15. marts 2001 og det reelle salg understøtter anbringendet om, at sagsøgeren i denne periode havde taget afstand fra club España. Deltagerne i club España havde således ikke adgang til de reelle tal vedrørende Fapricelas salg og hævdede, at disse tal var blevet væsentligt lavere, hvilket kun kan forstås på baggrund af et forsøg på at udelukke en virksomhed, der nægter at deltage i club España, fra markedet.

167

Det må for det første fastslås, at s. 27946 og 33622 er helt uden relevans hvad angår perioden fra januar til februar 2001, eftersom der henholdsvis er tale om en blank side, som blot indeholder angivelsen »notebook« og den første side i anmodningen om bødenedsættelse indgivet af Arcelor España, SA, Mittal Steel Company NV og dets datterselskaber og af Tréfileurope og dets datterselskaber, som intet indeholder om perioden fra januar til februar 2001.

168

For det andet fremgår det af besvarelsen af Rettens skriftlige spørgsmål til Kommissionen, at s. 28544-28549 i de administrative sagsakter reelt er relevante hvad angår mødet den 15. marts 2001 (punkt 15 i Kommissionens besvarelse). Det må derfor konstateres, at henvisningerne i bilag 4 til den anfægtede afgørelse til disse sider i sagsakterne er forkerte.

169

For det tredje indeholder s. 28544-28549 i de administrative sagsakter forskellige skemaer vedrørende salget for de forskellige medlemmer af club España for januar, februar og marts 2001, inkl. deres stigning eller fald, samt et skema (s. 28548) over salgsprognoserne den 15. marts 2001.

170

Der foreligger, som Fapricela har anført, en forskel mellem skemaet over salgsprognoserne den 15. marts 2001 og skemaet (s. 28544) vedrørende salget i marts 2001.

171

Det må imidlertid fastslås, at det ikke af s. 28544-28549 kan udledes, at der fandt møder sted i januar og februar 2001.

172

Det må endvidere konstateres, at Emesa havde adgang til følsomme oplysninger vedrørende Fapricelas salg for januar, februar og marts 2001, uden at det er muligt at fastlægge det tidspunkt, hvor dette selskab fik disse oplysninger. Den omstændighed, at der både foreligger skemaer med prognoser, men også skemaer uden prognoser vedrørende marts 2001, peger i øvrigt i retning af, at disse oplysninger er blevet indsamlet senere end januar og februar 2001.

173

Sagsøgeren har imidlertid anført, at det selv kunne have fremlagt disse oplysninger, i givet fald efter at det igen var blevet en del af club España.

174

Det må derfor fastslås, at de af Kommissionen fremførte beviser ikke gør det muligt at påvise, at disse oplysninger blev meddelt Emesa i januar og februar 2001, selv om det fortsat er mere end sandsynligt, at sagsøgeren selv meddelte de andre kartelmedlemmer disse oplysninger på et ikke nærmere bestemt tidspunkt, som for visse af disse kan have været midt i marts, eftersom Emesa var i besiddelse af disse »foreløbige« oplysninger vedrørende Fapricelas salg for den 15. marts 2001, idet disse oplysningers karakter af prognoser forudsætter, at det var blevet meddelt før denne dato.

175

Fapricela har for det første bestridt at have deltaget i dette møde. Det må imidlertid fastslås, at Kommissionen ikke i den anfægtede afgørelse har lagt til grund, at det har deltaget i dette møde, men udelukkende, at følsomme oplysninger fra Fapricela blev drøftet ved denne lejlighed. Fapricelas anbringender skal derfor forkastes som uvirksomme.

176

Fapricela har for det andet i det væsentlige bestridt relevansen af et bestemt antal sider i de administrative sagsakter (s. 33622, 11690 og 11691, 11485, 11492 og 11493, 20061), hvortil der henvises i bilag 4 til den anfægtede afgørelse, vedrørende dette møde, eftersom de ikke specifikt vedrører mødet den 15. marts 2001.

177

Det skal anføres, at s. 33622, 11690 og 11691, 11485, 11492 og 11493 og 20061 ikke specifikt vedrører mødet den 15. marts 2001 og ikke kan påvise indholdet af de drøftelser, som fandt sted ved denne lejlighed.

178

Fapricela har for det tredje nærmere bestemt bestridt at være kilde til følsomme oplysninger vedrørende selskabet, som blev drøftet under mødet den 15. marts 2001 (s. 20062, 30035 og 30036 i de administrative sagsakter), og har anført, at disse oplysninger ikke var korrekte.

179

Det skal for det første bemærkes, at det er med rette, at Fapricela har anført, at angivelsen af oplysningerne vedrørende selskabets salg indikeret på s. 20062 i de administrative sagsakter – som stammer fra notaterne fra Emesa – indledes af ordene »man ved, at«.

180

En sådan angivelse udelukker imidlertid ikke, at selskabet står bag disse oplysninger (jf. præmis173 og 174 ovenfor).

181

Det bemærkes for det andet, at s. 30035 og 30036 i de administrative sagsakter – som stammer fra Tycsa – nævner Fapricelas salg (og navnlig salget i januar og februar 2001 og salgsprognoserne i marts 2001: s. 30036) samt den kvote, som det rådede over (s. 30035).

182

For det tredje skal der henvises til s. 28544-28549 i de administrative sagsakter – dokumenter, der var i Emesas besiddelse – som også med henvisning til mødet den 15. marts 2001 er indeholdt i bilag 4 til den anfægtede afgørelse.

183

Det skal bemærkes, at der er visse forskelle med hensyn til tallene mellem de tal, der er indeholdt i de skemaer, som Emesa rådede over, og de tal, der er nævnt i de samtidige notater fra Tycsa:

184

Det må imidlertid for det første konstateres, at oplysningerne vedrørende januar og februar er de samme, eller ligner hinanden meget, og at de eventuelt kan være blevet korrigeret ud fra de seneste tilgængelige oplysninger, idet skemaerne sandsynligvis er blevet udarbejdet på forhånd, og oplysningerne i notaterne fra Tycsa er de ajourførte oplysninger.

185

Hvad angår et møde, der blev afholdt den 15. marts 2001, gør forskellene mellem de foreløbige tal for salget i marts, der er indeholdt i de skemaer, som er i Emesas besiddelse, og i de samtidige notater fra Tycsa, det for det andet ikke muligt at drage nogen konklusion, eftersom Fapricela under alle omstændigheder ikke deltog i dette møde.

186

Endvidere kan der ikke drages nogen konklusion på baggrund af den omstændighed, at der findes forskelle – som anført af sagsøgeren – mellem salgsprognoserne den 15. marts 2001 for Spanien og Portugal (på s. 28548 i de administrative sagsakter) og det bogførte salg for Spanien og Portugal for marts 2001 (på s. 28544 i de administrative sagsakter), som er indeholdt i et skema, som nødvendigvis er udarbejdet tidligst i slutningen af marts 2001.

187

Det må afslutningsvis konstateres, at disse følsomme og præcise oplysninger fra Fapricela, med hensyn til hvilket dette selskab ikke har påvist, at de ikke er korrekte, blev drøftet under mødet den 15. marts 2001.

188

Under sådanne omstændigheder må det fastslås, at sagsøgeren ikke har givet nogen alternativ sandsynlig forklaring på, at de andre medlemmer af club España rådede over så præcise oplysninger vedrørende selskabet, idet den mest sandsynlige forklaring, som Kommissionen har anført, er, at disse oplysninger kan være blevet meddelt af sagsøgeren selv.

189

Sagsøgeren har således ikke påvist, at de beviser, som Kommissionen har lagt til grund vedrørende mødet den 15. marts 2001, ikke har nogen – endog begrænset – bevisværdi.

190

Hvad angår mødet den 23. marts 2001, med hensyn til hvilket Kommissionen har nævnt tilstedeværelsen af Socitrel, »der også repræsenterer Fapricela«, skal det bemærkes, at det fremgår af den anfægtede afgørelse, at »efter løsningen af en tvist mellem Fapricela, Tycsa og Emesa vedrørende spørgsmålet om, hvilken virksomhed der skulle levere til en bestemt kunde, »lovede Fapricela at følge aftalen, der gav så gode resultater« (original på spansk) (nbp)«, og at »leveringerne af og priserne på snoet tråd for Fapricela, Emesa og Tycsa afslutningsvis blev drøftet hvad angår en bestemt kunde«.

191

Sagsøgeren har bestridt, at Socitrel repræsenterede selskabet, og det er nærmere bestemt selskabets opfattelse, at referatet af dette møde viser en uoverensstemmelse mellem dette og de andre medlemmer af España og således dets afstandtagen hertil.

192

Denne argumentation skal imidlertid forkastes.

193

Følgende fremgår således af notaterne fra Emesa, som fremgår af s. 20060 i de administrative sagsakter:

»Mødet begynder, S. tilbyder at fungere som »repræsentant« for T. [fra Fapricela], som har nægtet at deltage i mødet. S. beslutter sig for at ringe til T. for at viderebringe ham oprigtige undskyldninger fra Tycsa og Emesa, hvis holdning særligt har stødt direktøren for Fapricela; han synes at acceptere undskyldningerne og love at følge aftalen, der har givet så gode resultater. Han forsikrer, at [J.C.] vil deltage i de næste møder.«

194

Dette referat af mødet leder Retten til at fastslå, at Fapricela efter en tvist mellem Fapricela på den ene side og Emesa og Tycsa på den anden side besluttede ikke at deltage i mødet. S. greb imidlertid ind for at mægle i uoverensstemmelsen mellem disse selskaber. T., fra Fapricela, som havde accepteret undskyldningerne fra Emesa og Tycsa, angav, at Fapricela havde til hensigt at følge den aftale, som forelå mellem medlemmerne af club España, og at Fapricela ville deltage i de næste møder i club España, hvilket det gjorde 14 dage senere, fra den 9. april 2001.

195

Selv om der ikke er grundlag for at fastslå, at Fapricela formelt var repræsenteret af Socitrel ved dette møde, skal Fapricelas argumentation, hvorefter selskabets indstilling under dette møde viste en afstandtagen til club España, følgelig forkastes.

196

Det er ubestridt, at sagsøgeren deltog i mødet den 9. april 2001, og at selskabet ikke har bestridt aktivt at have deltaget i de drøftelser, der fandt sted under dette møde.

197

Fapricela har således alene anført, at det tilsluttede sig club España ved denne lejlighed, men at det gjorde dette efter pres fra de andre medlemmer af klubben, hvilket vil blive behandlet i præmis 204 ff. nedenfor.

198

Retten konkluderer på baggrund af beviserne indsamlet af Kommissionen:

199

Hvad angår sagsøgerens argumentation, hvorefter sagsøgeren havde en selvstændig og konkurrencemæssig adfærd i perioden fra den 18. oktober 2000 til den 9. april 2001, skal det fastslås, at Fapricela ikke har fremlagt nogen beviser, der kan understøtte dette anbringende.

200

Selskabets salg steg ganske vist i marts 2001 i forhold til januar og februar 2001 (jf. bilag VII til stævningen, s. 33900) og oversteg prognoserne (jf. bilag VII til stævningen, s. 33903).

201

Dette forhold er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at Fapricela var udtrådt af kartellet, og navnlig i en periode på ca. seks måneder, fra oktober 2000 til den 9. april 2001.

202

Dette forhold skal således ses i sin kontekst – Fapricela var til stede på mødet den 18. oktober 2000, oplysninger vedrørende selskabet blev udvekslet i første kvartal af 2001, det accepterede at bringe en uoverensstemmelse mellem selskabet og to andre medlemmer af club España til ophør under mødet den 23. marts 2001 og på ny at deltage i de næste møder, hvilket det gjorde fra mødet den 9. april 2001 – og Kommissionens tese, hvorefter der kunne være tale om et pressionsmiddel for at forhandle en forhøjelse af dets kvote, udgør en mere plausibel forklaring på de faktiske omstændigheder end den, som sagsøgeren har givet, henset til det reelle indhold af mødet den 23. marts 2001 (jf. præmis 190-195 ovenfor).

203

Den argumentation, som sagsøgeren subsidiært har fremført, og hvorefter dennes angivelige vilje til at udvise en selvstændig og konkurrencemæssig adfærd på markedet havde varet i mindst en måned, hvilket synes endnu mindre sandsynligt, men tværtimod synes at bekræfte Kommissionens tese, hvorefter stigningen i salget var udtryk for en holdning hos Fapricela med henblik på at opnå en genforhandling af dets kvote, kan heller ikke tiltrædes.

204

Sagsøgerens argumentation, hvorefter selskabet kun sluttede sig til kartellet igen i april 2001 efter pres fra dets konkurrenter, kan heller ikke tiltrædes.

205

For det første har sagsøgeren således ikke fremlagt nogen som helst beviser til støtte for sin tese.

206

Selv hvis det antages, at sagsøgeren har fremlagt beviser i denne retning, skal det for det andet og under alle omstændigheder bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at pres, der udøves af virksomheder og tilsigter at tilskynde andre virksomheder til at deltage i en overtrædelse af konkurrencereglerne, uanset dets størrelse ikke fritager den pågældende virksomhed for dens ansvar for den begåede overtrædelse, ikke ændrer ved kartellets grovhed og ikke kan være en formildende omstændighed med henblik på udregningen af bøderne, eftersom den pågældende virksomhed kunne have angivet det eventuelle pres til de kompetente myndigheder og indgivet en klage til dem (jf. dom af 19.5.2010, Chalkor mod Kommissionen, T-21/05, Sml., EU:T:2010:205, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).

207

Retten konkluderer på grundlag af de beviser, som den råder over, at Fapricela ikke tog afstand fra kartellet i perioden fra den 18. oktober 2000 til den 9. april 2001.

208

Det er endvidere godtgjort, at en uoverensstemmelse involverende Fapricela indtrådte i løbet i denne periode og blev overvundet den 23. marts 2001, hvilket resulterede i, at sagsøgeren på ny begyndte regelmæssigt at deltage i de efterfølgende møder i club España.

209

Den omstændighed alene, at en virksomhed gennemgår en periode med en uoverensstemmelse eller en krise inden for et kartel, udgør ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at virksomheden har taget afstand til kartellet (jf. i denne retning dom af 5.4.2006, Degussa mod Kommissionen, T-279/02, Sml., EU:T:2006:103, præmis 127-137, og af 27.9.2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen, T-329/01, Sml., EU:T:2006:268, præmis 246-248).

210

Fapricelas argumentation, hvorefter det havde taget afstand fra club España i perioden fra den 18. oktober 2000 til den 9. april 2001, kan således ikke tiltrædes.

211

Sagsøgerens argumentation vedrørende det referenceår, som Kommissionen skulle have lagt til grund hvad angår værdien af den afsætning, der skal tages hensyn til ved beregningen af bødens størrelse, kan derfor heller ikke tiltrædes.

212

Det må endvidere fastslås, at den anfægtede afgørelse indeholder en begrundelse, der gør det muligt at forstå grundene til, at Kommissionen forkastede den af sagsøgeren fremførte tese om en angivelig afstandtagen fra selskabets side.

213

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af fast retspraksis, at Kommissionen ikke har pligt til i den anfægtede afgørelse at undersøge og besvare hver enkelt af de påstande, som parterne fremsætter under den administrative procedure, men det påhviler derimod Kommissionen i henhold til artikel 296 TEUF klart og utvetydigt at angive sine betragtninger, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (jf. dom af 27.9.2012, Koninklijke Wegenbouw Stevin mod Kommissionen, T-357/06, Sml., EU:T:2012:488, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).

214

Det tredje anbringende skal følgelig forkastes i sin helhed.

215

Fapricela har i det væsentlige anført, at Kommissionen ikke har ført bevis for dets deltagelse i club España i perioden fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002 hvad angår markedet for snoet tråd, og har anfægtet de beviser, som denne har lagt til grund med hensyn til møderne den 23. marts og den 7. juni 2001.

216

Kommissionen har nærmere bestemt anført, at sagsøgerens argumentation vedrørende dets manglende deltagelse i det iberiske kartel vedrørende snoet tråd skal afvises, da den først er blevet fremført i replikken.

217

Det bemærkes, at det indirekte fremgår af punkt 15 i stævningen, der er indeholdt i indledningen, og af punkt 54 heri, der vedrører spørgsmålet om Fapricelas deltagelse i eller kendskab til club Europe, at sagsøgeren også tilsigter at anfægte de produkter, som var genstand for aftalen vedrørende den iberiske halvø for så vidt angår sagsøgeren.

218

Det skal fremhæves, at denne argumentation også fremføres i forbindelse med det andet anbringende hvad angår fastsættelse af overtrædelsens grovhed og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (punkt 133-145 i stævningen).

219

Det er først, henset til Kommissionens mere strukturerede besvarelse i den forbindelse, at sagsøgeren har fremført sin argumentation, således at den fik denne til at fremstå som værende et særskilt led af det første anbringende (jf. punkt 49-54 i replikken).

220

Det bemærkes, at det ganske vist følger af fast retspraksis, at i henhold til artikel 48, stk. 2, i procesreglementet af 2. maj 1991 må nye anbringender ikke fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Et anbringende, der udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte i stævningen, og som har en nær sammenhæng med dette, skal dog antages til realitetsbehandling (dom af 28.4.2010, Gütermann og Zwicky mod Kommissionen, T-456/05 og T-457/05, Sml., EU:T:2010:168, præmis 199).

221

Endvidere kan argumenter, hvis indhold har en nær sammenhæng med et anbringende fremsat i stævningen, ikke anses for nye anbringender og kan fremsættes i replikken eller i retsmødet (jf. i denne retning dom af 12.6.1958, Compagnie des hauts fourneaux de Chasse mod Den Høje Myndighed, 2/57, Sml., EU:C:1958:5).

222

Det må fastslås, at i den foreliggende sag, og henset til stævningen, udgør den mere strukturerede argumentation, som Fapricela har fremført i forbindelse med replikken, vedrørende selskabets manglende deltagelse i club España hvad angår snoet tråd, ikke et nyt anbringende, men er omfattet af begrebet uddybning af et allerede fremsat anbringende.

223

Derfor skal det første anbringendes tredje led antages til realitetsbehandling.

224

Kommissionen baserede sig for det første på de drøftelser, der fandt sted under mødet den 23. marts 2001. Den anførte:

»[E]n drøftelse fandt sted mellem Tycsa og Emesa vedrørende salget af og priserne på snoet tråd, i forbindelse med hvilken det blev bemærket, at Fapricela havde klaget over, at det var vanskeligt at sælge snoet tråd i Spanien. Det blev fremhævet, at de havde fastsat prisen til 98 PTE indtil juni og dernæst til 102 PTE (fodnoten s. 785). Uafhængige håndskrevne notater, som blev fundet hos Tycsa, underbygger hoveddrøftelserne (navnlig vedrørende afsluttede ordrer, mængde/pris, kunde for kunde i Portugal), der fandt sted under dette møde (fodnoten s. 786)« (512. betragtning til den anfægtede afgørelse).

225

For det andet fremgår det af den anfægtede afgørelse, at under mødet den 7. juni 2001 vedrørte den første del af dette møde, som fandt sted om morgenen, og hvori Fapricela deltog, udelukkende genforhandlingen af det iberiske marked for snoet tråd (515. betragtning til den anfægtede afgørelse og bilag 4 til den anfægtede afgørelse; Kommissionen har navnlig henvist til s. 19997 og 19998 (oplysninger fremlagt af Emesa) og til s. 30046 og 30047 (håndskrevne notater fra Tycsa) i de administrative sagsakter).

226

For det tredje fremgår det af 484. og 491. betragtning til den anfægtede afgørelse og af bilag 4 hertil samt navnlig af oplysningerne vedrørende møderne den 1. juni 1993, den 20. april 1995, i september, oktober og november 1995, den 3. og den 9. september 1996, den 22. januar og den 18. november 1997, i slutningen af december 1997 og den 28. januar 1998, at de virksomheder, som deltog i club España, fra begyndelsen udvekslede oplysninger og blev enige om fordelingen af markedsandele og fastsættelses af priser vedrørende snoet tråd.

227

Endelig fremgår det for det fjerde af bilag 4 til den anfægtede afgørelse, og navnlig af oplysningerne vedrørende møderne den 14. april og den 21. september 1999, den 8. september, den 18. oktober, den 15., den 20. og den 22. december 2000, den 23. marts, den 17. maj, den 18. juni og den 6. juli 2001 og den 31. maj 2002 samt af 502., 504, 506., 508., 510., 512., 515.-517. og 521. betragtning til den anfægtede afgørelse, at der i den periode, hvor Fapricela deltog i club España, pågik forhandlinger og udvekslinger af følsomme oplysninger vedrørende snoet tråd. Det fremgår navnlig af bilag 4, at Fapricela var til stede på mødet den 8. september 2000, hvorunder der blev fastsat en minimumspris for snoet tråd for 2001, og på mødet den 18. oktober 2000, hvorunder markedsandelene for snoet tråd blev fordelt.

228

Det skal for det første fastslås, at Fapricela alene har anfægtet de beviser, som Kommissionen har lagt til grund, hvad angår blot to møder, som fandt sted henholdsvis den 23. marts og den 7. juni 2001.

229

Sagsøgeren har imidlertid ikke rejst tvivl med hensyn til den anfægtede afgørelse hvad angår indholdet af de drøftelser vedrørende snoet tråd, som fandt sted under møderne den 14. april og den 21. september 1999, den 8. september, den 18. oktober, den 15., den 20. og den 22. december 2000, den 17. maj, den 18. juni og den 6. juli 2001 og den 31. maj 2002.

230

Kommissionen har ganske vist i bilag 4 til den anfægtede afgørelse ikke angivet deltagerne i de møder, som fandt sted den 14. april og den 21. september 1999, den 15., den 20. og den 22. december 2000 og den 31. maj 2002, men har blot nævnt, at der ved disse lejligheder fandt drøftelser sted vedrørende snoet tråd.

231

Kommissionen har til gengæld fastslået Fapricelas deltagelse hvad angår møderne den 8. september og den 18. oktober 2000 (Fapricela har i øvrigt i retsmødet bekræftet at have deltaget i sidstnævnte møde), den 17. maj, den 18. juni og den 6. juli 2001. Kommissionen har endvidere fremlagt flere beviser, der er nævnt i bilag 4 til den anfægtede afgørelse, og som godtgør, at snoet tråd var genstand for drøftelser under disse møder.

232

Fapricela har imidlertid ikke fremført noget argument med henblik på at anfægte selskabets deltagelse i disse møder eller indholdet af de drøftelser, som fandt sted under disse.

233

Hvad for det andet angår mødet den 23. marts 2001 har Fapricela gentaget sin argumentation, hvorefter selskabet ikke deltog heri, og har bestridt, at Socitrel repræsenterede det ved denne lejlighed.

234

Selv om der ikke er noget grundlag for at fastslå, at Socitrel repræsenterede Fapricela ved dette møde, skal denne argumentation imidlertid af de grunde, der er angivet i præmis 194 og 195 ovenfor, forkastes.

235

Det fremgår endvidere af bilag 4 til den anfægtede afgørelse og af de af Kommissionen indsamlede beviser, der er nævnt i dette bilag, at under mødet den 23. marts 2001:

»[drøftede] parterne […] også, kunde for kunde, de tilbud, som var blevet givet, eller som skulle gives, herunder for snoet tråd [...]; [e]ndelig blev leveringerne af og priserne på snoet tråd for Fapricela, Emesa og Tycsa drøftet hvad angår en bestemt kunde«.

236

Følgende præciseres desuden i 512. betragtning til den anfægtede afgørelse:

»En drøftelse fandt sted mellem Tycsa og Emesa vedrørende salget af og priserne på snoet tråd, i forbindelse med hvilken det blev bemærket, at Fapricela havde klaget over, at det var vanskeligt at sælge snoet tråd i Spanien. Det blev fremhævet, at de havde fastsat prisen til 98 PTE indtil juni og dernæst til 102 PTE […] Uafhængige håndskrevne notater, som blev fundet hos Tycsa, underbygger hoveddrøftelserne (navnlig vedrørende afsluttede ordrer, mængde/pris, kunde for kunde i Portugal), der fandt sted under dette møde [...]«

237

Disse angivelser bevirker således, i modsætning til hvad Fapricela har hævdet, på ingen måde en påvisning af, at selskabet ikke deltog i kartellet hvad angår snoet tråd, men en konstatering af, at disse udvekslinger af oplysninger, der navnlig stammede fra Fapricela, fandt sted vedrørende snoet tråd, således som to forskellige kilder, nemlig Tycsa og Emesa, bekræfter.

238

Hvad for det tredje angår mødet den 7. juni 2001 skal det først og fremmest bemærkes, at indholdet af mødet er beskrevet på følgende vis i bilag 4 til den anfægtede afgørelse:

»Møde vedrørende snoet tråd om morgenen og tråd om eftermiddagen. Kvoter og priser blev drøftet for Aceralia, Tycsa og Fapricela (»Acer, Tyc, Fabr«) samt en tildelt kunde for Tycsa, Fapricela, Aceralia og Trefilerías Quijano (»Tyc, Fab, Acer, TQ«). Der fandt også en drøftelse sted med hensyn til tildelingen af kunder vedrørende offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Om morgenen: De tre deltagende virksomheder genforhandler deres aftale og opdeler det iberiske marked for snoet tråd. Fapricelas kvote forhøjes (fra 20%, cf. 18.10.2000) til 25%, til skade for de to andre koncerner (nedsættelse (fra 40%, cf. 18.10.2000) til 37,5%). Deltaljeret drøftelse vedrørende tildeling af kunder, herunder udarbejdelse af en liste over de største producenter af præfabrikerede komponenter i Portugal og i Spanien ud fra deres forbrug af snoet tråd (med de mindste først), som identificerer disse producenters aktuelle leverandør(er)/forbrugere med henblik på at fordele disse kunder mellem Tycsa, Emesa og Fapricela. Gennemførelse af en særlig form for tildeling af kunder for visse projekter, der kræver store mængder snoet tråd, og som bør udføres af et konsortium af forskellige virksomheder (original på spansk): UTES (»Unión Temporal de Empresas«): den første kontrakt fra en UTES skulle tildeles Fapricela, med fastsættelse af en bestemt pris pr. ton, fordi de andre ville tilbyde højere priser; den anden kontrakt skulle kunstigt tildeles Tycsa, den tredje Emesa, og denne rækkefølge ville derefter blive gentaget. Man kan også dér læse følgende: »Proderac skal fremsende listen over sine kunder, i modsat fald vil ingen oplysninger blive delt med dette selskab« (original på spansk).«

239

Det må for det første fastslås, at Fapricela ikke har bestridt at have deltaget i dette møde.

240

For det andet gør de af Kommissionen indsamlede beviser (dokumentbeviser fra GSW, Tycsa/Celsa, Emesa og Galycas) det muligt at påvise, at mødet vedrørte snoet tråd om morgenen og tråd om eftermiddagen, og at Fapricela deltog i den del af mødet, der vedrørte drøftelsen af snoet tråd.

241

Det må for det tredje konstateres, at sagsøgeren som svar på Kommissionens argumenter blot har anført, at selskabets deltagelse i dette møde ikke er tilstrækkelig til at godtgøre dets deltagelse i kartellet på dette marked før denne dato og efter denne dato.

242

Det må imidlertid fastslås, at Fapricela ikke har benægtet, at der fandt en udveksling af følsomme oplysninger vedrørende selskabet sted under dette møde.

243

For det fjerde er det med rette, at Kommissionen har anført, at i den periode, hvor Fapricela deltog i club España, blev der gennemført aftaler eller samordnet praksis og udvekslinger af følsomme oplysninger vedrørende snoet tråd på vedvarende vis (den har i denne henseende navnlig henvist til bilag 4 til den anfægtede afgørelse og nærmere bestemt til oplysningerne vedrørende møderne den 14.4 og den 21.9.1999, den 15.12, den 20.12 og den 22.12.2002 og den 31.5.2002 samt til 502., 504., 506., 508., 510., 512., 515.-517., 521. og 530. betragtning til den anfægtede afgørelse).

244

Retten er på baggrund af det foregående af den opfattelse, at der findes tilstrækkeligt præcise og samstemmende beviser til at fastslå, at Fapricela, i modsætning til hvad selskabet har hævdet, inden for rammerne af dets deltagelse i club España, også deltog i aftalen eller den samordnede praksis i sin helhed, også hvad angår snoet tråd.

245

Det første anbringendes tredje led skal således forkastes.

246

Følgende fremgår af 949. betragtning til den anfægtede afgørelse:

247

Følgende fremgår af 953. betragtning til den anfægtede afgørelse:

248

Følgende fremgår endvidere af 987. og 988. betragtning til den anfægtede afgørelse:

249

Hvad endelig angår Fapricelas stærkt begrænsede rolle fremgår følgende af den anfægtede afgørelse:

[...]

[...]

250

Fapricela har i sine processkrifter foretaget en længere udredning med hensyn til den angivelige strukturelle mangel, som retningslinjerne af 2006 er behæftet med, og som i det væsentlige resulterer i, at små virksomheder (som kun fremstiller et produkt) sanktioneres hårdere end store virksomheder (der fremstiller flere produkter).

251

Adspurgt i retsmødet om betydningen af replikkens punkt 57 har Fapricela imidlertid bekræftet, at det ikke tilsigtede at anfægte lovligheden af retningslinjerne af 2006, men alene Kommissionens anvendelse heraf i den foreliggende sag.

252

Det andet anbringende kan således opdeles i to led, hvoraf det første vedrører bødens uforholdsmæssige karakter og den manglende hensyntagen til forskellige elementer ved fastsættelsen af overtrædelsens grovhed og af ekstrabeløbet med henblik på den afskrækkende virkning, og det andet vedrører tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

253

Det bemærkes, at følgende fremgår af retningslinjerne af 2006:

[...]

254

Det fremgår af fast retspraksis, at der ved fastsættelsen af størrelsen af bøderne skal tages hensyn til alle de forhold, der kan indgå i bedømmelsen af de nævnte overtrædelsers grovhed, herunder bl.a. den rolle, som hver af de parter, der har deltaget i overtrædelsen, har spillet, og den risiko, som overtrædelser af denne art indebærer for gennemførelsen af Unionens mål. Når en overtrædelse er blevet begået af flere virksomheder, skal der foretages en undersøgelse af, hvor intensiv den enkelte virksomheds deltagelse har været (jf. dom af 8.7.1999, Hercules Chemicals mod Kommissionen, C-51/92 P, Sml., EU:C:1999:357, præmis 110 og den deri nævnte retspraksis, og dom Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 90 ovenfor, EU:T:2000:77, præmis 4949 og den deri nævnte retspraksis).

255

Den omstændighed, at en virksomhed ikke har deltaget i samtlige de elementer, som skal være til stede, for at der er tale om et kartel, eller at den kun har spillet en mindre rolle i de elementer, som den har deltaget i, skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed og i givet fald ved udmålingen af bødens størrelse (dom af 8.7.1999, Kommissionen mod Anic Partecipazioni, C-49/92 P, Sml., EU:C:1999:356, præmis 90, og domme Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 86 ovenfor, EU:C:2004:6, præmis 86, og Kommissionen mod Verhuizingen Coppens, nævnt i præmis 135 ovenfor, EU:C:2012:778, præmis 45).

256

Det bemærkes også, at der med henblik på beregningen af størrelsen af de bøder, der pålægges virksomheder, som har deltaget i et kartel, ligger en differentieret behandling af de pågældende virksomheder inden for de beføjelser, der tilkommer Kommissionen på området. Inden for rammerne af Kommissionens skønsbeføjelse er den nemlig forpligtet til at pålægge individuelle sanktioner i forhold til virksomhedernes adfærd og kendetegn med henblik på at sikre Unionens konkurrencereglers effektivitet i hvert enkelt tilfælde (jf. dom af 12.11.2009, SGL Carbon mod Kommissionen, C-564/08 P, EU:C:2009:703, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis, og af 5.12.2013, Caffaro mod Kommissionen, C-447/11 P, EU:C:2013:797, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).

257

Proportionalitetsprincippet indebærer endvidere, at institutionernes retsakter ikke må gå videre end passende og nødvendigt for gennemførelsen af det tilsigtede formål. I sammenhæng med beregningen af bøder skal overtrædelsernes grovhed fastslås i henhold til en række elementer, og der må ikke tillægges nogen af disse elementer en uforholdsmæssigt stor betydning i forhold til de andre elementer i vurderingen. Proportionalitetsprincippet indebærer i denne sammenhæng, at Kommissionen skal udmåle bøden forholdsmæssigt med de elementer, der tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed, og at den i denne henseende skal anvende disse elementer på en sammenhængende og objektivt begrundet måde (jf. dom af 27.9.2006, Jungbunzlauer mod Kommissionen, T-43/02, Sml., EU:T:2006:270, præmis 226-228 og den deri nævnte retspraksis, og Gütermann og Zwicky mod Kommissionen, nævnt i præmis 220 ovenfor, EU:T:2010:168, præmis 264 og den deri nævnte retspraksis).

258

Fapricela har fremført flere argumenter til støtte for det andet anbringendes første led om bødens uforholdsmæssige karakter og den manglende hensyntagen til forskellige elementer ved fastsættelsen af overtrædelsens grovhed og af ekstrabeløbet med henblik på den afskrækkende virkning.

259

Fapricela har for det første anført, at det er den virksomhed, hvis deltagelse i kartellet varede i kortest tid.

260

Overtrædelsens varighed skal imidlertid for det første ikke forveksles med overtrædelsens grovhed (artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003), og det må for det andet fastslås, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl, da den fastsatte varigheden af sagsøgerens deltagelse i club España til perioden fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002.

261

Sagsøgeren har for det andet anført, at dets deltagelse var begrænset til den iberiske halvø.

262

Det må imidlertid konstateres, at Kommissionen tog behørigt hensyn til dette element, da den ved fastsættelsen af afsætningens værdi kun lagde værdien af Fapricelas afsætning på den iberiske halvø til grund (jf. præmis 246 ovenfor).

263

Sagsøgeren har for det tredje anført, at der ikke er blevet taget hensyn til selskabets begrænsede rolle. Sagsøgeren har også anført, at det kun spillede en passiv rolle i kartellet og ikke en ledende rolle, til forskel fra de andre iberiske virksomheder såsom Tycsa og Emesa. Sagsøgeren havde til forskel fra eksempelvis Tycsa aldrig haft en koordinerende rolle, og det havde opretholdt en konkurrencemæssig adfærd på markedet.

264

Kommissionen forkastede imidlertid sagsøgerens anbringender i den henseende i 988. og 1019.-1022. betragtning til den anfægtede afgørelse, og det må fastslås, at Fapricela i stævningen på ingen måde har godtgjort, at disse vurderinger er ukorrekte.

265

Denne argumentation kan ikke tiltrædes.

266

Sagsøgeren har for det fjerde hævdet, at det i 2001 havde den tredje laveste omsætning blandt adressaterne for den anfægtede afgørelse, mens den blev pålagt den syvende højeste bøde.

267

Denne omstændighed er imidlertid uden relevans for bødens størrelse, eftersom det ikke er virksomhedens omsætning, men alene værdien af virksomhedens afsætning af varer, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen, i det relevante geografiske område inden for EØS, som Kommissionen tager hensyn til med henblik på fastsættelsen af bødens grundbeløb.

268

Fapricela har for det femte anført, at det først sent sluttede sig til club España.

269

Det må imidlertid fastslås, at Kommissionen tog hensyn til dette element i forbindelse med varigheden af den overtrædelse, som sagsøgeren blev foreholdt.

270

Fapricela er for det sjette af den opfattelse, at der ikke er blevet taget hensyn til den omstændighed, at det havde deltaget i et mere begrænset antal møder end de andre kartelmedlemmer.

271

Denne argumentation er imidlertid i det væsentlige sammenfaldende med argumentationen vedrørende den angiveligt mere begrænsede rolle, som Fapricela skulle have spillet inden for rammerne af club España, hvilken argumentation af de grunde, der er angivet i præmis 263-265 ovenfor, ikke kan tiltrædes.

272

Det må endvidere fastslås, at Fapricela deltog i mere end 30 møder i løbet af den periode, hvorunder det var en del af club España.

273

Den omstændighed, at selskabet ikke deltog i alle møderne i kartellet i løbet af den overtrædelsesperiode, som det foreholdes, er herved uden relevans, eftersom det har vist sig, at det på vedvarende vis deltog i overtrædelsen fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002.

274

Hvad for det syvende angår Fapricelas argumentation om, at det ikke deltog i kartellet vedrørende snoet tråd i en bestemt periode, er denne omfattet af det første anbringendes tredje led, der skal forkastes som ugrundet (præmis 244 ovenfor).

275

Hvad for det ottende angår sagsøgerens argumentation om, at det ikke deltog i mødet den 23. marts 2001, og at det havde taget afstand fra kartellet fra oktober 2000 til april 2001, bemærkes, at denne argumentation skal anses for ugrundet (jf. præmis 210 ovenfor).

276

Fapricela har for det niende anført, at aftalerne ikke blev gennemført, at der mellem kartelmedlemmerne pågik en priskrig, og at der herskede en situation med skarp konkurrence på markedet, hvilket selskabets ekstremt reducerede fortjenstmargener i løbet af overtrædelsesperioden vidner om.

277

Denne argumentation kan imidlertid ikke tiltrædes.

278

Det bemærkes således, at hemmelige karteller på grund af deres art ofte udspiller sig i en atmosfære af mistænksomhed. Et kartels konkrete indvirkning påvirkes imidlertid ikke nødvendigvis af, at der hersker en sådan atmosfære (dom af 27.9.2006, Roquette Frères mod Kommissionen, T-322/01, Sml., EU:T:2006:267, præmis 172 og 174).

279

Kommissionen har i denne forbindelse anført, at interne konflikter, rivaliseringer og snyderi findes i alle karteller, navnlig når disse har en lang varighed.

280

Det må imidlertid fastslås, at sagsøgeren ikke har fremlagt det mindste bevis til støtte for anbringenderne vedrørende en manglende gennemførelse af aftalerne – det være sig af medlemmerne af club España eller af sagsøgeren – eller en priskrig inden for club España i overtrædelsesperioden fra 1998 til 2002, som selskabet blev foreholdt.

281

Beviserne og navnlig indholdet af de drøftelser, der fandt sted i denne periode, således som dette fremgår af den anfægtede afgørelse og navnlig bilag 4 hertil, viser tværtimod en koordinering, som gang på gang blev gentaget, og som omfattede Fapricela.

282

Den omstændighed, at kartelmedlemmerne lejlighedsvis tog afstand til arrangementerne, betyder endvidere ikke, at de ikke gennemførte de hemmelige aftaler. En virksomhed, der til trods for ulovlig samordning med sine konkurrenter anlægger en mere eller mindre uafhængig politik på markedet, forsøger således måske blot at udnytte kartellet til sin egen fordel (dom af 14.5.1998, Cascades mod Kommissionen, T-308/94, Sml., EU:T:1998:90, præmis 230).

283

Endelig underbygges de taloplysninger, som Fapricela har fremført i punkt 147 i den konsoliderede stævning, vedrørende dets fortjenstmargener, på ingen måde af certificerede og solide regnskabsdokumenter og viser under alle omstændigheder ikke, at selskabet ikke deltog i de aftaler, som det blev foreholdt, eller at det ikke gennemførte disse aftaler.

284

Fapricela har for det tiende nærmere bestemt gjort gældende, at det aldrig deltog i eller havde kendskab til den paneuropæiske dimension af kartellet, hvilket har betydning for grovheden af den overtrædelse, som det blev foreholdt.

285

Det bemærkes, at det første anbringendes to første led skal tiltrædes, eftersom det ikke er godtgjort, at sagsøgeren havde kendskab til club Europe.

286

Kommissionen tog imidlertid ved fastsættelsen af satsen for grovheden af overtrædelsen begået af bl.a. Fapricela, Proderac og Socitrel til 18% netop hensyn til, at disse virksomheder, som var medlemmer af club España, først på et sent tidspunkt fik kendskab til den paneuropæiske dimension af kartellet.

287

Det må således fastslås, at Kommissionen herved begik en rejl hvad angår Fapricela.

288

Det samme gælder ekstrabeløbet med henblik på den afskrækkende virkning, satsen af hvilket i den anfægtede afgørelse er fastsat under henvisning til og på grundlag af den begrundelse, der er anvendt med hensyn til satsen for overtrædelsens grovhed (jf. 962. betragtning til afgørelsen).

289

Sagsøgeren har for det første nærmere bestemt anført, at ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat, eftersom sagsøgeren ikke i forbindelse med vedtagelsen af den anden ændringsafgørelse blev indrømmet en nedsættelse, der svarer til den, som Kommissionen indrømmede Arcelor og Ori Martin.

290

Fapricela har for det andet gjort gældende, at dette princip også er blevet tilsidesat, eftersom selskabet for det første blev behandlet på tilsvarende måde som Socitrel og Proderac, selv om dets situation adskiller sig fra disse to virksomheders, for det andet blev det kun indrømmet en nedsættelse på 1% for overtrædelsens grovhed i forhold til andre virksomheder – bl.a. Emesa og Tycsa – med hensyn til hvilke satsen for overtrædelsens grovhed blev fastsat til 19%, selv om de virksomheder, der er omfattet af denne kategori, alle begik en meget mere alvorlig overtrædelse, end den Fapricela begik, og for det tredje skulle Fapricela være blevet behandlet mindre strengt end Fundia, der deltog i en aftale vedrørende en meget større kunde, Addtek, end de kunder, der var omfattet af den aftale, hvori Fapricela deltog.

291

Det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at ligebehandlingsprincippet kræver, at ensartede forhold ikke behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke behandles ensartet, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (jf. dom af 3.5.2007, Advocaten voor de Wereld, C-303/05, Sml., EU:C:2007:261, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).

292

For så vidt angår det første klagepunkt må det konstateres, at de grunde, som ledte til vedtagelsen af den første ændringsafgørelse – nemlig den omstændighed, at der med henblik på anvendelsen af loftet på 10% blev taget hensyn til omsætningen for det datterselskab, der var impliceret i kartellet, fremfor til koncernens omsætning – ikke kan medføre en nedsættelse af den bøde, som Fapricela blev pålagt, idet dette selskab nemlig ikke befinder sig i en situation, der minder om den, som Arcelor, SLM eller Ori Martin befinder sig i, fordi det ikke ved overtrædelsesperiodens udløb blev købt af en anden virksomhed.

293

Selskabet kan derfor ikke gøre gældende, at ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat under sådanne omstændigheder.

294

Med hensyn til det andet klagepunkt skal det først og fremmest bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse (953. betragtning) fastlagde tre kategorier med henblik på fastsættelsen af satsen for grovhed, idet den baserede sig på arten af den begåede overtrædelse (939.-945. betragtning), den kombinerede markedsandel (946. betragtning) og kartellets geografiske dimension (947.- 949. betragtning):

295

Det må for det første fastslås, at Fapricelas situation ikke kan sammenlignes med Fundias situation, eftersom dette selskab i det væsentlige kun er blevet fundet ansvarligt på grund af »koordinationen« af salget for én kunde, nemlig Addtek, mens Fapricela deltog i en overtrædelse kendetegnet ved en opdeling af markedet (fastsættelse af kvoter), tildeling af kunder og horisontale prisfastsættelser inden for rammerne af det iberiske marked.

296

For det andet deltog Emesa og Tycsa aktivt i club Zürich (siden 1992 for den ene og siden 1993 for den anden) og i club Europe, mens Fapricela ikke deltog i nogen af disse klubber.

297

Forskellen mellem satserne for de respektive kategorier, hvorunder Emesa og Tycsa på den ene side og sagsøgeren på den anden side henhører, er ganske vist begrænset, men det bemærkes, at ifølge punkt 21 i retningslinjerne af 2006 kan den del af afsætningens værdi, der tages i betragtning, udgøre op til 30%, og det følger af disse retningslinjers punkt 23, at horisontale aftaler om prisfastsættelse, markedsdeling og begrænsning af produktionen, som normalt er hemmelige, på grund af deres art betragtes som de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger, og de skal i henhold til konkurrencepolitikken straffes strengt. Den del af afsætningen, der tages i betragtning i forbindelse med sådanne overtrædelser, befinder sig derfor normalt på den øvre del af skalaen.

298

Det må i den foreliggende sag fastslås, at henset til arten af overtrædelsen som anført i 939. betragtning til den anfægtede afgørelse (opdeling af markedet/fastsættelse af kvoter, tildeling af kunder og horisontale prisfastsættelser), befinder den sats for grovhed, som Kommissionen har anvendt for den kategori, der har begået overtrædelsen, sig i den lavere del af skalaen (15-30%), hvilket bevirker, at forskellen i forhold til en anden kategori, der har begået en overtrædelse, og som er også er kendetegnet ved horisontale prisfastsættelser, markedsdeling og begrænsning af produktionen, reduceres.

299

Det må også fastslås, at den af Kommissionen foretagne sondring mellem den kategori, som bl.a. Emesa og Tycsa henhører under, og den kategori, som Socitrel, Fapricela og Proderac henhører under, er baseret på objektive elementer.

300

Sagsøgeren kan således ikke alene på grundlag af denne begrænsede forskel mellem de to satser for grovhed, som Kommissionen har anvendt, gøre gældende, at der er tale om forskelsbehandling.

301

For det tredje blev der imidlertid på Fapricela, Socitrel og Proderac anvendt en sats for grovhed på 18% i stedet for en sats på 19% på grundlag af deres deltagelse alene i club España og deres sene kendskab til kartellets paneuropæiske dimension.

302

Det skal imidlertid bemærkes, at det ikke er godtgjort, at Fapricela fik kendskab til kartellets paneuropæiske dimension (jf. det første anbringendes første og andet led ovenfor).

303

Kommissionen kunne følgelig ikke inkludere Fapricela i den samme kategori som Socitrel og Proderac.

304

Det andet anbringendes andet led skal derfor tiltrædes.

305

Sagsøgerens argumentation, hvorefter Socitrels deltagelse i kartellet var af en længere varighed end sagsøgerens deltagelse, skal i øvrigt forkastes, eftersom denne faktor skal tages i betragtning ved beregningen af overtrædelsens varighed og ikke ved bedømmelsen af dens grovhed.

306

Det samme gælder med hensyn til antallet af møder, som Socitrel deltog i, eftersom denne faktor ligesom for Fapricela er uden relevans for den vedvarende karakter af den overtrædelse, som de har begået (jf. præmis 273 ovenfor).

307

Det må konkluderes, at det andet anbringende skal tiltrædes, og at det derfor må fastslås, at fastsættelsen af bødens grundbeløb er behæftet med en fejl.

308

Den anfægtede afgørelses artikel 2 skal derfor delvis annulleres, for så vidt som den pålægger Fapricela en bøde.

[udelades]

400

I forbindelse med den første ændringsafgørelse supplerede Kommissionen 935. betragtning til den anfægtede afgørelse, idet den heri indsatte et skema indeholdende den værdi af afsætningen, som var anvendt for de forskellige virksomheder. Hvad angår Fapricela er følgende angivet i punkt 6 i dette skema: »Fapricela: svar af 16. juni 2009: 2.12.1998-19.9.2002: [den værdi af afsætningen, som er anvendt for Fapricela]«.

401

For så vidt som dette anbringende er delvis sammenfaldende med anbringendet fremsat i retsmødet, hvorefter sagsøgeren ikke blev meddelt den første ændringsafgørelse, hvilket havde bevirket en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, skal der for det første henvises til Rettens vurderinger i nærværende doms præmis 79-82.

402

Det skal for det andet fremhæves, at Kommissionen med den første ændringsafgørelse korrigerede materielle fejl, som havde indsneget sig i den oprindelige afgørelse, men at den ikke ændrede størrelsen af den bøde, som Fapricela blev pålagt.

403

Den af Kommissionen foretagne korrektion med hensyn til afgørelsen havde endvidere til formål i den anfægtede afgørelse at præcisere den værdi af afsætningen, som Fapricela havde meddelt Kommissionen i sit svar til Kommissionen af 16. juni 2009.

404

Sagsøgeren har endvidere i retsmødet anerkendt, at bødens grundbeløb var blevet beregnet af Kommissionen i den oprindelige afgørelse, idet der blev taget hensyn til den værdi af afsætningen, som var blevet anvendt for Fapricela, hvilken omfattede værdien af afsætningen med hensyn til snoet tråd for Fapricela.

405

Selskabet kan derfor ikke gøre gældende, at det ikke før den første ændringsafgørelse kunne forstå, at værdien af afsætningen med hensyn snoet tråd var omfattet i den værdi af afsætningen, som blev taget i betragtning med henblik på beregningen af bødens størrelse.

406

Klagepunktet om, at den oprindelige afgørelse er mangelfuldt begrundet på dette punkt, må derfor forkastes.

407

For det tredje omfatter den første ændringsafgørelse en begrundelse, der gør det muligt at forstå de fejl, som Kommissionen tilsigtede at korrigere, og den angiver klart de ændringer, som den foretog af den oprindelige afgørelse. Klagepunktet om en manglende begrundelse af den første ændringsafgørelse savner derfor også ethvert grundlag på dette punkt.

408

For det fjerde gælder, at selv hvis Fapricela med sin argumentation tilsigter at gøre gældende, at selskabet ikke blev hørt før vedtagelsen af de to ændringsafgørelser, hvilket udgør en tilsidesættelse af dets ret til forsvar under den administrative procedure, må det konstateres, at sagsøgeren blev hørt før vedtagelsen af den oprindelige afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 1/2003, at den første ændringsafgørelse kun indebar nogle materielle korrektioner til den oprindelige afgørelse, og at sagsøgeren ikke har angivet, hvorledes en høring med hensyn til de elementer, som Kommissionen har korrigeret på grundlag af oplysninger meddelt af sagsøgeren under den administrative procedure, på nogen som helst måde ville have ændret indholdet af den anfægtede afgørelse eller have gjort det muligt for sagsøgeren bedre at varetage sit forsvar (dom af 18.6.2013, Fluorsid og Minmet mod Kommissionen, T-404/08, Sml., EU:T:2013:321, præmis 110), og endelig at størrelsen af den bøde, som Fapricela blev pålagt, hverken blev ændret af den første ændringsafgørelse eller af den anden ændringsafgørelse.

409

Den anden ændringsafgørelse indebar ganske vist en ændring af størrelsen af den bøde, som de to virksomheder, Arcelor og Ori Martin, blev pålagt.

410

Det må fastslås, at de grunde, som resulterede i vedtagelsen af den anden ændringsafgørelse – dvs. den omstændighed, at der ved anvendelsen af loftet på 10% blev taget hensyn til omsætningen for det datterselskab, der var impliceret i kartellet, i stedet for til koncernens omsætning – på ingen måde vedrørte Fapricela, hvis situation var en helt anden.

411

Selskabet kan derfor ikke gøre gældende, at der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet under disse omstændigheder, ligesom det heller ikke kan gøre krav på en ret til forudgående at blive hørt.

412

Det af selskabet anførte om tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet eller af princippet om god forvaltningsskik skal af samme grunde også forkastes, eftersom de ændringer, som fandt sted med den anden ændringsafgørelse, ikke omhandlede selskabet.

413

Sagsøgeren har for det femte og under alle omstændigheder haft mulighed for at tilpasse sine anbringender og påstande efter vedtagelsen af hver af ændringsafgørelserne, hvilken mulighed selskabet har anvendt to gange, og det kan derfor ikke gøre gældende, at vedtagelsen af disse afgørelser har bevirket nogen form for tilsidesættelse af dets ret til forsvar.

414

Det første supplerende anbringende skal derfor forkastes i sin helhed.

415

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelses artikel 3.

416

Denne påstand skal imidlertid forkastes, for så vidt som den anfægtede afgørelses artikel 3, stk. 1, har til formål at pålægge de virksomheder, som endnu ikke har bragt overtrædelsen til ophør, at bringe denne til ophør. Sagsøgeren har imidlertid anført, at det bragte overtrædelsen til ophør i september 2002. På det tidspunkt, hvor sagsøgeren anlagde søgsmålet, havde det derfor ingen interesse i at opnå en annullation af denne bestemmelse i den anfægtede afgørelse.

417

Artikel 3, stk. 2, har desuden til formål at pålægge de virksomheder, der er adressater for afgørelsen, ikke at begå en tilsvarende overtrædelse. Det fremgår imidlertid af det foregående, at Fapricela begik en overtrædelse, og at det skal idømmes en sanktion herfor, hvilket begrunder, at det pålægges ikke at begå en tilsvarende overtrædelse.

418

Sagsøgerens påstand om annullation af den anfægtede afgørelses artikel 3 skal følgelig forkastes i sin helhed, idet den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

419

Der skal henvises til de elementer, som indgik i Kommissionens beregning, med henblik på at fastsætte størrelsen af den bøde, som Fapricela blev pålagt:

420

Den fulde prøvelsesret, som Retten i medfør af artikel 261 TEUF har fået tildelt ved artikel 31 i forordning nr. 1/2003, giver Retten beføjelse til ud over en simpel legalitetskontrol af sanktionen, som kun tillader, at annullationssøgsmålet forkastes, eller at den appellerede retsakt annulleres, at anlægge sin egen vurdering i stedet for Kommissionens og derfor at ændre den anfægtede retsakt, også selv om den ikke annulleres, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, ved bl.a. at ændre størrelsen af den pålagte bøde, når spørgsmålet om bødens størrelse forelægges den til vurdering (jf. i denne retning dom af 8.2.2007, Groupe Danone mod Kommissionen, C-3/06 P, Sml., EU:C:2007:88, præmis 61 og 62, og af 3.9.2009, Prym og Prym Consumer mod Kommissionen, C-534/07 P, Sml., EU:C:2009:505, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).

421

Det fremgår derudover af ordlyden af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, at der ved fastlæggelse af bødens størrelse skal tages hensyn til både overtrædelsens grovhed og varighed.

422

Domstolen har fastslået, at der med hensyn til fastsættelsen af bøder skal tages hensyn til overtrædelsernes varighed og til alle de elementer, der kan indgå i bedømmelsen af overtrædelsers grovhed, såsom de enkelte virksomheders adfærd og rolle ved gennemførelsen af den samordnede praksis, den fortjeneste, virksomhederne har kunnet opnå ved denne praksis, deres størrelse og værdien af de omhandlede varer samt den risiko, som overtrædelser af den art indebærer for gennemførelsen af Unionen (jf. dom af 8.12.2011, Chalkor mod Kommissionen, C-386/10 P, Sml., EU:C:2011:815, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).

423

Domstolen har ligeledes bemærket, at objektive faktorer, såsom den konkurrencebegrænsende adfærds indhold og varighed, dens hyppighed og dens intensitet, hvor stort det påvirkede marked er, og hvilken skade der er påført de samfundsøkonomiske interesser, skal tages i betragtning. Ved bedømmelsen skal der endvidere tages hensyn til de ansvarlige virksomheders relative størrelse og markedsandel såvel som til en eventuel gentagelsessituation (dom Chalkor mod Kommissionen, nævnt i præmis 422 ovenfor, EU:C:2011:815, præmis 57).

424

Det bemærkes i denne henseende, at når Retten fastsætter en bøde, er der i sagens natur ikke tale om en præcis matematisk operation. Retten er endvidere hverken bundet af Kommissionens beregninger eller af dens retningslinjer, når den træffer afgørelse i henhold til sin fulde prøvelsesret, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstændigheder (jf. dom af 12.12.2007, BASF og UCB mod Kommissionen, T-101/05 og T-111/05, Sml., EU:T:2007:380, præmis 213 og den dei nævnte retspraksis).

425

Ved fastlæggelse af størrelsen af den bøde, som Fapricela skal pålægges som sanktion for at have deltaget i overtrædelsen, fremgår det af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, at der tages hensyn til både overtrædelsens grovhed og varighed, og det fremgår af princippet om individuelle straffe, at sanktionen skal tage hensyn til situationen for hver enkelt overtræder i forhold til overtrædelsen.

426

Den overtrædelse, som Fapricela skal foreholdes, er den uafbrudte deltagelse i alene club España, eftersom det ikke er godtgjort, at Fapricela havde kendskab til club Europe (jf. det første anbringendes første og andet led, præmis 130 og 142 ovenfor).

427

Med hensyn til varigheden af den af Fapricela begåede overtrædelse strækker denne sig fra den 2. december 1998 til den 19. september 2002, eftersom det ikke er godtgjort, at Fapricela tog afstand fra club España i perioden fra den 18. oktober til den 9. april 2001 (jf. præmis 207 ovenfor).

428

Hvad angår grovheden af den af Fapricela begåede overtrædelse skal det først og fremmest bemærkes, at Kommissionen med urette fastslog, at Fapricela, omend sent, havde fået kendskab til kartellets paneuropæiske dimension (jf. præmis 130 ovenfor).

429

Dette kriterium kan derfor således ikke tages i betragtning med henblik på at bedømme den objektive grovhed af den overtrædelse, som Fapricela har begået.

430

Den overtrædelse, som Fapricela har begået, er således mindre alvorlig end den, som Socitrel og Proderac, med hvilke Kommissionen har sidestillet det, har begået (953. betragtning til den anfægtede afgørelse).

431

Den af Fapricela begåede overtrædelse er imidlertid alvorligere end den, som Fundia har begået. Det fremgår således af den anfægtede afgørelse, at Fundia kun deltog i »koordinationen« af salget til en enkelt kunde, Addtek (935. og 953. betragtning til den anfægtede afgørelse), mens det fremgår af den anfægtede afgørelse, at Fapricela deltog i en »koordination« vedrørende flere andre kunder.

432

Med hensyn til værdien af den afsætning, som der skal tages i betragtning, skal der henvises til den værdi, som Kommissionen har anvendt i den anfægtede afgørelse, der omfatter snoet tråd, eftersom det er godtgjort, at Fapricela også deltog i aftalen vedrørende snoet tråd inden for club España (jf. præmis 244 ovenfor). Det var endvidere med rette, at Kommissionen kun anvendte Fapricelas afsætning i Spanien og Portugal (949. betragtning til den anfægtede afgørelse).

433

Retten har ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger nogen formildende eller skærpende omstændigheder eller nogen anden særlig omstændighed. Den omstændighed, at sagsøgeren kun deltog i club España, afspejles således allerede i, at kun afsætningen i Spanien og i Portugal tages i betragtning.

434

På baggrund af det foregående må det fastslås, at størrelsen af den bøde, som Fapricela skal pålægges, ikke kan være lavere end 17000000 EUR.

435

I medfør af loftet på 10% i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 kan størrelsen af den bøde, som Fapricela skal pålægges, imidlertid ikke overstige 8874000 EUR.

436

Under disse omstændigheder beslutter Retten, at størrelsen af den bøde, som Fapricela skal pålægges, fastsættes til 8874000 EUR, hvilket udgør et passende beløb, henset til arten, varigheden og grovheden af den af sagsøgeren begåede overtrædelse.

437

Ifølge artikel 134, stk. 3, i Domstolens procesreglement bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Retten kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger.

438

Henset til omstændighederne i den foreliggende sag bør hver part bære sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Sjette Afdeling):