Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0213

Sag C-213/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas, Republikken Litauen den 4. maj 2010 — F-Tex SIA mod Lietuvos-Anglijos UAB »Jadecloud-Vilma«

EUT C 195 af 17.7.2010, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas, Republikken Litauen den 4. maj 2010 — F-Tex SIA mod Lietuvos-Anglijos UAB »Jadecloud-Vilma«

(Sag C-213/10)

2010/C 195/12

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F-Tex SIA

Sagsøgt: Lietuvos-Anglijos UAB »Jadecloud-Vilma«

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 (1) og artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 44/2001 (2) i betragtning af Domstolens domme i Gourdain-sagen og i Seagon-sagen fortolkes således, at:

a)

en national ret, der forestår insolvensbehandlingen, har eksklusiv kompetence til at påkende et actio Pauliana, der følger direkte af insolvensbehandlingen eller har nær forbindelse hermed, og undtagelser til denne kompetence kan alene støttes på andre bestemmelser i forordning nr. 1346/2000

b)

et actio Pauliana fra den eneste kreditor i en virksomhed, for hvilken insolvensbehandlingen er indledt i en medlemsstat, som:

er anlagt i en anden medlemsstat,

udspringer af en ret til at gøre krav gældende mod tredjeparter, som kurator har overført til denne kreditor på grundlag af en gensidig aftale, og på denne måde begrænser omfanget af kurators krav i den første medlemsstat, og

ikke giver anledning til risici for andre mulige kreditorer,

skal klassificeres som omfattet af det civil- og handelsretlige område i henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 44/2001?

2)

Skal en sagsøgers ret til domstolsbeskyttelse, der er anerkendt af Domstolen som et grundlæggende princip, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, opfattes og fortolkes på en sådan måde, at:

a)

de nationale retter, der har kompetence til at påkende et actio Pauliana (afhængig af dets forbindelse til insolvensbehandlingen) i henhold til enten artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 eller artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 44/2001, ikke begge kan afvise at være kompetente

b)

når en ret i en medlemsstat har besluttet at undlade at påkende et actio Pauliana på grund af manglende kompetence, har en ret i en anden medlemsstat, der ønsker at sikre sagsøgerens ret til domstolsprøvelse, adgang til ex officio at fastslå, at den selv har kompetence, uanset den omstændighed, at den i henhold til bestemmelserne i EU-retten vedrørende fastlæggelse af international kompetence ikke har denne kompetence?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.5.2000 om konkurs (EFT 2000 L 160, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2004 L 12, s. 1).


Top