EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CN0192
Case C-192/10: Action brought on 19 April 2010 — European Commission v Kingdom of Spain
Sag C-192/10: Sag anlagt den 19. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
Sag C-192/10: Sag anlagt den 19. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
EUT C 195 af 17.7.2010, p. 3–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
17.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/3 |
Sag anlagt den 19. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-192/10)
2010/C 195/05
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán og A. Marghelis, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 og 14 i Rådets direktiv 1999/31/EF (1) af 26. april 1999 om deponering af affald, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende nedlukning, vedligeholdelse og efterfølgende kontrol af deponeringsanlægget Cova da Loba, O Grove (Pontevedra, Galicien). |
— |
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1) |
Direktiv 1999/31/EF har som grundlæggende formål at forebygge eller i videst muligt omfang begrænse miljøbelastningen fra deponering af affald, herunder navnlig forureningen af overfladevand, grundvand, jord og luft, samt eventuelle heraf følgende risici for menneskers sundhed under hele deponeringsanlæggets levetid. |
2) |
Ifølge de oplysninger, som de spanske myndigheder selv har fremlagt, blev deponeringsanlægget Cova da Loba godkendt i 2000. Der er således tale om et bestående anlæg som omhandlet i artikel 14 i direktiv 1999/13/EF. |
3) |
Deponeringsanlægget Cova da Loba blev forladt, uden at nedlukningsproceduren blev gennemført, og uden at myndighederne sikrede sig, at det blev vedligeholdt, og at der blev gennemført en efterfølgende kontrol som omhandlet i direktivets artikel 13. |
4) |
Det følger således af de af de spanske myndigheder fremlagte oplysninger, at nedlukningsproceduren vedrørende deponeringsanlægget Cova da Loba endnu ikke er blevet fuldført. Situationen for dette anlæg er følgelig, henset til ovenstående betragtninger, i strid med artikel 13 og 14 i direktiv 1999/31/EF. |
(1) EFT L 182, s. 1.