This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CB0529
Case C-529/10: Order of the Court (Eighth Chamber) of 29 March 2012 (reference for a preliminary ruling from the Corte Suprema di Cassazione — Italy) — Ministero dell'Economia e delle Finanze, Agenzia delle Entrate v Safilo Spa (Article 104(3), first subparagraph, of the Rules of Procedure — Direct taxation — Conclusion of proceedings pending before the court giving judgment at final instance in tax matters — Abuse of rights — Article 4(3) TEU — Freedoms guaranteed by the Treaty — Principle of non-discrimination — State aid — Obligation to ensure the effective application of European Union law)
Sag C-529/10: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 29. marts 2012 — Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate mod Safilo Spa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — direkte beskatning — adgang til bilæggelse af sager, der verserer for den ret, som træffer afgørelse i sidste instans på skatteområdet — misbrug af rettigheder — artikel 4, stk. 3, TEU — friheder sikret af traktaten — princippet om forbud mod forskelsbehandling — statsstøtte — forpligtelse til at sikre EU-rettens effektive anvendelse)
Sag C-529/10: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 29. marts 2012 — Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate mod Safilo Spa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — direkte beskatning — adgang til bilæggelse af sager, der verserer for den ret, som træffer afgørelse i sidste instans på skatteområdet — misbrug af rettigheder — artikel 4, stk. 3, TEU — friheder sikret af traktaten — princippet om forbud mod forskelsbehandling — statsstøtte — forpligtelse til at sikre EU-rettens effektive anvendelse)
EUT C 194 af 30.6.2012, p. 6–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
30.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 194/6 |
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 29. marts 2012 — Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate mod Safilo Spa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Sag C-529/10) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direkte beskatning - adgang til bilæggelse af sager, der verserer for den ret, som træffer afgørelse i sidste instans på skatteområdet - misbrug af rettigheder - artikel 4, stk. 3, TEU - friheder sikret af traktaten - princippet om forbud mod forskelsbehandling - statsstøtte - forpligtelse til at sikre EU-rettens effektive anvendelse)
2012/C 194/09
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate
Sagsøgt: Safilo Spa
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte suprema di cassazione — selskabsskat — national lovgivning, der fastsætter en differentieret skattesats på udbytte fra selskaber afhængig af deres hjemsted — handelsmæssig transaktion med deltagelse af selskaber med hjemsted i Italien og selskaber med hjemsted i udlandet — myndighedens beslutning om at anse den skyldige skat for anvendelig for så vidt angår selskaber med hjemsted i udlandet — begrebet misbrug af rettigheder som defineret i sag C-255/02, Halifax m.fl. — anvendelighed på ikke-harmoniserede nationale skatter såsom direkte skatter
Konklusion
EU-retten — herunder navnlig princippet om forbud mod misbrug af rettigheder, artikel 4, stk. 3, TEU, de i EUF-traktaten sikrede friheder, princippet om forbud mod forskelsbehandling, statsstøttereglerne samt pligten til at sikre EU-rettens effektive anvendelse — skal fortolkes således, at den i en sag som den i hovedsagen omhandlede, der vedrører direkte beskatning, ikke er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, som fastsætter adgang til bilæggelse af sager, der verserer for den ret, som træffer afgørelse i sidste instans på skatteområdet, mod betaling af et beløb på 5 % af tvistens værdi, når baggrunden for disse sager er en sag, der blev anlagt ved første instans mere end ti år inden denne bestemmelses ikrafttrædelsesdato, og når skattemyndigheden har tabt sagen ved de to første retsinstanser.