EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CA0618
Case C-618/10: Judgment of the Court (First Chamber) of 14 June 2012 (reference for a preliminary ruling from the Audiencia Provincial de Barcelona — Spain) — Banco Español de Crédito SA v Joaquín Calderón Camino (Directive 93/13/EEC — Consumer contracts — Unfair term concerning interest on late payments — Order for payment procedure — Powers of the national court)
Sag C-618/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2012 — Banco Español de Crédito, SA mod Joaquín Calderón Camino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien) (Direktiv 93/13/EØF — forbrugeraftaler — urimeligt kontraktvilkår om morarenter — betalingspåkravsprocedure — den nationale rets kompetence)
Sag C-618/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2012 — Banco Español de Crédito, SA mod Joaquín Calderón Camino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien) (Direktiv 93/13/EØF — forbrugeraftaler — urimeligt kontraktvilkår om morarenter — betalingspåkravsprocedure — den nationale rets kompetence)
EUT C 227 af 28.7.2012, p. 5–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
28.7.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 227/5 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2012 — Banco Español de Crédito, SA mod Joaquín Calderón Camino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien)
(Sag C-618/10) (1)
(Direktiv 93/13/EØF - forbrugeraftaler - urimeligt kontraktvilkår om morarenter - betalingspåkravsprocedure - den nationale rets kompetence)
2012/C 227/06
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Barcelona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco Español de Crédito, SA
Sagsøgt: Joaquín Calderón Camino
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Barcelona — fortolkning af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29), artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22), artikel 5 og 6, stk. 2, artikel 7 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, og artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 133, s. 66) og af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30) — forbrugslån — procentsatsen for morarenter ved forsinket betaling — urimelige kontraktvilkår — proceduren ved inddrivelse — de nationale retters kompetence
Konklusion
|
1) |
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ret, der skal behandle en anmodning om udstedelse af et betalingspåkrav, hverken ved indledningen af sagens behandling eller på noget andet tidspunkt af proceduren, selv om den råder over de retlige og faktiske oplysninger, der er nødvendige i denne forbindelse, ex officio må efterprøve, om et vilkår om morarenter, der er indeholdt i en kontrakt, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, såfremt forbrugeren ikke har fremsat indsigelse vedrørende vilkåret. |
|
2) |
Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat som artikel 83 i lovdekret nr. 1/2007 af 16. november 2007 om omarbejdning af den generelle lov om beskyttelse af forbrugere og brugere og anden tilknyttet lovgivning (Real Decreto Legislativo 1/2007 por el que se aprueba el texto refundido de la Ley General para la Defensa de los Consumidores y Usuarios y otras leyes complementarias), som gør det muligt for den nationale ret, når denne erklærer et vilkår i en kontrakt, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, ugyldigt, at tilpasse den nævnte kontrakt ved at ændre dette vilkårs indhold. |