Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0484

    Sag C-484/10: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 1. marts 2012 — Asociación para la Calidad de los Forjados (Ascafor) og Asociación de Importadores y Distribuidores de Acero para la Construcción (Asidac) mod Administración del Estado m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Frie varebevægelser — kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning — direktiv 89/106/EØF — byggevarer — ikke harmoniserede standarder — kvalitetsmærker — krav til certificeringsorganerne)

    EUT C 118 af 21.4.2012, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.4.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 118/5


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 1. marts 2012 — Asociación para la Calidad de los Forjados (Ascafor) og Asociación de Importadores y Distribuidores de Acero para la Construcción (Asidac) mod Administración del Estado m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

    (Sag C-484/10) (1)

    (Frie varebevægelser - kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning - direktiv 89/106/EØF - byggevarer - ikke harmoniserede standarder - kvalitetsmærker - krav til certificeringsorganerne)

    2012/C 118/07

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Tribunal Supremo

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Asociación para la Calidad de los Forjados (Ascafor) og Asociación de Importadores y Distribuidores de Acero para la Construcción (Asidac)

    Sagsøgte: Administración del Estado, Calidad Siderúrgica SL, Colegio de Ingenieros Técnicos Industriales, Asociación Española de Normalización y Certificación (AENOR), Consejo General de Colegios Oficiales de Aparejadores y Arquitectos Técnicos, Asociación de Investigación de las Industrias de la Construcción (Aidico) Instituto Tecnológico de la Construcción, Asociación Nacional Española de Fabricantes de Hormigón Preparado (Anefhop), Ferrovial Agromán SA, Agrupación de Fabricantes de Cemento de España (Oficemen) og Asociación de Aceros Corrugados Reglamentarios y su Tecnología y Calidad (Acerteq)

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 28 og 30 EF (nuværende artikel 34 og 36 TEUF) — byggevarer — varer, der ikke er omfattet af harmoniseringsregler ligesom dem, der er indeholdt i direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (EFT 1989 L 40, s. 12) — markedsføring betinget, dels af en højkvalitetscertificering som udstedt i overensstemmelse med metoder, der opfylder detaljerede betingelser, som svarer til dem, der er krævet af de nationale myndigheder, dels af en forudgående godkendelse af nævnte betingelser, selv om den allerede er blevet indhentet i en anden medlemsstat

    Konklusion

    Artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de krav, som er fastsat i artikel 81 i lov om konstruktionsbeton (EHE-08), der blev godkendt ved kongeligt dekret nr. 1247/08 af 18. juli 2008, sammenholdt med denne lovs bilag 19, med henblik på officiel anerkendelse af certifikater, der dokumenterer kvalitetsniveauet af armeret stål til beton, og som er udstedt i en anden medlemsstat end Kongeriget Spanien, udgør en hindring for de frie varebevægelser. En sådan hindring kan begrundes i formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed, for så vidt som de fastsatte krav ikke er højere end de mindstestandarder, som kræves for anvendelsen af armeret stål til beton i Spanien. Er dette tilfældet, og er den enhed, som udsteder det certifikat, der skal gøres til genstand for officiel anerkendelse i Spanien, et autoriseret organ i henhold til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer, som ændret ved Rådets direktiv 93/68/EØF af 22. juli 1993, tilkommer det den forelæggende ret at efterprøve, hvilke af disse krav der går ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at virkeliggøre formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed.


    (1)  EUT C 346 af 18.12.2010.


    Top