Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. september 2011 — Jarosław Słaby (sag C-180/10), Emilian Kuć og Halina Jeziorska-Kuć (sag C-181/10) mod Minister Finansów (sag C-180/10) og Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie (sag C-181/10) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Republikken Polen)

(Forenede sager C-180/10 og C-181/10) (1)

(Skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - begrebet afgiftspligtig person - salg af byggegrunde - artikel 9, 12 og 16 - manglende fradrag af indgående moms)

2011/C 319/12

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Jarosław Słaby (sag C-180/10), Emilian Kuć og Halina Jeziorska-Kuć (sag C-181/10)

Sagsøgte: Minister Finansów (sag C-180/10) og Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie (sag C-181/10)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) og af artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — salg af flere byggegrunde — sælgers status som afgiftspligtig person i det tilfælde, hvor jordlodden er en del af sælgers landbrugsbedrift og hvor denne virksomhed er ophørt efter kommunens beslutning om at omdanne jordlodden til byggegrunde

Konklusion

Levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for merværdiafgiftspligtig i medfør af en medlemsstats nationale lovgivning, såfremt denne stat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 — uanset transaktionens permanente karakter eller spørgsmålet om, hvorvidt personen, der har foretaget leveringen, driver virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder — forudsat at transaktionen ikke udgør en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.

En fysisk person, der har udøvet landbrugsvirksomhed på et bestemt areal, som senere — som følge af en ændring af lokalplanen, der ikke er udtryk for personens vilje — er blevet omdannet til grundstykker beregnet til bebyggelse, skal, når vedkommende påbegynder salg af jordarealet, ikke anses for merværdiafgiftspligtig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2006/138, såfremt salget indgår som led i forvaltningen af personens personlige formue.

Såfremt personen derimod med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder — som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2006/138 — skal personen betragtes som udøvende »økonomisk virksomhed« i den nævnte artikels forstand, og skal følgelig anses for en merværdiafgiftspligtig person.

Det forhold, at personen er en »standardsatslandbruger« som omhandlet i artikel 295, stk. 1, nr. 3), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2006/138, er herved uden betydning.

(1)  EUT C 179 af 3.7.2010.