Sag C-339/09

Skoma-Lux s. r. o.

mod

Celní ředitelství Olomouc

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud)

»Den fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – pos. 2204 og 2206 – gæret drik baseret på friske druer – virkeligt alkoholindhold på 15,8%-16,1% – tilsætning af majsalkohol og roesukker under fremstillingen«

Sammendrag af dom

Fælles toldtarif – toldpositioner – gæret drik baseret på friske druer, som under sin fremstilling er tilsat roesukker og majsalkohol – tarifering i pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur

(Rådets forordning nr. 2658/87, bilag I, pos. 2206; Kommissionens forordning nr. 1719/2005)

Forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning nr. 1719/2005, skal fortolkes således, at en gæret drik baseret på druer, som forhandles i 0,75 l-flasker, med et alkoholindhold på 15,8%-16,1% vol, og som er tilsat roesukker og majsalkohol under sin fremstilling, skal tariferes i pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til nævnte forordning.

Det er korrekt, at varens bestemmelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive kendetegn og egenskaber. Varens bestemmelse er imidlertid kun et relevant kriterium, hvis tariferingen ikke kan foretages alene på grundlag af varens objektive kendetegn og egenskaber.

(jf. præmis 47 og 48 samt domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)

16. december 2010 (*)

»Den fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – pos. 2204 og 2206 – gæret drik baseret på friske druer – virkeligt alkoholindhold på 15,8%-16,1% – tilsætning af majsalkohol og roesukker under fremstillingen«

I sag C-339/09,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) ved afgørelse af 2. juli 2009, indgået til Domstolen den 24. august 2009, i sagen:

Skoma-Lux s.r.o.

mod

Celní ředitelství Olomouc,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Tizzano, og dommerne J.-J. Kasel, A. Borg Barthet, E. Levits og M. Safjan (refererende dommer),

generaladvokat: V. Trstenjak

justitssekretær: fuldmægtig K. Malacek,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 9. september 2010,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Skoma-Lux s.r.o. ved advokát M. Filouš

–        Celní ředitelství Olomouc ved M. Brázda, som befuldmægtiget

–        den tjekkiske regering ved M. Smolek, som befuldmægtiget

–        den græske regering ved G. Kanellopoulos, Z. Chatzipavlou og V. Karra, som befuldmægtigede

–        Europa-Kommissionen ved L. Bouyon, L. Jelínek og M. Šimerdová, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af pos. 2204 og 2206 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 (EUT L 286, s. 1, herefter »KN«).

2        Anmodningen er indgivet under en sag mellem Skoma-Lux s.r.o. (herefter »Skoma-Lux«) og Celní ředitelství Olomouc (toldmyndigheden i Olomouc) vedrørende tariferingen i KN af en vare benævnt »rød dessertvin Kagor VK« importeret til Den Tjekkiske Republik.

 Retsforskrifter

3        KN, der er indført ved forordning nr. 2658/87, er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«), der er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet – nu Verdenstoldorganisationen – og som blev oprettet ved den internationale konvention, der blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT L 198, s. 1). KN gentager HS’ positioner og sekscifrede underpositioner, idet det syvende og ottende ciffer er underpositioner, der er specifikke for den kombinerede nomenklatur.

4        Med henblik på nærmere at forklare anvendelsen af det harmoniserede system offentliggør Verdenstoldorganisationen regelmæssigt forklarende bemærkninger til det harmoniserede system (herefter »FB/HS«). Europa-Kommissionen udarbejder med henblik på at sikre anvendelsen af KN ligeledes forklarende bemærkninger hertil i medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), andet led, i forordning nr. 2658/87. Disse bemærkninger, der offentliggøres regelmæssigt i Den Europæiske Unions Tidende, træder ikke i stedet for FB/HS, men må anses for et supplement hertil og konsulteres sideløbende hermed.

5        I udgaven af HS fra 2002, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, har pos. 2204 overskriften »Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009«.

6        FB/HS vedrørende pos. 2204 lyder som følger:

»2204 10 – Mousserende vin

                           – Anden vin; druemost, hvis gæring er standset eller forhindret ved tilsætning af alkohol:

2204 21 – – I beholdere med indhold af 2 liter eller derunder

2204 29 – – Andre

2204 30 – Anden druemost

I)      Vin af friske druer

Vin tariferet i denne position omfatter udelukkende det færdige produkt efter alkoholisk gæring af druemost.

Denne position omfatter:

[…]

4)      Hedvin (også betegnet dessertvin mv.), som er vin med et højt alkoholindhold, der almindeligvis fremstilles ved hjælp af druemost med et højt sukkerindhold, hvor blot en del af sukkeret forarbejdes til alkohol ved gæring; vinen fremstilles undertiden også ved tilsætning af koncentreret druemost, mistella eller alkohol. Som hedvin betegnes bl.a. vin fra De Kanariske Øer, Cypern, Lacryma Christi, Madeira, Malaga, Marsala, Porto, Malvoisie, Samos, Xérès osv.

[…]«

7        Udgaven af HS fra 2002 indeholder ligeledes pos. 2206, som har overskriften »Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet«.

8        FB/HS vedrørende pos. 2206 lyder som følger:

»Denne position omfatter alle gærede drikkevarer, der ikke omfattes af pos. 2203-2205.

Bl.a. er følgende omfattet:

[…]

10)      Ingefærøl og urtevin, som er kulsyreholdige drikkevarer, der fremstilles af sukker, vand og ingefær eller visse urter og gæres ved anvendelse af gær.

Alle disse drikkevarer kan være naturligt mousserende eller være tilsat karbondioxid. De henhører også under denne position, selv om de er tilsat alkohol, eller alkoholindholdet er forøget ved yderligere gæring, forudsat at de bevarer deres karakteristika som varer under denne position.

[…]«

9        Den version af KN, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, følger af forordning nr. 1719/2005, som trådte i kraft den 1. januar 2006.

10      KN’s første del indeholder en række indledende bestemmelser. I denne del, under afsnit I, som indeholder de almindelige bestemmelser, findes afsnit A med overskriften »Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende [KN]«, hvori det bestemmes:

»Tariferingen af varer i [KN] sker efter følgende regler:

1.      Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler.

[…]«

11      Anden del af KN indeholder toldtariffen. Denne dels afsnit IV, der har overskriften »Produkter fra næringsmiddelindustrien; drikkevarer, ethanol (ethylalkohol) og eddike; tobak og fabrikerede tobakserstatninger«, indeholder kapitel 22, der har overskriften »Drikkevarer, ethanol (ethylalkohol) og eddike«, hvori findes bl.a. pos. 2203-2206, der har følgende ordlyd:

»2203 00 Øl:

                           […]

2204               Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009:

                           […]

2205               Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer:

                           […]

2206 00 Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet:

                           […]«

12      Toldtariffens kapitel 22 indeholder ligeledes supplerende bestemmelser, der er affattet som følger:

»[…]

5.      Pos. 2204 21 11-2204 21 99 og 2204 29 12-2204 29 99 omfatter f.eks.:

a)      druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, dvs. varer:

–        med et virkeligt alkoholindhold på 12% vol eller derover, men under 15% vol, og

–        fremstillet ved, at der til ugæret druemost med et naturligt alkoholindhold på 8,5% vol eller derover tilsættes et produkt, der er fremkommet ved destillation af vin

b)      vin, tilsat alkohol, bestemt til destillation, dvs. varer:

–        med et virkeligt alkoholindhold på 18% vol eller derover, men ikke over 24% vol, og

–        fremstillet udelukkende ved, at vin uden restsukker tilsættes et ikke-rektificeret produkt, der er fremkommet ved destillation af vin, og som har et alkoholindhold på ikke over 86% vol, og

–        med indhold af flygtig syre på ikke over 1,50 g pr. liter, beregnet som eddikesyre

c)      hedvin, dvs. varer:

–        med et totalt alkoholindhold på 17,5% vol eller derover og et virkeligt alkoholindhold på 15% vol eller derover, men ikke over 22% vol, og

–        fremstillet af druemost eller vin, idet disse produkter skal stamme fra vinstoksorter, som i de tredjelande, i hvilke de har deres oprindelse, er godkendt til fremstilling af hedvin og har et naturligt alkoholindhold på 12% vol eller derover:

–        ved frysning, eller

–        ved tilsætning, under eller efter gæringen af:

–        enten et produkt fremkommet ved destillation af vin

–        eller koncentreret druemost eller, for så vidt angår visse kvalitetshedvine, som er anført på en liste, der skal vedtages, og for hvilke en sådan praksis er sædvanlig, druemost, der er blevet koncentreret ved direkte opvarmning, og som, bortset fra denne proces, svarer til definitionen af koncentreret druemost

–        eller en blanding af disse produkter.

[…]«

 Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

13      Den 18. januar 2006 fremlagde Skoma-Lux for Celní úřad Olomouc (toldkontoret i Olomouc) en angivelse om overgang til fri omsætning af varer mærket »rød dessertvin Kagor VK«. Disse varer med oprindelse i Moldavien blev angivet i pos. 2204 i KN.

14      Under en kontrol af denne toldangivelse udtog Celní úřad Olomouc en prøve af varerne med henblik på at identificere oprindelsen af det i varerne indeholdte alkohol, sukker og vand. Det fremgår af den foretagne analyse, at denne prøve indeholdt mindst 25% sukker, der ikke stammede fra druesaft, og som sandsynligvis var fremstillet af en blanding af druesaft, roesukker og sukker fremkommet ved hydrolyse af majsstivelse. Ifølge samme analyse var de nævnte varer fremstillet på basis af sødet druesaft, hvortil der var tilsat majsalkohol, hvilket har medført afbrydelsen af gæringsprocessen.

15      Ved afgørelse af 28. november 2006 fandt Celní úřad Olomouc med hensyn til denne analyse, at varerne omhandlet i hovedsagen skulle tariferes i pos. 2206 i KN, med den begrundelse, at der ikke var tale om en hedvin, eftersom vinen under fremstillingen ikke var blevet tilsat et produkt fremkommet ved destillation af vin, men alkohol af en anden oprindelse.

16      Den 5. april 2007 afslog Celní ředitelství Olomouc en klage indgivet af Skoma-Lux til prøvelse af afgørelsen truffet af Celní úřad Olomouc.

17      Den 4. december 2007 annullerede Krajský soud v Ostravě (den regionale domstol i Ostrava) – efter at Skoma-Lux havde anlagt søgsmål – nævnte afgørelse og hjemviste den til fornyet behandling. Krajský soud v Ostravě udtalte, at de i hovedsagen omhandlede varer skulle tariferes i KN-pos. 2204 og anførte bl.a., at tilsætningen af sukker eller alkohol, uanset disses oprindelse, ikke medførte en ændring af nævnte varers væsentligste kendetegn, nemlig at de er fremstillet på basis af friske druer.

18      Celní ředitelství Olomouc iværksatte kassationsanke af Krajský soud v Ostravěs afgørelse ved Nejvyšší správní soud (den øverste forvaltningsdomstol), som fandt, at de i hovedsagen omhandlede varer skulle tariferes i pos. 2206 i KN. Efter at det var fastslået, at varerne indeholdt majsalkohol, kunne de nemlig ikke længere siges udelukkende at hidrøre fra druer.

19      Henset til at afgørelsen af den sag, der er forelagt Nejvyšší správní soud, afhænger af fortolkningen af de gældende EU-retlige forskrifter, har retten imidlertid besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal varer mærket »rød dessertvin Kagor VK«, som er indeholdt i 0,75 l-flasker med et alkoholindhold på 15,8%-16,1% vol, og som er tilsat roesukker og majsalkohol under deres fremstilling, idet disse stoffer ikke stammer fra friske druer, tariferes i pos. 2204 eller 2206 i [KN]?«

 Om det præjudicielle spørgsmål

 Formaliteten

20      Skoma-Lux har i sine indlæg i det væsentlige bekræftet, at kendetegnene for rød dessertvin Kagor VK ikke svarer til kendetegnene for de varer, der er beskrevet i det præjudicielle spørgsmål. Ifølge Skoma-Lux fremstilles denne vin ved gæring af druemost, hvilken gæring standses ved tilsætning af vinalkohol eller vindestillat for at opnå det nødvendige alkoholindhold.

21      Det bemærkes i denne henseende, at det inden for rammerne af den procedure, der er indført ved artikel 267 TEUF, udelukkende tilkommer den nationale ret, som tvisten er indbragt for, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse (jf. bl.a. dom af 13.3.2001, sag C-379/98, PreussenElektra, Sml. I, s. 2099, præmis 38, og af 8.9.2010, forenede sager C-316/07, C-358/07 – C-360/07, C-409/07 og C-410/07, Stoß m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 51).

22      Det følger af fast retspraksis, at der foreligger en formodning for, at de spørgsmål om en fortolkning af EU-retten, som den nationale ret har stillet på det retlige og faktiske grundlag, som den har fastlagt inden for sit ansvarsområde, er relevante, hvorfor det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve rigtigheden heraf (jf. bl.a. dom af 7.6.2007, forenede sager C-222/05 – C-225/05, van der Weerd m.fl., Sml. I, s. 4233, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

23      Når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave desuden i højere grad at oplyse den nationale ret om de kriterier, ved anvendelse af hvilke den nationale ret er i stand til at tarifere de pågældende produkter korrekt i KN, end selv at foretage denne tarifering, så meget desto mere som Domstolen ikke nødvendigvis er i besiddelse af alle de hertil nødvendige oplysninger. Den nationale ret er således under alle omstændigheder bedre i stand til at foretage tariferingen. Med henblik på at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar kan Domstolen imidlertid som led i samarbejdet med de nationale domstole give denne alle de oplysninger, som den finder nødvendige (jf. bl.a. dom af 16.7.2009, sag C-56/08, Pärlitigu, Sml. I, s. 6719, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

24      Som Kommissionen har gjort gældende, påhviler det følgelig Domstolen at omformulere det spørgsmål, der forelægges den, således at det omhandler, hvorvidt en gæret drik baseret på friske druer og indeholdt i 0,75 l-flasker med et alkoholindhold på 15,8%-16,1% vol, som er tilsat roesukker og majsalkohol under sin fremstilling (herefter »den omhandlede drik«), skal tariferes i pos. 2204 eller 2206 i KN.

 Om anvendelsen af forordning (EF) nr. 600/2006

25      Nejvyšší správní soud har i sin forelæggelsesafgørelse henvist til Kommissionens forordning (EF) nr. 600/2006 af 18. april 2006 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EUT L 106, s. 5). Denne forordning, der er vedtaget med hjemmel i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2658/87, og som bemyndiger Kommissionen til at præcisere indholdet af en toldposition, tariferer en vare, hvis kendetegn svarer til kendetegnene hos den omhandlede drik, i pos. 2206 i KN.

26      Med hensyn hertil har Kommissionen i sine indlæg anført, at nævnte forordning blev vedtaget som følge af, at medlemsstaternes toldmyndigheder anvendte forskellige tariferinger af rød dessertvin Kagor VK.

27      Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at en forordning, der fastlægger betingelserne for tarifering i en toldposition eller ‑underposition, er retsstiftende og ikke kan have tilbagevirkende kraft (jf. bl.a. dom af 7.6.2001, sag C-479/99, CBA Computer, Sml. I, s. 4391, præmis 31, og af 27.11.2008, sag C-403/07, Metherma, Sml. I, s. 8921, præmis 39).

28      Ifølge første betragtning til forordning nr. 600/2006 blev denne vedtaget for at sikre en ensartet anvendelse af KN. Det er ikke desto mindre ubestridt, at nævnte forordning trådte i kraft den 9. maj 2006, dvs. efter angivelsen om overgang til fri omsætning af de i hovedsagen omhandlede varer, og at forordningen ikke er tillagt tilbagevirkende kraft.

29      Forordning nr. 600/2006 finder under disse omstændigheder ikke anvendelse i hovedsagen. Det præjudicielle spørgsmål skal således gennemgås på grundlag af forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1719/2005.

 Realiteten

 Indlæg for Domstolen

30      Skoma-Lux har gjort gældende, at den omhandlede driks særlige organoleptiske kendetegn og objektive egenskaber, samt drikkens bestemmelse, svarer til kendetegn, egenskaber og bestemmelse for varer, der tariferes i KN-pos. 2204. Toldkontorer i flere medlemsstaterne har i denne henseende udstedt bindende tariferingsoplysninger vedrørende tariferingen af rød dessertvin Kagor VK i nævnte position.

31      Celní ředitelství Olomouc er af den opfattelse, at nævnte drik i overensstemmelse med FB/HS skal tariferes i KN-pos. 2206, idet den indeholder tilsat alkohol af en anden oprindelse end destillation af vin.

32      Den tjekkiske regering har understreget, at den alkohol, der er indeholdt i drikkevarer tariferet i pos. 2204 i KN, udelukkende må være fremkommet ved en gæringsproces af druer. Da den omhandlede drik indeholder en andel alkohol af en anden oprindelse end vinalkohol, henhører den under pos. 2206 i KN, som omfatter alle gærede drikke, der ikke kan tariferes i andre positioner i kapitel 22 i KN.

33      Det er den græske regerings vurdering, at den omhandlede drik henhører under pos. 2206 i KN. Dels kan den nemlig ikke i henhold til supplerende bestemmelse 5 til kapitel 22 i KN tariferes i pos. 2204, for så vidt som den ethanol, der er anvendt under dens fremstilling, ikke er fremkommet ved destillation af vin. Dels omfatter pos. 2206 i KN drikkevarer, hvor det er tilladt at tilsætte majsethanol under forudsætning af, at basisvarens væsentligste kendetegn bevares, hvilket er tilfældet for den nævnte drik.

34      Det er Kommissionens opfattelse, at FB/HS ikke forbyder, at der til vin tilsættes alkohol, der ikke hidrører fra druer. Den omhandlede drik skal derfor i princippet tariferes i pos. 2204 i KN. Hvis der imidlertid ved tilsætning af roesukker og majsalkohol under drikkens fremstilling ændres på det kendetegn, at det er en gæret drik baseret på druer, således at varens egenskaber afviger væsentligt fra de organoleptiske og kemiske egenskaber, der er fastsat ved nationale eller internationale regler for varer, der er typiske for pos. 2204 i KN, og navnlig hvis mindst halvdelen af drikkens virkelige alkoholindhold ikke hidrører fra friske druer, skal den omhandlede drik ifølge Kommissionen tariferes i pos. 2206 i KN. Det påhviler de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat at vurdere, hvilken udstrækning denne afvigelse har.

 Domstolens svar

35      Det fremgår af fast retspraksis, at det følger af såvel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i KN og i bestemmelserne til dennes afsnit og kapitler (jf. bl.a. dom af 18.7.2007, sag C-142/06, Olicom, Sml. I, s. 6675, præmis 16, og af 20.5.2010, sag C-370/08, Data I/O, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 29).

36      Det bemærkes endvidere, at såvel bestemmelserne før kapitlerne i den fælles toldtarif som FB/HS udgør vigtige hjælpemidler til at sikre en ensartet anvendelse af toldtariffen, hvorfor de kan betragtes som gyldige midler til dens fortolkning (jf. bl.a. dom af 20.11.1997, sag C-338/95, Wiener SI, Sml. I, s. 6495, præmis 11, og af 29.4.2010, sag C-123/09, Roeckl Sporthandschuhe, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 29).

37      I den foreliggende sag anføres i pos. 2204 i HS »vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol«. FB/HS vedrørende denne position præciserer, at for så vidt angår vin af friske druer omfatter vin tariferet i denne position udelukkende det færdige produkt efter alkoholisk gæring af druemost.

38      Blandt disse vine af friske druer omfatter pos. 2204 hedvin, der ligeledes benævnes dessertvin, og det er herunder ubestridt, at alkoholindholdet omhandlet i supplerende bestemmelse 5, litra c), til kapitel 22 i KN svarer til den omhandlede driks alkoholindhold. Det er derudover ubestridt, at nævnte drik ikke opfylder de betingelser, som er fastsat i supplerende bestemmelse 5, litra a) og b), der omhandler henholdsvis druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, og vin, tilsat alkohol, bestemt til destillation.

39      For så vidt angår hedvin tillader supplerende bestemmelse 5, litra c), til kapitel 22 i KN udelukkende tilsætning under eller efter gæringen af enten et produkt fremkommet ved destillation af vin, koncentreret druemost eller en blanding af disse produkter.

40      I modsætning til hvad Kommissionen har gjort gældende, fremgår det således klart og utvetydigt af FB/HS vedrørende pos. 2204, sammenholdt med supplerende bestemmelse 5, litra c), til kapitel 22 i KN, at den alkohol, der er indeholdt i en dessertvin, skal hidrøre udelukkende fra druer, uanset om denne alkohol er et resultat af alkoholisk gæring, eller om den er tilsat.

41      Heraf følger, at den omhandlede drik, som under sin fremstilling er blevet tilsat majsalkohol, ikke kan tariferes i pos. 2204 i KN, og der er herved ikke behov for at undersøge, om hedvin i nævnte positions forstand kan indeholde roesukker.

42      Når dette således er fastslået, bemærkes, at på grundlag af den omhandlede driks objektive kendetegn og egenskaber opfylder den de fornødne betingelser for en tarifering i pos. 2206 i KN.

43      Den nævnte position omfatter nemlig »Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet«. FB/HS præciserer, at denne position omfatter alle gærede drikkevarer, der ikke omfattes af pos. 2203-2205.

44      Det følger således for det første heraf, at den omhandlede drik ikke kan være omfattet af pos. 2204 i KN. Under hensyntagen til dens sammensætning kan den yderligere ikke tariferes i pos. 2203 00 i KN, der omhandler »Øl«, eller i pos. 2205, der vedrører »Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer«.

45      For så vidt angår tilsætningen af alkohol og sukker i den omhandlede drik bemærkes for det andet, at det i FB/HS vedrørende pos. 2206 er anført, at drikkevarer forbliver tariferede i denne position, selv hvis de er blevet tilsat alkohol. En drik, som under sin fremstilling er blevet tilsat sukker, kan desuden tariferes i pos. 2206. I den forbindelse er det i forklarende bemærkning 10 til HS vedrørende pos. 2206 anført, at ingefærøl og urtevin, som fremstilles af sukker, vand og ingefær eller visse urter, tariferes i nævnte position.

46      For det tredje følger det ligeledes af FB/HS vedrørende pos. 2206, at tilsætningen af alkohol til drikkevarer, der henhører under denne position, ikke er til hinder for, at de stadig kan tariferes herunder, forudsat at de bevarer kendetegnene for varer tariferet i denne position, dvs. gærede drikkevarer. Det fremgår således af forelæggelsesafgørelsen, at den omhandlede drik har samme smag, farve og duft som en drik, der hidrører fra druer. Den har følgelig ikke mistet de særlige organoleptiske kendetegn ved en gæret drik (jf. i denne retning dom af 7.5.2009, sag C-150/08, Siebrand, Sml. I, s. 3941, præmis 37).

47      Hvad for det fjerde angår det af Skoma-Lux fremførte argument, hvorefter rød dessertvin Kagor VK skal tariferes i pos. 2204 i KN, eftersom den er bestemt til at blive drukket som vin, bemærkes, at varens bestemmelse ganske vist kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (jf. dom af 15.2.2007, sag C-183/06, RUMA, Sml. I, s. 1559, præmis 36, og Roeckl Sporthandschuhe-dommen, præmis 28). Varens bestemmelse er imidlertid kun et relevant kriterium, hvis tariferingen ikke kan foretages alene på grundlag af varens objektive kendetegn og egenskaber (jf. i denne retning dom af 16.12.1976, sag 38/76, Industriemetall LUMA, Sml. s. 2027, præmis 7). Det følger dog af ovenstående, at den omhandlede drik i henhold til sine objektive kendetegn og egenskaber klart henhører udelukkende under pos. 2206 i KN.

48      Henset til disse betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1719/2005, skal fortolkes således, at en gæret drik baseret på druer, som er indeholdt i 0,75 l-flasker med et alkoholindhold på 15,8%-16,1% vol, og som er tilsat roesukker og majsalkohol under sin fremstilling, skal tariferes i pos. 2206 i KN.

 Sagens omkostninger

49      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005, skal fortolkes således, at en gæret drik baseret på druer, som er indeholdt i 0,75 l-flasker med et alkoholindhold på 15,8%-16,1% vol, og som er tilsat roesukker og majsalkohol under sin fremstilling, skal tariferes i pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til nævnte forordning.

Underskrifter

---

* Processprog: tjekkisk.