This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008TN0202
Case T-202/08: Action brought on 5 June 2008 — CLL Centre de langues v Commission
Sag T-202/08: Sag anlagt den 5. juni 2008 — CLL Centres de langues mod Kommissionen
Sag T-202/08: Sag anlagt den 5. juni 2008 — CLL Centres de langues mod Kommissionen
EUT C 183 af 19.7.2008, p. 29–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
19.7.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 183/29 |
Sag anlagt den 5. juni 2008 — CLL Centres de langues mod Kommissionen
(Sag T-202/08)
(2008/C 183/55)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: CLL Centres de langues à Louvain-la-Neuve et -en-Woluwe (CLL Centres de langues) (Louvain-la-Neuve, Belgien) (ved avocats F. Tulkens og V. Ost)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
— |
Afslaget annulleres. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at afholde sine egne omkostninger og CLL's omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har bestridt Kommissionens beslutning om at afslå sagsøgerens ansøgning om at deltage i udbuddet ADMIN/D1/PR/2008/004 vedrørende sproglig uddannelse til personalet ved den Europæiske Unions (EU) institutioner, organer og agenturer i Bruxelles (EUT 2008 S 44-060121) under henvisning til, at ansøgningen blev indgivet efter udløbet af fristen angivet i udbudsbekendtgørelsen.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at den anfægtede beslutning er baseret på en urigtig formodning om, at den ordregivende myndighed har pligt til at afvise alle ansøgninger om deltagelse, der er indgivet for sent. Sagsøgeren finder tværtimod, at den ordregivende myndighed råder over en skønsbeføjelse i denne henseende.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning ikke er tilstrækkeligt begrundet, eftersom Kommissionen har undladt at forklare, hvorfor den ikke har udøvet sin skønsbeføjelse.
Endelig har sagsøgeren påberåbt sig et anbringende om tilsidesættelse af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 123 (1), hvorefter antallet af ansøgere, der opfordres til at byde, skal være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence, og den uforholdsmæssige karakter af afslaget på sagsøgerens ansøgning.
(1) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).