1

Sagsøgeren, Shenzhen Taiden Industrial Co. Ltd, er indehaver af det under nr. 214/903-0001 registrerede EF-design. Ansøgningen herom blev indgivet den 11. august 2004, og der blev påberåbt prioritetsvirkning fra den 22. april 2004 (herefter»det omtvistede design«). Det omtvistede design, som skal anvendes for »kommunikationsudstyr«, er gengivet som følger:

2

I medfør af artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002 L 3, s. 1) indgav intervenienten, Bosch Security Systems BV, den 2. september 2005 en begæring til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) om at erklære det omtvistede design for ugyldigt. I ugyldighedsbegæringen gjorde intervenienten gældende, at det omtvistede design i henhold til artikel 4 i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 5 og 6, ikke var nyt og ikke havde nogen individuel karakter.

3

Til støtte for ugyldighedsbegæringen har intervenienten henvist til det internationale design, der blev registreret under nummer DM/055655 den 17. maj 2000 og offentliggjort i Tidende fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) den 31. maj 2001, og som skal finde anvendelse på »enheder i konferencesystemer« (herefter »det internationale design«). Det internationale design er gengivet som følger:

4

Intervenienten fremlagde ligeledes en brochure, presseudklip og reklamer fra 2000 og 2001, hvor der var gengivet et design af en konferenceenhed (herefter »det i præmis 4 gengivne design«), som ifølge intervenienten var identisk med det internationale design. De af intervenienten fremsendte gengivelser omfattede bl.a. følgende vinkler:

5

Ved afgørelse af 15. september 2006 afslog Annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret ugyldighedsbegæringen.

6

Den 6. november 2006 indgav intervenienten en klage over Annullationsafdelingens afgørelse til Harmoniseringskontoret i medfør af artikel 55-60 i forordning nr. 6/2000.

7

Ved afgørelse af 11. februar 2008 (herefter »den anfægtede afgørelse«) tog Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret klagen til følge. I forbindelse med en sammenligning mellem det omtvistede design på den ene side og det internationale design, sammenholdt med de to fotos af det i præmis 4 gengivne design på den anden side, anså Appelkammeret for det første, at det omtvistede design var nyt, eftersom de omhandlede design ikke var identiske, og forskellene imellem dem ikke var uvæsentlige. For det andet konkluderede appelkammeret imidlertid, at henset til den relativt høje grad af frihed, som designeren har ved udviklingen af et design, som er bestemt til at skulle indgå i formgivningen af en konferenceenhed, var forskellene mellem de omhandlede design ikke tilstrækkelige til at give den informerede bruger et andet helhedsindtryk. Appelkammeret fastslog derfor, at det omtvistede design ikke havde individuel karakter.

8

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

9

Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:

10

Intervenienten har nedlagt følgende påstande:

11

Under retsmødet har intervenienten frafaldet sin anden påstand såvel som den tredje påstand, for så vidt den vedrører de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for Annullationsafdelingen.

12

Sagsøgeren har gjort to anbringender gældende vedrørende henholdsvis tilsidesættelse af artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 og af artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i samme forordning.

13

Ifølge sagsøgeren har appelkammeret tilsidesat artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, idet det lagde faktiske omstændigheder, der ikke var godtgjort af intervenienten, til grund. Intervenienten har nemlig for det første ikke ført bevis for offentliggørelsen af den brochure og de øvrige dokumenter, hvoraf det i præmis 4 gengivne design fremgår, idet intervenienten ikke har fremført nogen omstændigheder som bevis for datoen for deres offentliggørelse og for, hvem de er rettet til. Intervenienten har for det andet ikke bevist, at det i præmis 4 gengivne design er identisk med det internationale design, og dermed heller ikke bevist, at der kun findes ét enkelt ældre design. Selv om visse af afbildningerne af det i præmis 4 gengivne design viser konferenceenheden med højtaleren hævet, findes der ikke nogen sammenlignelig afbildning af det internationale design.

14

Harmoniseringskontoret og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

15

Ifølge stævningens ordlyd er det første anbringende baseret på en tilsidesættelse af artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, hvorefter Harmoniseringskontoret i sager vedrørende ugyldighed begrænser sig til at prøve de af parterne fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne fremsatte anmodninger.

16

Sagsøgeren har imidlertid i det væsentlige gjort gældende, at de fremlagte beviser var utilstrækkelig dokumentation for eksistensen af det, som intervenienten benævner ét enkelt ældre design. Det skal herved bemærkes, at det første anbringende består af to klagepunkter, der dels vedrører en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, og af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 for så vidt angår offentliggørelsen af det i præmis 4 gengivne design, og dels en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, i samme forordning for så vidt angår appelkammerets ligestilling af det i præmis 4 gengivne design med det internationale design.

17

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 anses en registrering som et EF-design for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen.

18

Det præciseres i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at et design anses for at være blevet offentliggjort, hvis det er blevet bekendtgjort i forbindelse med registreringen eller på anden måde, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt inden den i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 omhandlede dato, alt efter det enkelte tilfælde, undtagen i tilfælde, hvor fagkredsene inden for den pågældende sektor i Den Europæiske Union ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse.

19

I den foreliggende sag skal det undersøges, om det fremgår af de beviser, der blev fremlagt for Harmoniseringskontoret, at det i præmis 4 gengivne design var blevet offentliggjort før den 22. april 2004, hvilket er datoen, hvor der af sagsøgeren blev begæret prioritet for det omtvistede design.

20

Det fremgår i denne forbindelse af det uddrag af fagtidsskriftet El Instalador de Telecomunicación, som intervenienten fremlagde for Annullationsafdelingen, at konferenceenheden med navnet »Concentus«, hvis ydre fremtoning svarer til den ydre fremtoning af det i præmis 4 gengivne design, blev offentliggjort i forbindelse med Matelec-messen, som fandt sted i Madrid i 2000. De øvrige reklamer og presseudklip, som intervenienten har fremlagt for Annullationsafdelingen, vedrører en konferenceenhed af samme navn og omfatter fotos, som, selv om de er taget fra en anden vinkel og med et anderledes detaljeringsniveau, svarer til den konferenceenhed, der er gengivet i udklippet fra tidsskriftet El Instalador de Telecomunicación.

21

Som følge heraf må det anses for godtgjort, at intervenienten over for Harmoniseringskontoret har bevist, at det i præmis 4 gengivne design er blevet offentliggjort i 2000 i forbindelse med såvel en fagmesse som i fagtidsskrifter. I fagkredsene inden for konferenceenhedssektoren i EU er det nemlig et led i den normale forretningsførelse at deltage i messer og gennemgå fagtidsskrifter.

22

Det må således konkluderes, at intervenienten over for Harmoniseringskontoret har bevist, at det i præmis 4 gengivne design blev offentliggjort før den 22. april 2004, som er den dato, der er begæret som prioritet for det omtvistede design. Appelkammeret kunne dermed tage det i præmis 4 gengivne design i betragtning, og dette klagepunkt må således forkastes.

23

Eftersom artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 henviser til en forskel mellem de helhedsindtryk, som de omhandlede design giver, skal vurderingen af et EF-designs individuelle karakter ikke baseres på specifikke bestanddele af forskellige ældre design.

24

Der skal derfor foretages en sammenligning mellem dels det helhedsindtryk, som det omtvistede EF-design giver, dels det helhedsindtryk, som hvert eneste af de ældre design, der med rette er påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen, efterlader.

25

Forpligtelsen til at foretage en sammenligning mellem det helhedsindtryk, som de omtvistede design giver, udelukker ikke, at de oplysninger, som er blevet offentliggjort på forskellig vis, også anses for at udgøre en afbildning af et tilsvarende ældre design, og navnlig ikke for så vidt angår offentliggørelsen af en registrering eller den omstændighed, at et produkt, der inkorporerer det registrerede design, er præsenteret for offentligheden. Formålet med registreringen af et design er nemlig at opnå en eneret på navnlig fremstillingen og markedsføringen af den vare, der inkorporerer designet, hvilket indebærer, at de afbildninger, som er omfattet af registreringsansøgningen, som hovedregel er tæt forbundet med udseendet af den markedsførte vare.

26

Heraf følger, at det i den foreliggende sag skal undersøges, om det internationale design og det i præmis 4 gengivne design, således som intervenienten har gjort dem gældende for Harmoniseringskontoret, reelt udgør afbildninger af et og samme ældre design.

27

Undersøgelsen af de forskellige afbildninger, som har været forelagt Harmoniseringskontoret, af dels det internationale design og dels det i præmis 4 gengivne design har intet frembragt til støtte for, at de to design er forskellige hvad angår det afbildede produkts udseende. Om end det i denne sammenhæng er korrekt, at afbildningerne af det internationale design ikke viser apparatet med åbent låg, og de forskellige fotos af det i præmis 4 gengivne design gengiver apparatet i denne tilstand, forholder det sig ikke desto mindre således, at forekomsten af et hængslet låg — som dermed vil kunne løftes — fremgår af figur 1.1 og 1.6 af det internationale design.

28

Om end det i præmis 4 gengivne design består af yderligere bestanddele i forhold til det internationale design for så vidt angår indersiden af låget og overdelen af apparatboksen, som er dækket af låget, er alle de ydre aspekter af det internationale design således indarbejdet heri.

29

Sagsøgeren har desuden kun anfægtet beviset for, at der er identitet mellem det internationale design og det i præmis 4 gengivne design, i helt generelle vendinger uden hverken at have fremført nogen argumenter vedrørende de specifikke karakteristika, som bevirker, at de adskiller sig fra hinanden, eller andre faktiske omstændigheder, der viser, at der reelt ikke er tale om to afbildninger af et og samme design.

30

Herefter må det konkluderes, at det var med rette, at appelkammeret fastslog, at det internationale design og det i præmis 4 gengivne design udgør forskellige afbildninger af et og samme ældre design (herefter »det ældre design«).

31

Heraf følger, at det første klagepunkt skal forkastes og med dette det første anbringende i sin helhed.

32

Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret har tilsidesat artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i forordning nr. 6/2002, idet det fastslog, at det omtvistede design ikke havde individuel karakter, henset til det helhedsindtryk, det gav den informerede bruger.

33

Hvad angår apparater henhørende under informationsteknologien begrænses den grad af frihed, som designeren har ved udviklingen af designet, således for det første af hensynet til sådanne apparaters funktionalitet såvel som af den generelle tendens til, at man foretrækker apparater, der ud over at være små, flade og rektangulære ofte har bevægelige bestanddele.

34

Den informerede bruger er imidlertid bekendt med de omhandlede produkter og har derfor også kendskab til disse begrænsninger. Forbrugeren vil derfor i det helhedsindtryk, som et design giver, lægge mere vægt på de æstetiske, vilkårlige og usædvanlige bestanddele end på funktionelle elementer.

35

Henset til de begrænsninger og tendenser, som udformningen af en konferenceenhed er underlagt, er det for det andet ikke standardkonfigurationen eller de funktionelle bestanddele, der er afgørende for helhedsindtrykket af det omtvistede design. Den informerede brugers opfattelse af det omtvistede design vil således, når det betragtes æstetisk, navnlig først være præget af designets asymmetriske udseende, henset til kombinationen af en bevægelig højtaler i højre side og et lille låg i venstre side, dernæst af en udsmykningsgenstand i form af en stiliseret ørn, der er placeret på højtalerens låg oven på apparatet, og endelig af udformningen af mikrofonhovedet og mikrofonstangen.

36

Hvad for det tredje angår sammenligningen af det omtvistede design og det ældre design lagde appelkammeret ligheder, som var baseret på funktionelle eller tekniske betragtninger, til grund i stedet for at tage udgangspunkt i helhedsindtrykket, hvorved de bestanddele, som har en æstetisk virkning, ville være blevet tillagt større vægt. Det er nemlig udelukkende disse bestanddele, der adskiller de omtvistede design fra hinanden, eftersom det ældre design er karakteriseret ved, at dets forskellige bestanddele er placeret symmetrisk i forhold til hinanden, og idet dets overside ikke er udstyret med en stiliseret ørn.

37

De omhandlede design adskiller sig ligeledes for så vidt angår flere detaljer, som spiller en vis rolle i helhedsindtrykket. Disse forskelle vedrører udformningen af højtalerens ventilationshuller, mikrofonen, mikrofonstangen og konferenceenhedens sider og bagside.

38

Sagsøgeren har tilføjet, at når de to konferenceenheder er udstyret med en bevægelig højtaler, som kan rejses op, er dette et rent funktionelt træk, som findes i mange it-apparater, såsom i computere eller mobiltelefoner. Mikrofonen skal ligeledes være placeret i venstre side for ikke at være i vejen, når man løfter højtaleren, og for at tage hensyn til, at de fleste brugere er højrehåndede. Af samme årsag skal hukommelseskortlæseren også være placeret foran i højre side.

39

Argumentet om, at man ikke kan se forskellene på lågene, når disse er klappet op, er ikke relevant, eftersom det udelukkende angår en af de syv afbildninger af det omtvistede design, og det dermed ikke er baseret på det helhedsindtryk, som designet giver. Den omhandlede udsmykning er desuden også synlig, selv om låget er klappet op, eftersom den ikke dækkes af andre bestanddele på apparatets bagside.

40

Harmoniseringskontoret og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

41

Ifølge artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 beskyttes et design kun af et EF-design, hvis designet er nyt, og hvis det har individuel karakter.

42

Som det allerede er bemærket, fremgår det af artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, at et registreret EF-design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen. I artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 præciseres det desuden, at der ved vurderingen af et designs individuelle karakter skal tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.

43

Endelig fremgår det af betragtning 14 til forordning nr. 6/2002, at der ved vurderingen et designs individuelle karakter bør tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren, produktet tilhører.

44

Som det i den foreliggende sag fremgår af gennemgangen af det første anbringende, blev det ældre design offentliggjort forud for den 22. april 2004, dvs. den dato, hvor der blev begæret prioritet for det omtvistede design.

45

Herefter skal det undersøges, om helhedsindtrykket af det omtvistede design, når det betragtes af en informeret bruger, og når henses til den grad af frihed, som designeren af en konferenceenhed har, adskiller sig fra helhedsindtrykket af det ældre design.

46

Hvad angår fortolkningen af begrebet en informeret bruger skal det bemærkes, at det at have egenskab af »bruger« indebærer, at den pågældende person benytter sig af det produkt, som designet indgår i, i overensstemmelse med formålet med produktet.

47

Derudover indebærer benævnelsen »informeret«, at brugeren, uden at være designer eller teknisk ekspert, er bekendt med de forskellige design i den omhandlede sektor, i besiddelse af et vist kendskab til de bestanddele, som disse design normalt består af, og udviser en vis grad af opmærksomhed, når han anvender produkterne, som følge af hans interesse for de omhandlede produkter.

48

I modsætning til det af sagsøgeren anførte indebærer denne omstændighed imidlertid ikke, at den informerede bruger er i stand til at adskille de af produktets ydre kendetegn, der er dikteret af dets tekniske funktion, fra de vilkårlige kendetegn, ud over hvad der følger af den erfaring, han har indhøstet gennem anvendelsen af det pågældende produkt.

49

I den foreliggende sag fastslog appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 18, at den informerede bruger kunne være »enhver, der jævnligt deltager i konferencer eller officielle møder, hvorunder de forskellige deltagere benytter sig af en konferenceenhed udstyret med en mikrofon, som er placeret på bordet foran dem«.

50

Denne definition svarer til den ovenfor nævnte fortolkning af begrebet en informeret bruger. En person, som deltager i en konference eller et møde, anvender nemlig en konferenceenhed i overensstemmelse med dennes formål, som består i ved hjælp af kommunikationsoverførsel og supplerende opgaver, såsom afstemning eller identifikation af personer, at formidle meningsudveksling og udveksling af oplysninger deltagerne imellem. Den omstændighed, at en informeret bruger deltager jævnligt i konferencer eller møder, bevirker ligeledes, at han er bekendt med de forskellige modeller af konferenceenheder såvel som med de bestanddele, som disse normalt består af. I det omfang brugeren skal gøre sig bekendt med en konferenceenheds funktioner og betjening med henblik på, at den kan udføre sin funktion, vil han desuden udvise relativt stor opmærksomhed, når han stilles over for de omhandlede produkter.

51

Appelkammeret fandt i punkt 21 i den anfægtede afgørelse, at selv om en konferenceenhed skal have visse karakteristika, for at den kan udføre sin funktion, har designeren af en konferenceenhed trods alt en forholdsvis høj grad af frihed.

52

Sagsøgeren har som grundlag for at anfægte denne konklusion påberåbt sig for det første den omstændighed, at flere af en konferenceenheds bestanddele såvel som deres udformning dikteres af apparatets tekniske funktion, og for det andet, at der er en generel tendens til, at man foretrækker apparater, som ud over at være små, flade og rektangulære ofte har bevægelige bestanddele.

53

Hvad angår den første omstændighed er det med sikkerhed korrekt, at for at kunne opfylde sin grundlæggende funktion skal en konferenceenhed som minimum have en højtaler og en mikrofon, der er indrettet således, at brugeren er i stand til at høre lyden, der gengives af højtaleren, og således, at den pågældendes ord opfanges af mikrofonen. Det er ligeledes vigtigt, at brugeren kan nå de knapper, der bl.a. er beregnet til at tænde for mikrofonen og indstille højtalerens lydstyrke. Såfremt konferenceenhederne ligeledes udfører supplerende funktioner, kan andre bestanddele, såsom knapper til stemmeafgivelse, en skærm og en hukommelseskortlæser, ligeledes være nødvendige for deres funktionalitet.

54

Som Harmoniseringskontoret og intervenienten imidlertid har gjort gældende, vedrører disse begrænsninger forekomsten af visse bestanddele i konferenceenheden. De har derimod ingen afgørende indflydelse på bestanddelenes udformning og dermed heller ikke på selve konferenceenhedens generelle udseende. En bevægelig bestanddel er navnlig ikke nødvendig med henblik på at sikre apparatets funktionalitet.

55

Denne konklusion underbygges af den eksisterende bestand af design, som der er blevet gjort rede for af intervenienten for Harmoniseringskontoret, og som omfatter konferenceenheder, der udviser variationer i den måde, hvorpå de er udformet og sat sammen, og som adskiller sig mærkbart fra de omtvistede design. Alt efter model er mikrofonen således enten placeret — nogle gange på en stang, andre gange ikke — til venstre, til højre eller i midten af apparatboksen. Selv om hukommelseskortlæseren normalt placeres til højre, er den som hovedregel ikke integreret i konferenceenhedens højtaler, men i selve apparatboksen. Den omstændighed, at enheden er udstyret med en form for bevægelig del, er snarere undtagelsen end reglen.

56

Sagsøgeren har derimod ikke fremlagt oplysninger til støtte for sin påstand om, at de tekniske eller funktionelle krav betydeligt begrænsede den grad af frihed, som designeren af en konferenceenhed har.

57

Under disse omstændigheder kan den nævnte påstand ikke tiltrædes.

58

Hvad angår den påståede generelle tendens til, at man foretrækker apparater, der ud over at være små, flade og rektangulære ofte har bevægelige dele, skal det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der designmæssigt set følges en generel tendens ved udformningen af designet, allerhøjst kan være relevant, for så vidt angår den æstetiske opfattelse af det omhandlede design, og dette spørgsmål kan dermed eventuelt have en indflydelse på den kommercielle succes for det produkt, hvori det er inkorporeret. Spørgsmålet er derimod ikke relevant for vurderingen af det omhandlede designs individuelle karakter, som uafhængigt af æstetiske og kommercielle overvejelser består i at undersøge, om det helhedsindtryk, som designet giver, adskiller sig fra det helhedsindtryk, som de design, der tidligere var blevet offentliggjort, giver.

59

Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at den af selskabet påberåbte tendens findes, eftersom det ikke har fremlagt eksempler på konferenceenheder, der fremviser de af sagsøgeren fremhævede karakteristika. Sandsynligheden af sagsøgerens anbringende er desuden tvivlsom, henset til bestanden af tidligere design, som der er gjort rede for af intervenienten for Harmoniseringskontoret. De oplysninger, som er fremkommet, viser således forskellige udformninger af konferenceenheder — rektangulære, trekantede eller afrundede — i forskellige størrelser, hvoraf flertallet ikke er forsynet med en højtaler eller andre bevægelig dele.

60

Sagsøgeren har i denne forbindelse desuden henvist til computere og mobiltelefoner med en bevægelig skærm såvel som til fjernsyn med fladskærme. Disse eksempler er imidlertid ikke relevante, eftersom der ved vurderingen af designets individuelle karakter skal tages hensyn til arten af det produkt, som det indgår i.

61

En bevægelig skærm gør det nemlig muligt at mindske apparatets størrelse, hvilket er en væsentlig egenskab ved computere og mobiltelefoner. Ligeledes gør en fladskærm det muligt at reducere et fjernsyns dybde væsentligt, og det bliver dermed nemmere at placere. En konferenceenhed er derimod normalt ikke konstrueret til at skulle være bærbar, og valget af en flad form har dermed ikke afgørende indflydelse på, hvor meget plads der kræves, for at den kan installeres. Under disse omstændigheder kan en konferenceenhed ikke anses for at være underlagt de samme begrænsninger som de af sagsøgeren nævnte apparater.

62

På denne baggrund må det konkluderes, at appelkammeret ikke begik en fejl, idet det fastslog, at designeren af en konferenceenhed har en forholdsvis høj grad af frihed.

63

I lyset af det anførte vedrørende den grad af frihed, som designeren af en konferenceenhed har, skal det bemærkes, at det helhedsindtryk, som det omtvistede design giver, bestemmes af følgende bestanddele:

64

Der er desuden placeret en stiliseret udsmykning på højtalerens låg. Selv om denne bestanddel indgår i det helhedsindtryk, som det omtvistede design giver, spiller den imidlertid en mindre rolle end de i præmis 63 nævnte bestanddele.

65

Som appelkammeret har bemærket i den anfægtede afgørelses punkt 20, er højtaleren nemlig ved brugen af konferenceenheden hævet med henblik på at opfylde sin funktion. Som følger heraf befinder den omhandlede udsmykning sig på apparatets bagside og dermed uden for brugerens umiddelbare synsfelt, hvilket bevirker, at den ikke har nogen nævneværdig indflydelse på brugerens indtryk heraf. Brugeren kan dermed allerhøjst iagttage den samme udsmykning på bagsiden af de apparater, der benyttes af andre deltagere, som befinder sig over for ham. Denne iagttagelse vil imidlertid oftest ske på afstand, hvilket indebærer, at detaljerne i udformningen af højtalerens låg er mindre synlige.

66

Det skal derudover bemærkes, at i modsætning til det af sagsøgeren anførte er det ikke i strid med reglen om, at der skal tages hensyn til det helhedsindtryk, som det omtvistede design giver en informeret bruger, at lægge den omstændighed, at højtalerens låg er mindre synligt, til grund. Ved vurderingen af dette helhedsindtryk er det nemlig også nødvendigt at tage hensyn til måden, hvorpå det omhandlede produkt anvendes, navnlig for så vidt angår de former for håndtering, som det normalt gøres til genstand for i den forbindelse.

67

De andre bestanddele, som er fremhævet af sagsøgeren, er ikke relevante. For det første er det noget asymmetriske udseende som følge af placeringen af den bevægelige højtaler nemlig betydeligt mindre bemærkelsesværdigt end selve den omstændighed, at apparatet er udstyret med en sådan højtaler. Selv hvis det antages, at den informerede bruger opfatter konferenceenhedens asymmetriske udseende som en afgørende egenskab, skyldes dette hovedsageligt, at mikrofonstangen er placeret på siden, og dermed asymmetrisk.

68

Udformningen af mikrofonens hoved og mikrofonstangens fod er for det andet sekundære bestanddele i udseendet af konferenceenheden, som ikke tiltrækker sig den informerede brugers opmærksomhed, således som fastslået af appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 19.

69

Hvad angår det helhedsindtryk, som det ældre design giver, er dette i det væsentlige bestemt af de i præmis 63 nævnte kendetegn. Selve enhedsboksen er nemlig i det store hele rektangulær, dens overdel hælder mod brugeren og er udstyret med en bevægelig højtaler. Højtaleren har samme rektangulære form, og den har ligeledes en hukommelseskortlæser indbygget, hvis overflade har samme udseende. Det panel, der er placeret under højtaleren, svarer for så vidt angår udformningen af dets forskellige bestanddele og deres konfiguration, til det, der er placeret samme sted på det omtvistede design. I lighed med sidstnævnte design er det ældre design udstyret med en mikrofon på en stang, der er placeret i venstre side.

70

Som anført af appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 20 er den eneste forskel mellem de to omhandlede design, der kunne have en vis indflydelse, den bevægelige højtalers låg, idet højtaleren på det ældre design ikke er udstyret med den stiliserede udsmykning, som findes i det omtvistede design.

71

Der er imidlertid ikke tale om nogen markant forskel, eftersom begge de to designs låg er hvælvede, og udsmykningen, der indgår i det omtvistede design, er stiliseret i udpræget grad.

72

Som det er blevet konstateret i denne doms præmis 64 og 65, har denne differentierende bestanddel mindre betydning, henset til at konferenceenhedens låg er mindre synligt, når først apparatet er i brug.

73

Det må herefter fastslås, at den stiliserede udsmykning, der indgår i det omtvistede design, ikke er nok til at opveje de konstaterede ligheder, og at den følgelig ikke er tilstrækkelig til at give designet en individuel karakter.

74

De øvrige af sagsøgeren påberåbte forskelle for så vidt angår af udformningen af højtalerens ventilationshuller, mikrofonhovedet, mikrofonstangen og konferenceenhedens sider og bagside har ingen betydning for det helhedsindtryk, som de to omhandlede design giver. Disse forskelle er nemlig ikke tilstrækkeligt markante til at adskille de to apparater fra hinanden i den informerede brugers bevidsthed, da de for det meste vedrører bestanddele i en konferenceenhed, som ikke tiltrækker sig brugerens opmærksomhed.

75

På baggrund af det anførte må det derfor konkluderes, at det omtvistede design og det ældre design giver den informerede bruger samme helhedsindtryk. Det er således med rette, at appelkammeret nåede til samme resultat i den anfægtede afgørelses punkt 20 og på det grundlag konkluderede, at det omtvistede design i medfør af artikel 6 i forordning nr. 6/2002 ikke havde nogen individuel karakter.

76

Det andet anbringende skal derfor forkastes, og Harmoniseringskontoret skal herefter frifindes i det hele.

77

I henhold til Rettens procesreglements artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Harmoniseringskontorets og intervenientens påstande herom.

78

I henhold til procesreglementets artikel 136, stk. 2, kan de nødvendige udgifter, som er afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret, erstattes. Sagsøgeren bør følgelig pålægges at betale de omkostninger, som er afholdt af intervenienten i forbindelse hermed, i overensstemmelse med dennes påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling):