Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TA0167

Sag T-167/08: Rettens dom af 27. juni 2012 — Microsoft mod Kommissionen (Konkurrence — misbrug af dominerende stilling — operativsystemer til klient-pc’er — operativsystemer til arbejdsgruppeservere — den dominerende virksomheds afslag på at meddele og tillade anvendelse af interoperabilitetsoplysninger — opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af en beslutning, der fastslår en overtrædelse, og hvorved der pålægges adfærdsregulerende foranstaltninger — tvangsbøde)

EUT C 243 af 11.8.2012, p. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/13


Rettens dom af 27. juni 2012 — Microsoft mod Kommissionen

(Sag T-167/08) (1)

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - operativsystemer til klient-pc’er - operativsystemer til arbejdsgruppeservere - den dominerende virksomheds afslag på at meddele og tillade anvendelse af interoperabilitetsoplysninger - opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af en beslutning, der fastslår en overtrædelse, og hvorved der pålægges adfærdsregulerende foranstaltninger - tvangsbøde)

2012/C 243/24

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Microsoft Corp. (Redmond, Washington, De Forenede Stater) (ved advokaterne J.-F. Bellis og I. Forrester)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Christoforou, V. Di Bucci, F. Castillo de la Torre og N. Khan, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: The Computing Technology Industry Association, Inc. (Oakbrook Terrace, Illinois, De Forenede Stater) (ved advokaterne G. van Gerven og T. Franchoo) og Association for Competitive Technology, Inc. (Washington, DC, De Forenede Stater) (først ved solicitors D. Went og H. Pearson, derefter ved H. Mercer, QC)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Free Software Foundation Europe eV (Hamburg, Tyskland) og Samba Team (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne C. Piana og T. Ballarino), Software & Information Industry Association (Washington, DC) (ved solicitors T. Vinje og D. Dakanalis og advokat A. Tomtsis), European Committee for Interoperable Systems (ECIS) (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor T. Vinje og advokaterne M. Dolmans, N. Dodoo og A. Ferti), International Business Machines Corp. (Armonk, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Dolmans og T. Graf), Red Hat, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokaterne C.-D. Ehlermann og s. Völcker og solicitor C. O’Daly) og Oracle Corp. (Redwood Shores, Californien, De Forenede Stater) (ved solicitor T. Vinje og advokat D. Paemen)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 764 endelig af 27. februar 2008 om endelig fastsættelse af den tvangsbøde, som Microsoft Corporation fik pålagt ved beslutning K(2005) 4420 endelig (sag COMP/C-3/37.792 — Microsoft), og subsidiært en påstand om ophævelse eller nedsættelse af den tvangsbøde, sagsøgeren pålægges i denne beslutning

Konklusion

1)

Størrelsen af den tvangsbøde, som Microsoft Corp. er pålagt i artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2008) 764 endelig af 27. februar 2008 om endelig fastsættelse af den tvangsbøde, som Microsoft Corp. fik pålagt ved beslutning K(2005) 4420 endelig (sag COMP/C-3/37.792 — Microsoft), fastsættes til 860 mio. EUR.

2)

Microsoft bærer sine egne omkostninger og betaler 95 % af Europa-Kommissionens omkostninger, bortset fra de omkostninger, Kommissionen har afholdt som følge af The Computing Technology Industry Association, Inc.»s og Association for Competitive Technology, Inc.»s intervention, og 80 % af de omkostninger, der er afholdt af Free Software Foundation Europe e.V. og Samba Team, Software & Information Industry Association, European Committee for Interoperable Systems, International Business Machines Corp., Red Hat Inc. og Oracle Corp.

3)

Kommissionen bærer 5 % af sine egne omkostninger, bortset fra de omkostninger, der er forbundet med The Computing Technology Industry Association, Inc.«s Og Association for Competitive Technology, Inc.«s intervention.

4)

The Computing Technology Industry Association og Association for Competitive Technology bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i forbindelse med deres intervention.

5)

Free Software Foundation Europe og Samba Team, Software & Information Industry Association, European Committee for Interoperable Systems, International Business Machines, Red Hat og Oracle bærer 20 % af deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 171 af 5.7.2008.


Top